Bryllupskagens historie

Af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.

Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.

Et bryllup – en sammenføjning af to mennesker, der nu skal udgøre en ny familie – er et af livets store og vigtige overgangsritualer, som er blevet markeret og fejret i alle kulturer og til alle tider. Der skal noget særligt til for at gøre overgangen både tryg og festlig, og derfor skal der holdes fest med flere eller færre indbyggede ritualer. Maden er næsten altid en del af et overgangsritual, for det at spise sammen vil altid styrke fællesskabet, og et stærkt fællesskab er ekstra nødvendigt, når der er forandringer i luften.

I det meste af menneskehedens historie har søde sager været svære at få fat på eller meget kostbare, så lækkerierne har ikke været hverdagskost men derimod sikre tegn på, at noget helt særligt var på færde. Det kan derfor ikke undre, at netop bryllupskagen har udviklet sig til et overdådigt og spiseligt symbol på kærlighed, frugtbarhed, magt – og håb for fremtiden.

Det kan selvfølgelig være lidt vanskeligt at sige noget entydigt og bombesikkert om bryllupskager hele vejen tilbage fra Adam og Evas tid, for kagerne er jo spist, og hverken kogebøger eller Instagram har været med hele vejen. Men sikkert er det, at bryllupskagen, som vi kender og elsker den, er en relativt ny opfindelse.

I det meste af historien har der IKKE eksisteret særlige kager, der blev serveret udelukkende til bryllupper. I det gamle Rom fandtes et særligt speltbrød, panis farreus, der blev serveret til fornemme bryllupper, og til andre bryllupper blev serveret en krydret bolle, mustaceus, bagt med druemost, men ellers er der generelt blevet serveret det bedste som tiden og stedet har kunnet mønstre af lækkerier fra både det salte og søde køkken. I de tidligste tider har det søde handlet om frugter, nødder og eventuelt honning – måske ligefrem kogt sammen til en slags karamelagtig konfekt og senere om brød, der blev sødet og efterhånden udviklede sig til egentlige kager.

Gamle kogebøger kan give en vis indsigt i, hvordan bryllupskagen har udviklet sig. Første gang en bryllupstærte, a brides pye, nævnes i en kogebog (på engelsk) er i 1685. Forfatteren Robert Mays bryllupskage var delikat udformet, men smagte nok ikke som vi forventer af en bryllupskage: den var en delikatesse fra den salte ende af spektret og indeholdt eksklusive ingredienser som lammetestikler, brisler, pinjekerner, kastanjer og muskatnød!

Den første opskrift på en egentlig bryllupskage tilskrives en dame, Elisabeth Raffald, der havde en konfektureforretning i Manchester for 250 år siden. I 1769 udgav hun bogen „The Experienced English Housekeeper” og her kunne man finde en opskrift på Bride Cake – en kage af plumkagetypen med masser af tørret frugt og krydderier. Plumkagen er stadig ”indmad” i mange engelske bryllupskager, men selve kagen har udviklet sig gennem årene og er blevet sødere og mere kageagtig i takt med at sukker og andre søde ingredienser er blevet mere tilgængelige og i takt med at bageteknikkerne og teknologien har givet nye muligheder.

Den hvide sukkerovertrukne drøm af en etagekage med figurer af brudeparret på toppen stammer også fra England. Dronning Victoria, der blev gift med sin Prins Albert i 1840, var vild med blonder og uskyldsren hvidhed, og hun fik en fantastisk kage til sit eget bryllup. Selve kagen var hvid, men den var også prydet af fine sukkerfigurer, der forestillede hende og Albert. Det var helt nyt. Victorias kagestil blev videreudviklet til hendes døtres bryllupper, stilen dannede mode og har i høj grad bidt sig fast over en stor del af kloden. Den dag i dag er den victorianske kagemodel dén, der lever som drømmekagen i mange piger og kvinders sind. Lige ved siden af drømmen om kjolen, der også trækker fine tråde tilbage til den ellers noget stramtandende engelske dronning.

Det skal dog nævnes, at Dronning Victorias forkærlighed for den kridhvide kage ikke kun handlede om jomfruelighed og kropsforskrækkelse; på den tid var hvide fødevarer – fx hvidt sukker og hvidt mel – typisk mere kostbare og fornemme end deres mere grumsede hverdagsudgaver. Den hvide kage var derfor samtidig et udtryk for kongelig rigdom og overflod. Både dengang og nu har bryllupskagen stor symbolværdi.

magasin09-bryllupskage_edit

Fun facts

OM RIS OG CONFETTI

Det er en udbredt skik at kaste ris efter brudeparret, når de kommer ud af kirken. (Og nej; fuglene får ikke ondt i maven af at spise risene!) Det er en tradition, der trækker tråde helt tilbage fra de allertidligste frugtbarhedsritualer: at bryllupskagen – som dengang snarere var et brød – skulle brydes og smuldres over brudens hoved for at sikre, at hun ville føde mange børn efter logikken: Jo flere krummer, jo flere børn.

I Italien kastede man i perioder efter samme tankegang confetti – sukkerovertrukne mandler – efter brudeparret. Det blev lidt voldsomt i længden og skikken har nu forandret sig, så mandlerne – der stadig hedder confetti i Italien – bliver delt ud til bryllupsgæsterne som gaver, og ”confettien”, som vi kender den, er lavet af kulørte papirstumper. Ordet confetti betyder oprindelig det samme som konfekt: en lille, sød lækkerbid.

ORDET ”BRYLLUP”

kommer af det oldnordiske ord for ”brudeløb”, brudhlaup, som er betegnelsen for det optog, som familie og venner fore-tog i forbindelse med bryllupshandlingen. Optoget kunne fx
gå fra brudens hjem til kirken og videre til hendes nye hjem efter vielsen. Der var ofte musik, sang og stor ståhej i optoget, og optoget var en vigtig del af ceremonien, for den gjorde både dem, der gik med i optoget og dem, der kiggede på, til vidner på, at brud og brudgom nu hørte sammen.

ORDET “KAGE“

er også af gammel nordisk oprindelse, kaka, og er måske udtryk for barnligt sprogbrug. Det samme ord er blevet til både kiks, det engelske cake og det tyske kuchen. I 17-1800 -tallet var en kukkenbager en bager, der ikke bagte brød men derimod finere bagværk og kager.

Mere fra samme magasin:

Bryllupskagens historie

Af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.

magasin09-bryllupskage_edit

Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.

Et bryllup – en sammenføjning af to mennesker, der nu skal udgøre en ny familie – er et af livets store og vigtige overgangsritualer, som er blevet markeret og fejret i alle kulturer og til alle tider. Der skal noget særligt til for at gøre overgangen både tryg og festlig, og derfor skal der holdes fest med flere eller færre indbyggede ritualer. Maden er næsten altid en del af et overgangsritual, for det at spise sammen vil altid styrke fællesskabet, og et stærkt fællesskab er ekstra nødvendigt, når der er forandringer i luften.

I det meste af menneskehedens historie har søde sager været svære at få fat på eller meget kostbare, så lækkerierne har ikke været hverdagskost men derimod sikre tegn på, at noget helt særligt var på færde. Det kan derfor ikke undre, at netop bryllupskagen har udviklet sig til et overdådigt og spiseligt symbol på kærlighed, frugtbarhed, magt – og håb for fremtiden.

Det kan selvfølgelig være lidt vanskeligt at sige noget entydigt og bombesikkert om bryllupskager hele vejen tilbage fra Adam og Evas tid, for kagerne er jo spist, og hverken kogebøger eller Instagram har været med hele vejen. Men sikkert er det, at bryllupskagen, som vi kender og elsker den, er en relativt ny opfindelse.

I det meste af historien har der IKKE eksisteret særlige kager, der blev serveret udelukkende til bryllupper. I det gamle Rom fandtes et særligt speltbrød, panis farreus, der blev serveret til fornemme bryllupper, og til andre bryllupper blev serveret en krydret bolle, mustaceus, bagt med druemost, men ellers er der generelt blevet serveret det bedste som tiden og stedet har kunnet mønstre af lækkerier fra både det salte og søde køkken. I de tidligste tider har det søde handlet om frugter, nødder og eventuelt honning – måske ligefrem kogt sammen til en slags karamelagtig konfekt og senere om brød, der blev sødet og efterhånden udviklede sig til egentlige kager.

