Bogklubben #16

med Cathrine Brandt

Biblioteket er min åbne dør ind til kogebøgernes verden. Vi bruger som familie, biblioteket meget. Mens mine børn kigger i børnebøger, så kigger jeg i kogebøger – og helst mange af dem. Kogebøger er en stor inspiration for mig. Både med råvarer, nye ideer og æstetik. Det er ren afslapning, når jeg bladrer side efter side i bøgerne. Det trykte værk løfter efter min mening en opskrift og et billede, til noget helt andet og meget mere, end internettet og de sociale medier kan præstere. Derfor holder jeg så meget af kogebøger.

OM CATHRINE BRANDT

Cathrine Brandt har en Prof. BA i Ernæring og Sundhed. Cathrine nørder med surdej og deler begejstret sin viden om surdejens fantastiske egenskaber på sin blog CathrineBrandt.dk.

Cathrines egne udgivelser

SURDEJ:

Min bog ‘Surdej’ henvender sig til alle, der er har lyst til at bage deres eget brød med surdej. Da jeg i 2012 blev nysgerrig på surdejens bageegenskaber, manglede jeg en bog, der tog mig i hånden og lærte mig alt, hvad jeg behøvede at vide om surdej for at få succes fra start. Den bog har jeg selv skrevet nu. Jeg elsker surdej! Den løfter mit bagværk til helt nye højder. Derfor kan jeg ikke lade være med at dele min viden, passion og begejstring med andre.

29 NYE VENNER:

Udover at arbejde med surdej, opskriftsudvikling og bagning, så banker mit hjerte også for børns spisevaner og kræsenhed. Det skrev jeg min bachelor om på mit studie, og sådan kom de første idéer og tanker til min børnebog ’29 Nye Venner’. Jeg har skrevet bogen for at vække børns nysgerrighed omkring frugter og grøntsager. Jo større kendskab børn har til råvarer, inden de møder dem på deres tallerkener, jo større er chancen også for, at de smager på dem.

Cathrines anbefalinger

BLÅBÄRSSNÅR, ÄPPELSKRUTT OCH RABARBERSKUGGA AF MY FELDT

Den flotte kage og dessertbog af My Feldt er en af seneste kogebøger, jeg har klappet begejstret i mine hænder over. My er så dygtig til sit håndværk og har et bageri i Sverige. I bogen deler hun sine egne favoritter og bedste opskrifter på søde tærter, bløde boller, fedtede karameller og meget mere.
Jeg er vild med bogen, fordi den rammer lige ned i det, som jeg selv nyder allermest, når jeg bager. De simple smage, de gode råvarer og naturens fantastiske bær og frugter. Når jeg læser kogebogen igennem, så bliver jeg smittet af hendes begejstring for bæredygtigheden i kagebagningen, og af de følelser, som bagningen vækker i hende.
Alle opskrifterne i bogen er på simple og smagsrige kager og desserter, der ikke er pyntet med alt muligt unødvendigt. Det kan jeg godt lide. Jeg har endnu til gode at bage hendes karameltærter fra bogen – det glæder jeg mig umådeligt meget til.

DEN GRØNNE SYLTEBOG FRA TØRSLEFFS

Her har vi en kogebog, der om nogen vækker minder hos mig. Bogen er vel egentligt en klassiker, der findes i mange, mange hjem.
Jeg har ikke bogen selv. Men det har min mormor, og jeg kigger i den og låner den flittigt, når jeg mangler svar på, hvordan jeg sylter de bedste rødbeder, pærer og asier. Min mormor har lært mig at bage og deler stadig glæden og begejstringen for bagningen med mig. Hvert år bager hun mig den første fastelavnsbolle, den første vandbakkelse med flødeskum og hjemmelavet jordbærsyltetøj og den første vaniljekrans.
Jeg husker, at den grønne syltebog altid har været fast inventar i hendes køkken. Hun og jeg bruger den hver for sig eller sammen, når vi skal sylte. Det er præcis det, som bagning og madlavning kan – samle generationer til hyggelige stunder. Jeg ved, at bogen fortsat kan købes, men jeg ønsker mig ikke min egen. Min mormor har lovet mig, at jeg må få hendes, der er fyldt med pletter og fedtede fingre, når hun ikke længere skal bruge sin.

MODERNIST BREAD, BIND 3 AF FRANCISCO MIGOYA

Gennem min uddannelse lærte jeg, at forskningen altid er et godt sted at kigge. Derfor er jeg vild med Francisco Migoya, der har skrevet Modernist Bread. Han har brugt over fire år på at forske sig frem til det bedste brød, og hvordan det bages. I bind 3 (der er 5 bind og over 2.600 sider i alt) deler han sin viden om, hvordan man bager det bedste brød. Alt fra fermentering, æltning, formning af brødet og meget, meget mere. Den her bog kunne jeg ikke lægge fra mig, da jeg første gik i gang. Den tændte min lyst til at vide endnu mere om brødbagning. Her har jeg fået en endnu større forståelse for, hvorfor brødbagning ikke bare er mel, vand og salt, men faktisk kemi. Da jeg først forstod, hvad der egentligt foregik i mine deje, når jeg bagte, så kunne jeg meget bedre forbedre mig og få de resultater, jeg drømte om.
Modernist Bread er ikke for alle og enhver. Den er tung – både fysisk, men også at læse. Men jeg skylder bogen og Francisco Migoya en stor tak for at gøre mig til en endnu større brødnørd.

magasin16-CathrineBrandt_3

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler