Kager

magasin32-Lækkerier32_15364

Lækkeriers bedste hindbærsnitte

Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

magasin32-Lækkerier32_15045

Othellolagkage af Thomas Bastholm

En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Ottekantet tallerken og små lyserøde glas underkopper fra La Table d'Eglantine.

Mazariner af Thomas Bastholm

Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Metalfad fra Dora.

Kanelstang af Thomas Schelde

Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Tallerkener fra HAY. Kagegaffel og kagespade fra Kay Bojesen Grand Prix. Glas fra Alessi.

Jordbærtærte af Lars Juul

Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Serveringsfad og lysestager fra La Table d'Eglantine. Serverviet fra HAY. Vand fra Bornholms kildevand.

Kransekage petit fours af Emil Obel

Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

magasin32-Lækkerier32_15112

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm

Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

magasin32-Lækkerier32_14834

Drømmekage af Cathrine Brandt

Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Kagestand og lille tallerken med blå kant fra La Table d'Eglantine. Servietter fra HAY. Kagespade fra Kaj Boysen Grand Prix. Grønne glas fra Stilleben.

Cremelinser af Lars Juul

Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

magasin32-Lækkerier32_15336

Onsdagssnegle af Mika Wulff

Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Kagestand og vase fra La Table d'Eglantine.
Tallerkener fra Duralex. Kagegafler fra Kay Bojesen Grand Prix.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen

Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

magasin32-Lækkerier32_14800

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel

Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

magasin32-Lækkerier32_14799

Nøddehorn af Emil Obel

Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Hvide tallerkener fra HAY. Kagestand fra Bagebixen.dk.

Lagkage af Freja Krarup

Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

magasin32-Lækkerier32_15182

Komtessevaffel af Torben Bang

Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

magasin32-Lækkerier32_14455

Medaljer af Maja Vase

Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Små franske stålopsatser fra La Table d'Eglantine.

Romkugler af Mette Sophie Olsen

Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Kagestand fra Bagebixen.dk. Grønne kopper fra La Table d'Eglantine.

Toscatærte af Torben Bang

Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.

magasin32-Lækkerier32_14620

Roulade af Thomas Schelde

Thomas Scheldes roulade er lidt ud over det sædvanlige med fyld af cremeux med citronverbena og solbærgelé, bunde med græskarkerner og pakket flot ind i brændt marengs.

Lyserød tallerken fra La Table d'Eglantine. Lyserøde glas fra Stilleben.

Fragilité af Freja Krarup

Freja Krarups fragilité har fået selskab af en kaffekaramel og en hat af franske makroner. De er udformet som et rundt tårn, men det er muligt blot at skære kagerne ud i firkanter, det er nemmere.

Lyserød tallerken fra MK Studio. Kniv fra La Table d'Eglantine. Tallerkener fra Duralex. Kagegafler fra Kay Bojesen Grand Prix.

Brunsviger af Thomas Schelde

Vi vil slet ikke komme ind på diskussionen om hvor brunsvigeren oprinder fra og endnu mindre om der skal flødeskum på eller ej. Det eneste vi vil tale om er hvor fuldstændig fremragende en brunsviger det er, Thomas Schelde har bagt til os her. En af hemmelighederne er at remoncen blandes op med lidt kagecreme og det kan lyde besværligt, men stol på os, når vi siger at det er alt besværet værd.

magasin32-Lækkerier32_14611

Walesstang af Mette Sophie Olsen

Når det er sommer og haven er fuld af bær, så har du her løsningen på hvad du skal bruge dem til: Mette Sophies udgave af Walesstangen. Den er klassisk af udseende og smag, men pynten har Mette Sophies fingeraftryk og den er lavet af de bedste råvarer.

magasin15-Laekkerier15_57606

Kaffekaramel med pekanpraliné

Bedårende og bittesmå dessert-terninger i alle regnbuens farver – perfekte som deledessert nytårsaften eller på en hvilken som helst anden festlig aften.

Maja og Mika har haft det sjovt i køkkenet og fremtryllet 7 forskellige minidesserter som hver især har deres egen smag og personlighed. Ideen er at du kan mixe og matche som du har lyst og servere alt fra én slags til alle syv slags. De vidunderlige, nuttede desserter kan laves i god tid, men skal samles og pyntes lige før servering.

magasin15-Laekkerier15_55494

Julehjerter

Noget af det første jeg lærte på konditorskolen i Paris var småkagedej, og næste skridt var at lære at lave småkagerne ternede. Her har jeg brugt samme teknik til at lave små, nuttede julehjerter.

magasin15-Laekkerier15_57234

Ostesmåkager

Der findes jo flere småkageopskrifter end der findes bedstemødre, så hvor går man hen, hvis man vil prøve noget nyt? Jeg elsker småkager og vil gerne slå et slag for, at også andre småkager end dem vi plejer, har ret til at være med på julebordet. Her får I fire af mine opskrifter: en favorit, en klassiker, en ny og en salt.

magasin15-Laekkerier15_57149

Tonka-stænger

Der findes jo flere småkageopskrifter end der findes bedstemødre, så hvor går man hen, hvis man vil prøve noget nyt? Jeg elsker småkager og vil gerne slå et slag for, at også andre småkager end dem vi plejer, har ret til at være med på julebordet. Her får I fire af mine opskrifter: en favorit, en klassiker, en ny og en salt.