Rabarbersorbet

med marengs og sichuanpeber

Af Maja Vase. Foto af Chris Tonnesen.

Denne fine, fnuglette isdessert er udviklet med eksperthjælp fra Danmarks uovertrufne isdronning, Cathrine Østerberg, og den var en stor publikumsfavorit, da vi serverede den for 40 glade læsere til vores ‘Hjemme hos Magasinet Lækkerier’-event i august måned.

Desserten består af en meget enkel, syrligsød og overraskende cremet rabarbersorbet, knuste marengskys, syrligt rabarberstøv og et drys sichuanpeber. Peberet har noter af grape og er en perfekt makker til den syrlige rabarber; det overrasker, løfter smagen og prikker vidunderligt på tungen. Jeg sværger normalt altid til mælkeis, men helt ærligt? At man med en simpel rabarbersaft på to ingredienser kan lave så vanvittigt cremet en sorbet er næsten for godt til at være sandt!

Ingredienser

Mængde: 4-6 personer
Udstyr: Ismaskine

Rabarbersorbet:
500 g rabarber, friske eller frosne
220 g sukker

Desuden:
marengskys
frysetørret hindbærstøv
friskkværnet sichuanpeber

Fremgangsmåde

  1. Skær rabarber i små stykker. Bring rabarber og sukker i kog i en gryde, og lad det simre i ca. 10 minutter, til rabarberne er helt møre.
  2. Si massen, så rabarbertrævlerne sorteres fra.
  3. Stil rabarbersaften i køleskabet, til den er helt kold, og kør den på ismaskine.
  4. Kom den færdige rabarbersorbet i en boks i fryseren.
  5. Knus marengskyssene til mindre stykker, og kom 3 spsk knust marengs på hver tallerken.
  6. Sigt hindbærstøv og kværn sichuanpeber udover.
  7. Placer en kugle rabarbersorbet på marengsen, og server straks.

TIP
Vær opmærksom på, at farven på sorbeten afhænger af farven på dine rabarber.

magasin16-Rabarberis_Lækkerier_16_62531

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler