Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier

Og et af de mest romantiske

Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Ida Rørholm Davidsen.

Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?

VERDENS NÆSTDYRESTE KRYDDERI

Vanilje er frugterne fra en orkidé, der oprindelig kun voksede i regnskovene i det syd-vestlige Mexico. Faktisk er vanilje den eneste orkidé i verden, der dyrkes som nytteplante. Planten er en slyngplante, der skal have en anden plante at støtte sig til, og vaniljeblomsterne er relativt uanselige og – mærkeligt nok – nærmest duftløse. Blomsterne kan kun bestøves af en helt særlig lille sydamerikansk bi, og i århundreder kunne man derfor kun få udbytte af vaniljeplanten, der hvor netop den bi levede.

I 1800-tallet opfandt man en metode til at bestøve blomsten kunstigt: med håndkraft af hver enkelt blomst. Det gjorde det muligt at udvikle og udvide produktionen af vanilje betragteligt. Nu dyrkes vaniljeorkideen ikke længere kun i Mexico, men i mange tropiske lande, bl.a. på Madagaskar, Tahiti og i Uganda.

Vaniljeplantens enkelte blomster er kun tilgængelige for den ekstremt arbejdskrævende kunstige bestøvning i et døgn, så det er nødvendigt, at der bliver holdt nøje øje med planterne hele tiden, og at dygtige folk er klar til at bestøve på det helt rigtige tidspunkt. Når blomsten er befrugtet, vokser aflange, grønne frugtlegemer frem, og når de efter flere måneders vækst er store nok, begynder
en ny omgang meget arbejdskrævende processer. Alle processerne har betydning for vaniljestængernes endelige kvalitet, og de skal gennemføres omhyggeligt, hvis der skal komme lækre, fede, velduftende vaniljestænger ud af anstrengelserne.

PROCESSEN

– FRA KEDELIG, GRØN VANILJEBØNNE TIL VIDUNDERLIG, SORT VANILJESTANG

Først skal vaniljen høstes – også med håndkraft. Bælgene plukkes, mens de stadig er grønne og umodne (med undtagelse af Tahitibælgene, som modnes på planten). På dette tidspunkt er de duftløse, og ligner nærmest almindelige, grønne bønner.

Herefter skal væksten standses i en proces, der kaldes ”killing”. Det sker ved, at bælgene dyppes i kogende vand i et par minutter eller lægges i den varme sol.

For at vaniljens karakteristiske duft og smag kan udvikle sig, skal bælgene nu skiftevis svede og tørre i en indviklet og langvarig fermenteringsproces, som også gør stængerne rynkede og brune.

De skal efterfølgende tørres langsomt, så vandindholdet reduceres fra 60-70 % til 25-30 %.

Vaniljestængerne er nu sorte og læderagtige, og de skal sorteres og strækkes ud, hvorefter de pakkes i bundter.

Til sidst skal stængerne modne i nogle måneder, så den komplekse og karakteristiske vaniljearoma kan udvikle sig fuldt ud.

Trinene i processen kræver, at hver enkelt vaniljestang efterses og bearbejdes et utal af gange, og der skal derfor bruges mange, mange mandetimer på at fremstille rigtig god vanilje. Arbejdsmængden bag hver eneste vaniljestang betyder, at vanilje er det næstdyreste krydderi i verden – kun overgået af safran, hvis kilopris er lige så høj som guld. Prisen på vanilje er steget eksplosivt siden foråret 2017, bl.a. fordi et voldsomt uvejr hærgede Madagaskar, hvor størstedelen af verdens vanilje produceres. Et kilo vanilje er i øjeblikket omtrent lige så dyrt som et kilo sølv.

OM VANILJEVARIATIONER

Vær opmærksom på, at der findes flere typer af vaniljestænger, og at de varierer ganske meget i smag, duft, intensitet, størrelse – og pris. Variationerne kommer både af selve plantetypen, af plantens vækstbetingelser og af forarbejdningen – ligesom med druer og vin.

Vaniljestænger er frugterne fra særlige vaniljeorkideer, og de to vigtigste arter er Vanilla Planifolia og Vanilla Tahitensis.

BOURBON-VANILJE ELLER MADAGASKAR-VANILJE

– er en klassisk og meget udbredt planifolia-vanilje, der især fremstilles på Madagaskar. Stængerne er ofte lange og relativt tynde og tørre. Smagen er ren, sød og let flødeagtig og går fint med det meste. (Navnet kommer fra øen Bourbon (nu Reunion) ud for Madagaskar og har altså ikke noget med bourbon-spiritus at gøre).

TAHITI-VANILJE ELLER POLYNESISK VANILJE

– laves af tahitensis-arten. Denne type af vanilje indeholder mindre vanillin, men den er mere markant blomster- og frugtagtig i smagen, og så dufter den kraftigere end de andre. (Tathiti-vanilje bruges også i parfumeindustrien.) Stængerne er ofte kortere, tykkere og mere saftige, og de indeholder typisk færre vaniljekorn. Produktionen af tahiti-vanilje er mindre end af de andre typer, så den vil ofte være (endnu) dyrere.

I Nørdens krydderiguide kan du læse om, hvordan du udnytter dine vaniljestænger allerbedst.

VANILJE-LEGENDEN: KÆRLIGHED, BLOD OG MAGISK VELDUFT

Men vanilje er ikke kun hårdt arbejde, kolde kontanter og sorte vaniljestænger. Det er også en hjerteskærende fortælling om forbudt kærlighed, voldsom død og et blodigt mirakel. I området omkring Paplanta, hvor størstedelen af den mexicanske vanilje dyrkes i dag, fortælles den særlige legende om prinsesse Morgenstjerne, prins Unge Hjort – og vaniljen.

I tidernes morgen levede en mægtig konge og hans dronning i Den Strålende Månes Land. Det var et smukt land med brusende strande, tætte regnskove, grønne dale og høje bjerge. I dette vidunderlige land skulle vaniljen komme til verden i et blodigt møde mellem kærlighed og død.

Kongen og dronningen havde en datter, prinsesse Morgenstjerne, som var så smuk og dejlig, at de ikke kunne udholde tanken om, at hun en dag skulle giftes med et almindeligt, dødeligt menneske. Derfor bestemte de, at prinsesse Morgenstjerne skulle vie sit liv til at tjene den magtfulde høstgudinde, og prinsesse Morgenstjerne gjorde nytte i templet ved at bringe blomster til gudinden hver dag.

På en af de daglige ture ud i regnskoven, hvor prinsesse Morgenstjerne hentede friske blomster til gudinden, skete det uundgåelige: prins Unge Hjort, der var på rejse fra et fjernt land, fik øje på den skønne prinsesse, og han blev straks fortryllet af hendes skønhed. Unge Hjort vidste, at bare det at kaste et blik på hendes uskyldige yndigheder kunne koste ham livet, men han blev besat af kærlighed til prinsesse Morgenstjerne.

Hver morgen tog Unge Hjort tidligt ud i skoven og gemte sig i den tætte underskov, så han kunne se den smukke prinsesse, når hun kom for at plukke blomster. Kærligheden blev så stærk, at hans frygt for at miste livet blev ubetydelig for ham. Hvis ikke hun blev hans hustru, ville hans liv alligevel ikke være værd at leve.

En tidlig morgen, da solen netop havde løftet sig over bjergtoppene, tog Unge Hjort mod til sig. Han gemte sig endnu engang i et krat et sted, hvor han vidste, at Morgenstjerne ville komme forbi. Da hun viste sig, var hans hjerte ved at sprænges i hans bryst, men han greb hende i armen og holdt hende fast. Han lod hende vide, at han ville tage hende med hjem til sit eget rige og gifte sig med hende, og selvom Morgenstjerne blev forskrækket over hans pludselige tilsynekomst, så blev hun også straks betaget af den stærke, unge mand og hans lidenskab. Efter et langt og dybt blik i hans brune øjne mærkede Morgenstjerne også forelskelsen i sit hjerte, og hun fulgte villigt med ham videre.

De to kæmpede sig gennem den tætte skov for at komme til Unge Hjorts kongerige. Da det unge forelskede par nåede bjergene, kom et uhyre frem fra en grotte og tvang dem til at fortsætte på den åbne vej. Der blev de straks opdaget af en horde af høstgudindens svært bevæbnede præster, der var ude for at lede efter den forsvundne prinsesse. Præsterne afskar dem fra den videre vej frem, og kort efter var de omringede.

Før Unge Hjort kunne nå at sige et ord, blev han halshugget af den forreste af præsterne og umiddelbart efter mødte den skønne prinsesse den samme grufulde skæbne. Deres hjerter blev skåret ud af deres kroppe, og de to hjerter blev bragt som ofre på gudindens stenalter, mens de stadig bankede.

På det sted i regnskoven, hvor græsset var blevet gennemvædet blodet fra prinsesse Morgenstjerne og prins Unge Hjorts, skete der efterfølgende noget mærkeligt: en stærk busk med kraftige blade voksede op i en helt utrolig fart. Kort efter spirede en smidig ranke ved buskens fod. Planten havde fine og stærke slyngtråde, som greb om buskens stamme og grene på en måde, der på samme tid var blid og fast; nærmest som et favntag.

En morgen kort tid efter var der smukke orkideer overalt på den grønne ranke; blomsterne så ud som en ung kvinde, der lå og drømte om sin elskede. Blomsterne tørrede ind og udviklede sig i stedet til slanke, grønne bælge, der gav sig til at udsende en duft, der var langt mere prægtig end den fineste røgelse, der nogensinde var blevet ofret på høstgudindens alter.

Alle indså, at blodet fra prinsesse Morgenstjerne og Unge Hjort var blevet forvandlet til den stærke busk og den fine ranke, og sådan skabte blodet fra det elskende par den mest velduftende og velsmagende plante i hele verden: vanilje.

magasin10-madhistorie

Lise Lotz

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllups-kagens historie.

Mere fra samme magasin:

Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier

Og et af de mest romantiske

Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Ida Rørholm Davidsen.

magasin10-madhistorie

Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?

VERDENS NÆSTDYRESTE KRYDDERI

Vanilje er frugterne fra en orkidé, der oprindelig kun voksede i regnskovene i det syd-vestlige Mexico. Faktisk er vanilje den eneste orkidé i verden, der dyrkes som nytteplante. Planten er en slyngplante, der skal have en anden plante at støtte sig til, og vaniljeblomsterne er relativt uanselige og – mærkeligt nok – nærmest duftløse. Blomsterne kan kun bestøves af en helt særlig lille sydamerikansk bi, og i århundreder kunne man derfor kun få udbytte af vaniljeplanten, der hvor netop den bi levede.

I 1800-tallet opfandt man en metode til at bestøve blomsten kunstigt: med håndkraft af hver enkelt blomst. Det gjorde det muligt at udvikle og udvide produktionen af vanilje betragteligt. Nu dyrkes vaniljeorkideen ikke længere kun i Mexico, men i mange tropiske lande, bl.a. på Madagaskar, Tahiti og i Uganda.

Vaniljeplantens enkelte blomster er kun tilgængelige for den ekstremt arbejdskrævende kunstige bestøvning i et døgn, så det er nødvendigt, at der bliver holdt nøje øje med planterne hele tiden, og at dygtige folk er klar til at bestøve på det helt rigtige tidspunkt. Når blomsten er befrugtet, vokser aflange, grønne frugtlegemer frem, og når de efter flere måneders vækst er store nok, begynder
en ny omgang meget arbejdskrævende processer. Alle processerne har betydning for vaniljestængernes endelige kvalitet, og de skal gennemføres omhyggeligt, hvis der skal komme lækre, fede, velduftende vaniljestænger ud af anstrengelserne.

PROCESSEN

– FRA KEDELIG, GRØN VANILJEBØNNE TIL VIDUNDERLIG, SORT VANILJESTANG

Først skal vaniljen høstes – også med håndkraft. Bælgene plukkes, mens de stadig er grønne og umodne (med undtagelse af Tahitibælgene, som modnes på planten). På dette tidspunkt er de duftløse, og ligner nærmest almindelige, grønne bønner.

Herefter skal væksten standses i en proces, der kaldes ”killing”. Det sker ved, at bælgene dyppes i kogende vand i et par minutter eller lægges i den varme sol.

For at vaniljens karakteristiske duft og smag kan udvikle sig, skal bælgene nu skiftevis svede og tørre i en indviklet og langvarig fermenteringsproces, som også gør stængerne rynkede og brune.

De skal efterfølgende tørres langsomt, så vandindholdet reduceres fra 60-70 % til 25-30 %.

Vaniljestængerne er nu sorte og læderagtige, og de skal sorteres og strækkes ud, hvorefter de pakkes i bundter.

Til sidst skal stængerne modne i nogle måneder, så den komplekse og karakteristiske vaniljearoma kan udvikle sig fuldt ud.

Trinene i processen kræver, at hver enkelt vaniljestang efterses og bearbejdes et utal af gange, og der skal derfor bruges mange, mange mandetimer på at fremstille rigtig god vanilje. Arbejdsmængden bag hver eneste vaniljestang betyder, at vanilje er det næstdyreste krydderi i verden – kun overgået af safran, hvis kilopris er lige så høj som guld. Prisen på vanilje er steget eksplosivt siden foråret 2017, bl.a. fordi et voldsomt uvejr hærgede Madagaskar, hvor størstedelen af verdens vanilje produceres. Et kilo vanilje er i øjeblikket omtrent lige så dyrt som et kilo sølv.

OM VANILJEVARIATIONER

Vær opmærksom på, at der findes flere typer af vaniljestænger, og at de varierer ganske meget i smag, duft, intensitet, størrelse – og pris. Variationerne kommer både af selve plantetypen, af plantens vækstbetingelser og af forarbejdningen – ligesom med druer og vin.

Vaniljestænger er frugterne fra særlige vaniljeorkideer, og de to vigtigste arter er Vanilla Planifolia og Vanilla Tahitensis.

BOURBON-VANILJE ELLER MADAGASKAR-VANILJE

– er en klassisk og meget udbredt planifolia-vanilje, der især fremstilles på Madagaskar. Stængerne er ofte lange og relativt tynde og tørre. Smagen er ren, sød og let flødeagtig og går fint med det meste. (Navnet kommer fra øen Bourbon (nu Reunion) ud for Madagaskar og har altså ikke noget med bourbon-spiritus at gøre).

TAHITI-VANILJE ELLER POLYNESISK VANILJE

– laves af tahitensis-arten. Denne type af vanilje indeholder mindre vanillin, men den er mere markant blomster- og frugtagtig i smagen, og så dufter den kraftigere end de andre. (Tathiti-vanilje bruges også i parfumeindustrien.) Stængerne er ofte kortere, tykkere og mere saftige, og de indeholder typisk færre vaniljekorn. Produktionen af tahiti-vanilje er mindre end af de andre typer, så den vil ofte være (endnu) dyrere.

I Nørdens krydderiguide kan du læse om, hvordan du udnytter dine vaniljestænger allerbedst.

VANILJE-LEGENDEN: KÆRLIGHED, BLOD OG MAGISK VELDUFT

Men vanilje er ikke kun hårdt arbejde, kolde kontanter og sorte vaniljestænger. Det er også en hjerteskærende fortælling om forbudt kærlighed, voldsom død og et blodigt mirakel. I området omkring Paplanta, hvor størstedelen af den mexicanske vanilje dyrkes i dag, fortælles den særlige legende om prinsesse Morgenstjerne, prins Unge Hjort – og vaniljen.

I tidernes morgen levede en mægtig konge og hans dronning i Den Strålende Månes Land. Det var et smukt land med brusende strande, tætte regnskove, grønne dale og høje bjerge. I dette vidunderlige land skulle vaniljen komme til verden i et blodigt møde mellem kærlighed og død.

Kongen og dronningen havde en datter, prinsesse Morgenstjerne, som var så smuk og dejlig, at de ikke kunne udholde tanken om, at hun en dag skulle giftes med et almindeligt, dødeligt menneske. Derfor bestemte de, at prinsesse Morgenstjerne skulle vie sit liv til at tjene den magtfulde høstgudinde, og prinsesse Morgenstjerne gjorde nytte i templet ved at bringe blomster til gudinden hver dag.

På en af de daglige ture ud i regnskoven, hvor prinsesse Morgenstjerne hentede friske blomster til gudinden, skete det uundgåelige: prins Unge Hjort, der var på rejse fra et fjernt land, fik øje på den skønne prinsesse, og han blev straks fortryllet af hendes skønhed. Unge Hjort vidste, at bare det at kaste et blik på hendes uskyldige yndigheder kunne koste ham livet, men han blev besat af kærlighed til prinsesse Morgenstjerne.

Hver morgen tog Unge Hjort tidligt ud i skoven og gemte sig i den tætte underskov, så han kunne se den smukke prinsesse, når hun kom for at plukke blomster. Kærligheden blev så stærk, at hans frygt for at miste livet blev ubetydelig for ham. Hvis ikke hun blev hans hustru, ville hans liv alligevel ikke være værd at leve.

En tidlig morgen, da solen netop havde løftet sig over bjergtoppene, tog Unge Hjort mod til sig. Han gemte sig endnu engang i et krat et sted, hvor han vidste, at Morgenstjerne ville komme forbi. Da hun viste sig, var hans hjerte ved at sprænges i hans bryst, men han greb hende i armen og holdt hende fast. Han lod hende vide, at han ville tage hende med hjem til sit eget rige og gifte sig med hende, og selvom Morgenstjerne blev forskrækket over hans pludselige tilsynekomst, så blev hun også straks betaget af den stærke, unge mand og hans lidenskab. Efter et langt og dybt blik i hans brune øjne mærkede Morgenstjerne også forelskelsen i sit hjerte, og hun fulgte villigt med ham videre.

De to kæmpede sig gennem den tætte skov for at komme til Unge Hjorts kongerige. Da det unge forelskede par nåede bjergene, kom et uhyre frem fra en grotte og tvang dem til at fortsætte på den åbne vej. Der blev de straks opdaget af en horde af høstgudindens svært bevæbnede præster, der var ude for at lede efter den forsvundne prinsesse. Præsterne afskar dem fra den videre vej frem, og kort efter var de omringede.

Før Unge Hjort kunne nå at sige et ord, blev han halshugget af den forreste af præsterne og umiddelbart efter mødte den skønne prinsesse den samme grufulde skæbne. Deres hjerter blev skåret ud af deres kroppe, og de to hjerter blev bragt som ofre på gudindens stenalter, mens de stadig bankede.

På det sted i regnskoven, hvor græsset var blevet gennemvædet blodet fra prinsesse Morgenstjerne og prins Unge Hjorts, skete der efterfølgende noget mærkeligt: en stærk busk med kraftige blade voksede op i en helt utrolig fart. Kort efter spirede en smidig ranke ved buskens fod. Planten havde fine og stærke slyngtråde, som greb om buskens stamme og grene på en måde, der på samme tid var blid og fast; nærmest som et favntag.

En morgen kort tid efter var der smukke orkideer overalt på den grønne ranke; blomsterne så ud som en ung kvinde, der lå og drømte om sin elskede. Blomsterne tørrede ind og udviklede sig i stedet til slanke, grønne bælge, der gav sig til at udsende en duft, der var langt mere prægtig end den fineste røgelse, der nogensinde var blevet ofret på høstgudindens alter.

Alle indså, at blodet fra prinsesse Morgenstjerne og Unge Hjort var blevet forvandlet til den stærke busk og den fine ranke, og sådan skabte blodet fra det elskende par den mest velduftende og velsmagende plante i hele verden: vanilje.

Lise Lotz

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllups-kagens historie.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler