
Bryllupskagens historie
Af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Et bryllup – en sammenføjning af to mennesker, der nu skal udgøre en ny familie – er et af livets store og vigtige overgangsritualer, som er blevet markeret og fejret i alle kulturer og til alle tider. Der skal noget særligt til for at gøre overgangen både tryg og festlig, og derfor skal der holdes fest med flere eller færre indbyggede ritualer. Maden er næsten altid en del af et overgangsritual, for det at spise sammen vil altid styrke fællesskabet, og et stærkt fællesskab er ekstra nødvendigt, når der er forandringer i luften.
I det meste af menneskehedens historie har søde sager været svære at få fat på eller meget kostbare, så lækkerierne har ikke været hverdagskost men derimod sikre tegn på, at noget helt særligt var på færde. Det kan derfor ikke undre, at netop bryllupskagen har udviklet sig til et overdådigt og spiseligt symbol på kærlighed, frugtbarhed, magt – og håb for fremtiden.
Det kan selvfølgelig være lidt vanskeligt at sige noget entydigt og bombesikkert om bryllupskager hele vejen tilbage fra Adam og Evas tid, for kagerne er jo spist, og hverken kogebøger eller Instagram har været med hele vejen. Men sikkert er det, at bryllupskagen, som vi kender og elsker den, er en relativt ny opfindelse.
I det meste af historien har der IKKE eksisteret særlige kager, der blev serveret udelukkende til bryllupper. I det gamle Rom fandtes et særligt speltbrød, panis farreus, der blev serveret til fornemme bryllupper, og til andre bryllupper blev serveret en krydret bolle, mustaceus, bagt med druemost, men ellers er der generelt blevet serveret det bedste som tiden og stedet har kunnet mønstre af lækkerier fra både det salte og søde køkken. I de tidligste tider har det søde handlet om frugter, nødder og eventuelt honning – måske ligefrem kogt sammen til en slags karamelagtig konfekt og senere om brød, der blev sødet og efterhånden udviklede sig til egentlige kager.
Gamle kogebøger kan give en vis indsigt i, hvordan bryllupskagen har udviklet sig. Første gang en bryllupstærte, a brides pye, nævnes i en kogebog (på engelsk) er i 1685. Forfatteren Robert Mays bryllupskage var delikat udformet, men smagte nok ikke som vi forventer af en bryllupskage: den var en delikatesse fra den salte ende af spektret og indeholdt eksklusive ingredienser som lammetestikler, brisler, pinjekerner, kastanjer og muskatnød!
Den første opskrift på en egentlig bryllupskage tilskrives en dame, Elisabeth Raffald, der havde en konfektureforretning i Manchester for 250 år siden. I 1769 udgav hun bogen „The Experienced English Housekeeper” og her kunne man finde en opskrift på Bride Cake – en kage af plumkagetypen med masser af tørret frugt og krydderier. Plumkagen er stadig ”indmad” i mange engelske bryllupskager, men selve kagen har udviklet sig gennem årene og er blevet sødere og mere kageagtig i takt med at sukker og andre søde ingredienser er blevet mere tilgængelige og i takt med at bageteknikkerne og teknologien har givet nye muligheder.
Den hvide sukkerovertrukne drøm af en etagekage med figurer af brudeparret på toppen stammer også fra England. Dronning Victoria, der blev gift med sin Prins Albert i 1840, var vild med blonder og uskyldsren hvidhed, og hun fik en fantastisk kage til sit eget bryllup. Selve kagen var hvid, men den var også prydet af fine sukkerfigurer, der forestillede hende og Albert. Det var helt nyt. Victorias kagestil blev videreudviklet til hendes døtres bryllupper, stilen dannede mode og har i høj grad bidt sig fast over en stor del af kloden. Den dag i dag er den victorianske kagemodel dén, der lever som drømmekagen i mange piger og kvinders sind. Lige ved siden af drømmen om kjolen, der også trækker fine tråde tilbage til den ellers noget stramtandende engelske dronning.
Det skal dog nævnes, at Dronning Victorias forkærlighed for den kridhvide kage ikke kun handlede om jomfruelighed og kropsforskrækkelse; på den tid var hvide fødevarer – fx hvidt sukker og hvidt mel – typisk mere kostbare og fornemme end deres mere grumsede hverdagsudgaver. Den hvide kage var derfor samtidig et udtryk for kongelig rigdom og overflod. Både dengang og nu har bryllupskagen stor symbolværdi.


Fun facts
OM RIS OG CONFETTI
Det er en udbredt skik at kaste ris efter brudeparret, når de kommer ud af kirken. (Og nej; fuglene får ikke ondt i maven af at spise risene!) Det er en tradition, der trækker tråde helt tilbage fra de allertidligste frugtbarhedsritualer: at bryllupskagen – som dengang snarere var et brød – skulle brydes og smuldres over brudens hoved for at sikre, at hun ville føde mange børn efter logikken: Jo flere krummer, jo flere børn.
I Italien kastede man i perioder efter samme tankegang confetti – sukkerovertrukne mandler – efter brudeparret. Det blev lidt voldsomt i længden og skikken har nu forandret sig, så mandlerne – der stadig hedder confetti i Italien – bliver delt ud til bryllupsgæsterne som gaver, og ”confettien”, som vi kender den, er lavet af kulørte papirstumper. Ordet confetti betyder oprindelig det samme som konfekt: en lille, sød lækkerbid.
ORDET ”BRYLLUP”
kommer af det oldnordiske ord for ”brudeløb”, brudhlaup, som er betegnelsen for det optog, som familie og venner fore-tog i forbindelse med bryllupshandlingen. Optoget kunne fx
gå fra brudens hjem til kirken og videre til hendes nye hjem efter vielsen. Der var ofte musik, sang og stor ståhej i optoget, og optoget var en vigtig del af ceremonien, for den gjorde både dem, der gik med i optoget og dem, der kiggede på, til vidner på, at brud og brudgom nu hørte sammen.
ORDET “KAGE“
er også af gammel nordisk oprindelse, kaka, og er måske udtryk for barnligt sprogbrug. Det samme ord er blevet til både kiks, det engelske cake og det tyske kuchen. I 17-1800 -tallet var en kukkenbager en bager, der ikke bagte brød men derimod finere bagværk og kager.
Mere fra samme magasin:
Bryllupskagens historie
Af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.


Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Et bryllup – en sammenføjning af to mennesker, der nu skal udgøre en ny familie – er et af livets store og vigtige overgangsritualer, som er blevet markeret og fejret i alle kulturer og til alle tider. Der skal noget særligt til for at gøre overgangen både tryg og festlig, og derfor skal der holdes fest med flere eller færre indbyggede ritualer. Maden er næsten altid en del af et overgangsritual, for det at spise sammen vil altid styrke fællesskabet, og et stærkt fællesskab er ekstra nødvendigt, når der er forandringer i luften.
I det meste af menneskehedens historie har søde sager været svære at få fat på eller meget kostbare, så lækkerierne har ikke været hverdagskost men derimod sikre tegn på, at noget helt særligt var på færde. Det kan derfor ikke undre, at netop bryllupskagen har udviklet sig til et overdådigt og spiseligt symbol på kærlighed, frugtbarhed, magt – og håb for fremtiden.
Det kan selvfølgelig være lidt vanskeligt at sige noget entydigt og bombesikkert om bryllupskager hele vejen tilbage fra Adam og Evas tid, for kagerne er jo spist, og hverken kogebøger eller Instagram har været med hele vejen. Men sikkert er det, at bryllupskagen, som vi kender og elsker den, er en relativt ny opfindelse.
I det meste af historien har der IKKE eksisteret særlige kager, der blev serveret udelukkende til bryllupper. I det gamle Rom fandtes et særligt speltbrød, panis farreus, der blev serveret til fornemme bryllupper, og til andre bryllupper blev serveret en krydret bolle, mustaceus, bagt med druemost, men ellers er der generelt blevet serveret det bedste som tiden og stedet har kunnet mønstre af lækkerier fra både det salte og søde køkken. I de tidligste tider har det søde handlet om frugter, nødder og eventuelt honning – måske ligefrem kogt sammen til en slags karamelagtig konfekt og senere om brød, der blev sødet og efterhånden udviklede sig til egentlige kager.
Gamle kogebøger kan give en vis indsigt i, hvordan bryllupskagen har udviklet sig. Første gang en bryllupstærte, a brides pye, nævnes i en kogebog (på engelsk) er i 1685. Forfatteren Robert Mays bryllupskage var delikat udformet, men smagte nok ikke som vi forventer af en bryllupskage: den var en delikatesse fra den salte ende af spektret og indeholdt eksklusive ingredienser som lammetestikler, brisler, pinjekerner, kastanjer og muskatnød!
Den første opskrift på en egentlig bryllupskage tilskrives en dame, Elisabeth Raffald, der havde en konfektureforretning i Manchester for 250 år siden. I 1769 udgav hun bogen „The Experienced English Housekeeper” og her kunne man finde en opskrift på Bride Cake – en kage af plumkagetypen med masser af tørret frugt og krydderier. Plumkagen er stadig ”indmad” i mange engelske bryllupskager, men selve kagen har udviklet sig gennem årene og er blevet sødere og mere kageagtig i takt med at sukker og andre søde ingredienser er blevet mere tilgængelige og i takt med at bageteknikkerne og teknologien har givet nye muligheder.
Den hvide sukkerovertrukne drøm af en etagekage med figurer af brudeparret på toppen stammer også fra England. Dronning Victoria, der blev gift med sin Prins Albert i 1840, var vild med blonder og uskyldsren hvidhed, og hun fik en fantastisk kage til sit eget bryllup. Selve kagen var hvid, men den var også prydet af fine sukkerfigurer, der forestillede hende og Albert. Det var helt nyt. Victorias kagestil blev videreudviklet til hendes døtres bryllupper, stilen dannede mode og har i høj grad bidt sig fast over en stor del af kloden. Den dag i dag er den victorianske kagemodel dén, der lever som drømmekagen i mange piger og kvinders sind. Lige ved siden af drømmen om kjolen, der også trækker fine tråde tilbage til den ellers noget stramtandende engelske dronning.
Det skal dog nævnes, at Dronning Victorias forkærlighed for den kridhvide kage ikke kun handlede om jomfruelighed og kropsforskrækkelse; på den tid var hvide fødevarer – fx hvidt sukker og hvidt mel – typisk mere kostbare og fornemme end deres mere grumsede hverdagsudgaver. Den hvide kage var derfor samtidig et udtryk for kongelig rigdom og overflod. Både dengang og nu har bryllupskagen stor symbolværdi.
Fun facts
OM RIS OG CONFETTI
Det er en udbredt skik at kaste ris efter brudeparret, når de kommer ud af kirken. (Og nej; fuglene får ikke ondt i maven af at spise risene!) Det er en tradition, der trækker tråde helt tilbage fra de allertidligste frugtbarhedsritualer: at bryllupskagen – som dengang snarere var et brød – skulle brydes og smuldres over brudens hoved for at sikre, at hun ville føde mange børn efter logikken: Jo flere krummer, jo flere børn.
I Italien kastede man i perioder efter samme tankegang confetti – sukkerovertrukne mandler – efter brudeparret. Det blev lidt voldsomt i længden og skikken har nu forandret sig, så mandlerne – der stadig hedder confetti i Italien – bliver delt ud til bryllupsgæsterne som gaver, og ”confettien”, som vi kender den, er lavet af kulørte papirstumper. Ordet confetti betyder oprindelig det samme som konfekt: en lille, sød lækkerbid.
ORDET ”BRYLLUP”
kommer af det oldnordiske ord for ”brudeløb”, brudhlaup, som er betegnelsen for det optog, som familie og venner fore-tog i forbindelse med bryllupshandlingen. Optoget kunne fx
gå fra brudens hjem til kirken og videre til hendes nye hjem efter vielsen. Der var ofte musik, sang og stor ståhej i optoget, og optoget var en vigtig del af ceremonien, for den gjorde både dem, der gik med i optoget og dem, der kiggede på, til vidner på, at brud og brudgom nu hørte sammen.
ORDET “KAGE“
er også af gammel nordisk oprindelse, kaka, og er måske udtryk for barnligt sprogbrug. Det samme ord er blevet til både kiks, det engelske cake og det tyske kuchen. I 17-1800 -tallet var en kukkenbager en bager, der ikke bagte brød men derimod finere bagværk og kager.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler

Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.

Mandelbunde fra La Glace
En fantastisk bund, som kan laves både med eller uden kakao. Det er en forholdsvis tynd bund, men den har masser af smag af mandel og marcipan. Den er ofte blevet brugt i konkurrencer som fx Årets Kage. Man kan måske snige sig til at kalde det en mellemting mellem lagkagebund og mazarin, og den passer stort set til alt. Den tilbyder ikke lige så meget stabilitet til kagen som en klassisk lagkagebund; til gengæld har den mere smag og mere fugt. De to bunde kan bruges i kombination, som vi fx. gør i vores Othello-lagkage.

Nøddemarengs-bunde fra La Glace
Nøddemarengsbunden er lækker til mange ting. Kun fantasien sætter grænser, men den er særligt god til frugt eller friske bær. Den har en kraftig smag af hasselnød og kan derfor godt tåle noget modspil i smagen. Den er også god til nougat og chokolade. Man kan sagtens erstatte nødderne med andre nødder; husk blot, at de altid skal ristes, da det bringer smagen i nødderne frem.

Lagkagebunde fra La Glace
Disse bunde er rigtig fine til klassiske lagkager. De fungerer fx. supergodt i Othello-lagkagen i kombination med makronbunden og vaniljecreme. Selvom vi bruger både mandelmel og vaniljekorn i opskriften, er smagen mild, og derfor passer de klassiske lagkagebunde godt til fyld, som ikke overdøver den fine smag.

Lagkagebunde i lange baner hos La Glace
Hos La Glace har man dyrket lagkagedisciplinen siden 1870 – altså i snart 150 år, og i mere end 20 af årene har chefkonditor Lars Juul stået i spidsen for holdet. Derfor har vi sat ham i stævne for at lære noget om de luftige sager, der skal til i enhver lagkage.
I dag skal vi bage tre vidt forskellige lagkagebunde med Lars Juul. Vi er backstage i La Glaces produktionslokaler i Skoubogade i indre København sammen med chefkonditoren. Men først et par spørgsmål til Lars om kager i lag og deres bunde.

Lilla og grønne macarons
Flere gæster kalder på mere kage. Lækkeriers overdådige kagebuffet kræver tid og gåpåmod, men den er til gengæld fabulous.

Majas fine festkage
Smukke og sarte udenpå. Vilde og farvesprællende indeni. Kagerne her smager vidunderligt af blåbær og koldskål og fuldendes af min absolutte favoritpynt: minimacarons og syrener i sarte, lilla nuancer. Den perfekte kage til brylluppet, konfirmationen, havefesten eller hvad du ellers har lyst til at fejre.

Blåbær-skumfiduser
Smukke, lilla skyer med smag af blåbær. Disse små hapser er nemme at lave og holder sig fint i et par dage, og de er derfor oplagte til at pifte ethvert kagebord op med. Jeg har brugt blåbærsaft her, for at smag og farve skal matche resten af bordet, men du kan bruge lige den bærsaft, du har lyst til.

Kartoffelkager i miniformat
Så er vandbakkelsesdronningen på banen igen. Denne gang med den kendte kartoffelkage i mundret størrelser og med et dejligt frisk pust af blåbærmarcipan på toppen.

Aldrig mere mislykkedes macarons
De fine små franske kager kan være lige så drilske, som de er delikate. Vi har sat os for at samle den ultimative guide til macarons, så I er godt rustede til at kaste jer ud i projektet.
Vi har samlet Lækkerier-redaktionens kollektive viden om macaron-bagning og er taget på besøg hos macaron-mesteren Frédéric Terrible, en fransk konditor, der huserer på Frederiksberg i København. Her underviser han danskerne i alt fra macarons til fransk citrontærte. Som Frédéric siger, så tror man, at man ved alt om at lave macarons, indtil man afholder kurser og pludselig ser alle de nye og overraskende fejl, som folk kan lave. Så hvem bedre at lære af end manden, der har set det hele?!

Citronmazariner med ribsglasur
Dette er min go-to citronkage. Jeg bager den ofte i sandkageform som skærekage og til alverdens lejligheder. Den smager fremragende, og den holder sig fugtig længe. Opskriften er oprindeligt inspireret af Liz Prueitt fra Tartine Bakery, en kagebager, jeg har stor beundring for.

Små kransekage-kugler
Sprøde og sukkerknasende udenpå, bløde og saftige indeni. Små kransekager i festlig, farvefin forklædning. De små kransekagekugler er rullet i smukt, syrligt bærsukker – og guld ikke at forglemme. Kagerne er ikke spor svære at lave og fantastisk festlige på ethvert kagebord. Kransekagekuglerne er fulde af marcipansødme, præcis som de plejer, mens bærsukkeret tilfører syre og farvespil og knaser noget så dejligt i munden.

Stribede marengskys
Intet siger fest og farver som stribede marengs efter Meringue Girls farverige forbillede. De kan bruges enten som kagepynt, eller nydes lige som de er.

Lækkeriers lyserøde lagkage
En helt og aldeles ukompliceret lagkage, som består af de geniale mandellagkagebunde fra La Glace, en simpel creme og friske bær. Den lyserøde creme får sin farve fra hindbær og ribs og det er samme creme der bruges i minitærterne på side 22, så skal du lave denne buffet laver du blot cremen som én stor portion og deler den op inden den stilles på køl.

Minitærter med ribs og hvid chokolade
De små tærter er både nuttede og festlige, og alle elementerne kan forberedes i forvejen, så de blot skal samles og pyntes på festdagen.

Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.

Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.

Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.

Mandelbunde fra La Glace
En fantastisk bund, som kan laves både med eller uden kakao. Det er en forholdsvis tynd bund, men den har masser af smag af mandel og marcipan. Den er ofte blevet brugt i konkurrencer som fx Årets Kage. Man kan måske snige sig til at kalde det en mellemting mellem lagkagebund og mazarin, og den passer stort set til alt. Den tilbyder ikke lige så meget stabilitet til kagen som en klassisk lagkagebund; til gengæld har den mere smag og mere fugt. De to bunde kan bruges i kombination, som vi fx. gør i vores Othello-lagkage.

Nøddemarengs-bunde fra La Glace
Nøddemarengsbunden er lækker til mange ting. Kun fantasien sætter grænser, men den er særligt god til frugt eller friske bær. Den har en kraftig smag af hasselnød og kan derfor godt tåle noget modspil i smagen. Den er også god til nougat og chokolade. Man kan sagtens erstatte nødderne med andre nødder; husk blot, at de altid skal ristes, da det bringer smagen i nødderne frem.

Lagkagebunde fra La Glace
Disse bunde er rigtig fine til klassiske lagkager. De fungerer fx. supergodt i Othello-lagkagen i kombination med makronbunden og vaniljecreme. Selvom vi bruger både mandelmel og vaniljekorn i opskriften, er smagen mild, og derfor passer de klassiske lagkagebunde godt til fyld, som ikke overdøver den fine smag.

