Brød
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.
Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.
Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.
Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.
Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.
Pain de mie
Åh, jeg tænker med længsel tilbage på de tider, hvor ordet pain-de-mie blot betød et dejligt luftigt brød og ikke ledte tankerne mod en coronavirus, som mere eller mindre lukkede verden ned i et år.
Æltefri Sommerhusboller
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.
Instant Pizzadej
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.
Græskarboller med sigtet rugmel
Mange hjemmebagere er lidt bange for at bage med rugmel, da det opfører sig markant anderledes end hvedemel og kan give tunge, tørre og smuldrende brød. Men brød med rug kan sagtens være nemmere at bage end de store hvedebrød og de stiller ofte færre krav til din tålmodighed under æltningen.