Mandler – før nu og altid
Tekst af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
NØDDEN, DER VAR EN STENFRUGT
Mandlen er teknisk set ikke en nød, men kernen i en stenfrugt. Andre stenfrugter er fx kirsebær, ferskener, abrikoser og blommer, og du kender måske synet af andre stenfrugtkerner, fordi visse af stenene i stenfrugter nærmest flækker af sig selv, når man spiser frugten.
Som regel spiser man frugtkødet af en stenfrugt, altså fx selve det lækre søde, bløde, røde kirsebær, og smider stenen væk. Med mandelen er det modsat. Frugtkødet tørrer ind, og man knækker nødden indeni, for at få fat i den fine mandel inderst inde. Nogle steder, fx i Iran, spiser man dog selve mandelfrugten. Det gør man, mens frugten stadig er helt grøn og umoden, og inden skallen rundt om selve mandelen er blevet træagtig og hård. Mandelfrugten skulle være syrlig, frisk og sprød og spises gerne med lidt olivenolie og et drys salt.
MANDELBLOMSTERNES FESTIVALLER
Mandeltræet blomstrer sent på vinteren eller meget tidligt på foråret, og det yndige syn af et mandeltræ i fuldt flor er et højtelsket tegn på, at nu er vinteren slut, og forår, liv og varme er på vej.
I de egne af verden, hvor mandeldyrkning er udbredt, gør man ofte et stort nummer ud af at fejre de dage, hvor mandeltræerne folder deres fine, lyserøde blomster ud og er klar til at blive bestøvet. I byen Agrigento på Sicilien kan man deltage i en stor mandelblomstringsfestival der varer i en uge i begyndelsen af februar hvert år. Her fester man med musik, dans, skønhedskonkurrencer, parader og præmier til bl.a. den smukkeste blomsterudsmykkede balkon i byen. Der er naturligvis også smagsprøver på forskellige lækre lokale mandelprodukter.
Tilsvarende blomsterfestivaller kan findes i bl.a. Marokko, Australien og Californien. Mandlen stammer formentlig fra området omkring det, der i dag er Iran, men USA er i dag verdens største mandelproducent.
PHYLLIS, DEMOPHON OG MANDELTRÆET
I den græske mytologi kan man møde kongedatteren Phyllis, der var forelsket i Demophon. De unge giftede sig, men Demophon var nødt til at rejse udenlands dagen efter brylluppet. Han lovede at vende tilbage så hurtigt som muligt, men han glemte hende i mange år.
Phyllis døde af sorg og blev forvandlet til et bart mandeltræ. Da Demophon længe efter vendte tilbage og så, hvad der var sket, omfavnede han træet, der straks gav sig til at blomstre smukt fra de nøgne, sorte grene.
VELSMAGENDE – OG GIFTIG
På samme omvendte måde, er der også nogen, der bruger kernerne i andre stenfrugter end lige mandelen. Fx giver kan kernerne fra kirsebærsten give ekstra smag til kirsebærsaft. Men der er en lille usikkerhed – og måske ligefrem fare – forbundet med brug af kernerne, for de fleste stenfrugtkerner indeholder en lille smule af stoffet amygdalin, der omdannes til giften cyanid også kaldet blåsyre.
Bittermandler, som er den oprindelige mandel, der findes i naturen, indeholder relativt store mængder af amygdalin, og derfor skal man altså ikke spise en håndfuld af den bitre variant. Gennem århundreder har man avlet på mandeltræerne, så de søde mandler, der altså er en er en tilfældig men meget velkommen mutation, nu er langt mere almindelige.
DEN GUDDOMMELIGE MANDEL
På nogle billeder af Kristus, Jomfru Maria eller andre hellige mænd og kvinder, kan man se dem helt omkranset af en såkaldt mandorla, en mandelformet, gylden glorie eller strålekrans. Selve formen dannes, når to cirkler lapper delvist ind over hinanden, og i mandorlaens tilfælde symboliserer de to cirkler det guddommelige og det menneskelige, det himmelske og jordiske, der således smelter sammen i ny perfektion.
Mandlen nævnes i Bibelen 6 gange, og der er kun én anden nød – oversætterne er ikke helt enige om, hvorvidt den anden er pistacienødden eller valnødden – der omtales i den store bog.
BRYLLUPSMANDLER
Der er noget med mandler og kærlighed. I Italien er dragerede mandler en meget udbredt gave til gæsterne ved bryllupper. Man siger at den kombinerede smag af let mandelbitterhed og sødt sukkerovertræk er lige som ægteskabet selv – og at det søde overvinder det bitre på den lange bane.
Tidligere er de sukrede mandler ligefrem blevet brugt på samme måde som vi i dag bruger ris, nemlig som symbol på frugtbarhed, der i ønsket om at parret må få mange børn, kastes efter brud og gom. Sukkermandlerne hedder simpelthen confetti; et ord som i vores del af verden oftere forbindes med den ikkespiselige – og mindre hårdslående – confetti af kulørte papirsstumper.
KÆRT – OG BITTERT – BARN HAR MANGE NAVNE
Mandlen og dens særlige smag og form er kendt og elsket i store dele af verden. Derfor lægger mandlen navn til bl.a. kropsdele, kemiske stoffer og søde sager i massevis. I hjernen sidder amygdala eller mandelkernen, og i halsen har vi tonsillerne, i daglig tale mandlerne, der kan hæve op, når vi få halsbetændelse. Giftstoffet i stenfrugtkerner hedder som tidligere nævnt amygdalin, og det er også en variation over mandlens navn. Og så er der alle lækkerierne. Man kan nævne fx amaretti (italienske mandelsmåkager), amaretto (italiensk mandellikør), amygdalota (græske mandelkager), Gató de Almendras Mallorquin, mandelkage fra Mallorca.
Og så er der selvfølgelig alle de tusindvis af andre lækre sager, der skylder mandlen en stor del af deres lækkerhed uden at det fremgår af navnet: Tarta de Santiago, polverones, macarons, frangipane og ikke at forglemme: Marcipan. Listen er uendelig. Fortsæt selv. Og husk: et ægte sødt køkken bør aldrig løbe tør for mandler.
LISE LOTZ:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.
Mere fra samme magasin:
Mandler – før nu og altid
Tekst af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
NØDDEN, DER VAR EN STENFRUGT
Mandlen er teknisk set ikke en nød, men kernen i en stenfrugt. Andre stenfrugter er fx kirsebær, ferskener, abrikoser og blommer, og du kender måske synet af andre stenfrugtkerner, fordi visse af stenene i stenfrugter nærmest flækker af sig selv, når man spiser frugten.
Som regel spiser man frugtkødet af en stenfrugt, altså fx selve det lækre søde, bløde, røde kirsebær, og smider stenen væk. Med mandelen er det modsat. Frugtkødet tørrer ind, og man knækker nødden indeni, for at få fat i den fine mandel inderst inde. Nogle steder, fx i Iran, spiser man dog selve mandelfrugten. Det gør man, mens frugten stadig er helt grøn og umoden, og inden skallen rundt om selve mandelen er blevet træagtig og hård. Mandelfrugten skulle være syrlig, frisk og sprød og spises gerne med lidt olivenolie og et drys salt.
MANDELBLOMSTERNES FESTIVALLER
Mandeltræet blomstrer sent på vinteren eller meget tidligt på foråret, og det yndige syn af et mandeltræ i fuldt flor er et højtelsket tegn på, at nu er vinteren slut, og forår, liv og varme er på vej.
I de egne af verden, hvor mandeldyrkning er udbredt, gør man ofte et stort nummer ud af at fejre de dage, hvor mandeltræerne folder deres fine, lyserøde blomster ud og er klar til at blive bestøvet. I byen Agrigento på Sicilien kan man deltage i en stor mandelblomstringsfestival der varer i en uge i begyndelsen af februar hvert år. Her fester man med musik, dans, skønhedskonkurrencer, parader og præmier til bl.a. den smukkeste blomsterudsmykkede balkon i byen. Der er naturligvis også smagsprøver på forskellige lækre lokale mandelprodukter.
Tilsvarende blomsterfestivaller kan findes i bl.a. Marokko, Australien og Californien. Mandlen stammer formentlig fra området omkring det, der i dag er Iran, men USA er i dag verdens største mandelproducent.
PHYLLIS, DEMOPHON OG MANDELTRÆET
I den græske mytologi kan man møde kongedatteren Phyllis, der var forelsket i Demophon. De unge giftede sig, men Demophon var nødt til at rejse udenlands dagen efter brylluppet. Han lovede at vende tilbage så hurtigt som muligt, men han glemte hende i mange år.
Phyllis døde af sorg og blev forvandlet til et bart mandeltræ. Da Demophon længe efter vendte tilbage og så, hvad der var sket, omfavnede han træet, der straks gav sig til at blomstre smukt fra de nøgne, sorte grene.
VELSMAGENDE – OG GIFTIG
På samme omvendte måde, er der også nogen, der bruger kernerne i andre stenfrugter end lige mandelen. Fx giver kan kernerne fra kirsebærsten give ekstra smag til kirsebærsaft. Men der er en lille usikkerhed – og måske ligefrem fare – forbundet med brug af kernerne, for de fleste stenfrugtkerner indeholder en lille smule af stoffet amygdalin, der omdannes til giften cyanid også kaldet blåsyre.
Bittermandler, som er den oprindelige mandel, der findes i naturen, indeholder relativt store mængder af amygdalin, og derfor skal man altså ikke spise en håndfuld af den bitre variant. Gennem århundreder har man avlet på mandeltræerne, så de søde mandler, der altså er en er en tilfældig men meget velkommen mutation, nu er langt mere almindelige.
DEN GUDDOMMELIGE MANDEL
På nogle billeder af Kristus, Jomfru Maria eller andre hellige mænd og kvinder, kan man se dem helt omkranset af en såkaldt mandorla, en mandelformet, gylden glorie eller strålekrans. Selve formen dannes, når to cirkler lapper delvist ind over hinanden, og i mandorlaens tilfælde symboliserer de to cirkler det guddommelige og det menneskelige, det himmelske og jordiske, der således smelter sammen i ny perfektion.
Mandlen nævnes i Bibelen 6 gange, og der er kun én anden nød – oversætterne er ikke helt enige om, hvorvidt den anden er pistacienødden eller valnødden – der omtales i den store bog.
BRYLLUPSMANDLER
Der er noget med mandler og kærlighed. I Italien er dragerede mandler en meget udbredt gave til gæsterne ved bryllupper. Man siger at den kombinerede smag af let mandelbitterhed og sødt sukkerovertræk er lige som ægteskabet selv – og at det søde overvinder det bitre på den lange bane.
Tidligere er de sukrede mandler ligefrem blevet brugt på samme måde som vi i dag bruger ris, nemlig som symbol på frugtbarhed, der i ønsket om at parret må få mange børn, kastes efter brud og gom. Sukkermandlerne hedder simpelthen confetti; et ord som i vores del af verden oftere forbindes med den ikkespiselige – og mindre hårdslående – confetti af kulørte papirsstumper.
KÆRT – OG BITTERT – BARN HAR MANGE NAVNE
Mandlen og dens særlige smag og form er kendt og elsket i store dele af verden. Derfor lægger mandlen navn til bl.a. kropsdele, kemiske stoffer og søde sager i massevis. I hjernen sidder amygdala eller mandelkernen, og i halsen har vi tonsillerne, i daglig tale mandlerne, der kan hæve op, når vi få halsbetændelse. Giftstoffet i stenfrugtkerner hedder som tidligere nævnt amygdalin, og det er også en variation over mandlens navn. Og så er der alle lækkerierne. Man kan nævne fx amaretti (italienske mandelsmåkager), amaretto (italiensk mandellikør), amygdalota (græske mandelkager), Gató de Almendras Mallorquin, mandelkage fra Mallorca.
Og så er der selvfølgelig alle de tusindvis af andre lækre sager, der skylder mandlen en stor del af deres lækkerhed uden at det fremgår af navnet: Tarta de Santiago, polverones, macarons, frangipane og ikke at forglemme: Marcipan. Listen er uendelig. Fortsæt selv. Og husk: et ægte sødt køkken bør aldrig løbe tør for mandler.
LISE LOTZ:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Majas ultimative peanutbutter-tærte
Spejlblank og peanutpjattet chokoladetærte, der smager vidunderligt af Snickers. Mellem den blanke chokolade- ganache og den chokoladepenslede kakaobund gemmer sig gavmilde mængder peanutknas – og det er netop den, der gør tærten her til et vidunderligt sammensurium af knasende, silkeblødt, salt og sødt.
Skær tærten ud i små, klassiske barer eller leg med flabede, ukurante stykker som jeg gør.
Mazarin med pekannødder
Dette er min efterårsversion af en jordbærkage – jeg bruger nemlig samme opskrift om sommeren hvor jeg blot topper kagen med friske jordbær. Den er nem og lige at gå til og det har gjort den til en klassiker i mit køkken. Du kan også dele dejen i to portioner og bage dem i to springforme i stedet for én (reducer blot bagetiden til ca. 25 min), så får du en lavere og mere tærtelignende kage, som du enten kan lægge sammen af de to bunde, med cremen imellem og chokolade over toppen eller kan servere som to kager.
Hasselnødde-mazarin
Egentlig er mazarinkage ikke min yndlingskage, men faktisk ender jeg ofte med at bage en version heraf, når der kommer gæster. Det er nemlig en alsidig kage, som kan det hele. Den kan agere “klassenstimekage” med citron- glasur, hyggekage med chokoladetop og kaffe på sidelinjen og den kan brydes i mindre stykker og serveres som tallerkendessert med en god creme eller is.
Krydret mazarinkage
Mazarinkage er gået hen og blevet en klassiker i vores køkken. Men den skal være hjemmelavet. Købte Mazarinkager er desværre sjældent helt så gode.
Peanutbutter-pretzel-barer
Jeg har endnu ikke mødt en person der ikke kunne lide denne bar og ikke gik for stykke nummer to. Det er en vanvittig blanding af salt og sødt og når man smager den første gang, har man aldrig smagt noget lignende. Det er en vinder, den er nem at lave og den imponerer hver eneste gang.
Peanutbutter og jelly lagkage
Hvis du nogensinde har smagt kombinationen af peanutbutter og syltetøj, så ved du allerede at denne lagkage er bomben. Og har du endnu ikke smagt den magiske kombi, så lad dette være første gang. Jeg kan garantere at du ikke fortryder, bare husk at man skal dele.
Fragilité med piemonte hasselnødder
Mika har givet den skrøbelige danske kage med det meget franske navn en kærligt makeover.
Svinkløvs Valnøddelagkage 2.0
Det ikoniske nordjyske badehotel, som på tragisk vis brændte ned til grunden, er blevet rejst på ny og genåbnede tidligere på året. Det nye badehotel er bygget på fundamentet af det gamle, men moderniseret det hvor det kunne lade sig gøre. Efter samme filosofi er stedets berømte valnøddelagkage blevet fornyet.
Svinkløv Badehotels nye Valnøddelagkage
Det ikoniske nordjyske badehotel, som på tragisk vis brændte ned til grunden, er blevet rejst på ny og genåbnede tidligere på året. Det nye badehotel er bygget på fundamentet af det gamle, men moderniseret det hvor det kunne lade sig gøre. Efter samme filosofi er stedets berømte valnøddelagkage blevet fornyet.
Toscatærter
Om en klassisk toscatærte er med mandler eller hasselnødder er svært at blive klog på, ligesom det er svært at finde ud af hvor Tosca-fænomenet stammer fra – nogle mener at kagen stammer fra Sverige og andre at navnet kommer fra en italiensk opera – men ingen synes at kende historien helt præcist. Er der nogen af jer derude der kender historien, så vil jeg meget gerne høre den.
Nørdens guide til nødder
Få hul på de dyrebare, fede, knasende og karakterfulde vidundere.
Nødder er små frugter, med få frø (oftest et) og en meget hård skal. Der er ofte et tørt hulrum omkring frøet, og det er netop frøet vi spiser, og det som vi kender som en nød. Da frøet er designet til at spire og danne en ny plante, fungerer det som et lille energi- og vitaminlager, og det er netop derfor, at nødder er så næringsrige.
I gastronomien findes mange nødder, som botanisk set ikke er nød- der. En pistacienød er fx ikke en nød men en stenfrugt. Fælles for dem alle, uanset deres botaniske betegnelse, er deres anvendelse, fedtindhold og tekstur. Omvendt findes der et utal af nødder som botanisk set er nødder, men som vi ikke plejer at spise, såsom bog fra bøgetræer.
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Majas ultimative peanutbutter-tærte
Spejlblank og peanutpjattet chokoladetærte, der smager vidunderligt af Snickers. Mellem den blanke chokolade- ganache og den chokoladepenslede kakaobund gemmer sig gavmilde mængder peanutknas – og det er netop den, der gør tærten her til et vidunderligt sammensurium af knasende, silkeblødt, salt og sødt.
