Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
OG DERFOR FÅR DU HER 8 SMÅ FORTÆLLINGER, DER GØR DIG KLOGERE PÅ ÆG.
Tekst af Lise Lotz. Foto af Chris Tonnesen.
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
TUSINDÅRSÆG OG VANDGLAS
Før elektriciteten blev opfundet, og høns kunne leve oplyste hønseliv året rundt, blev der udviklet et utal af metoder til at gemme æg til vinteren – nogle metoder mere vellykkede og appetitlige end andre. Mange vesterlændinge har det svært med de konserverede fra Asien, som man kalder tusindårsæg eller sorte æg. Andeæg bliver lagt i en blanding af ler, aske, kalk, salt og risstrå, og i løbet af nogle uger eller måneder nedbryder de basiske ingredienser proteinerne i æggene. Det gør ægget mørkegrønt og giver det en helt speciel duft, konsistens og smag, som af kendere bliver anset for at være en delikatesse. De hengemte æg ser meget anderledes ud end friske æg, men de er ikke fordærvede.
Før køleskabet blev opfundet opbevarede vi i Danmark æg i vandglas, som er en stærkt basisk og tyktflydende væske, der lukker de små porer i æggeskallen, så hverken bakterier eller ilt kan trænge ind i ægget og ødelægge det. Andre metoder har omfattet konservering med salt eller alkohol, som dog ændrer æggets smag og øvrige egenskaber.
I mange lande – også de varme – bliver æg sjældent opbevaret på køl, hverken i supermarkeder eller hjemme. Danmark har Europas skrappeste regler for opbevaring af æg af hensyn til både holdbarhed og fødevaresikkerhed, men æg kan i realiteten holde sig ganske længe ved stuetemperatur.
JO, ÆG HAR FAKTISK EN SÆSON
Det lyder måske mærkværdigt, men æg er strengt taget en sæsonvare. Høns der lever i helt naturlige omgivelser, vil kun lægge æg, når dagene er lange og lyse nok – en høne, der ikke får kunstigt lys begynder at lægge æg om foråret, mens æggeproduktionen går i stå hen på efteråret. Moderne, konventionelle høns bliver derfor holdt i bure med nøje tilpasset elektrisk lys, der sikrer, at produktionen af æg er fordelt jævnt over hele året.
ÆGGETS EGEN HØJTID
Påske og æg hænger uvægerligt sammen, men hvorfor, er vi ikke sikre på. Eastre er navnet på en hedensk forårs- og frugtbarhedsgudinde, der (muligvis) har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Myten fortæller, at Eastre forvandlede en lille fugl til en hare – et meget frugtbart dyr – for at underholde en flok børn, og at haren derefter lagde kulørte æg for at øge morskaben. Det er herfra, traditionen med at finde æg i haven stammer fra.
TAK FOR KAGE!
Brød er gennem historien blevet udviklet til stadigt finere, sødere og lettere varianter – og er endt som det, vi i dag kalder kage. Det er takket være adgangen til andre og mere lækre ingredienser som fintmalet mel i stedet for det grove, sukker, der er blevet billigere og mere tilgængeligt, og ikke mindst æggene.
Æg i en brød- eller kagedej holder nemlig på luften og resulterer derfor lette og luftige sager på en helt naturlig måde.
TUREN GÅR TIL PORTUGAL
Hvis du nogensinde har besøgt en bagerbutik i Portugal, så vil du vide, at udstilingsvinduet ofte er et studie i gult. Gult, gyldent, lysebrunt og mere gult. Portugiserne elsker nemlig æggeblommer i deres bagværk, og der findes et utal af forskellige kager og desserter, der udnytter æggeblommernes mange fine kvaliteter.
Den mest kendte er pastel de nata – det portugisiske udtryk for creme- eller flødekage. Den mest kendte er en variant fra Belem, et særligt bageri i en forstad til Lissabon. Her hedder kagerne pasteis de Belem, og hver dag står både lokale og turister i kø langt ned ad gaden for at købe de 20.000 kager, der hver dag bliver bagt efter en hemmelig opskrift. Kagen ligner lidt en cremelinse, men dejen er dog butterdej, og der er ikke et låg over det søde, bløde og gyldne fyld, som selvfølgelig er lavet med masser af æggeblommer og fløde.
Nu tænker du måske på, hvorfor portugiserne ikke bare bruge hele æg – men det er der heldigvis en god og historisk forklaring på. Før i tiden brugte landets mange portvinsproducenter nemlig uanede mængder af æggehvider til at rense portvinen for små urenheder, og derfor blev der et gult hav af æggeblommer til overs.
Æggeblommerne blev solgt billigt til de mange nonneklostre. Klosterlivet var et hårdt liv fyldt med bøn og fysisk arbejde, så køkkenet blev nonnernes frirum, hvor de kunne udfolde deres kreativitet gennem gastronomien. Resultatet blev et utal af kager og desserter med æggeblommer som en af de vigtigste ingredienser – og de gule lækkerier kan du altså stadig nyde synet og smagen af, når du er i Portugal.
SKÅL I ÆG
I flere lande er æggedrikke meget populære, både som færdigblandede drikke, der kan holde sig på flaske, og som cocktails, der bliver tilberedt lige inden servering.
Hvor vi har vores gløgg, så er eggnog et tydeligt tegn på, at julen nærmer sig i bl.a. USA og England. Den tyktflydende drik består af æg, sukker, mælk og julekrydderier – og som regel også et mindre (eller større) skvæt alkohol. Mange laver eggnog efter deres egen, personlige opskrift og gør en dyd ud af hele processen, men du kan også købe en færdigblandet version. Eggnog kan drikkes både kold og varm, og mange pimper den med fx flødeskum og et fint drys kanel eller revet muskatnød.
I Holland kan du få serveret et glas Advocaat, der er en cremet æggelikør baseret på æg, sukker og cognac, og som kommer i flere mere eller mindre tyktflydende udgaver. De mere tunge varianter bliver ofte brugt som tilbehør til fx vafler eller is. Navnet stammer angiveligt fra drikkens evne til at smøre stemmebåndene på advokater, som på den måde bliver endnu mere veltalende.
Fra cocktailkortet kender du måske Prairie Oyster – en kendt tømmermandskur, der findes i utallige varianter med en rå æggeblomme den obligatorisk ingrediens. Udover æggeblommen indeholder glasset også Tabasco, salt og peber, cayennepeber og eddike, og så er det ellers bare ned med hele den falske østers i én mundfuld! Andre cocktails med rå æg – enten blomme, der giver fylde og cremethed, hvide, der giver skum, eller begge dele – er fx Coffee Cocktail (der dog ikke indeholder kaffe), Tom and Jerry, Golden Fizz og et hav af forskellige ‘flips’.
HØNEN ELLER ÆGGET
Når filosoffer og andre mennesker vil diskutere sammenhængen mellem årsag og virkning – med et fint ord kaldet kausalitet – spørger de ofte ‘Hvad kom først – hønen eller ægget?’. Forestillingen om en uendelig række af høns og æg, der både er hinandens forudsætning og resultat, næsten kan få forstanden til at eksplodere. (Faktisk har naturvidenskabelige forskere fundet svaret: ægget, kom før hønen. Fugle har nemlig udviklet sig fra krybdyrene, som også lægger æg. Fuglene har altså haft ægget med sig fra starten af deres udvikling.)
LISE LOTZ
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.
Mere fra samme magasin:
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
OG DERFOR FÅR DU HER 8 SMÅ FORTÆLLINGER, DER GØR DIG KLOGERE PÅ ÆG.
Tekst af Lise Lotz. Foto af Chris Tonnesen.
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
TUSINDÅRSÆG OG VANDGLAS
Før elektriciteten blev opfundet, og høns kunne leve oplyste hønseliv året rundt, blev der udviklet et utal af metoder til at gemme æg til vinteren – nogle metoder mere vellykkede og appetitlige end andre. Mange vesterlændinge har det svært med de konserverede fra Asien, som man kalder tusindårsæg eller sorte æg. Andeæg bliver lagt i en blanding af ler, aske, kalk, salt og risstrå, og i løbet af nogle uger eller måneder nedbryder de basiske ingredienser proteinerne i æggene. Det gør ægget mørkegrønt og giver det en helt speciel duft, konsistens og smag, som af kendere bliver anset for at være en delikatesse. De hengemte æg ser meget anderledes ud end friske æg, men de er ikke fordærvede.
Før køleskabet blev opfundet opbevarede vi i Danmark æg i vandglas, som er en stærkt basisk og tyktflydende væske, der lukker de små porer i æggeskallen, så hverken bakterier eller ilt kan trænge ind i ægget og ødelægge det. Andre metoder har omfattet konservering med salt eller alkohol, som dog ændrer æggets smag og øvrige egenskaber.
I mange lande – også de varme – bliver æg sjældent opbevaret på køl, hverken i supermarkeder eller hjemme. Danmark har Europas skrappeste regler for opbevaring af æg af hensyn til både holdbarhed og fødevaresikkerhed, men æg kan i realiteten holde sig ganske længe ved stuetemperatur.
JO, ÆG HAR FAKTISK EN SÆSON
Det lyder måske mærkværdigt, men æg er strengt taget en sæsonvare. Høns der lever i helt naturlige omgivelser, vil kun lægge æg, når dagene er lange og lyse nok – en høne, der ikke får kunstigt lys begynder at lægge æg om foråret, mens æggeproduktionen går i stå hen på efteråret. Moderne, konventionelle høns bliver derfor holdt i bure med nøje tilpasset elektrisk lys, der sikrer, at produktionen af æg er fordelt jævnt over hele året.
ÆGGETS EGEN HØJTID
Påske og æg hænger uvægerligt sammen, men hvorfor, er vi ikke sikre på. Eastre er navnet på en hedensk forårs- og frugtbarhedsgudinde, der (muligvis) har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Myten fortæller, at Eastre forvandlede en lille fugl til en hare – et meget frugtbart dyr – for at underholde en flok børn, og at haren derefter lagde kulørte æg for at øge morskaben. Det er herfra, traditionen med at finde æg i haven stammer fra.
TAK FOR KAGE!
Brød er gennem historien blevet udviklet til stadigt finere, sødere og lettere varianter – og er endt som det, vi i dag kalder kage. Det er takket være adgangen til andre og mere lækre ingredienser som fintmalet mel i stedet for det grove, sukker, der er blevet billigere og mere tilgængeligt, og ikke mindst æggene.
Æg i en brød- eller kagedej holder nemlig på luften og resulterer derfor lette og luftige sager på en helt naturlig måde.
TUREN GÅR TIL PORTUGAL
Hvis du nogensinde har besøgt en bagerbutik i Portugal, så vil du vide, at udstilingsvinduet ofte er et studie i gult. Gult, gyldent, lysebrunt og mere gult. Portugiserne elsker nemlig æggeblommer i deres bagværk, og der findes et utal af forskellige kager og desserter, der udnytter æggeblommernes mange fine kvaliteter.
Den mest kendte er pastel de nata – det portugisiske udtryk for creme- eller flødekage. Den mest kendte er en variant fra Belem, et særligt bageri i en forstad til Lissabon. Her hedder kagerne pasteis de Belem, og hver dag står både lokale og turister i kø langt ned ad gaden for at købe de 20.000 kager, der hver dag bliver bagt efter en hemmelig opskrift. Kagen ligner lidt en cremelinse, men dejen er dog butterdej, og der er ikke et låg over det søde, bløde og gyldne fyld, som selvfølgelig er lavet med masser af æggeblommer og fløde.
Nu tænker du måske på, hvorfor portugiserne ikke bare bruge hele æg – men det er der heldigvis en god og historisk forklaring på. Før i tiden brugte landets mange portvinsproducenter nemlig uanede mængder af æggehvider til at rense portvinen for små urenheder, og derfor blev der et gult hav af æggeblommer til overs.
Æggeblommerne blev solgt billigt til de mange nonneklostre. Klosterlivet var et hårdt liv fyldt med bøn og fysisk arbejde, så køkkenet blev nonnernes frirum, hvor de kunne udfolde deres kreativitet gennem gastronomien. Resultatet blev et utal af kager og desserter med æggeblommer som en af de vigtigste ingredienser – og de gule lækkerier kan du altså stadig nyde synet og smagen af, når du er i Portugal.
SKÅL I ÆG
I flere lande er æggedrikke meget populære, både som færdigblandede drikke, der kan holde sig på flaske, og som cocktails, der bliver tilberedt lige inden servering.
Hvor vi har vores gløgg, så er eggnog et tydeligt tegn på, at julen nærmer sig i bl.a. USA og England. Den tyktflydende drik består af æg, sukker, mælk og julekrydderier – og som regel også et mindre (eller større) skvæt alkohol. Mange laver eggnog efter deres egen, personlige opskrift og gør en dyd ud af hele processen, men du kan også købe en færdigblandet version. Eggnog kan drikkes både kold og varm, og mange pimper den med fx flødeskum og et fint drys kanel eller revet muskatnød.
I Holland kan du få serveret et glas Advocaat, der er en cremet æggelikør baseret på æg, sukker og cognac, og som kommer i flere mere eller mindre tyktflydende udgaver. De mere tunge varianter bliver ofte brugt som tilbehør til fx vafler eller is. Navnet stammer angiveligt fra drikkens evne til at smøre stemmebåndene på advokater, som på den måde bliver endnu mere veltalende.
Fra cocktailkortet kender du måske Prairie Oyster – en kendt tømmermandskur, der findes i utallige varianter med en rå æggeblomme den obligatorisk ingrediens. Udover æggeblommen indeholder glasset også Tabasco, salt og peber, cayennepeber og eddike, og så er det ellers bare ned med hele den falske østers i én mundfuld! Andre cocktails med rå æg – enten blomme, der giver fylde og cremethed, hvide, der giver skum, eller begge dele – er fx Coffee Cocktail (der dog ikke indeholder kaffe), Tom and Jerry, Golden Fizz og et hav af forskellige ‘flips’.
HØNEN ELLER ÆGGET
Når filosoffer og andre mennesker vil diskutere sammenhængen mellem årsag og virkning – med et fint ord kaldet kausalitet – spørger de ofte ‘Hvad kom først – hønen eller ægget?’. Forestillingen om en uendelig række af høns og æg, der både er hinandens forudsætning og resultat, næsten kan få forstanden til at eksplodere. (Faktisk har naturvidenskabelige forskere fundet svaret: ægget, kom før hønen. Fugle har nemlig udviklet sig fra krybdyrene, som også lægger æg. Fuglene har altså haft ægget med sig fra starten af deres udvikling.)
LISE LOTZ
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
“Knap så arme” riddere
Den klassiske dessert får et luksustvist med safran og appelsin. Husk at briocheskiverne skal trække på køl natten over.
Briochechips
Sprøde briochechips giver crunch til en cremeux på mælkechokolade og cremet vaniljeis. Husk at begynde på cremeuxen dagen før servering.
Kaffebrød med brombær
Der er intet i verden så godt som friskbagt brioche. Det skulle da lige være daggammel brioche forvandlet til dessert. Særligt når de er kreeret af Freja Krarup, der er konditor og medlem af konditorlandsholdet.
Marengs-grissini
Lav disse lækre marengs-grissini, der smager friskt af hindbær og pistacie, og som pynter på alle slags kager og desserter. Du kan erstatte eller blande bærrene og nødderne med lige præcis dine favoritter. Hvis du vil pynte en moussekage med dem, knækker du dem i passende længder og placerer dem rundt om kagen.
Surdejsboller
Saftige boller med tyngde fra fuldkornsmel, store lufthuller og en let dominerende syrlig smag. Her kan du træne opstramning af dejen og din formning af bollerne, så du får en flot overflade og god konsistens i dit færdigbagte surdejsbrød.
Surdejsbrød i form
Et godt begynderbrød, når du skal bage uden tilsætning af gær. Her skal du ikke arbejde med at spænde dejen op osv., men blot sørge for at give dejen god tid til at hæve. Brug brødet som på morgenbordet, som tilbehør til osteserveringer eller bare som en skøn eftermiddagssnack med rigeligt koldt smør på.
Surdej: Brødbagningens superliga
I forrige nummer af Lækkerier fik du muligheden for at kickstarte din bagning med en surdej, da vi guidede dig til at starte en surdej fra bunden og fortalte om at passe og pleje den. Denne gang springer vi ud i brødbagningens superliga og hæver brød på ren surdej – hvis vi tør …
Hindbærlagkage
Jeg har valgt en særligt populær hindbærlagkage, der bliver spist mindst 8-10 gange hver sommer. Og det er med lokale hindbær fra en glad haveejer, der plukker til os samme dag, som kagen skal spises.
Saftig sandkage
Den klassiske sandkage er vist både hadet og elsket, og her på redaktionen er vi enige om, at den er dejlig, men den skal være saftig – ellers bliver den kedelig. Smagen i kagen bliver båret af gode råvarer, for selve fremstillingen er såre simpel. Der er en grund til, at den af mormor kaldes ‘pund til pund’ -kage, der skal nemlig lige meget i af hver ingrediens.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Den utrolige brioche
Mikas dom er klar: Brioche er verdens bedste luksusbrød. Og så var det faktisk engang en kage. Her får du hele historien om den smør- og æggerige franske vidunderspise og alle de bedste bagetips.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
“Knap så arme” riddere
Den klassiske dessert får et luksustvist med safran og appelsin. Husk at briocheskiverne skal trække på køl natten over.
Briochechips
Sprøde briochechips giver crunch til en cremeux på mælkechokolade og cremet vaniljeis. Husk at begynde på cremeuxen dagen før servering.
Kaffebrød med brombær
Der er intet i verden så godt som friskbagt brioche. Det skulle da lige være daggammel brioche forvandlet til dessert. Særligt når de er kreeret af Freja Krarup, der er konditor og medlem af konditorlandsholdet.
Marengs-grissini
Lav disse lækre marengs-grissini, der smager friskt af hindbær og pistacie, og som pynter på alle slags kager og desserter. Du kan erstatte eller blande bærrene og nødderne med lige præcis dine favoritter. Hvis du vil pynte en moussekage med dem, knækker du dem i passende længder og placerer dem rundt om kagen.
Surdejsboller
Saftige boller med tyngde fra fuldkornsmel, store lufthuller og en let dominerende syrlig smag. Her kan du træne opstramning af dejen og din formning af bollerne, så du får en flot overflade og god konsistens i dit færdigbagte surdejsbrød.
Surdejsbrød i form
Et godt begynderbrød, når du skal bage uden tilsætning af gær. Her skal du ikke arbejde med at spænde dejen op osv., men blot sørge for at give dejen god tid til at hæve. Brug brødet som på morgenbordet, som tilbehør til osteserveringer eller bare som en skøn eftermiddagssnack med rigeligt koldt smør på.
Surdej: Brødbagningens superliga
I forrige nummer af Lækkerier fik du muligheden for at kickstarte din bagning med en surdej, da vi guidede dig til at starte en surdej fra bunden og fortalte om at passe og pleje den. Denne gang springer vi ud i brødbagningens superliga og hæver brød på ren surdej – hvis vi tør …
Hindbærlagkage
Jeg har valgt en særligt populær hindbærlagkage, der bliver spist mindst 8-10 gange hver sommer. Og det er med lokale hindbær fra en glad haveejer, der plukker til os samme dag, som kagen skal spises.
Saftig sandkage
Den klassiske sandkage er vist både hadet og elsket, og her på redaktionen er vi enige om, at den er dejlig, men den skal være saftig – ellers bliver den kedelig. Smagen i kagen bliver båret af gode råvarer, for selve fremstillingen er såre simpel. Der er en grund til, at den af mormor kaldes ‘pund til pund’ -kage, der skal nemlig lige meget i af hver ingrediens.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Den utrolige brioche
Mikas dom er klar: Brioche er verdens bedste luksusbrød. Og så var det faktisk engang en kage. Her får du hele historien om den smør- og æggerige franske vidunderspise og alle de bedste bagetips.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.