Grønt er ikke kun godt for øjet

Af Lise Lotz

De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.

KVAN ELLER ANGELICA ARCHANGELICA

På dansk hedder den høje og smukke skærmplante kvan, men dens latinske navn er langt mere poetisk og interessant: Angelica archangelica. Den kaldes somme tider engleurt.

Der findes omkring 60 urter i slægten angelica ( betyder “engleagtig”), men denne er den fineste af dem alle: ærkeengel-agtig. Folkeviddet fortæller nemlig, at det var ingen ringere end ærkeengelen Michael, der i tidernes morgen fortalte menneskene om netop denne plantes mange fine både medicinske og kulinariske egenskaber. Planten vokser vildt langt mod nord og har haft en stor betydning på fx Grønland som en kilde til C-vitamin og i samekulturen som shamanisk medicin. Planten er blevet dyrket i over 1000 år, og man har brugt både blade, frø, rødder og stængler.

Planten er blevet brugt som smagsgiver i fx likør som Chartreuse, og rødderne indgår i mange opskrifter på gin. I det søde køkken er kandiserede kvanstængler en herlig grøn og aromatisk delikatesse. De søde stængler kan købes på nettet, eller man kan lave dem selv, hvis man kan finde en kvan-plante.

PISTACIENØDDER

I Iran – verdens største producent af pistacienødder – mener man, at en pistacienød i sin skal ser glad ud, og man kalder den for den smilende nød.

Pistacienødden har hjemme i Mellemøsten, hvor mennesker har nydt dens fine farve og smag i op mod 9000 år, og man har også ment, at nødden har haft helbredende kræfter. Den er bl.a. blevet brugt mod tandpine og leverlidelser og som modgift mod fx slangebid. Og så blev den anset for at være et kraftigt elskovsmiddel …

Ud over mandelen er pistacienødden den eneste nød, der nævnes i Bibelen, hvor den bliver opført blandt andre kostbarheder, der skal bruges som gaver.

Det fortælles, at Dronningen af Saba var så glad for pistacienødder, at hun udnævnte dem til at være føde kun for kongelige. Almindelige mennesker måtte end ikke dyrke dem til eget brug. Andre legender fortæller, at elskende par, der mødes under pistacietræet i måneskin og hører skallerne åbne sig, vil have en lykkelig fremtid foran sig.

MYNTE

Mynte har en helt karakteristisk og meget frisk aroma, som har været kendt og elsket i årtusinder. Der findes et utal af forskellige arter, og de findes både vildtvoksende og dyrkes i haver og i kommercielt landbrug. Bladene er blevet brugt i traditionel medicin som middel mod bl.a. mavepine, halsbetændelse og brystsmerter og mynte bliver brugt i et utal af kulinariske forbindelser: som fx te, forfriskende mundskyl, dressinger, is og gele og i drinks som Mint Julep og Mojito.

I græsk mytologi kan man møde nymfen Mynthe, der havde en hed kærlighedsaffære med Hades, der var hersker i underverdenen. Fru Hades, Persefone, opdagede affæren og rev den unge kvinde ud af sin svigefulde mands arme og trampede på hende, så hun gik i stumper og stykker. Mynthe måtte derefter leve videre som den velduftende urt, der vokser op fra dybt ned under jorden. Hun dufter dejligere og mere gennemtrængende, jo mere man tramper på hende.

LISE LOTZ:

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder på en bog om bryllupskagens historie.

magasin08-eric-gilkes-230761

Mere fra samme magasin:

Grønt er ikke kun godt for øjet

Af Lise Lotz

magasin08-eric-gilkes-230761

De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.

KVAN ELLER ANGELICA ARCHANGELICA

På dansk hedder den høje og smukke skærmplante kvan, men dens latinske navn er langt mere poetisk og interessant: Angelica archangelica. Den kaldes somme tider engleurt.

Der findes omkring 60 urter i slægten angelica ( betyder “engleagtig”), men denne er den fineste af dem alle: ærkeengel-agtig. Folkeviddet fortæller nemlig, at det var ingen ringere end ærkeengelen Michael, der i tidernes morgen fortalte menneskene om netop denne plantes mange fine både medicinske og kulinariske egenskaber. Planten vokser vildt langt mod nord og har haft en stor betydning på fx Grønland som en kilde til C-vitamin og i samekulturen som shamanisk medicin. Planten er blevet dyrket i over 1000 år, og man har brugt både blade, frø, rødder og stængler.

Planten er blevet brugt som smagsgiver i fx likør som Chartreuse, og rødderne indgår i mange opskrifter på gin. I det søde køkken er kandiserede kvanstængler en herlig grøn og aromatisk delikatesse. De søde stængler kan købes på nettet, eller man kan lave dem selv, hvis man kan finde en kvan-plante.

PISTACIENØDDER

I Iran – verdens største producent af pistacienødder – mener man, at en pistacienød i sin skal ser glad ud, og man kalder den for den smilende nød.

Pistacienødden har hjemme i Mellemøsten, hvor mennesker har nydt dens fine farve og smag i op mod 9000 år, og man har også ment, at nødden har haft helbredende kræfter. Den er bl.a. blevet brugt mod tandpine og leverlidelser og som modgift mod fx slangebid. Og så blev den anset for at være et kraftigt elskovsmiddel …

Ud over mandelen er pistacienødden den eneste nød, der nævnes i Bibelen, hvor den bliver opført blandt andre kostbarheder, der skal bruges som gaver.

Det fortælles, at Dronningen af Saba var så glad for pistacienødder, at hun udnævnte dem til at være føde kun for kongelige. Almindelige mennesker måtte end ikke dyrke dem til eget brug. Andre legender fortæller, at elskende par, der mødes under pistacietræet i måneskin og hører skallerne åbne sig, vil have en lykkelig fremtid foran sig.

MYNTE

Mynte har en helt karakteristisk og meget frisk aroma, som har været kendt og elsket i årtusinder. Der findes et utal af forskellige arter, og de findes både vildtvoksende og dyrkes i haver og i kommercielt landbrug. Bladene er blevet brugt i traditionel medicin som middel mod bl.a. mavepine, halsbetændelse og brystsmerter og mynte bliver brugt i et utal af kulinariske forbindelser: som fx te, forfriskende mundskyl, dressinger, is og gele og i drinks som Mint Julep og Mojito.

I græsk mytologi kan man møde nymfen Mynthe, der havde en hed kærlighedsaffære med Hades, der var hersker i underverdenen. Fru Hades, Persefone, opdagede affæren og rev den unge kvinde ud af sin svigefulde mands arme og trampede på hende, så hun gik i stumper og stykker. Mynthe måtte derefter leve videre som den velduftende urt, der vokser op fra dybt ned under jorden. Hun dufter dejligere og mere gennemtrængende, jo mere man tramper på hende.

LISE LOTZ:

Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder på en bog om bryllupskagens historie.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler