Hvor blev desserten af?

Af Mika Wulff, illustration af Signe Storm

For 50 år siden var det mere almindeligt at servere desserter til hverdag. Desserten blev i højere grad betragtet som en del af det daglige måltid. Men sådan er det ikke helt længere. Vi har talt med madsociolog Jon Fuglsang om hvordan dessertens rolle på de danske middagsborde har ændret sig og hvorfor vi tit bliver snydt
for det søde punktum efter middagen.

Ifølge Jon Fuglsang er desserten ikke som sådan forsvundet, men den er helt sikkert gledet lidt ud af hverdagsmåltidet sammenlignet med tidligere. Det er der to primære grunde til. Dels oplever vi større sundhedsbevidsthed og dels betyder det, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, at der ikke bliver brugt så meget tid i køkkenerne som tidligere. Og med både mangel på tid og ønsket om at spise sundt, så har desserten været et særdeles oplagt sted at skære.

Men hvorfor var der egentlig tradition for at spise dessert dengang, hvor der jo typisk var færre midler i husholdningsbudgettet?

Jon fuglsang forklarer, at for det første havde man bedre tid. Der var tid til at lave det daglige måltid fra bunden og samtidig var der også den kundskab, der skal til. Mange husmødre havde gået på husholdningsskole eller havde ganske enkelt lært fra den ældre generation. Dengang var der også fokus på at få brugt alle de råvarer, der var til rådighed. Mange havde haver og kunne plukke frugt og bær i sæsonen, som nemt kunne omsættes til en dessert. Urbaniseringen har betydet, at der er færre, som har adgang til råvarerne på samme måde og dem der har haver har måske ikke tid til at dyrke en køkkenhave. Og har man ikke egen have kan det blive en halvdyr fornøjelse at fremtrylle desserter med friske frugter og bær hver dag.

Som den anden afgørende faktor nævner Jon Fuglsang, sundhedsbølgen, som er skyllet ind over os siden 1990’erne. Med en øget opfattelse af mad som ernæring frem for nydelse, har sundhedsbølgen medvirket til at dessertspisning nu i højere grad end tidligere opfattes som syndigt. I øvrigt er der i kølvandet på sundhedsbølgen også fulgt nogle andre kropsidealer, og skal man leve op til dem og samtidig spise dessert kræver det mere fysisk udfoldelse end blot en daglig vandretur frem og tilbage mellem skrivebordet og kantinen.

ER DER SÅ HÅB FOR AT VI KAN FÅ DESSERTEN TILBAGE PÅ BORDET

Jon Fuglsang beroliger os ved at fortælle, at der faktisk er et øget fokus på desserter og kager lige nu. En generel nysgerrighed på den søde smag er spiret frem. I gastrobølgen, som er skyllet ind over os de seneste par år – og som giver lidt modspil til den ekstreme dyrkelse af sundheden – er turen kommet til desserten. Og i det gastronomiske miljø er det blevet mere legitimt at gøre noget ud af desserten. For folk, der har tid, eller tager sig tid, er kager og desserter i fokus. Det er for mange en luksus at kunne bruge tid på at lave en dessert og tilhængere af gastrobølgen er begyndt at prioritere det.

Men det er stadig nogle få forundt at have tid til dessert. For andre er det en overflødig luksus, bemærker Jon Fuglsang og tilføjer, at det stadig er meget nemmere og billigere at åbne en pose slik i stedet.

Og når man taler desserter er det i sandhed svært at komme uden om slikket. I Danmark spiser vi i gennemsnit over 8 kg slik per indbygger – og her er chokolade endda ikke medregnet. Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa og op mod fire gange så meget som i mange sydeuropæiske lande, hvor slik er noget der spises af børn, mens de voksne i stedet foretrækker dessert eller kage. I Danmark er det ikke tilfældet, her spiser voksne masser af slik. Slik til aftenkaffen, slik ved skrivebordet, slik alle ugens dage og ikke kun om fredagen.

MEN ER SLIK BARE ET NEMMERE OG BILLIGERE ALTERNATIV TIL DESSERTEN

Jon Fuglsang peger på, at der en stor kulturel forskel på slik og dessert – “slik er stærkt forbundet med hygge i vores kultur. Og det er samtidig noget, man kan spise uden at skulle forholde sig særligt til det”. Man lægger altså ikke engang nødvendigvis mærke til, at man spiser det. Slik dukker op alle vegne, foran fjernsynet, i køkkenskuffen, i handskerummet i bilen, og man kan gå og småspise af det nærmest uden at lægge mærke til, at det forsvinder. Det sidste er et særligt fænomen der kaldes ’mindless eating’ af den amerikanske madpsykolog Brian Wansink, i hans bog af samme titel.

Ifølge Wansink kan slikspisning på den måde være et skjult forbrug, i modsætning til en dessert, som man skal være helt bevidst om at servere og spise. Man sidder der ved bordet og desserten bliver serveret på tallerkener og den er simpelthen ikke til at undgå at få øje på. Man er med andre ord tvunget til at nyde den ved fuld bevidsthed. Derfor er dessert i højere grad forbundet med samvær og nydelse end med hygge. Desserten er en del af måltidet, så den samtaler man over.

“Slik er noget man spiser til hverdag, hvorimod kager og desserter forbindes med særlige lejligheder” afslutter Jon Fuglsang.

Hvad skal en flok dessertelskere som os så gøre for at få desserten tilbage på bordet, spørger vi os selv. Nøglen ligger måske i at få større fokus på nydelsen. At tillade os selv nydelsen. Hellere spise en flot anrettet isdessert ved bordet end at nips-spise den lidt ad gangen med en ske direkte fra fryseren, ikke? Hvis isen alligevel skal spises – og det skal den selvfølgelig – så hellere spie den med fuld fokus og få så meget nydelse ud af den som muligt.

#SpisMereDessert

Skærmbillede 2023-05-25 kl. 11.36.12

Mere fra samme magasin:

Hvor blev desserten af?

Af Mika Wulff, illustration af Signe Storm

For 50 år siden var det mere almindeligt at servere desserter til hverdag. Desserten blev i højere grad betragtet som en del af det daglige måltid. Men sådan er det ikke helt længere. Vi har talt med madsociolog Jon Fuglsang om hvordan dessertens rolle på de danske middagsborde har ændret sig og hvorfor vi tit bliver snydt
for det søde punktum efter middagen.

Skærmbillede 2023-05-25 kl. 11.36.12

Ifølge Jon Fuglsang er desserten ikke som sådan forsvundet, men den er helt sikkert gledet lidt ud af hverdagsmåltidet sammenlignet med tidligere. Det er der to primære grunde til. Dels oplever vi større sundhedsbevidsthed og dels betyder det, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, at der ikke bliver brugt så meget tid i køkkenerne som tidligere. Og med både mangel på tid og ønsket om at spise sundt, så har desserten været et særdeles oplagt sted at skære.

Men hvorfor var der egentlig tradition for at spise dessert dengang, hvor der jo typisk var færre midler i husholdningsbudgettet?

Jon fuglsang forklarer, at for det første havde man bedre tid. Der var tid til at lave det daglige måltid fra bunden og samtidig var der også den kundskab, der skal til. Mange husmødre havde gået på husholdningsskole eller havde ganske enkelt lært fra den ældre generation. Dengang var der også fokus på at få brugt alle de råvarer, der var til rådighed. Mange havde haver og kunne plukke frugt og bær i sæsonen, som nemt kunne omsættes til en dessert. Urbaniseringen har betydet, at der er færre, som har adgang til råvarerne på samme måde og dem der har haver har måske ikke tid til at dyrke en køkkenhave. Og har man ikke egen have kan det blive en halvdyr fornøjelse at fremtrylle desserter med friske frugter og bær hver dag.

Som den anden afgørende faktor nævner Jon Fuglsang, sundhedsbølgen, som er skyllet ind over os siden 1990’erne. Med en øget opfattelse af mad som ernæring frem for nydelse, har sundhedsbølgen medvirket til at dessertspisning nu i højere grad end tidligere opfattes som syndigt. I øvrigt er der i kølvandet på sundhedsbølgen også fulgt nogle andre kropsidealer, og skal man leve op til dem og samtidig spise dessert kræver det mere fysisk udfoldelse end blot en daglig vandretur frem og tilbage mellem skrivebordet og kantinen.

ER DER SÅ HÅB FOR AT VI KAN FÅ DESSERTEN TILBAGE PÅ BORDET

Jon Fuglsang beroliger os ved at fortælle, at der faktisk er et øget fokus på desserter og kager lige nu. En generel nysgerrighed på den søde smag er spiret frem. I gastrobølgen, som er skyllet ind over os de seneste par år – og som giver lidt modspil til den ekstreme dyrkelse af sundheden – er turen kommet til desserten. Og i det gastronomiske miljø er det blevet mere legitimt at gøre noget ud af desserten. For folk, der har tid, eller tager sig tid, er kager og desserter i fokus. Det er for mange en luksus at kunne bruge tid på at lave en dessert og tilhængere af gastrobølgen er begyndt at prioritere det.

Men det er stadig nogle få forundt at have tid til dessert. For andre er det en overflødig luksus, bemærker Jon Fuglsang og tilføjer, at det stadig er meget nemmere og billigere at åbne en pose slik i stedet.

Og når man taler desserter er det i sandhed svært at komme uden om slikket. I Danmark spiser vi i gennemsnit over 8 kg slik per indbygger – og her er chokolade endda ikke medregnet. Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa og op mod fire gange så meget som i mange sydeuropæiske lande, hvor slik er noget der spises af børn, mens de voksne i stedet foretrækker dessert eller kage. I Danmark er det ikke tilfældet, her spiser voksne masser af slik. Slik til aftenkaffen, slik ved skrivebordet, slik alle ugens dage og ikke kun om fredagen.

MEN ER SLIK BARE ET NEMMERE OG BILLIGERE ALTERNATIV TIL DESSERTEN

Jon Fuglsang peger på, at der en stor kulturel forskel på slik og dessert – “slik er stærkt forbundet med hygge i vores kultur. Og det er samtidig noget, man kan spise uden at skulle forholde sig særligt til det”. Man lægger altså ikke engang nødvendigvis mærke til, at man spiser det. Slik dukker op alle vegne, foran fjernsynet, i køkkenskuffen, i handskerummet i bilen, og man kan gå og småspise af det nærmest uden at lægge mærke til, at det forsvinder. Det sidste er et særligt fænomen der kaldes ’mindless eating’ af den amerikanske madpsykolog Brian Wansink, i hans bog af samme titel.

Ifølge Wansink kan slikspisning på den måde være et skjult forbrug, i modsætning til en dessert, som man skal være helt bevidst om at servere og spise. Man sidder der ved bordet og desserten bliver serveret på tallerkener og den er simpelthen ikke til at undgå at få øje på. Man er med andre ord tvunget til at nyde den ved fuld bevidsthed. Derfor er dessert i højere grad forbundet med samvær og nydelse end med hygge. Desserten er en del af måltidet, så den samtaler man over.

“Slik er noget man spiser til hverdag, hvorimod kager og desserter forbindes med særlige lejligheder” afslutter Jon Fuglsang.

Hvad skal en flok dessertelskere som os så gøre for at få desserten tilbage på bordet, spørger vi os selv. Nøglen ligger måske i at få større fokus på nydelsen. At tillade os selv nydelsen. Hellere spise en flot anrettet isdessert ved bordet end at nips-spise den lidt ad gangen med en ske direkte fra fryseren, ikke? Hvis isen alligevel skal spises – og det skal den selvfølgelig – så hellere spie den med fuld fokus og få så meget nydelse ud af den som muligt.

#SpisMereDessert

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler