Frejas fastelavnsboller
Opskrift af Freja Krarup. Foto af Rikke Westesen.
Freja er kvinden og konditoren bag de eventyrligt smukke søde sager i d’Angleterres nye butik Maison, som ligger i det ikoniske hotel på Kongens Nytorv i København. Fastelavnsbollerne her er nært beslægtede med dem I finder hos Maison, men er tilpasset et hjemmekøkken.
Freja Krarups fastelavnsboller til Lækkerier er i familie med dem hun laver hos d’Angleterres Maison, og de består af sprød, smørbagt croissantdej, mandelcreme med rosenvand, vaniljecreme og blomster af hindbær og flødeskum.
Fremgangsmåde
Mandelcreme med rosenvand:
- Ælt rosenvandet i marcipanen lidt ad gangen, til den har konsistens som en tyk pasta.
Hindbærgelé:
- Kog hindbær, sukker (1) og vand forsigtigt op, sigt så kernerne fra, og mål 170 g ren hindbærsaft af til gelé.
- Bland sukker og pektin. Kog de 170 g hindbærsaft op og tilsæt pektinblandingen lidt ad gangen.
- Sigt blandingen ned i en beholder, og lad den køle af. Blend geleen helt glat på en minihakker eller en ren kaffekværn lige inden brug og overfør den til en sprøjtepose.
Vaniljecreme:
- Giv mælk, fløde, vanilje og sukker et opkog.
- Bland maizena og æggeblommer sammen.
- Hæld den kogende vaniljefløde over æggeblommerne lidt ad gangen, mens du pisker godt.
- Hæld mælkeblandingen tilbage i gryden og bring den i kog. Vær opmærksom på at piske godt i det, mens det koger op, så den ikke brænder på.
- Tag cremen af varmen og blend smørret i cremen med en stavblender. Stil cremen på køl i 2 timer eller gerne natten over.
Remonce:
- Rør sukker og marcipan sammen, og rør dernæst smørret i. Lad det stå ved stuetemperatur indtil brug.
Croissantdej:
Dag 1:
- Bland mel, vand, sødmælk, salt, sukker, gær og æg. Rør det sammen i 10 minutter på en røremaskine ved lav hastighed.
- Skær smørret i tern og tilsæt det til dejen, mens der røres. Lad dejen ælte i røremaskinen i yderligere 10 minutter, denne gang ved mellem hastighed. Skru gerne lidt op for hastigheden de sidste par minutter, til dejen ser helt glat ud. Den må dog ikke blive for varm, for så begynder gæren at udvikle sig.
- Mas dejen flad, pak den ind i en bøtte eller kom husholdningsfilm omkring den, og giv den en halv time på frys, så den lige køles helt ned, inden den kommes på køl natten over.
Dag 2:
- Bank det kolde, usaltede smør (2) ud, mellem to stykker bagepapir med en kagerulle. Rul det til en firkant, på cirka en halv cm tykkelse.
- Tag dejen ud af køleskabet. Rul den til en firkant som cirka er dobbelt så stor som din smørpakke, jo mere præcist, du gør det, jo pænere resultat får du i sidste ende.
- Pak smørret ind i dej, således at smørret er helt gemt væk, men uden at dejen overlapper nogle steder. Rul dejen lang og til ca. 1 cm tykkelse. Fold begge ender ind så de møder hinanden oven på dejen, men sørg for at samlingen ikke er lige på midten. Nu har du 2 lag. Fold dernæst dejen sammen. Nu har du 4 lag. Stil dejen i fryseren eller på køl i tyve minutter, så glutenetværket i dejen, kan slappe af og smørret ikke bliver for blødt.
- Rul dejen lang igen, men vær forsigtig at du ikke håndterer dejen for varmt, eller maser smørret alt for meget. Gentag herefter dobbelt foldningen endnu engang, så der nu er 16 smørlag i din croissantdej. Kom igen dejen på frys eller køl i 20 minutter.
- Rul dejen ud i en rektangel til ca. 1 cm tykkelse. Udstik cirkler på Ø 6-7 cm. af dejen med en rund eller kruset udstikker.
- Placer dejcirklerne på en bageplade beklædt med bagepapir og dæk pladen til med husholdningsfilm, så skiverne ikke tørrer ud mens de hæver.
- Lad dem hæve til dobbelt størrelse, og tænd så ovnen på 200° (varmluft).
- Prik med våde fingre en fordybning ned i midten af dejcirklerne, og kom en smule remonce deri (på størrelse med en 2-krone).
- Bag dejcirklerne i 10-15 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
KEND FORSKEL PÅ CROISSANTDEJ OG WIENERDEJ
Frejas croissantdej har færre lag og mere smør end sin fætter, wienerdejen. Det giver et skarpere look på dejen når den bages og gør den nemmere at lave i et hjemmekøkken, da den skal rulles og foldes færre gange.
Samling:
- Sprøjt en cirkel af mandelcreme rundt omkring fordybningen i croissant-cirklerne.
- Fyld fordybningerne med vaniljecreme.
- Pisk fløden til fast skum.
- Sprøjt en cirkel af blendet hindbærgelé i midten. Server straks.
TIP
Konsistensen på den faste, sprøjtbare skum bliver flottest hvis den piskes ved lav hastighed. Overfør flødeskummet til en sprøjtepose med en blad-tylle og sprøjt fløden op, så den ender med at ligne en blomst.
Freja Krarup
Freja har tidligere været ansat som konditor på Svinkløv Badehotel. Hun er uddannet konditor og har bl.a. arbejdet hos Bojesen. Hun er tidligere medlem af det danske konditorlandshold og var assistent til Tor Stubbe under World Chocolate Masters 2018.
Ingredienser
Mængde: 10.-12 personer.
Udstyr: Blad-tylle, rund eller kruset udstikker Ø 6-7 cm.
Mandelcreme med rosenvand:
120 g marcipan
45 g rosenvand
Hindbærgelé:
200 g frosne hindbær 80 g sukker (1)
20 g vand
10 g sukker (2)
2 g pektin
Vaniljecreme:
450 g mælk
50 g fløde
en halv vaniljestang
75 g sukker
120 g æggeblommer
40 g maizena
200 g smør, usaltet
Remonce:
50 g sukker
50 g marcipan
50 g smør
Croissantdej:
600 g stærk hvedemel (proteinholdigt), fx Tipo 0 eller 1 135 g vand
135 g sødmælk
16 g fint salt
60 g sukker
33 g gær
60 æg
66 g smør, koldt (1)
450 g usaltet smør (2), til indrulning
Flødeskum:
1 l piskefløde
ROSENVAND KAN UDELADES
Rosenvand giver en parfumeret og forfinet smag til en ellers ret tung kage. Men er du ikke vild med smagen af rose, kan du reducere mængden eller helt udelade den. I så fald erstattes den med piskefløde. Den nævnte mængde af rosenvand giver en tydelig smag af rose.
Frejas fastelavnsboller
Opskrift af Freja Krarup. Foto af Rikke Westesen.
Freja er kvinden og konditoren bag de eventyrligt smukke søde sager i d’Angleterres nye butik Maison, som ligger i det ikoniske hotel på Kongens Nytorv i København. Fastelavnsbollerne her er nært beslægtede med dem I finder hos Maison, men er tilpasset et hjemmekøkken.
Freja Krarups fastelavnsboller til Lækkerier er i familie med dem hun laver hos d’Angleterres Maison, og de består af sprød, smørbagt croissantdej, mandelcreme med rosenvand, vaniljecreme og blomster af hindbær og flødeskum.
Ingredienser
Mængde: 10.-12 personer.
Udstyr: Blad-tylle, rund eller kruset udstikker Ø 6-7 cm.
Mandelcreme med rosenvand:
120 g marcipan
45 g rosenvand
Hindbærgelé:
200 g frosne hindbær 80 g sukker (1)
20 g vand
10 g sukker (2)
2 g pektin
Vaniljecreme:
450 g mælk
50 g fløde
en halv vaniljestang
75 g sukker
120 g æggeblommer
40 g maizena
200 g smør, usaltet
Remonce:
50 g sukker
50 g marcipan
50 g smør
Croissantdej:
600 g stærk hvedemel (proteinholdigt), fx Tipo 0 eller 1 135 g vand
135 g sødmælk
16 g fint salt
60 g sukker
33 g gær
60 æg
66 g smør, koldt (1)
450 g usaltet smør (2), til indrulning
Flødeskum:
1 l piskefløde
ROSENVAND KAN UDELADES
Rosenvand giver en parfumeret og forfinet smag til en ellers ret tung kage. Men er du ikke vild med smagen af rose, kan du reducere mængden eller helt udelade den. I så fald erstattes den med piskefløde. Den nævnte mængde af rosenvand giver en tydelig smag af rose.
Fremgangsmåde
Mandelcreme med rosenvand:
- Ælt rosenvandet i marcipanen lidt ad gangen, til den har konsistens som en tyk pasta.
Hindbærgelé:
- Kog hindbær, sukker (1) og vand forsigtigt op, sigt så kernerne fra, og mål 170 g ren hindbærsaft af til gelé.
- Bland sukker og pektin. Kog de 170 g hindbærsaft op og tilsæt pektinblandingen lidt ad gangen.
- Sigt blandingen ned i en beholder, og lad den køle af. Blend geleen helt glat på en minihakker eller en ren kaffekværn lige inden brug og overfør den til en sprøjtepose.
Vaniljecreme:
- Giv mælk, fløde, vanilje og sukker et opkog.
- Bland maizena og æggeblommer sammen.
- Hæld den kogende vaniljefløde over æggeblommerne lidt ad gangen, mens du pisker godt.
- Hæld mælkeblandingen tilbage i gryden og bring den i kog. Vær opmærksom på at piske godt i det, mens det koger op, så den ikke brænder på.
- Tag cremen af varmen og blend smørret i cremen med en stavblender. Stil cremen på køl i 2 timer eller gerne natten over.
Remonce:
- Rør sukker og marcipan sammen, og rør dernæst smørret i. Lad det stå ved stuetemperatur indtil brug.
Croissantdej:
Dag 1:
- Bland mel, vand, sødmælk, salt, sukker, gær og æg. Rør det sammen i 10 minutter på en røremaskine ved lav hastighed.
- Skær smørret i tern og tilsæt det til dejen, mens der røres. Lad dejen ælte i røremaskinen i yderligere 10 minutter, denne gang ved mellem hastighed. Skru gerne lidt op for hastigheden de sidste par minutter, til dejen ser helt glat ud. Den må dog ikke blive for varm, for så begynder gæren at udvikle sig.
- Mas dejen flad, pak den ind i en bøtte eller kom husholdningsfilm omkring den, og giv den en halv time på frys, så den lige køles helt ned, inden den kommes på køl natten over.
Dag 2:
- Bank det kolde, usaltede smør (2) ud, mellem to stykker bagepapir med en kagerulle. Rul det til en firkant, på cirka en halv cm tykkelse.
- Tag dejen ud af køleskabet. Rul den til en firkant som cirka er dobbelt så stor som din smørpakke, jo mere præcist, du gør det, jo pænere resultat får du i sidste ende.
- Pak smørret ind i dej, således at smørret er helt gemt væk, men uden at dejen overlapper nogle steder. Rul dejen lang og til ca. 1 cm tykkelse. Fold begge ender ind så de møder hinanden oven på dejen, men sørg for at samlingen ikke er lige på midten. Nu har du 2 lag. Fold dernæst dejen sammen. Nu har du 4 lag. Stil dejen i fryseren eller på køl i tyve minutter, så glutenetværket i dejen, kan slappe af og smørret ikke bliver for blødt.
- Rul dejen lang igen, men vær forsigtig at du ikke håndterer dejen for varmt, eller maser smørret alt for meget. Gentag herefter dobbelt foldningen endnu engang, så der nu er 16 smørlag i din croissantdej. Kom igen dejen på frys eller køl i 20 minutter.
- Rul dejen ud i en rektangel til ca. 1 cm tykkelse. Udstik cirkler på Ø 6-7 cm. af dejen med en rund eller kruset udstikker.
- Placer dejcirklerne på en bageplade beklædt med bagepapir og dæk pladen til med husholdningsfilm, så skiverne ikke tørrer ud mens de hæver.
- Lad dem hæve til dobbelt størrelse, og tænd så ovnen på 200° (varmluft).
- Prik med våde fingre en fordybning ned i midten af dejcirklerne, og kom en smule remonce deri (på størrelse med en 2-krone).
- Bag dejcirklerne i 10-15 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
KEND FORSKEL PÅ CROISSANTDEJ OG WIENERDEJ
Frejas croissantdej har færre lag og mere smør end sin fætter, wienerdejen. Det giver et skarpere look på dejen når den bages og gør den nemmere at lave i et hjemmekøkken, da den skal rulles og foldes færre gange.
Samling:
- Sprøjt en cirkel af mandelcreme rundt omkring fordybningen i croissant-cirklerne.
- Fyld fordybningerne med vaniljecreme.
- Pisk fløden til fast skum.
- Sprøjt en cirkel af blendet hindbærgelé i midten. Server straks.
TIP
Konsistensen på den faste, sprøjtbare skum bliver flottest hvis den piskes ved lav hastighed. Overfør flødeskummet til en sprøjtepose med en blad-tylle og sprøjt fløden op, så den ender med at ligne en blomst.
Freja Krarup
Freja har tidligere været ansat som konditor på Svinkløv Badehotel. Hun er uddannet konditor og har bl.a. arbejdet hos Bojesen. Hun er tidligere medlem af det danske konditorlandshold og var assistent til Tor Stubbe under World Chocolate Masters 2018.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.