#01 september 2016: Sødt og salt
Mørk chokolade med salte popcorn og bær
Man behøver i virkeligheden ikke en opskrift til chokoladebrud, for man kan bare slippe fantasien løs og bruge sine favoritsmage og -teksturer. Her har vi komponeret fire slags med en kombination af sødt og salt. Brug dem som de er eller brug dem som inspiration. Det er ikke nødvendigt at temperere chokoladen, bare smelt den og opbevar de færdige brud på køl. Hvis du har overskud kan chokoladen også tempereres, det giver et hårdere chokoladebrud, som ikke smelter lige så hurtigt ved stuetemperatur.
TIP
Spis chokoladebrudene selv eller pak dem ind i cellofan og forær dem væk som lækre spiselige gaver
Mælkechokolade med mandler og røget salt
Man behøver i virkeligheden ikke en opskrift til chokoladebrud, for man kan bare slippe fantasien løs og bruge sine favoritsmage og -teksturer. Her har vi komponeret fire slags med en kombination af sødt og salt. Brug dem som de er eller brug dem som inspiration.
Det er ikke nødvendigt at temperere chokoladen, bare smelt den og opbevar de færdige brud på køl. Hvis du har overskud kan chokoladen også tempereres, det giver et hårdere chokoladebrud, som ikke smelter lige så hurtigt ved stuetemperatur.
TIP
Spis chokoladebrudene selv eller pak dem ind i cellofan og forær dem væk som lækre spiselige gaver
Blond chokolade med karamelliserede peanuts
Man behøver i virkeligheden ikke en opskrift til chokoladebrud, for man kan bare slippe fantasien løs og bruge sine favoritsmage og -teksturer. Her har vi komponeret fire slags med en kombination af sødt og salt. Brug dem som de er eller brug dem som inspiration. Det er ikke nødvendigt at temperere chokoladen, bare smelt den og opbevar de færdige brud på køl. Hvis du har overskud kan chokoladen også tempereres, det giver et hårdere chokoladebrud, som ikke smelter lige så hurtigt ved stuetemperatur.
TIP
Spis chokoladebrudene selv eller pak dem ind i cellofan og forær dem væk som lækre spiselige gaver
Hvid chokolade med saltlakrids
Man behøver i virkeligheden ikke en opskrift til chokoladebrud, for man kan bare slippe fantasien løs og bruge sine favoritsmage og -teksturer. Her har vi komponeret fire slags med en kombination af sødt og salt. Brug dem som de er eller brug dem som inspiration.
Det er ikke nødvendigt at temperere chokoladen, bare smelt den og opbevar de færdige brud på køl. Hvis du har overskud kan chokoladen også tempereres, det giver et hårdere chokoladebrud, som ikke smelter lige så hurtigt ved stuetemperatur.
Hjemmelavet “P-Tærter”
Den klassiske P-tærte blev opfundet i 1950’erne og er lavet af fransk nougat drysset med sprøde ristede jordnødder og overtrukket med mørk chokolade. Jeg elsker kombinationen og for mig er det “smagen af P-tærter”. Min version af denne slik-evergreen er faktisk en fusion af Brazil-stangen og den originale P-tærte. Bunden er en hjemmelavet skumfidus med mild vaniljesmag (her bruger jeg ofte bare de lidt halvtørre stænger, hvor jeg har allerede har brugt vaniljekornene). Den er nem at lave, men kræver et termometer, hvis du vil være sikker på success. Skumfidus-basen rulles ud mellem to stykker bagepapir, så den får den helt rigtige tykkelse på størrelse med de halve peanuts. Til slut overtrækkes de med en god og kraftig mørk chokolade. Overtrækker du dem efter blot et par timers tørring er fiduserne relativt bløde, men giver du dem et døgn tørretid bliver de mere tørre og faste. Det er smag og behag.
Saltkaramelsauce
Karamel er et af det søde køkkens store mirakler og karamelsauce er det rene flydende guld, hvis du spørger mig. Jeg vil anbefale, at bruge det til stort set alt og det sikreste er at sørge for altid at have et glas på køl.
Denne basisopskrift giver en sauce, som er flydende og hældbar, når den er lun. Og som er fast men blød, når den er kølet ned. Jeg synes, at man skal kunne smage saltet i en saltkaramel, så det kan man med denne opskrift. Men prøv dig frem og find din egen præference. Saltet kan enten opløses i den varme fløde eller tilføjes til allersidst efter fløden, hvis man foretrækker, at der er lidt knasende saltflager i karamellen.
DER FINDES TO METODER
Karamel er lidt af en videnskab, eller måske rettere en kunst, hvis man begiver sig dybt ned i det. Men for at lave en simpel karamelsauce, er der ingen grund til at gøre det kompliceret.
Det kan dog være nyttigt at vide, at der findes to måder at koge karamel på – med eller uden vand. Det er to forskellige metoder til at opnå samme resultat.
En tør karamel laves uden vand og er ganske enkelt sukker der smeltes over varme og bliver til karamel, når det bliver varmt nok. Sukkeret bliver hurtigt mørkt, når det smelter uden vand og det kan være nødvendigt at røre lidt i sukkeret, hvis det smelter ujævnt. Det er en god ide at bruge en tykbundet gryde, som fordeler varmen jævnt samt at bruge en gryde, der er stor nok til, at sukkeret kan ligge i et tyndt lag. En karamel med vand laves ved at fugte eller opløse sukkeret i vand, før det smeltes i gryden. Vandet vil fordampe efterhånden som sukkeret varmes op og smelter om til karamel. Med denne metode smelter suk- keret mere jævnt og det er nemmere at styre hvor lys eller mørk karamellen skal være. Til gengæld krystalliserer sukkeret nemmere her og det er samtidig forbudt at røre i sukkeret, da det kan skabe krystallisering. I stedet kan man pensle indersiden af gryden med vand, for at undgå at sukkerkorn, der er sprøjtet op på indersiden af gryden krystalliserer.
Det er lettest at have med en tør karamel at gøre, hvis man koger små portioner karamel. Skal man eksperimentere med at lave dekorationer i trukket karamel, skal man dog benytte sig af den våde metode og i øvrigt også finde et sukkertermometer frem. Uanset hvilken metode man bruger, anbefaler jeg altid lidt glucosesirup i karamellen, da det modvirker at et enkelt krystalliseret sukkerkorn skaber en kædereaktion og gør karamellen grynet.
HVORNÅR ER KARAMELLEN KLAR
Der findes forskellige stadier af karamel, lige fra lys, til mørk, til brændt. Jo mørkere farven er, jo mere intens og bitter bliver smagen. Til en karamelsauce giver det ikke mening at bruge et termometer som guide til, hvornår karamellen skal stoppes. For det går så stærkt til sidst, at det ganske enkelt
er bedre at holde øje med farven. Man skal med andre ord bruge sine syns- og lugtesans. Når den rette farve (og temperatur) er nået, skal karamellen stoppes, hvilket vil sige, at den skal køles ned, så den stopper med at udvikle sig. I denne opskrift er det den varme fløde, der stopper karamellen.
Når man først har kogt karamel et par gange, vil man kunne genkende, hvordan farven udvikler sig fra gul til rav og derfra til gylden og mørk gylden og til sidst til brun, hvor karamellen samtidig begynder at ryge og lugte brændt.
Brændt karamel kan man ikke bruge til denne opskrift og derfor er det er vigtigt at få stoppet karamellen, inden den bliver brændt. Det er tydeligt at se på gryden, når det sker, da karamellen begynder at ryge. Brænder karamellen til denne opskrift, må man smide den ud og starte forfra. Der findes dog andre opskrifter som specifikt kræver brændt karamel, fx til kaffesiruppen på side 22.
Fænomenet Den store bagedyst
Når tv-fænomenet Den Store Bagedyst ruller over skærmen for 5. år i træk dette efterår, skal vi se med. Men hvad er det egentlig der gør, at vi, ung som gammel, sidder klistret foran skærmen til dette langsomme, udramatiske drama af et bageprogram?
Lakridsmarengs med hindbær
Bag de syrlige pink hindbærstykker gemmer sig søde marengsbomber med lækker, flydende saltlakridsmidte. Marengsbomberne er skrøbelige og fnuglette udenpå – og seje indeni. Præcis som jeg elsker dem.
Slip endelig fantasien løs og pynt marengsbomberne med andre frysetørrede bær og frugter, finthakkede nødder osv. Du kan tro, at et fad fyldt med farverige marengs vækker begejstring.
havreflager med havsalt og mørk nougatcreme
Havrekager som disse er ikke en ny opfindelse, men snarere en afstøvning af en gammel klassiker. Jeg har i hvert fald ofte fået sprøde, søde havreflager lagt sammen med flødeskum til eftermiddagskaffen hos min familie på Lolland. Selvom den er fyldt med creme, så betragter jeg den nærmere som en lille sidevogn. Ligesom en småkage. En lille godbid til kaffen, inden udstyrsstykkerne, som lagkage eller walesstang kommer på bordet.
Flødeskum smager jo skønt, men jeg laver en mere intens creme på nougat, mørk chokolade og lidt kraftig kaffe. Det smager forrygende til de karamelliserede kager fyldt med havregryn. Et lille drys salt tager bitterheden i kaffen og balancerer den søde nougat.
Lækre cookies med chokolade og flagsalt
Cookies er en af de mest populære småkager i verden. Men definitionen på den perfekte cookie er der delte meninger om. Nogle elsker de knasende og sprøde. Andre de halvbagte, nærmest cookie dough-agtige af slagsen.
Her får du min favoritcookie. Den har et sprødt og chewy ydre, et vidunderligt blødt indre og er desuden forkælet med store stykker chokolade og gavmilde mængder flagesalt.
Vil jeg give den ekstra gas, fylder jeg den med hele fire forskellige slags chokolader – eller peanuts og saltkaramel. Jeg bager dem også ofte som én kæmpecookie og topper den med fløjlsblød chokoladeganache.
Om du napper den nemme version eller sigter direkte mod kæmpecookien, står dig selvfølgelig helt frit for.
Gougéres – umulige at udtale og umulige at holde fingrene fra
De er som små luftige skyer. Ostede, salte og svampede. De perfekte snacks før middagen eller hors d’oeuvres for nu at blive i det franske. I Frankrig serveres de både som hors d’oeuvres i små størrelser, men de kan også købes hos bageren eller på markederne i større versioner og spises som mellemmåltid.
Gougères bages traditionelt med gruyère-ost. En klassisk schweizisk sag, som er godt lagret og nøddeagtig i smagen. Mange drysser en del af den revede gruyere-ost ud over vandbakkelserne, men jeg synes, at smagen af brændt ost på toppen overdøver den lækre og mere raffinerede smag af smeltet ost indeni. Derfor blander jeg al osten i dejen og undgår på den måde smagen af gruyère-pizza.
En gruyère kan være lidt svær at støve op i Danmark, og man kan fint bruge en lagret comté i stedet, eller lave en danskere version med Vesterhavsost. I virkeligheden kan man smide den ost i, som man foretrækker, eller den man alligevel har liggende i køleskabet.
Majas allerbedste brownie klædt på til fest
Jeg har bagt (og smagt) denne brownie sådan cirka en million gange og bliver lykkelig hver eneste gang, jeg sætter tænderne i den. Den har en perfekt fudgy konsistens, en meget chokoladeintens smag og store strejf af salt. Nogle gange tilsætter jeg store stykker chokolade, chewy karamel eller nødder. Andre gange skærer jeg den ud i aflange stykker og pynter den fint.
Her har jeg toppet det ene stykke med dutter af mørk chokoladecremeux, chokoladeflager og lilla blomster. Det andet stykke har jeg pyntet med chokoladecremeux-stjerner og et drys kakaopulver.
Jeg elsker-elsker-elsker chokoladecremeux. Både som kagepynt, som dessertcreme (til fx en fin, tallerkenanrettet dessert) og til at spise rent med ske. Hemmeligheden bag cremeux er, at den smelter ved 37 grader, dvs. samme temperatur som munden. Det gør den legende let og lækker at spise.
TIP
Jeg laver chokoladecremeuxen på Caraïbe 66 % fra Valrhona. Du er mere end velkommen til at bruge en anden mørk chokolade, men sørg for at overholde kakaoprocenten, ellers ændrer konsistensen sig.
Æbletærte med rosmarin
Når man smager denne tærte, er man ikke i tvivl om, at det er en sød tærte. Men man får alligevel associationer til det salte køkken på grund af både flødeosten og rosmarinen. Rosmarin og æbler kan et eller andet sammen og gør, at tærten nærmer sig det der spændende krydsfelt, hvor det søde og det salte køkken møder hinanden.
Hurtige pæreglatter med dulce de leche og valnødder
Butterdej er en af de produkter, man kommer rigtig langt med at have på lager. Det kan på ingen tid blive til både søde og salte lækkerier, som kan pifte en kedelig tirsdag aften gevaldigt op.
Jeg kombinerer her den fede butterdej med den tykke karamelsauce ”dulce de leche” som i virkeligheden bare er sødet, indkogt mælk, som også smager mere af mælk end en klassisk karamelsauce. Sammen med aromatiske pærer og lidt havsalt giver det en ultra nem og smuk dessert, som ikke tager mere end 10 minutter at forberede. Så på under 30 minutter kan du have desserten på bordet. Jeg drysser med flager af valnødder, simpelthen for at give desserten lidt bitter- hed, så det ikke bliver alt for sødt.
Sprød blommecrumble med kokos og kardemomme
Det sprøde låg smager skønt af godt smør og ristet kokos, mens der nedenunder venter lune og søde blommer. Jeg drysser blommerne med lidt flormelis. Det søder men flormelis indeholder også lidt majsstivelse, som jævner den saft som blommerne frigiver under bagningen. På den måde undgår man, at crumblen bliver for fugtig og sjasket. De store kokosflager giver ekstra sprødhed i toppingen.
Mit favorittilbehør til en crumble er et syrnet skum af 50:50 flødeskum og creme fraiche eller græsk yoghurt. Det er meget simpelt: Man pisker fløden til blødt skum og vender det syrnede mælkeprodukt i. Luftigt, men samtidig med et syrligt twist.
Kernefoccacia uden æltning
Salt giver brødet smag og fremhæver den naturlige kornsmag i melet. Det giver brødet struktur og sikrer, at det ikke overhæver. Gæren bliver holdt i ave af saltet, så smagen kan udvikle sig, uden at dejen hæver alt for meget og falder sammen, så snart du prøver at forme den. Bagerne har lært det, men rigtig mange af os hjemmebagere sparer stadigvæk for meget på saltet, når vi bager brød. ”Men hvad med sundheden?” tænker du nok. Og ja den skal vi også tænke på i ny og næ. Men ”lidt, men godt” gælder også her – hellere spise lidt mindre af et yderst velsmagende brød, ikke?
Salt er vigtigt for at få en ordentlig struktur og konsistens i krummen på dit brød. Det er med til at stabilisere det glutennetværk, som holder de fine luftbobler i brødet på plads under bagningen. Brug gerne fint salt i brøddejen for det opløses hurtigere og lettere, og vej det gerne, så får du den helt korrekte mængde. Også selve brødets skorpe har godt af lidt salt, den får en flottere og mere ensartet farve.
Et velsmagende brød skal typisk indeholde 1,5 – 2,5 % salt i forhold til mel, altså 15 – 25 g
salt pr. kilo mel. Generelt indeholder sødt bagværk lidt mindre salt end det mere tunge og kerneholdige bagværk med lang holdbarhed, som fx rugbrød. Saltprocenten i foccaciabrødet herunder er 1,9 % salt i brøddejen og det er måske lidt lavt for et madbrød, men som en del af toppen på brødet drysser man bl.a. med salt. Det giver en kraftig saltsmag, når man på denne måde knaser saltflagerne når man spiser brødet.
Ostekiks
Salt giver brødet smag og fremhæver den naturlige kornsmag i melet. Det giver brødet struktur og sikrer, at det ikke overhæver. Gæren bliver holdt i ave af saltet, så smagen kan udvikle sig, uden at dejen hæver alt for meget og falder sammen, så snart du prøver at forme den. Bagerne har lært det, men rigtig mange af os hjemmebagere sparer stadigvæk for meget på saltet, når vi bager brød. ”Men hvad med sundheden?” tænker du nok. Og ja den skal vi også tænke på i ny og næ. Men ”lidt, men godt” gælder også her – hellere spise lidt mindre af et yderst velsmagende brød, ikke?
Salt er vigtigt for at få en ordentlig struktur og konsistens i krummen på dit brød. Det er med til at stabilisere det glutennetværk, som holder de fine luftbobler i brødet på plads under bagningen. Brug gerne fint salt i brøddejen for det opløses hurtigere og lettere, og vej det gerne, så får du den helt korrekte mængde. Også selve brødets skorpe har godt af lidt salt, den får en flottere og mere ensartet farve.
Et velsmagende brød skal typisk indeholde 1,5 – 2,5 % salt i forhold til mel, altså 15 – 25 g salt pr. kilo mel. Generelt indeholder sødt bagværk lidt mindre salt end det mere tunge og kerneholdige bagværk med lang holdbarhed, som fx rugbrød. Saltprocenten i foccaciabrødet herunder er 1,9 % salt i brøddejen og det er måske lidt lavt for et madbrød, men som en del af toppen på brødet drysser man bl.a. med salt. Det giver en kraftig saltsmag, når man på denne måde knaser saltflagerne når man spiser brødet.
Sticky Toffee Pudding
En nyklassiker fra 1970’ernes England, som opfattes som indbegrebet af det engelske køkken, på trods af at rygtet vil vide, at den engelske kok der opfandt desserten, efter sigende havde fået opskriften af en engelsk dame, som havde fået den af to canadiske soldater. Men uanset hvem der har fundet på den, er det en dessert, der i den grad er værd at gøre sig bekendt med. Det er i al sin enkelhed en svampet daddelkage, som overhældes med lun karamelsauce, hvilket bevirker at karamellen smelter sammen med toppen af kagen og gør den klistret. Deraf navnet. Når karamelsaucen tilsættes lidt salt og kagen serveres med en kugle vaniljeis går det hele op i en højere enhed og da skal man være en meget robust dessertmodstander for ikke at overgive sig til STP’en.
Kagen kan dampes eller bages, alt efter hvad man foretrækker. De fleste moderne opskrifter på STP er bagt i ovnen og kagen bliver også skønt svampet i ovnen på grund af den relativt flydende dej, så der er efter min mening ingen grund til at bakse med dampning. Samtidig opfordrer samme moderne opskrifter til at hælde en del af karamelsaucen over kagen under sidste del af bagningen, hvilket gør den ekstra sticky. Jeg vælger dog at bage kagen uden karamelsauce, fordi jeg gerne vil bage den i en festlig form og derfor gerne vil bevare formen når kagen vendes ud. Det gør kun serveringen lidt smukkere og ikke kagen mindre god.
I England er der delte (og stærke) meninger om hvorvidt dadlerne skal pureres eller skal hakkes. Selv går jeg ind for at lave dem til puré så de blandes jævnt i dejen og man slipper for at tygge i hele stykker dadler. Og som et lille uortodokst tvist tilføjer jeg altid en lille smule kaffe i dejen. Kun så lidt at den ikke smager af kaffe, hvis man ikke ved det er i, men nok til at give en lille smule bittert modspil til den ellers meget søde dessert. Sørg for at både kagen og karamelsaucen er lune når saucen hældes over kagen, så smelter de dejligt sammen og gør kagen sticky præcis som kagens navn reklamerer med.
Vaniljeis med pistacienougat
Is og salt er måske ikke den mest oplagte dessert-kombi, men ikke desto mindre er kombinationen af sødt og salt overraskende god til den søde, fede vaniljeis. Vi giver her tre bud på en lækker isdessert med en salt dimension.
Vores is er færdigkøbt, men det er selvfølgelig aldrig forbudt at lave den selv. Men køber man isen, så kan man på utrolig kort tid fremtrylle en både smuk og lækker dessert. Det er nemt, det er smukt, det er nyt og det er lækkert.
vaniljeis med karamel og saltkringler
Is og salt er måske ikke den mest oplagte dessert-kombi, men ikke desto mindre er kombinationen af sødt og salt overraskende god til den søde, fede vaniljeis. Vi giver her tre bud på en lækker isdessert med en salt dimension.
Vores is er færdigkøbt, men det er selvfølgelig aldrig forbudt at lave den selv. Men køber man isen, så kan man på utrolig kort tid fremtrylle en både smuk og lækker dessert. Det er nemt, det er smukt, det er nyt og det er lækkert.
Vaniljeis med olivenolie og sort salt
Is og salt er måske ikke den mest oplagte dessert-kombi, men ikke desto mindre er kombinationen af sødt og salt overraskende god til den søde, fede vaniljeis. Vi giver her tre bud på en lækker isdessert med en salt dimension.
Vores is er færdigkøbt, men det er selvfølgelig aldrig forbudt at lave den selv. Men køber man isen, så kan man på utrolig kort tid fremtrylle en både smuk og lækker dessert. Det er nemt, det er smukt, det er nyt og det er lækkert.
Den perfekte ganache som Strangas laver den
OM NIKO STRANGAS
Hvis du synes, han ser bekendt ud, er det fordi han er fast dessertkok på Go’ Morgen Danmark på TV2 på 4. år.
Han er indehaver af Strangas Dessert Boutique i København.
Han har skrevet bogen ’Desserter fra Strangas’ som udkom på People’sPress i 2014.
Han er græker, men har boet i Danmark i mange år .
Han er uddannet dessertkok og har bla. arbejdet som dessertkok på D’Angleterre og på michelinrestauranten Era Ora i København.
Du kan selv komme i køkkenet med Niko, når han underviser på diverse kurser inden for det søde køkken.
Luksus Kaffe-Éclairs
Godt nok bliver de serveret på tallerken og med kagegaffel, når man går på konditori i Frankrig. Men har man bagt éclairs, skal man ikke snyde sig selv for den overraskende store fornøjelse, det er at spise dem med fingrene. Man kan simpelthen køre dem direkte ned. Den ene efter den anden. Kagens franske navn èclair betyder faktisk lyn og mens nogle mener, at det skyldes den aflange form, er der andre der mener, at det skyldes at de kan spise lynhurtigt. Jeg køber begge forklaringer.
Der skal laves fire delelementer til denne kaffe-èclair. Det lyder mere kompliceret end det er. Kaffesiruppen laver man én gang, og så har man nok til de første 15 portioner eller mere. Og det er indsatsen værd at lave den. Kaffen blandes med en brændt karamel og det giver en helt anden dybde i smagen, end hvis man blot tilsætter kaffepulver. Men pulveret er selvfølgelig et alternativ, hvis man ikke har gejsten eller tiden til siruppen.
Intens mælkechokoladetærte med flagsalt
Det er ingen hemmelighed, at jeg er kæmpestor chokoladenørd og elsker tunge, intense chokoladetærter, der skruer ned for al ‘larm’ og giver chokoladen fuld fokus. Det gør denne så sandelig. Tærten gemmer på næsten et halvt kilo fløjlsblød chokoladeganache lavet på Summerbirds økologiske mælkechokolade med høj kakaoprocent og høj forkælelsesfaktor.
Ganachen smelter blidt på tungen og mælkechokoladens mange fine noter fejres og fremhæves af de fine saltflager.
Tærten kræver ingen ovn og kun få – men gode – råvarer.
Bananlagkage med peanuts og saltet karamelganache
Jeg bryder mig ærlig talt meget lidt om banan. Men gemmer du moste bananer i et par kagebunde og serverer dem sammen med saltet karamelganache og salte peanuts, er historien en helt, helt anden.
Jeg er vild med denne luksusbanankage og dens mange kontraster: Det salte og det søde. Det svampede, det knasende og det bløde. Jeg er også ret vild med højden. Tre lag må være tredobbelt så godt, ikke sandt?
Den salte karamelganache er lavet af Dulcey 32 % fra Valrhona, en blond chokolade med vidunderlige karamelnoter. Kan du ikke få fingre i den, kan den erstattes af Amber 36 % fra Summerbird eller en mælkechokolade af god kvalitet.
Hindbær-peanutbutter-snitter
Her er den. Fusionen mellem danskernes elskede hindbærsnitter og amerikanernes lige så højtelskede peanutbutter-jelly-kombo. Der er peanutbutter i mørdejen og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke har puttet det i noget før.
Små salte kiksekager
Kiksekagen fra min barndom mindede mest af alt om sådan noget tysk ischokolade, som smeltede i hænderne på en, også selvom den kom direkte fra køleskabet. Som udgangspunkt er en kiksekage jo ret tæt på en chokoladetrøffel i indhold og på mange måder også i konsistens. Det vil sige, at opgraderer du bare ingredienserne en smule fra farmors palminudgave, så smager det faktisk fantastisk godt. Det er meget simpelt, vælg en god chokolade og brug rigtig smør i stedet for palmin eller blandingsprodukter som fx Kærgården.
En kiksekage er en ret bastant sag og derfor er det en god ide, at piske æggeblommerne godt, så de giver lidt ekstra luft til konsistensen. På samme måde bliver den mindre voldsom med en mild chokolade og et godt drys salt, som her kommer fra sprøde saltstænger.
Mød redaktionen #01
Siden sidst … er magasinet blevet forvandlet fra en app til et papirmagasin, stadig med masser af indhold om brød, kager og desserter. Nu kan du bare nyde billederne i større størrelse og mærke siderne mellem fingrene. Vi synes det er fantastisk!
Og siden sidst … har Mika og Maja haft det vildt som dommere til Årets Kage-konkurrencen, hvor de smagte sig igennem stribevis af kager kreeret af medlemmerne af Københavns Konditorlaug. De to dessertelskere har også været en tur på Bornholm, nærmere bestemt Gudhjem og Sol Over Gudhjems dessertkonkurrence, hvor de var så heldige at få lov at smage med back stage. Og så har Maja i øvrigt også knoklet med sin nye dessertbog Majas Desserter, som udkommer i efteråret. Mia har været i London og undervist englændere i nordisk mad. De var helt vilde med hjemmebagt knækbrød. Og så har hun spist uanede mængder lakridschokolade og chokoladelakrids på Island. De er stadig langt foran på slikhylderne deroppe, hvis du spørger hende. Island er også stedet, hvor det lækre Saltverk salt bliver produceret, så slår du et smut forbi øen, så sørg for at besøge dem.
Søren Jacobsen Damm
Søren Jacobsen Damm er madøre, filosof og journalist. Han har skrevet om sin fornemmelse for jazz og desserter i klummen på side 98.
Marie Holm
Marie Holm er fuldtids-foodie, redaktør på et hav af kogebøger, madmodeekspert på Radio 24syv og kogebogsforfatter. Hun er bestyrer af dette nummer af Bogklubben på side 42.