Gamle kogebøger kan give en vis indsigt i, hvordan bryllupskagen har udviklet sig. Første gang en bryllupstærte, a brides pye, nævnes i en kogebog (på engelsk) er i 1685. Forfatteren Robert Mays bryllupskage var delikat udformet, men smagte nok ikke som vi forventer af en bryllupskage: den var en delikatesse fra den salte ende af spektret og indeholdt eksklusive ingredienser som lammetestikler, brisler, pinjekerner, kastanjer og muskatnød!

Den første opskrift på en egentlig bryllupskage tilskrives en dame, Elisabeth Raffald, der havde en konfektureforretning i Manchester for 250 år siden. I 1769 udgav hun bogen „The Experienced English Housekeeper” og her kunne man finde en opskrift på Bride Cake – en kage af plumkagetypen med masser af tørret frugt og krydderier. Plumkagen er stadig ”indmad” i mange engelske bryllupskager, men selve kagen har udviklet sig gennem årene og er blevet sødere og mere kageagtig i takt med at sukker og andre søde ingredienser er blevet mere tilgængelige og i takt med at bageteknikkerne og teknologien har givet nye muligheder.

Den hvide sukkerovertrukne drøm af en etagekage med figurer af brudeparret på toppen stammer også fra England. Dronning Victoria, der blev gift med sin Prins Albert i 1840, var vild med blonder og uskyldsren hvidhed, og hun fik en fantastisk kage til sit eget bryllup. Selve kagen var hvid, men den var også prydet af fine sukkerfigurer, der forestillede hende og Albert. Det var helt nyt. Victorias kagestil blev videreudviklet til hendes døtres bryllupper, stilen dannede mode og har i høj grad bidt sig fast over en stor del af kloden. Den dag i dag er den victorianske kagemodel dén, der lever som drømmekagen i mange piger og kvinders sind. Lige ved siden af drømmen om kjolen, der også trækker fine tråde tilbage til den ellers noget stramtandende engelske dronning.

Det skal dog nævnes, at Dronning Victorias forkærlighed for den kridhvide kage ikke kun handlede om jomfruelighed og kropsforskrækkelse; på den tid var hvide fødevarer – fx hvidt sukker og hvidt mel – typisk mere kostbare og fornemme end deres mere grumsede hverdagsudgaver. Den hvide kage var derfor samtidig et udtryk for kongelig rigdom og overflod. Både dengang og nu har bryllupskagen stor symbolværdi.

Fun facts

OM RIS OG CONFETTI

Det er en udbredt skik at kaste ris efter brudeparret, når de kommer ud af kirken. (Og nej; fuglene får ikke ondt i maven af at spise risene!) Det er en tradition, der trækker tråde helt tilbage fra de allertidligste frugtbarhedsritualer: at bryllupskagen – som dengang snarere var et brød – skulle brydes og smuldres over brudens hoved for at sikre, at hun ville føde mange børn efter logikken: Jo flere krummer, jo flere børn.

I Italien kastede man i perioder efter samme tankegang confetti – sukkerovertrukne mandler – efter brudeparret. Det blev lidt voldsomt i længden og skikken har nu forandret sig, så mandlerne – der stadig hedder confetti i Italien – bliver delt ud til bryllupsgæsterne som gaver, og ”confettien”, som vi kender den, er lavet af kulørte papirstumper. Ordet confetti betyder oprindelig det samme som konfekt: en lille, sød lækkerbid.

ORDET ”BRYLLUP”

kommer af det oldnordiske ord for ”brudeløb”, brudhlaup, som er betegnelsen for det optog, som familie og venner fore-tog i forbindelse med bryllupshandlingen. Optoget kunne fx
gå fra brudens hjem til kirken og videre til hendes nye hjem efter vielsen. Der var ofte musik, sang og stor ståhej i optoget, og optoget var en vigtig del af ceremonien, for den gjorde både dem, der gik med i optoget og dem, der kiggede på, til vidner på, at brud og brudgom nu hørte sammen.

ORDET “KAGE“

er også af gammel nordisk oprindelse, kaka, og er måske udtryk for barnligt sprogbrug. Det samme ord er blevet til både kiks, det engelske cake og det tyske kuchen. I 17-1800 -tallet var en kukkenbager en bager, der ikke bagte brød men derimod finere bagværk og kager.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler