Blåbærsnitter
med vilde blåbær
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Ja, vi elsker alle hindbærsnitter. Men hvad med blåbærsnitter, har vi tænkt på dem? Bruger man vilde blåbær i mørdejen bliver de endda flotte og lilla og udstikker man dem som en blomst, bliver de både flotte og fine.
De vilde blåbær er så vidunderlige og de spises aller- bedst sammen med citron og vanilje, hvis man spørger mig. Og de kan bruges direkte fra frost i opskriften her, så der er altså ingen grund til at bruge de kedelige “mosebøllebær”.
Ikke alle blåbær er født ens. Og vil du have lækre blåbær, så er det de vilde blåbær eller såkaldte “ægte blåbær” du skal have fat i. Dem der både er blå udenpå og indeni og som er små.
Og dem der farver dine hænder og tænder helt lilla. De vokser kun vildt – både på Bornholm og i Sverige – og derfor er de ikke at finde friske i supermarkedet. Men de fås på frost og det er vi lykkelige for.
Vilde blåbær smager så englene synger og de er super nemme at arbejde med fra frost – de kan både koges og syltes, men også bruges direkte fra frost. Så hvis du ikke kender dem allerede, vil du blive glad for at lære dem at kende.
MOSEBØLLEBÆR
De amerikanske blåbær, som også kaldes “mosebøllebær” holder sig også godt på frost, og er nemme at bage med direkte fra frost. Men deres smag er bare ikke lige så spændende som smagen af ægte blåbær.
Fremgangsmåde
Blåbærsyltetøj:
1. Giv blåbær, vand, vaniljestang, citronsaft og -skal et opkog og lad det simre i 5 minutter.
2. Fisk vaniljestangen op og tilsæt syltesukker, bring det hele i kog og lad det simre 1-2 minutter. Stavblend og sæt syltetøjet på køl indtil brug.
Blåbær-mørdej:
1. Varm blåbærrene i en gryde under låg ved svag varme i et par minutter, indtil de er bløde og afgiver saft. Blend dem i en minihakker eller med en stavblender og si det til puré. Du skal bruge 75 g puré til mørdejen.
2. Blend koldt smør i tern, hvedemel, bagesukker, æggeblomme og salt i en foodprocessor. Når dejen har konsistens som vådt sand tilsættes blåbærpuréen og der blendes til dejen har samlet sig.
TIP
Har du ingen foodprocessor, kan du samle dejen i hånden ved at smuldre smør, sukker, salt og mel og derefter tilsætte æggeblomme og puré.
3. Saml dejen hurtigt med hænderne og brug lidt mel, så dejen ikke klistrer fast på bordpladen.
4. Rul dejen tyndt ud til 3 mm mellem to stykker bagepapir. Stil den udrullede dej på køl i 15 minutter.
5. Udstik cirkler eller blomster af dejen og flyt dem til en bageplade beklædt med bagepapir og drys den ene halvdel med perlesukker, dup dem evt. forsigtigt med vand så sukkeret sidder bedre fast.
6. Bag blåbærblomsterne ved 160° (alm. varme) i ca. 15 minutter til de virker gennembagte, men endnu ikke har taget farve.
De vil være bløde når de tages ud af ovnen, men skal blive sprøde når de afkøler.
Samling:
1. Smør et tyndt lag blåbærsyltetøj på den ene halvdel af bundene (dem uden perlesukker) og læg dem sammen med den anden halvdel (dem med perlesukker). Lad gerne blåbærsnitterne hvile lufttæt på køl i et par timer, så bunde og syltetøj smelter lidt sammen.

Ingredienser
Mængde: ca 20 stk
Udstyr: Blomsterformet (eller rund) udstikker
Blåbærsyltetøj:
125 g blåbær
1 tsk vand
1⁄2 tom vaniljestang
2 tsk citronsaft
1⁄2 øko citron, skal heraf
50 g syltesukker
Blåbær-mørdej:
100 g vilde blåbær, frosne (75 g blåbærpuré)
150 g smør
300 g kagehvedemel
125 g bagesukker
1 æggeblomme (20 g)
1 nip salt
Desuden:
perlesukker, til drys
Blåbærsnitter
med vilde blåbær
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Ja, vi elsker alle hindbærsnitter. Men hvad med blåbærsnitter, har vi tænkt på dem? Bruger man vilde blåbær i mørdejen bliver de endda flotte og lilla og udstikker man dem som en blomst, bliver de både flotte og fine.
De vilde blåbær er så vidunderlige og de spises aller- bedst sammen med citron og vanilje, hvis man spørger mig. Og de kan bruges direkte fra frost i opskriften her, så der er altså ingen grund til at bruge de kedelige “mosebøllebær”.
Ikke alle blåbær er født ens. Og vil du have lækre blåbær, så er det de vilde blåbær eller såkaldte “ægte blåbær” du skal have fat i. Dem der både er blå udenpå og indeni og som er små.
Og dem der farver dine hænder og tænder helt lilla. De vokser kun vildt – både på Bornholm og i Sverige – og derfor er de ikke at finde friske i supermarkedet. Men de fås på frost og det er vi lykkelige for.
Vilde blåbær smager så englene synger og de er super nemme at arbejde med fra frost – de kan både koges og syltes, men også bruges direkte fra frost. Så hvis du ikke kender dem allerede, vil du blive glad for at lære dem at kende.
MOSEBØLLEBÆR
De amerikanske blåbær, som også kaldes “mosebøllebær” holder sig også godt på frost, og er nemme at bage med direkte fra frost. Men deres smag er bare ikke lige så spændende som smagen af ægte blåbær.
Ingredienser
Mængde: ca 20 stk
Udstyr: Blomsterformet (eller rund) udstikker
Blåbærsyltetøj:
125 g blåbær
1 tsk vand
1⁄2 tom vaniljestang
2 tsk citronsaft
1⁄2 øko citron, skal heraf
50 g syltesukker
Blåbær-mørdej:
100 g vilde blåbær, frosne (75 g blåbærpuré)
150 g smør
300 g kagehvedemel
125 g bagesukker
1 æggeblomme (20 g)
1 nip salt
Desuden:
perlesukker, til drys
Fremgangsmåde
Blåbærsyltetøj:
1. Giv blåbær, vand, vaniljestang, citronsaft og -skal et opkog og lad det simre i 5 minutter.
2. Fisk vaniljestangen op og tilsæt syltesukker, bring det hele i kog og lad det simre 1-2 minutter. Stavblend og sæt syltetøjet på køl indtil brug.
Blåbær-mørdej:
1. Varm blåbærrene i en gryde under låg ved svag varme i et par minutter, indtil de er bløde og afgiver saft. Blend dem i en minihakker eller med en stavblender og si det til puré. Du skal bruge 75 g puré til mørdejen.
2. Blend koldt smør i tern, hvedemel, bagesukker, æggeblomme og salt i en foodprocessor. Når dejen har konsistens som vådt sand tilsættes blåbærpuréen og der blendes til dejen har samlet sig.
TIP
Har du ingen foodprocessor, kan du samle dejen i hånden ved at smuldre smør, sukker, salt og mel og derefter tilsætte æggeblomme og puré.
3. Saml dejen hurtigt med hænderne og brug lidt mel, så dejen ikke klistrer fast på bordpladen.
4. Rul dejen tyndt ud til 3 mm mellem to stykker bagepapir. Stil den udrullede dej på køl i 15 minutter.
5. Udstik cirkler eller blomster af dejen og flyt dem til en bageplade beklædt med bagepapir og drys den ene halvdel med perlesukker, dup dem evt. forsigtigt med vand så sukkeret sidder bedre fast.
6. Bag blåbærblomsterne ved 160° (alm. varme) i ca. 15 minutter til de virker gennembagte, men endnu ikke har taget farve.
De vil være bløde når de tages ud af ovnen, men skal blive sprøde når de afkøler.
Samling:
1. Smør et tyndt lag blåbærsyltetøj på den ene halvdel af bundene (dem uden perlesukker) og læg dem sammen med den anden halvdel (dem med perlesukker). Lad gerne blåbærsnitterne hvile lufttæt på køl i et par timer, så bunde og syltetøj smelter lidt sammen.

Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.