Lagkage af Freja Krarup
Af Freja Krarup. Foto af Chris Tonnesen.
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Freja bruger faktisk både æble- og kvædekompot, men man kan sagtens nøjes med enten æble eller kvæde. Kvæden kræver lidt ekstra tålmodighed, da den tager et par timer, mens æblekompotten kun skal koge i cirka ti minutter.
Fremgangsmåde
Æblekompot/Kvædekompot:
1. Skær æbler/kvæder i tern, og kom æbletern/kvædetern, æblemost, sukker og vaniljekorn i en gryde.
2. Bring det i kog, og lad det koge i ca. 10 minutter/et par timer, til de er møre.
3. Lad kompotten køle helt af.
Lagkagebunde:
1. Pisk flormelis, smør og marcipan luftigt og homogent på en røremaskine.
2. Rør æggene i – ét ad gangen.
3. Sigt hvedemel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i dejen.
4. Smør dejen jævnt ud til to cirkler (20 cm i diameter) på en bageplade med bagepapir, og bag bundene i ca. 8 minutter ved 200° (varmluft), til de er gyldne.
Makroner:
1. Rør marcipan og sukker sammen i en skål, og tilsæt æggehviderne lidt ad gangen. Rør rundt, til massen er homogen.
2. Fordel massen i en sprøjtepose, og sprøjt små toppe ud på en bageplade med bagepapir.
3. Bag makronerne i ca. 15 minutter ved 150° (varmluft), og lad dem køle helt af.
Konditorcreme:
1. Varm mælk, fløde, sukker og vaniljekorn op til lige under kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
2. Pisk imens maizena og æggeblommer let sammen i en skål, og pisk den varme mælk i lidt ad gangen.
3. Hæld blandingen tilbage i gryden, og lad den koge under konstant piskning, til cremen begynder at tykne.
4. Tag gryden af varmen, og pisk smørret i.
5. Hæld cremen i en skål, og dæk overfladen med husholdningsfilm.
6. Stil cremen i køleskabet i mindst 2 timer, til den er helt kold.
Macaronbunde:
1. Sigt mandelmel og flormelis i en skål.
2. Tilsæt 55 g æggehvider og pastafarve, og rør blandingen godt sammen til en pasta.
3. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og varm det op til 118°.
4. Pisk de resterende 55 g æggehvider stive på en røremaskine,
og hæld den 118° varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning. Pisk videre, til marengsen er sej og blank og afkølet.
5. Vend først lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og derefter forsigtigt resten.
6. Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tylle, og sprøjt små bunde ud på bageplader med bagepapir.
7. Bag bundene i ca. 8 minutter ved 140°, og lad dem køle helt af.
Samling:
1. Læg en lagkagebund i bunden af din kagering.
2. Pisk den afkølede vaniljecreme godt igennem, til den er blød og glat.
3. Pisk 150 g fløde til let skum, og vend den forsigtigt i vaniljecremen.
4. Fordel halvdelen af cremen oven på lagkagebunden i kageringen, og kom et lag kompot ovenpå.
5. Knus makronerne, og drys dem udover.
6. Kom resten af konditorcremen oven på makronerne.
7. Pisk 100 g fløde til let skum, og fordel det oven på konditorcremen.
8. Placér den sidste lagkagebund ovenpå.
9. Stil lagkagen i køleskabet i mindst 2 timer, så den kan stå og trække.
Marcipanbånd:
1. Ælt det hele kort sammen til en ensartet masse.
2. Rul marcipanen tyndt ud og skær et bånd som er et par cm bredere end kagen og passer i længden. Rul båndet om kagen og læg de ekstra cm i toppen ind over toppen af kagen. Lav en riflet kant med en “crimper” hele vejen rundt.
Pynt:
1. Pisk 250 g fløde til let skum, og kom det i en sprøjtepose med rund tylle. Sprøjt flødeskum ud på toppen af kagen i et fint mønster. Dekorer kagen med minimacarons, kompot, æblebåde og bladguld.
Ingredienser
Mængde: 10-12 personer
Udstyr: Kagering Ø18 cm.
Æblekompot/Kvædekompot:
250 g æble/kvæde
100 g æblemost
100 g sukker
kornene af 1⁄4 vaniljestang
Lagkagebunde:
100 g flormelis
100 g smør, blødt
60 g marcipan, revet
2 æg (100 g)
100 g hvedemel
1⁄2 tsk bagepulver
Makroner:
50 g marcipan
85 g sukker
25 g æggehvider
Konditorcreme:
220 g sødmælk
80 g sukker
1⁄2 vaniljestang
35 g maizena
80 g æggeblommer
120 g smør
150 g piskefløde
Minimacaronbunde:
150 g mandelmel
150 g flormelis
55 g æggehvider
150 g sukker
50 g vand
55 g æggehvider
Marcipanbånd:
200 g marcipan
150 g flormelis
40 g glukosesirup
Desuden:
500 g piskefløde
Pynt:
æblebåde
bladguld
TIP
Der vil være mange macarons til overs. Frys dem til en gråvejrsdag.
Lagkage af Freja Krarup
Af Freja Krarup. Foto af Chris Tonnesen.
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Freja bruger faktisk både æble- og kvædekompot, men man kan sagtens nøjes med enten æble eller kvæde. Kvæden kræver lidt ekstra tålmodighed, da den tager et par timer, mens æblekompotten kun skal koge i cirka ti minutter.
Ingredienser
Mængde: 10-12 personer
Udstyr: Kagering Ø18 cm.
Æblekompot/Kvædekompot:
250 g æble/kvæde
100 g æblemost
100 g sukker
kornene af 1⁄4 vaniljestang
Lagkagebunde:
100 g flormelis
100 g smør, blødt
60 g marcipan, revet
2 æg (100 g)
100 g hvedemel
1⁄2 tsk bagepulver
Makroner:
50 g marcipan
85 g sukker
25 g æggehvider
Konditorcreme:
220 g sødmælk
80 g sukker
1⁄2 vaniljestang
35 g maizena
80 g æggeblommer
120 g smør
150 g piskefløde
Minimacaronbunde:
150 g mandelmel
150 g flormelis
55 g æggehvider
150 g sukker
50 g vand
55 g æggehvider
Marcipanbånd:
200 g marcipan
150 g flormelis
40 g glukosesirup
Desuden:
500 g piskefløde
Pynt:
æblebåde
bladguld
TIP
Der vil være mange macarons til overs. Frys dem til en gråvejrsdag.
Fremgangsmåde
Æblekompot/Kvædekompot:
1. Skær æbler/kvæder i tern, og kom æbletern/kvædetern, æblemost, sukker og vaniljekorn i en gryde.
2. Bring det i kog, og lad det koge i ca. 10 minutter/et par timer, til de er møre.
3. Lad kompotten køle helt af.
Lagkagebunde:
1. Pisk flormelis, smør og marcipan luftigt og homogent på en røremaskine.
2. Rør æggene i – ét ad gangen.
3. Sigt hvedemel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i dejen.
4. Smør dejen jævnt ud til to cirkler (20 cm i diameter) på en bageplade med bagepapir, og bag bundene i ca. 8 minutter ved 200° (varmluft), til de er gyldne.
Makroner:
1. Rør marcipan og sukker sammen i en skål, og tilsæt æggehviderne lidt ad gangen. Rør rundt, til massen er homogen.
2. Fordel massen i en sprøjtepose, og sprøjt små toppe ud på en bageplade med bagepapir.
3. Bag makronerne i ca. 15 minutter ved 150° (varmluft), og lad dem køle helt af.
Konditorcreme:
1. Varm mælk, fløde, sukker og vaniljekorn op til lige under kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
2. Pisk imens maizena og æggeblommer let sammen i en skål, og pisk den varme mælk i lidt ad gangen.
3. Hæld blandingen tilbage i gryden, og lad den koge under konstant piskning, til cremen begynder at tykne.
4. Tag gryden af varmen, og pisk smørret i.
5. Hæld cremen i en skål, og dæk overfladen med husholdningsfilm.
6. Stil cremen i køleskabet i mindst 2 timer, til den er helt kold.
Macaronbunde:
1. Sigt mandelmel og flormelis i en skål.
2. Tilsæt 55 g æggehvider og pastafarve, og rør blandingen godt sammen til en pasta.
3. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og varm det op til 118°.
4. Pisk de resterende 55 g æggehvider stive på en røremaskine,
og hæld den 118° varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning. Pisk videre, til marengsen er sej og blank og afkølet.
5. Vend først lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og derefter forsigtigt resten.
6. Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tylle, og sprøjt små bunde ud på bageplader med bagepapir.
7. Bag bundene i ca. 8 minutter ved 140°, og lad dem køle helt af.
Samling:
1. Læg en lagkagebund i bunden af din kagering.
2. Pisk den afkølede vaniljecreme godt igennem, til den er blød og glat.
3. Pisk 150 g fløde til let skum, og vend den forsigtigt i vaniljecremen.
4. Fordel halvdelen af cremen oven på lagkagebunden i kageringen, og kom et lag kompot ovenpå.
5. Knus makronerne, og drys dem udover.
6. Kom resten af konditorcremen oven på makronerne.
7. Pisk 100 g fløde til let skum, og fordel det oven på konditorcremen.
8. Placér den sidste lagkagebund ovenpå.
9. Stil lagkagen i køleskabet i mindst 2 timer, så den kan stå og trække.
Marcipanbånd:
1. Ælt det hele kort sammen til en ensartet masse.
2. Rul marcipanen tyndt ud og skær et bånd som er et par cm bredere end kagen og passer i længden. Rul båndet om kagen og læg de ekstra cm i toppen ind over toppen af kagen. Lav en riflet kant med en “crimper” hele vejen rundt.
Pynt:
1. Pisk 250 g fløde til let skum, og kom det i en sprøjtepose med rund tylle. Sprøjt flødeskum ud på toppen af kagen i et fint mønster. Dekorer kagen med minimacarons, kompot, æblebåde og bladguld.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.