magasin14-madhistorie

Mandler – før nu og altid

Tekst af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.

Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden

NØDDEN, DER VAR EN STENFRUGT

Mandlen er teknisk set ikke en nød, men kernen i en stenfrugt. Andre stenfrugter er fx kirsebær, ferskener, abrikoser og blommer, og du kender måske synet af andre stenfrugtkerner, fordi visse af stenene i stenfrugter nærmest flækker af sig selv, når man spiser frugten.

Som regel spiser man frugtkødet af en stenfrugt, altså fx selve det lækre søde, bløde, røde kirsebær, og smider stenen væk. Med mandelen er det modsat. Frugtkødet tørrer ind, og man knækker nødden indeni, for at få fat i den fine mandel inderst inde. Nogle steder, fx i Iran, spiser man dog selve mandelfrugten. Det gør man, mens frugten stadig er helt grøn og umoden, og inden skallen rundt om selve mandelen er blevet træagtig og hård. Mandelfrugten skulle være syrlig, frisk og sprød og spises gerne med lidt olivenolie og et drys salt.

MANDELBLOMSTERNES FESTIVALLER

Mandeltræet blomstrer sent på vinteren eller meget tidligt på foråret, og det yndige syn af et mandeltræ i fuldt flor er et højtelsket tegn på, at nu er vinteren slut, og forår, liv og varme er på vej.

I de egne af verden, hvor mandeldyrkning er udbredt, gør man ofte et stort nummer ud af at fejre de dage, hvor mandeltræerne folder deres fine, lyserøde blomster ud og er klar til at blive bestøvet. I byen Agrigento på Sicilien kan man deltage i en stor mandelblomstringsfestival der varer i en uge i begyndelsen af februar hvert år. Her fester man med musik, dans, skønhedskonkurrencer, parader og præmier til bl.a. den smukkeste blomsterudsmykkede balkon i byen. Der er naturligvis også smagsprøver på forskellige lækre lokale mandelprodukter.

Tilsvarende blomsterfestivaller kan findes i bl.a. Marokko, Australien og Californien. Mandlen stammer formentlig fra området omkring det, der i dag er Iran, men USA er i dag verdens største mandelproducent.

PHYLLIS, DEMOPHON OG MANDELTRÆET

I den græske mytologi kan man møde kongedatteren Phyllis, der var forelsket i Demophon. De unge giftede sig, men Demophon var nødt til at rejse udenlands dagen efter brylluppet. Han lovede at vende tilbage så hurtigt som muligt, men han glemte hende i mange år.

Phyllis døde af sorg og blev forvandlet til et bart mandeltræ. Da Demophon længe efter vendte tilbage og så, hvad der var sket, omfavnede han træet, der straks gav sig til at blomstre smukt fra de nøgne, sorte grene.

VELSMAGENDE – OG GIFTIG

På samme omvendte måde, er der også nogen, der bruger kernerne i andre stenfrugter end lige mandelen. Fx giver kan kernerne fra kirsebærsten give ekstra smag til kirsebærsaft. Men der er en lille usikkerhed – og måske ligefrem fare – forbundet med brug af kernerne, for de fleste stenfrugtkerner indeholder en lille smule af stoffet amygdalin, der omdannes til giften cyanid også kaldet blåsyre.

Bittermandler, som er den oprindelige mandel, der findes i naturen, indeholder relativt store mængder af amygdalin, og derfor skal man altså ikke spise en håndfuld af den bitre variant. Gennem århundreder har man avlet på mandeltræerne, så de søde mandler, der altså er en er en tilfældig men meget velkommen mutation, nu er langt mere almindelige.

DEN GUDDOMMELIGE MANDEL

På nogle billeder af Kristus, Jomfru Maria eller andre hellige mænd og kvinder, kan man se dem helt omkranset af en såkaldt mandorla, en mandelformet, gylden glorie eller strålekrans. Selve formen dannes, når to cirkler lapper delvist ind over hinanden, og i mandorlaens tilfælde symboliserer de to cirkler det guddommelige og det menneskelige, det himmelske og jordiske, der således smelter sammen i ny perfektion.

Mandlen nævnes i Bibelen 6 gange, og der er kun én anden nød – oversætterne er ikke helt enige om, hvorvidt den anden er pistacienødden eller valnødden – der omtales i den store bog.

BRYLLUPSMANDLER

Der er noget med mandler og kærlighed. I Italien er dragerede mandler en meget udbredt gave til gæsterne ved bryllupper. Man siger at den kombinerede smag af let mandelbitterhed og sødt sukkerovertræk er lige som ægteskabet selv – og at det søde overvinder det bitre på den lange bane.

Tidligere er de sukrede mandler ligefrem blevet brugt på samme måde som vi i dag bruger ris, nemlig som symbol på frugtbarhed, der i ønsket om at parret må få mange børn, kastes efter brud og gom. Sukkermandlerne hedder simpelthen confetti; et ord som i vores del af verden oftere forbindes med den ikkespiselige – og mindre hårdslående – confetti af kulørte papirsstumper.

KÆRT – OG BITTERT – BARN HAR MANGE NAVNE

Mandlen og dens særlige smag og form er kendt og elsket i store dele af verden. Derfor lægger mandlen navn til bl.a. kropsdele, kemiske stoffer og søde sager i massevis. I hjernen sidder amygdala eller mandelkernen, og i halsen har vi tonsillerne, i daglig tale mandlerne, der kan hæve op, når vi få halsbetændelse. Giftstoffet i stenfrugtkerner hedder som tidligere nævnt amygdalin, og det er også en variation over mandlens navn. Og så er der alle lækkerierne. Man kan nævne fx amaretti (italienske mandelsmåkager), amaretto (italiensk mandellikør), amygdalota (græske mandelkager), Gató de Almendras Mallorquin, mandelkage fra Mallorca.

Og så er der selvfølgelig alle de tusindvis af andre lækre sager, der skylder mandlen en stor del af deres lækkerhed uden at det fremgår af navnet: Tarta de Santiago, polverones, macarons, frangipane og ikke at forglemme: Marcipan. Listen er uendelig. Fortsæt selv. Og husk: et ægte sødt køkken bør aldrig løbe tør for mandler.

magasin14-madhistorie

LISE LOTZ:

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.

Ida Rørholm Davidsen

Se mere om illustratoren Ida Rørholm Davidsen på iamida.dk og Instagram: @iamidadk

Mere fra samme magasin:

Mandler – før nu og altid

Tekst af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.

magasin14-madhistorie

Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden

NØDDEN, DER VAR EN STENFRUGT

Mandlen er teknisk set ikke en nød, men kernen i en stenfrugt. Andre stenfrugter er fx kirsebær, ferskener, abrikoser og blommer, og du kender måske synet af andre stenfrugtkerner, fordi visse af stenene i stenfrugter nærmest flækker af sig selv, når man spiser frugten.

Som regel spiser man frugtkødet af en stenfrugt, altså fx selve det lækre søde, bløde, røde kirsebær, og smider stenen væk. Med mandelen er det modsat. Frugtkødet tørrer ind, og man knækker nødden indeni, for at få fat i den fine mandel inderst inde. Nogle steder, fx i Iran, spiser man dog selve mandelfrugten. Det gør man, mens frugten stadig er helt grøn og umoden, og inden skallen rundt om selve mandelen er blevet træagtig og hård. Mandelfrugten skulle være syrlig, frisk og sprød og spises gerne med lidt olivenolie og et drys salt.

MANDELBLOMSTERNES FESTIVALLER

Mandeltræet blomstrer sent på vinteren eller meget tidligt på foråret, og det yndige syn af et mandeltræ i fuldt flor er et højtelsket tegn på, at nu er vinteren slut, og forår, liv og varme er på vej.

I de egne af verden, hvor mandeldyrkning er udbredt, gør man ofte et stort nummer ud af at fejre de dage, hvor mandeltræerne folder deres fine, lyserøde blomster ud og er klar til at blive bestøvet. I byen Agrigento på Sicilien kan man deltage i en stor mandelblomstringsfestival der varer i en uge i begyndelsen af februar hvert år. Her fester man med musik, dans, skønhedskonkurrencer, parader og præmier til bl.a. den smukkeste blomsterudsmykkede balkon i byen. Der er naturligvis også smagsprøver på forskellige lækre lokale mandelprodukter.

Tilsvarende blomsterfestivaller kan findes i bl.a. Marokko, Australien og Californien. Mandlen stammer formentlig fra området omkring det, der i dag er Iran, men USA er i dag verdens største mandelproducent.

PHYLLIS, DEMOPHON OG MANDELTRÆET

I den græske mytologi kan man møde kongedatteren Phyllis, der var forelsket i Demophon. De unge giftede sig, men Demophon var nødt til at rejse udenlands dagen efter brylluppet. Han lovede at vende tilbage så hurtigt som muligt, men han glemte hende i mange år.

Phyllis døde af sorg og blev forvandlet til et bart mandeltræ. Da Demophon længe efter vendte tilbage og så, hvad der var sket, omfavnede han træet, der straks gav sig til at blomstre smukt fra de nøgne, sorte grene.

VELSMAGENDE – OG GIFTIG

På samme omvendte måde, er der også nogen, der bruger kernerne i andre stenfrugter end lige mandelen. Fx giver kan kernerne fra kirsebærsten give ekstra smag til kirsebærsaft. Men der er en lille usikkerhed – og måske ligefrem fare – forbundet med brug af kernerne, for de fleste stenfrugtkerner indeholder en lille smule af stoffet amygdalin, der omdannes til giften cyanid også kaldet blåsyre.

Bittermandler, som er den oprindelige mandel, der findes i naturen, indeholder relativt store mængder af amygdalin, og derfor skal man altså ikke spise en håndfuld af den bitre variant. Gennem århundreder har man avlet på mandeltræerne, så de søde mandler, der altså er en er en tilfældig men meget velkommen mutation, nu er langt mere almindelige.

DEN GUDDOMMELIGE MANDEL

På nogle billeder af Kristus, Jomfru Maria eller andre hellige mænd og kvinder, kan man se dem helt omkranset af en såkaldt mandorla, en mandelformet, gylden glorie eller strålekrans. Selve formen dannes, når to cirkler lapper delvist ind over hinanden, og i mandorlaens tilfælde symboliserer de to cirkler det guddommelige og det menneskelige, det himmelske og jordiske, der således smelter sammen i ny perfektion.

Mandlen nævnes i Bibelen 6 gange, og der er kun én anden nød – oversætterne er ikke helt enige om, hvorvidt den anden er pistacienødden eller valnødden – der omtales i den store bog.

BRYLLUPSMANDLER

Der er noget med mandler og kærlighed. I Italien er dragerede mandler en meget udbredt gave til gæsterne ved bryllupper. Man siger at den kombinerede smag af let mandelbitterhed og sødt sukkerovertræk er lige som ægteskabet selv – og at det søde overvinder det bitre på den lange bane.

Tidligere er de sukrede mandler ligefrem blevet brugt på samme måde som vi i dag bruger ris, nemlig som symbol på frugtbarhed, der i ønsket om at parret må få mange børn, kastes efter brud og gom. Sukkermandlerne hedder simpelthen confetti; et ord som i vores del af verden oftere forbindes med den ikkespiselige – og mindre hårdslående – confetti af kulørte papirsstumper.

KÆRT – OG BITTERT – BARN HAR MANGE NAVNE

Mandlen og dens særlige smag og form er kendt og elsket i store dele af verden. Derfor lægger mandlen navn til bl.a. kropsdele, kemiske stoffer og søde sager i massevis. I hjernen sidder amygdala eller mandelkernen, og i halsen har vi tonsillerne, i daglig tale mandlerne, der kan hæve op, når vi få halsbetændelse. Giftstoffet i stenfrugtkerner hedder som tidligere nævnt amygdalin, og det er også en variation over mandlens navn. Og så er der alle lækkerierne. Man kan nævne fx amaretti (italienske mandelsmåkager), amaretto (italiensk mandellikør), amygdalota (græske mandelkager), Gató de Almendras Mallorquin, mandelkage fra Mallorca.

Og så er der selvfølgelig alle de tusindvis af andre lækre sager, der skylder mandlen en stor del af deres lækkerhed uden at det fremgår af navnet: Tarta de Santiago, polverones, macarons, frangipane og ikke at forglemme: Marcipan. Listen er uendelig. Fortsæt selv. Og husk: et ægte sødt køkken bør aldrig løbe tør for mandler.

LISE LOTZ:

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.

Ida Rørholm Davidsen

Se mere om illustratoren Ida Rørholm Davidsen på iamida.dk og Instagram: @iamidadk

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler