Læsestof

Mød redaktionen #15

Siden sidst har Maja haft stuen fuld af søde, dedikerede læsere til ‘Hjemme hos’ (Copenhagen Cooking). Det var i sandhed en kæmpe fornøjelse at forkæle, nørde med- og hælde spandevis af crème anglaise i 40 af jer! Og både Mia, Mika og Maja nød at være på gulvet og lege dessert-restaurant for en dag. Ugen for inden havde vi holdt vores årlige Dessertmiddag med Søllerød Kro for 120 mennesker, men her stod Brian Mark Hansen for alle desserterne, så der havde vi knap så meget sved på panden – på trods af, at vi var i et stort festtelt på årets varmeste dag. Mia har desuden lært at klare sig med 30 cm. bordplads i køkkenet, mens huset er under ombygning – overraskende nok, så kan man både forme skønne brød og røre dej til dejlige, sprøde vafler på MEGET lidt plads, men derfor er det nu alligevel en festdag når køkkenet engang er færdigt. Og Mika har været på sit livs eventyr i Ghana, hvor hun rejste ned sammen med chokoladeproducenten Callebaut for at følge kakaoproduktionen på allertætteste hold. Og så har vi budt velkommen til vores nye projektchef Rebecca, som er blevet en del af Lækkerier-teamet!

magasin15-timm_vladimir_koekkenserie_fra_imerco_98189848-(1)

Timm Vladimir

Timm er vært på “Den store bagedyst”, ejer af Timm Vladimirs Køkken, vinder af Masterchef, kogebogsforfatter og har netop lanceret sin egen køkkenserie hos Imerco. Timm tipper om sine favorit-kogebøger i Bogklubben på side 50.

magasin15-DSCF6466

Ida Rørholm Davidsen

Ida er uddannet fra Kunstakademiet og arbejder som illustrator, designer og kunstner. Hun er en del af designstudiet Gungun i København og driver samtidig iamida.com. Ida har også i dette nummer af Lækkerier udsmykket vores madhistoriske artikel.

magasin15-IMG_7943

Velkommen til #15: Mini

Jeg er netop kommet hjem fra en utroligt inspirerende rejse til Ghana, hvor jeg var rejst ned sammen med chokoladeproducenten Callebaut for at besøge en kakaoplantage og lære mere om kakaoproduktion.

magasin16-CathrineBrandt_3

Bogklubben #16

Biblioteket er min åbne dør ind til kogebøgernes verden. Vi bruger som familie, biblioteket meget. Mens mine børn kigger i børnebøger, så kigger jeg i kogebøger – og helst mange af dem. Kogebøger er en stor inspiration for mig. Både med råvarer, nye ideer og æstetik. Det er ren afslapning, når jeg bladrer side efter side i bøgerne. Det trykte værk løfter efter min mening en opskrift og et billede, til noget helt andet og meget mere, end internettet og de sociale medier kan præstere. Derfor holder jeg så meget af kogebøger.

OM CATHRINE BRANDT

Cathrine Brandt har en Prof. BA i Ernæring og Sundhed. Cathrine nørder med surdej og deler begejstret sin viden om surdejens fantastiske egenskaber på sin blog CathrineBrandt.dk.

magasin16-Mika-farve

Mød redaktionen #16

Siden sidst har Maja foræret sig selv et stort, hvidt og temmeligt fancy Liebherr-chokoladekøleskab. Hun gemmer over 30 kg Valrhona-chokolade derinde. Det har lille, 1-årige Nor for længst opdaget. Mika har givet den gas med vinterbadningen og tænker, at det er billigt sluppet denne vinter. Og så har hun kastet alle sine kræfter over at planlægge Lækkerier Prisen – Lækkeriers nye store kagekonkurrence (som du kan blive tilskuer til – læs mere på side 13). Mia har vandret Lollands skove tynde i søgen efter smuk skovmærke til dette magasin, og så har hun været på studietur i Finland og konstateret, at de er glade for blåbær og syrnede mejeriprodukter i deres desserter (ligesom os!), og vitterlig spiser uhyggelig meget saltlakrids og drikker hvidtøl til deres frokost i kantinen(!).

magasin16-MarieHolm

Marie Holm

Udover at være Lækkeriers faste klummeskribent er Marie også kogebogsforfatter, radiovært, foredragsholder, buddingdronning og dommer på TV2s Sukkerchok.

magasin16-CathrineBrandt_1

Cathrine Brandt

Cathrine er brødbager af Guds nåde, surdejsafficionado og forfatter til flere kogebøger. Hun deler både bogtips på side 50 og opskrifter med surdej.

magasin16-Mika-farve

Velkommen til #16: Forår

Klimakrise eller ej, for mig handler bæredygtighed om sund fornuft. Og hvad er mere fornuftigt end at spise de råvarer der vokser lige rundt om ørene på os – eller spise de råvarer, der smager allerbedst fordi vi spiser dem på det helt rigtige tidspunkt af året, nemlig der hvor de er i sæson.

10949_A

Bogklubben #18

Majas kogebogsreol er lige så minimalistisk som resten af hendes hjem og hun gemmer kun ganske få titler i den.

I modsætning til mange andre mad- og kagenørder er Maja ikke den store kogebogssamler – det hænger måske sammen med at hun generelt ikke er samler. Dog måske med undtagelse af chokolade og keramik som hun har i overvældende mængder. Maja bruger primært kogebøger til research og som opslagsværk, hvis der er noget der skal krydstjekkes – men hun sætter også pris på at opleve hvis en kogebogsforfatter har skabt et fedt sammenhængende univers, hvor både tekst, opskrifter og billeder går op i en højere enhed.

Maja er inkarneret chokoladenørd og kagekunstner. Trofaste læsere af Lækkerier og de fleste bageglade danskere genkender Majas detaljeskarpe stil og stilrene univers fra både Magasinet Lækkerier, hvor Maja er en fast del af redaktionen, fra hendes fire tidligere kogebøger, fra den meget populære Instagramprofil @majachocolat med over 330.000 følgere og sidst men ikke mindst fra hendes opskrifts-app “Maja Vase”.