Blåbærmuffins
med vilde blåbær
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Der gik 30 udgaver af Lækkerier før vi fandt på at udgive en opskrift på blåbærmuffins. Det er ellers lidt af en klassiker, og det er måske netop derfor det tog os tid. For er der ikke allerede sagt nok om dem? Nej, ikke helt. Der er nemlig lige et par budskaber at få slået fast.
En muffin er traditionelt set lidt mere melholdig og lidt mindre sød end så mange andre kager, så teknisk set er denne opskrift mere en cupcake uden frosting. Forstået på den måde, at denne her kage er akkurat så let og sød og svampet som jeg synes en kage skal være.
Hemmeligheden til den ultrasvampede kage er todelt: creme fraichen og de frosne blåbær giver en dejlig saftig krumme og dernæst giver den kemiske reaktion mellem citronsaft og natron en ekstra luftig dej. Faktisk er denne kagedej så ekstraordinært svampet og luftig, at jeg også bruger den som grundopskrift til mange andre skærekager.
Ikke alle blåbær er født ens. Og vil du have lækre blåbær, så er det de vilde blåbær eller såkaldte “ægte blåbær” du skal have fat i. Dem der både er blå udenpå og indeni og som er små.
Og dem der farver dine hænder og tænder helt lilla. De vokser kun vildt – både på Bornholm og i Sverige – og derfor er de ikke at finde friske i supermarkedet. Men de fås på frost og det er vi lykkelige for.
Vilde blåbær smager så englene synger og de er super nemme at arbejde med fra frost – de kan både koges og syltes, men også bruges direkte fra frost. Så hvis du ikke kender dem allerede, vil du blive glad for at lære dem at kende.
MOSEBØLLEBÆR
De amerikanske blåbær, som også kaldes “mosebøllebær” holder sig også godt på frost, og er nemme at bage med direkte fra frost. Men deres smag er bare ikke lige så spændende som smagen af ægte blåbær.
Fremgangsmåde
1. Smelt smørret og sæt til side. For muffinformen med muffinpapirer. Tænd ovnen på 180° (alm. varme).
2. Sigt mel, natron og bagepulver sammen. Tilsæt salt.
3. Pisk sukker, vanilje og æg sammen kort i en stor skål – bare til det er skummende, ikke til æggesnaps.
4. Rør creme fraiche, citronsaft og citronskal i æggeblandingen.
5. Vend melblandingen i æggeblandingen og rør til det akkurat er homogent.
6. Hæld blåbærene i et jævnt lag over dejen og fordel dejen i muffinformene – de skal fyldes næste helt op. Sørg for at få cirka lige mange blåbær med i hver fordybning og undgå at røre for meget rundt i dejen, da den så både vil blive lilla og vil miste noget af sin luftighed.
7. Drys kagerne med demerarasukker og bag dem ved 180° (alm. varme) i ca 20-25 minutter til de er let gyldne på toppen og gennembagte. Lad kagerne køle af på en rist.
FRYS DINE MUFFINS
Disse muffins er så saftige, at de sagtens kan gemmes ved stuetemperatur i et par dage, på køl i en uge,eller på frost i flere måneder. De frosne blåbærmuffins tøes op på køl og efterbages i ovnen ved 180 C i 2 minutter. Opbevar altid kagerne lufttæt.
Ingredienser
Mængde: 12 stk
Udstyr: Muffinform, muffinpapir
Kagedej:
225 g kagehvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 nip salt
125 smør
2 tsk vaniljepasta (eller vaniljesukker)
150 g sukker
2 æg
125 g creme fraiche 18%
40 g citronsaft
2 øko citroner, skal heraf
175 g vilde blåbær, frosne eller friske
Desuden:
50 g demerarasukker
Blåbærmuffins
med vilde blåbær
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Der gik 30 udgaver af Lækkerier før vi fandt på at udgive en opskrift på blåbærmuffins. Det er ellers lidt af en klassiker, og det er måske netop derfor det tog os tid. For er der ikke allerede sagt nok om dem? Nej, ikke helt. Der er nemlig lige et par budskaber at få slået fast.
En muffin er traditionelt set lidt mere melholdig og lidt mindre sød end så mange andre kager, så teknisk set er denne opskrift mere en cupcake uden frosting. Forstået på den måde, at denne her kage er akkurat så let og sød og svampet som jeg synes en kage skal være.
Hemmeligheden til den ultrasvampede kage er todelt: creme fraichen og de frosne blåbær giver en dejlig saftig krumme og dernæst giver den kemiske reaktion mellem citronsaft og natron en ekstra luftig dej. Faktisk er denne kagedej så ekstraordinært svampet og luftig, at jeg også bruger den som grundopskrift til mange andre skærekager.
Ikke alle blåbær er født ens. Og vil du have lækre blåbær, så er det de vilde blåbær eller såkaldte “ægte blåbær” du skal have fat i. Dem der både er blå udenpå og indeni og som er små.
Og dem der farver dine hænder og tænder helt lilla. De vokser kun vildt – både på Bornholm og i Sverige – og derfor er de ikke at finde friske i supermarkedet. Men de fås på frost og det er vi lykkelige for.
Vilde blåbær smager så englene synger og de er super nemme at arbejde med fra frost – de kan både koges og syltes, men også bruges direkte fra frost. Så hvis du ikke kender dem allerede, vil du blive glad for at lære dem at kende.
MOSEBØLLEBÆR
De amerikanske blåbær, som også kaldes “mosebøllebær” holder sig også godt på frost, og er nemme at bage med direkte fra frost. Men deres smag er bare ikke lige så spændende som smagen af ægte blåbær.
Ingredienser
Mængde: 12 stk
Udstyr: Muffinform, muffinpapir
Kagedej:
225 g kagehvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 nip salt
125 smør
2 tsk vaniljepasta (eller vaniljesukker)
150 g sukker
2 æg
125 g creme fraiche 18%
40 g citronsaft
2 øko citroner, skal heraf
175 g vilde blåbær, frosne eller friske
Desuden:
50 g demerarasukker
Fremgangsmåde
1. Smelt smørret og sæt til side. For muffinformen med muffinpapirer. Tænd ovnen på 180° (alm. varme).
2. Sigt mel, natron og bagepulver sammen. Tilsæt salt.
3. Pisk sukker, vanilje og æg sammen kort i en stor skål – bare til det er skummende, ikke til æggesnaps.
4. Rør creme fraiche, citronsaft og citronskal i æggeblandingen.
5. Vend melblandingen i æggeblandingen og rør til det akkurat er homogent.
6. Hæld blåbærene i et jævnt lag over dejen og fordel dejen i muffinformene – de skal fyldes næste helt op. Sørg for at få cirka lige mange blåbær med i hver fordybning og undgå at røre for meget rundt i dejen, da den så både vil blive lilla og vil miste noget af sin luftighed.
7. Drys kagerne med demerarasukker og bag dem ved 180° (alm. varme) i ca 20-25 minutter til de er let gyldne på toppen og gennembagte. Lad kagerne køle af på en rist.
FRYS DINE MUFFINS
Disse muffins er så saftige, at de sagtens kan gemmes ved stuetemperatur i et par dage, på køl i en uge,eller på frost i flere måneder. De frosne blåbærmuffins tøes op på køl og efterbages i ovnen ved 180 C i 2 minutter. Opbevar altid kagerne lufttæt.
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.