Hvor blev desserten af?
Af Mika Wulff, illustration af Signe Storm
For 50 år siden var det mere almindeligt at servere desserter til hverdag. Desserten blev i højere grad betragtet som en del af det daglige måltid. Men sådan er det ikke helt længere. Vi har talt med madsociolog Jon Fuglsang om hvordan dessertens rolle på de danske middagsborde har ændret sig og hvorfor vi tit bliver snydt
for det søde punktum efter middagen.
for det søde punktum efter middagen.
Ifølge Jon Fuglsang er desserten ikke som sådan forsvundet, men den er helt sikkert gledet lidt ud af hverdagsmåltidet sammenlignet med tidligere. Det er der to primære grunde til. Dels oplever vi større sundhedsbevidsthed og dels betyder det, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, at der ikke bliver brugt så meget tid i køkkenerne som tidligere. Og med både mangel på tid og ønsket om at spise sundt, så har desserten været et særdeles oplagt sted at skære.
Men hvorfor var der egentlig tradition for at spise dessert dengang, hvor der jo typisk var færre midler i husholdningsbudgettet?
Jon fuglsang forklarer, at for det første havde man bedre tid. Der var tid til at lave det daglige måltid fra bunden og samtidig var der også den kundskab, der skal til. Mange husmødre havde gået på husholdningsskole eller havde ganske enkelt lært fra den ældre generation. Dengang var der også fokus på at få brugt alle de råvarer, der var til rådighed. Mange havde haver og kunne plukke frugt og bær i sæsonen, som nemt kunne omsættes til en dessert. Urbaniseringen har betydet, at der er færre, som har adgang til råvarerne på samme måde og dem der har haver har måske ikke tid til at dyrke en køkkenhave. Og har man ikke egen have kan det blive en halvdyr fornøjelse at fremtrylle desserter med friske frugter og bær hver dag.
Som den anden afgørende faktor nævner Jon Fuglsang, sundhedsbølgen, som er skyllet ind over os siden 1990’erne. Med en øget opfattelse af mad som ernæring frem for nydelse, har sundhedsbølgen medvirket til at dessertspisning nu i højere grad end tidligere opfattes som syndigt. I øvrigt er der i kølvandet på sundhedsbølgen også fulgt nogle andre kropsidealer, og skal man leve op til dem og samtidig spise dessert kræver det mere fysisk udfoldelse end blot en daglig vandretur frem og tilbage mellem skrivebordet og kantinen.
ER DER SÅ HÅB FOR AT VI KAN FÅ DESSERTEN TILBAGE PÅ BORDET
Jon Fuglsang beroliger os ved at fortælle, at der faktisk er et øget fokus på desserter og kager lige nu. En generel nysgerrighed på den søde smag er spiret frem. I gastrobølgen, som er skyllet ind over os de seneste par år – og som giver lidt modspil til den ekstreme dyrkelse af sundheden – er turen kommet til desserten. Og i det gastronomiske miljø er det blevet mere legitimt at gøre noget ud af desserten. For folk, der har tid, eller tager sig tid, er kager og desserter i fokus. Det er for mange en luksus at kunne bruge tid på at lave en dessert og tilhængere af gastrobølgen er begyndt at prioritere det.
Men det er stadig nogle få forundt at have tid til dessert. For andre er det en overflødig luksus, bemærker Jon Fuglsang og tilføjer, at det stadig er meget nemmere og billigere at åbne en pose slik i stedet.
Og når man taler desserter er det i sandhed svært at komme uden om slikket. I Danmark spiser vi i gennemsnit over 8 kg slik per indbygger – og her er chokolade endda ikke medregnet. Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa og op mod fire gange så meget som i mange sydeuropæiske lande, hvor slik er noget der spises af børn, mens de voksne i stedet foretrækker dessert eller kage. I Danmark er det ikke tilfældet, her spiser voksne masser af slik. Slik til aftenkaffen, slik ved skrivebordet, slik alle ugens dage og ikke kun om fredagen.
MEN ER SLIK BARE ET NEMMERE OG BILLIGERE ALTERNATIV TIL DESSERTEN
Jon Fuglsang peger på, at der en stor kulturel forskel på slik og dessert – “slik er stærkt forbundet med hygge i vores kultur. Og det er samtidig noget, man kan spise uden at skulle forholde sig særligt til det”. Man lægger altså ikke engang nødvendigvis mærke til, at man spiser det. Slik dukker op alle vegne, foran fjernsynet, i køkkenskuffen, i handskerummet i bilen, og man kan gå og småspise af det nærmest uden at lægge mærke til, at det forsvinder. Det sidste er et særligt fænomen der kaldes ’mindless eating’ af den amerikanske madpsykolog Brian Wansink, i hans bog af samme titel.
Ifølge Wansink kan slikspisning på den måde være et skjult forbrug, i modsætning til en dessert, som man skal være helt bevidst om at servere og spise. Man sidder der ved bordet og desserten bliver serveret på tallerkener og den er simpelthen ikke til at undgå at få øje på. Man er med andre ord tvunget til at nyde den ved fuld bevidsthed. Derfor er dessert i højere grad forbundet med samvær og nydelse end med hygge. Desserten er en del af måltidet, så den samtaler man over.
“Slik er noget man spiser til hverdag, hvorimod kager og desserter forbindes med særlige lejligheder” afslutter Jon Fuglsang.
Hvad skal en flok dessertelskere som os så gøre for at få desserten tilbage på bordet, spørger vi os selv. Nøglen ligger måske i at få større fokus på nydelsen. At tillade os selv nydelsen. Hellere spise en flot anrettet isdessert ved bordet end at nips-spise den lidt ad gangen med en ske direkte fra fryseren, ikke? Hvis isen alligevel skal spises – og det skal den selvfølgelig – så hellere spie den med fuld fokus og få så meget nydelse ud af den som muligt.
#SpisMereDessert
Mere fra samme magasin:
Hvor blev desserten af?
Af Mika Wulff, illustration af Signe Storm
For 50 år siden var det mere almindeligt at servere desserter til hverdag. Desserten blev i højere grad betragtet som en del af det daglige måltid. Men sådan er det ikke helt længere. Vi har talt med madsociolog Jon Fuglsang om hvordan dessertens rolle på de danske middagsborde har ændret sig og hvorfor vi tit bliver snydt
for det søde punktum efter middagen.
for det søde punktum efter middagen.
Ifølge Jon Fuglsang er desserten ikke som sådan forsvundet, men den er helt sikkert gledet lidt ud af hverdagsmåltidet sammenlignet med tidligere. Det er der to primære grunde til. Dels oplever vi større sundhedsbevidsthed og dels betyder det, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, at der ikke bliver brugt så meget tid i køkkenerne som tidligere. Og med både mangel på tid og ønsket om at spise sundt, så har desserten været et særdeles oplagt sted at skære.
Men hvorfor var der egentlig tradition for at spise dessert dengang, hvor der jo typisk var færre midler i husholdningsbudgettet?
Jon fuglsang forklarer, at for det første havde man bedre tid. Der var tid til at lave det daglige måltid fra bunden og samtidig var der også den kundskab, der skal til. Mange husmødre havde gået på husholdningsskole eller havde ganske enkelt lært fra den ældre generation. Dengang var der også fokus på at få brugt alle de råvarer, der var til rådighed. Mange havde haver og kunne plukke frugt og bær i sæsonen, som nemt kunne omsættes til en dessert. Urbaniseringen har betydet, at der er færre, som har adgang til råvarerne på samme måde og dem der har haver har måske ikke tid til at dyrke en køkkenhave. Og har man ikke egen have kan det blive en halvdyr fornøjelse at fremtrylle desserter med friske frugter og bær hver dag.
Som den anden afgørende faktor nævner Jon Fuglsang, sundhedsbølgen, som er skyllet ind over os siden 1990’erne. Med en øget opfattelse af mad som ernæring frem for nydelse, har sundhedsbølgen medvirket til at dessertspisning nu i højere grad end tidligere opfattes som syndigt. I øvrigt er der i kølvandet på sundhedsbølgen også fulgt nogle andre kropsidealer, og skal man leve op til dem og samtidig spise dessert kræver det mere fysisk udfoldelse end blot en daglig vandretur frem og tilbage mellem skrivebordet og kantinen.
ER DER SÅ HÅB FOR AT VI KAN FÅ DESSERTEN TILBAGE PÅ BORDET
Jon Fuglsang beroliger os ved at fortælle, at der faktisk er et øget fokus på desserter og kager lige nu. En generel nysgerrighed på den søde smag er spiret frem. I gastrobølgen, som er skyllet ind over os de seneste par år – og som giver lidt modspil til den ekstreme dyrkelse af sundheden – er turen kommet til desserten. Og i det gastronomiske miljø er det blevet mere legitimt at gøre noget ud af desserten. For folk, der har tid, eller tager sig tid, er kager og desserter i fokus. Det er for mange en luksus at kunne bruge tid på at lave en dessert og tilhængere af gastrobølgen er begyndt at prioritere det.
Men det er stadig nogle få forundt at have tid til dessert. For andre er det en overflødig luksus, bemærker Jon Fuglsang og tilføjer, at det stadig er meget nemmere og billigere at åbne en pose slik i stedet.
Og når man taler desserter er det i sandhed svært at komme uden om slikket. I Danmark spiser vi i gennemsnit over 8 kg slik per indbygger – og her er chokolade endda ikke medregnet. Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa og op mod fire gange så meget som i mange sydeuropæiske lande, hvor slik er noget der spises af børn, mens de voksne i stedet foretrækker dessert eller kage. I Danmark er det ikke tilfældet, her spiser voksne masser af slik. Slik til aftenkaffen, slik ved skrivebordet, slik alle ugens dage og ikke kun om fredagen.
MEN ER SLIK BARE ET NEMMERE OG BILLIGERE ALTERNATIV TIL DESSERTEN
Jon Fuglsang peger på, at der en stor kulturel forskel på slik og dessert – “slik er stærkt forbundet med hygge i vores kultur. Og det er samtidig noget, man kan spise uden at skulle forholde sig særligt til det”. Man lægger altså ikke engang nødvendigvis mærke til, at man spiser det. Slik dukker op alle vegne, foran fjernsynet, i køkkenskuffen, i handskerummet i bilen, og man kan gå og småspise af det nærmest uden at lægge mærke til, at det forsvinder. Det sidste er et særligt fænomen der kaldes ’mindless eating’ af den amerikanske madpsykolog Brian Wansink, i hans bog af samme titel.
Ifølge Wansink kan slikspisning på den måde være et skjult forbrug, i modsætning til en dessert, som man skal være helt bevidst om at servere og spise. Man sidder der ved bordet og desserten bliver serveret på tallerkener og den er simpelthen ikke til at undgå at få øje på. Man er med andre ord tvunget til at nyde den ved fuld bevidsthed. Derfor er dessert i højere grad forbundet med samvær og nydelse end med hygge. Desserten er en del af måltidet, så den samtaler man over.
“Slik er noget man spiser til hverdag, hvorimod kager og desserter forbindes med særlige lejligheder” afslutter Jon Fuglsang.
Hvad skal en flok dessertelskere som os så gøre for at få desserten tilbage på bordet, spørger vi os selv. Nøglen ligger måske i at få større fokus på nydelsen. At tillade os selv nydelsen. Hellere spise en flot anrettet isdessert ved bordet end at nips-spise den lidt ad gangen med en ske direkte fra fryseren, ikke? Hvis isen alligevel skal spises – og det skal den selvfølgelig – så hellere spie den med fuld fokus og få så meget nydelse ud af den som muligt.
#SpisMereDessert
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.