Tobias Hamanns kransekage-klodsmajor
nytårskage og selskabsleg i ét
Af Tobias Hamann. Foto af Chris Tonnesen.
Vi bringer her et uddrag fra Tobias Hamanns private bagedagbog.
Jeg passede min søsters tre drenge og havde netop vundet over dem i Klodsmajor, da jeg kom i tanker om, at jeg jo havde lovet at bidrage til Lækkerier med et kransekagetårn den efterfølgende dag.
Jeg samlede kransekagemassen (se opskriften på næste side, red.) og inde på drengenes legeværelse fandt jeg nogle Brio-togskinner og lagde dem på hver side af min kransekagemasse for at sikre, at den blev rullet jævnt ud.
Da kransekagemassen, takket være togskinnerne, var præcis lige tyk over det hele, udstak jeg kvadratiske plader med en Gurli Gris-æske. Derefter anvendte jeg en klods fra Klodsmajor- spillet til at udskære tre klodser af hvert kvadrat. Det handler sådan set bare om at vælge en stør- relse, man synes passer. Normalt har et komplet tårn 48 brikker og måler samlet set 7,5 x 7,5 cm og er 24 cm højt. Det vil sige at hver klods måler præcist 2,5 x 7,5 cm og er 1,5 cm høje. Men man kan selv regulere dette, det vigtigste er at alle klodser har samme størrelse og højde.
Jeg overvejede om det ville være nødvendigt at nedfryse dem, for formentlig at sikre en mere stringent klods med skarpe hjørner og kanter, men klokken var mange, så jeg tog chancen og flyttede dem forsigtigt til en bageplade med bagepapir og bagte dem med det samme ved 180 C (alm. varme) i omkring et kvarters tid. Resultatet blev ganske skarpt uden fryser, hvis jeg selv skal sige det.
Dagen efter vendte jeg de afkølede klodser i flormelis, så de passede til det hvide tema, og også så klodserne gled bedre, når vi skulle prøvet spillet. Og så stablede jeg et tårn som det så ud, lige før jeg vandt over min søsters børn dagen forinden.
Jeg tænkte på, at min søsters børn ikke ville have grædt så meget, som de gjorde, da de tabte, hvis bare Klodsmajortårnet havde været bygget af kransekagemasse.
Og imens jeg tænkte det, væltede fotografen, Chris, tårnet. “KLODSMAJOR” råbte Mika og tog en klods og spiste den.
Det velsmagende tårn ville også fungere super godt til nytår, hvor man jo så både ville få selskabsleg og kransekagetårn i ét, talte vi om.
Fremgangsmåde
1. Bland 50 g æggehvider og flormelis sammen, så det får konsistens som en tør glasur.
2. Ælt det sammen med marcipanen. Det kan sagtens ved håndkraft eller på røremaskine med det flade piskeris.
3. Tilsæt forsigtigt ekstra æggehvide, hvis massen er for tør. Den færdige konsistens skal føles som en blød marcipan, som ikke klistrer og som kan rulles ud uden at hænge fast.
4. Form kransekagemassen i den ønskede form.
5. Placer kransekagestykkerne på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem, så siderne også bages gyldne.
6. Sæt kransekagen i ovnen ved 180 C (alm. varme) og sæt en ekstra bageplade nedenunder.
7. Bag dem i ca 12-15 minutter til de er gyldne.
8. Når de er færdigbagte, tages de ud af ovnen og køles af på en rist.
9. Lav evt. glasur ved at sigte flormelis i en skål og tilsætte æggehvider. Konsistensen skal være ret tyk, så hold lidt af hviderne tilbage og tjek, om der er brug for hele mængden.
10. Fyld glasuren i en sprøjtepose med en meget lille rund tyl og sprøjt den på kagerne i det klassiske kransekagemønster. Har du ikke en tyl der passer, så brug i stedet et kræmmerhus af bage- eller smørrebrødspapir.
11. Hvis kagerne ikke skal spises med det samme, kan de opbevares på køl eller frost i en lufttæt beholder. Husk at lade kagerne temperere til stuetemperatur, inden de serveres.
TIP: Hvis kagerne ikke er helt skarpe når de kommer ud af ovnen, kan de rettes til med to paletknive, mens de stadig er varme.
TIP: Er glasuren blevet for tynd tilsættes blot mere sigtet flormelis, indtil konsistensen er perfekt.
Ingredienser
Mængde: Et Klodsmajor-tårn, 48 stykker
Kransekage:
1000 g ren marcipan (mandelindhold på over 55 %)
250 g flormelis
ca 65 g æggehvider (start med 50 g og juster, hvis der skal bruges mere)
Glasur:
100 g flormelis
ca 35 g æggehvider (start med 25 g og juster, hvis der skal bruges mere)
flormelis til rulning
Tobias Hamanns kransekage-klodsmajor
nytårskage og selskabsleg i ét
Af Tobias Hamann. Foto af Chris Tonnesen.
Vi bringer her et uddrag fra Tobias Hamanns private bagedagbog.
Jeg passede min søsters tre drenge og havde netop vundet over dem i Klodsmajor, da jeg kom i tanker om, at jeg jo havde lovet at bidrage til Lækkerier med et kransekagetårn den efterfølgende dag.
Jeg samlede kransekagemassen (se opskriften på næste side, red.) og inde på drengenes legeværelse fandt jeg nogle Brio-togskinner og lagde dem på hver side af min kransekagemasse for at sikre, at den blev rullet jævnt ud.
Da kransekagemassen, takket være togskinnerne, var præcis lige tyk over det hele, udstak jeg kvadratiske plader med en Gurli Gris-æske. Derefter anvendte jeg en klods fra Klodsmajor- spillet til at udskære tre klodser af hvert kvadrat. Det handler sådan set bare om at vælge en stør- relse, man synes passer. Normalt har et komplet tårn 48 brikker og måler samlet set 7,5 x 7,5 cm og er 24 cm højt. Det vil sige at hver klods måler præcist 2,5 x 7,5 cm og er 1,5 cm høje. Men man kan selv regulere dette, det vigtigste er at alle klodser har samme størrelse og højde.
Jeg overvejede om det ville være nødvendigt at nedfryse dem, for formentlig at sikre en mere stringent klods med skarpe hjørner og kanter, men klokken var mange, så jeg tog chancen og flyttede dem forsigtigt til en bageplade med bagepapir og bagte dem med det samme ved 180 C (alm. varme) i omkring et kvarters tid. Resultatet blev ganske skarpt uden fryser, hvis jeg selv skal sige det.
Dagen efter vendte jeg de afkølede klodser i flormelis, så de passede til det hvide tema, og også så klodserne gled bedre, når vi skulle prøvet spillet. Og så stablede jeg et tårn som det så ud, lige før jeg vandt over min søsters børn dagen forinden.
Jeg tænkte på, at min søsters børn ikke ville have grædt så meget, som de gjorde, da de tabte, hvis bare Klodsmajortårnet havde været bygget af kransekagemasse.
Og imens jeg tænkte det, væltede fotografen, Chris, tårnet. “KLODSMAJOR” råbte Mika og tog en klods og spiste den.
Det velsmagende tårn ville også fungere super godt til nytår, hvor man jo så både ville få selskabsleg og kransekagetårn i ét, talte vi om.
Ingredienser
Mængde: Et Klodsmajor-tårn, 48 stykker
Kransekage:
1000 g ren marcipan (mandelindhold på over 55 %)
250 g flormelis
ca 65 g æggehvider (start med 50 g og juster, hvis der skal bruges mere)
Glasur:
100 g flormelis
ca 35 g æggehvider (start med 25 g og juster, hvis der skal bruges mere)
flormelis til rulning
Fremgangsmåde
1. Bland 50 g æggehvider og flormelis sammen, så det får konsistens som en tør glasur.
2. Ælt det sammen med marcipanen. Det kan sagtens ved håndkraft eller på røremaskine med det flade piskeris.
3. Tilsæt forsigtigt ekstra æggehvide, hvis massen er for tør. Den færdige konsistens skal føles som en blød marcipan, som ikke klistrer og som kan rulles ud uden at hænge fast.
4. Form kransekagemassen i den ønskede form.
5. Placer kransekagestykkerne på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem, så siderne også bages gyldne.
6. Sæt kransekagen i ovnen ved 180 C (alm. varme) og sæt en ekstra bageplade nedenunder.
7. Bag dem i ca 12-15 minutter til de er gyldne.
8. Når de er færdigbagte, tages de ud af ovnen og køles af på en rist.
9. Lav evt. glasur ved at sigte flormelis i en skål og tilsætte æggehvider. Konsistensen skal være ret tyk, så hold lidt af hviderne tilbage og tjek, om der er brug for hele mængden.
10. Fyld glasuren i en sprøjtepose med en meget lille rund tyl og sprøjt den på kagerne i det klassiske kransekagemønster. Har du ikke en tyl der passer, så brug i stedet et kræmmerhus af bage- eller smørrebrødspapir.
11. Hvis kagerne ikke skal spises med det samme, kan de opbevares på køl eller frost i en lufttæt beholder. Husk at lade kagerne temperere til stuetemperatur, inden de serveres.
TIP: Hvis kagerne ikke er helt skarpe når de kommer ud af ovnen, kan de rettes til med to paletknive, mens de stadig er varme.
TIP: Er glasuren blevet for tynd tilsættes blot mere sigtet flormelis, indtil konsistensen er perfekt.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.