Skær tærten ud i små, klassiske barer eller leg med flabede, ukurante stykker som jeg gør.
Mazarin med pekannødder
Dette er min efterårsversion af en jordbærkage – jeg bruger nemlig samme opskrift om sommeren hvor jeg blot topper kagen med friske jordbær. Den er nem og lige at gå til og det har gjort den til en klassiker i mit køkken. Du kan også dele dejen i to portioner og bage dem i to springforme i stedet for én (reducer blot bagetiden til ca. 25 min), så får du en lavere og mere tærtelignende kage, som du enten kan lægge sammen af de to bunde, med cremen imellem og chokolade over toppen eller kan servere som to kager.
Hasselnødde-mazarin
Egentlig er mazarinkage ikke min yndlingskage, men faktisk ender jeg ofte med at bage en version heraf, når der kommer gæster. Det er nemlig en alsidig kage, som kan det hele. Den kan agere “klassenstimekage” med citron- glasur, hyggekage med chokoladetop og kaffe på sidelinjen og den kan brydes i mindre stykker og serveres som tallerkendessert med en god creme eller is.
Krydret mazarinkage
Mazarinkage er gået hen og blevet en klassiker i vores køkken. Men den skal være hjemmelavet. Købte Mazarinkager er desværre sjældent helt så gode.
Peanutbutter-pretzel-barer
Jeg har endnu ikke mødt en person der ikke kunne lide denne bar og ikke gik for stykke nummer to. Det er en vanvittig blanding af salt og sødt og når man smager den første gang, har man aldrig smagt noget lignende. Det er en vinder, den er nem at lave og den imponerer hver eneste gang.
Peanutbutter og jelly lagkage
Hvis du nogensinde har smagt kombinationen af peanutbutter og syltetøj, så ved du allerede at denne lagkage er bomben. Og har du endnu ikke smagt den magiske kombi, så lad dette være første gang. Jeg kan garantere at du ikke fortryder, bare husk at man skal dele.
Fragilité med piemonte hasselnødder
Mika har givet den skrøbelige danske kage med det meget franske navn en kærligt makeover.
Svinkløvs Valnøddelagkage 2.0
Det ikoniske nordjyske badehotel, som på tragisk vis brændte ned til grunden, er blevet rejst på ny og genåbnede tidligere på året. Det nye badehotel er bygget på fundamentet af det gamle, men moderniseret det hvor det kunne lade sig gøre. Efter samme filosofi er stedets berømte valnøddelagkage blevet fornyet.
Svinkløv Badehotels nye Valnøddelagkage
Det ikoniske nordjyske badehotel, som på tragisk vis brændte ned til grunden, er blevet rejst på ny og genåbnede tidligere på året. Det nye badehotel er bygget på fundamentet af det gamle, men moderniseret det hvor det kunne lade sig gøre. Efter samme filosofi er stedets berømte valnøddelagkage blevet fornyet.
Toscatærter
Om en klassisk toscatærte er med mandler eller hasselnødder er svært at blive klog på, ligesom det er svært at finde ud af hvor Tosca-fænomenet stammer fra – nogle mener at kagen stammer fra Sverige og andre at navnet kommer fra en italiensk opera – men ingen synes at kende historien helt præcist. Er der nogen af jer derude der kender historien, så vil jeg meget gerne høre den.
Nørdens guide til nødder
Få hul på de dyrebare, fede, knasende og karakterfulde vidundere.
Nødder er små frugter, med få frø (oftest et) og en meget hård skal. Der er ofte et tørt hulrum omkring frøet, og det er netop frøet vi spiser, og det som vi kender som en nød. Da frøet er designet til at spire og danne en ny plante, fungerer det som et lille energi- og vitaminlager, og det er netop derfor, at nødder er så næringsrige.
I gastronomien findes mange nødder, som botanisk set ikke er nød- der. En pistacienød er fx ikke en nød men en stenfrugt. Fælles for dem alle, uanset deres botaniske betegnelse, er deres anvendelse, fedtindhold og tekstur. Omvendt findes der et utal af nødder som botanisk set er nødder, men som vi ikke plejer at spise, såsom bog fra bøgetræer.