Lagkagebunde i lange baner hos La Glace
Hos La Glace har man dyrket lagkagedisciplinen siden 1870 – altså i snart 150 år, og i mere end 20 af årene har chefkonditor Lars Juul stået i spidsen for holdet. Derfor har vi sat ham i stævne for at lære noget om de luftige sager, der skal til i enhver lagkage.
I dag skal vi bage tre vidt forskellige lagkagebunde med Lars Juul. Vi er backstage i La Glaces produktionslokaler i Skoubogade i indre København sammen med chefkonditoren. Men først et par spørgsmål til Lars om kager i lag og deres bunde.

Lilla og grønne macarons
Flere gæster kalder på mere kage. Lækkeriers overdådige kagebuffet kræver tid og gåpåmod, men den er til gengæld fabulous.

Majas fine festkage
Smukke og sarte udenpå. Vilde og farvesprællende indeni. Kagerne her smager vidunderligt af blåbær og koldskål og fuldendes af min absolutte favoritpynt: minimacarons og syrener i sarte, lilla nuancer. Den perfekte kage til brylluppet, konfirmationen, havefesten eller hvad du ellers har lyst til at fejre.

Blåbær-skumfiduser
Smukke, lilla skyer med smag af blåbær. Disse små hapser er nemme at lave og holder sig fint i et par dage, og de er derfor oplagte til at pifte ethvert kagebord op med. Jeg har brugt blåbærsaft her, for at smag og farve skal matche resten af bordet, men du kan bruge lige den bærsaft, du har lyst til.

Kartoffelkager i miniformat
Så er vandbakkelsesdronningen på banen igen. Denne gang med den kendte kartoffelkage i mundret størrelser og med et dejligt frisk pust af blåbærmarcipan på toppen.

Aldrig mere mislykkedes macarons
De fine små franske kager kan være lige så drilske, som de er delikate. Vi har sat os for at samle den ultimative guide til macarons, så I er godt rustede til at kaste jer ud i projektet.
Vi har samlet Lækkerier-redaktionens kollektive viden om macaron-bagning og er taget på besøg hos macaron-mesteren Frédéric Terrible, en fransk konditor, der huserer på Frederiksberg i København. Her underviser han danskerne i alt fra macarons til fransk citrontærte. Som Frédéric siger, så tror man, at man ved alt om at lave macarons, indtil man afholder kurser og pludselig ser alle de nye og overraskende fejl, som folk kan lave. Så hvem bedre at lære af end manden, der har set det hele?!

Citronmazariner med ribsglasur
Dette er min go-to citronkage. Jeg bager den ofte i sandkageform som skærekage og til alverdens lejligheder. Den smager fremragende, og den holder sig fugtig længe. Opskriften er oprindeligt inspireret af Liz Prueitt fra Tartine Bakery, en kagebager, jeg har stor beundring for.

Små kransekage-kugler
Sprøde og sukkerknasende udenpå, bløde og saftige indeni. Små kransekager i festlig, farvefin forklædning. De små kransekagekugler er rullet i smukt, syrligt bærsukker – og guld ikke at forglemme. Kagerne er ikke spor svære at lave og fantastisk festlige på ethvert kagebord. Kransekagekuglerne er fulde af marcipansødme, præcis som de plejer, mens bærsukkeret tilfører syre og farvespil og knaser noget så dejligt i munden.

Stribede marengskys
Intet siger fest og farver som stribede marengs efter Meringue Girls farverige forbillede. De kan bruges enten som kagepynt, eller nydes lige som de er.

Lækkeriers lyserøde lagkage
En helt og aldeles ukompliceret lagkage, som består af de geniale mandellagkagebunde fra La Glace, en simpel creme og friske bær. Den lyserøde creme får sin farve fra hindbær og ribs og det er samme creme der bruges i minitærterne på side 22, så skal du lave denne buffet laver du blot cremen som én stor portion og deler den op inden den stilles på køl.

Minitærter med ribs og hvid chokolade
De små tærter er både nuttede og festlige, og alle elementerne kan forberedes i forvejen, så de blot skal samles og pyntes på festdagen.

Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.

Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.