
Sommerens sødeste bær
Af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Og det er ikke bare noget, som JEG har fundet på. Jordbærret, det røde, det søde, har bragt sommerlykke til mennesker rundt om på kloden i århundreder.
Først var der de vilde, små skovjordbær, som vi stadig kan være heldige at finde i en skov eller som bunddække i en villahave. De små-bitte parfumerede perler af koncentreret sødme kan trækkes på et græsstrå og samles til en himmerigsmundfuld, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Men de ER ret små. Siden er der blevet avlet på bærrene, så der nu findes et hav af – større – forskellige sorter med forskellige egenskaber. De er guddommeligt dejlige alle sammen – og så er der altså noget med jordbær og kærlighed.
Jordbær kurerer vrede kvinder
Hør bare her, hvad en cherokee-myte fortæller:
Den første Mand og Den første Kvinde levede lykkeligt sammen som nygifte – indtil de en dag begyndte at skændes. Der var meget i vejen. Hvorfor gør du altid…? Hvorfor gør du aldrig…? Om natten efter en dag, da de havde skændtes fra morgen til aften, stod Den første Kvinde op af sin seng. Hun var vred, og hun ville ikke være med mere. Hun forlod deres fælles hjem og gik med energiske skridt ud i den mørke verden i retning mod det sted på horisonten, hvor solen ville stå op næste morgen. Hun gik og gik, og vreden var med hende.
Om morgenen vågnede Den første Mand, og han opdagede, at Den første Kvinde var væk. Han var lettet i et øjeblik, men bare et andet øjeblik senere gik det op for ham, hvad han havde mistet, og han fortrød alle sine hårde ord. Han ville have Den første Kvinde tilbage, så han gik ud og fulgte hendes fodspor mod øst for at indhente hende. Men hun havde et forspring – og ingen går så hurtigt som en vred kvinde – så han halsede bagefter. Den første Mand kunne se, at han ikke kunne nå hende.
I sin fortvivlelse råbte han til Skaberen og bad ham om at hjælpe. ”Kan du ikke få hende til at sætte farten ned, så jeg kan nå frem til hende og fortælle hende, hvor meget jeg savner hende, og hvor meget jeg elsker hende?” Skaberen fik ondt af Den første Mand, der var så fortabt uden Den første Kvinde, så han fik en idé. Skaberen rørte jorden med sin finger lige foran Den første Kvinde, og straks voksede et hav af blåbærbuske med modne bær frem. Men Den første Kvinde så ingenting, selvom bærrene var smukt blå og rigelige. Hun var stadig vred og fortsatte sin målrettede gang.
Skaberen tænkte sig lidt om, og så rørte han ved jorden igen. Nu sprang stikkelsbærbuske frem med grønne blanke bær foran kvinden. Men Den første Kvinde gik vredt videre, og hun ænsede hverken bærrene eller de torne, der prøvede at holde hende tilbage. Nu tænkte Skaberen sig rigtig grundigt om i lang tid. Til sidst gjorde han et sidste forsøg på at standse den vrede kvinde. Han tog en lille plante fra sin egen have i himlen og plantede den foran Den første Kvinde.
I ét nu blomstrede verdens første jordbærplante og satte frugt, og flere planter bredte sig ud over jorden foran Den første Kvinde. Jordbærrene udsendte deres fine duft, og Den første Kvinde satte farten lidt ned. Hun så de fine, hjerteformede frugter og stoppede op. Hun bøjede sig og plukkede et smukt, rødt bær og tog det i munden. Smagen fyldte hendes mund og hele hendes krop, og hendes vrede begyndte at smelte. Hun tog et bær mere, og vreden blev lille bitte. Efter et bær mere var vreden helt væk, og hun begyndte i stedet at plukke jordbær i en lille kurv, som hun havde med sig.
Den første Kvinde begyndte at længes efter Den første Mand, og hun plukkede nu bær til ham, indtil kurven var fuld. Da der ikke kunne være flere jordbær i kurven, vendte Den første Kvinde om på hælen, og nu gik hun endnu hurtigere end før i den modsatte retning. Den første Kvinde mødte Den første Mand på halvvejen og sammen gik de tilbage til deres hjem, mens de bød hinanden af de søde bær fra kurven.
Se det var en rigtig jordbærkærlighedshistorie! Men nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører. I hvert fald tager vi en kærlighedshistorie mere, der giver et andet bud på, hvordan jordbærrene kom til verden.
Jordbær ifølge den græske mytologi
Måske opstod jordbærrene nemlig slet ikke hos indianerne men hos de græske guder. I hvert fald fortælles det, at Afrodite, der var den kødelige kærligheds gudinde, var forelsket i Adonis, der var det skønneste stykke mandfolk, der nogen sinde har levet. Han var måske bare ikke helt så vild med hende. Han brugte under alle omstændigheder en masse af sin tid på at gå på jagt, selvom Afrodite prøvede at få ham fra det. Den slags er jo også farligt.
Adonis fortsatte med at jage i skoven, og en dag gik det galt. Han blev angrebet af et stort vildsvin, og han blev dødeligt såret. Afrodite fik besked og kom ilende til i sin svanetrukne vogn. Hun prøvede at redde sin elskede ved at smøre honning på hans blodige sår, men det hjalp ikke. Adonis udåndede og hans sjæl forsvandt ned i underverdenen, hvor hans adoptivmor Persefone regerede sammen med sin mand Hades.
Afrodite græd og græd og græd. Hendes tårer blandede sig med hans blod, og der hvor dråberne ramte jorden, sprang jordbærplanter op af jorden med både tårehvide blomster og blodrøde frugter. Afrodites sorg kunne ikke redde Adonis’ liv, men Zeus, den største og mægtigste af de græske guder, blev alligevel blød om hjertet af Afrodites tårer, og han tillod at Adonis kun skulle være i Dødsriget hos Persefone halvdelen af året, og at han kunne være på jorden med Afrodite i den anden halvdel.
En anden smerteligt smuk forklaring på, hvordan det skønne jordbær blev en del af menneskers liv.
Måske dukker der jordbærhistorier op i dit eget indre myteland. Måske er det noget med en sommerdag og et solvarmt bær, der tager den korteste vej fra plante til mund, måske er det noget med en tallerkenfuld af saftige jordbær sammen med mormor og sukker og fløde, måske er det noget med en grydefuld af de dejlige bær, der bliver kogt til duftende marmelade eller rødgrød, måske er det noget med at dele en flaske champagne og en overdådighed af chokoladeovertrukne superjordbær med dit hjertes udkårne – og måske er det noget helt andet.
Der ER noget med jordbær og kærlighed som varmer helt dybt ind i hjertet. God jordbærsæson til alle.
Lise Lotz
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion. Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.


JORDBÆRMÅNE
De indfødte i det nordøstlige Nordamerika kaldte den cirkelrunde måne, der viser sig på den tid, der svarer til juni, og hvor de vilde jordbær er klar til at blive plukket, for jordbærmåne. I Maine Farmers’ Almanac fra USA begyndte man i 1930 at opgive de indianske navne på de forskellige fuldmåner (fx ulvemåne, snemåne, høstmåne), og nogle af månebetegnelserne bliver somme tider brugt i vestligt sprogbrug om fuldmånerne i de forskellige måneder.
JORDBÆRDAG
I den nordiske mytologi forbindes gudinden Frigg med jordbær. Hun er gudinde for moderskab, ægteskabelig og moderlig kærlighed (og hun minder meget om Freja, som knyttes til frugtbarhed og sensualitet). Frigg lægger i øvrigt navn til ugedagen ”fredag”, så nu ved du lidt om, hvad du skal have til dessert på fredag.
Mere fra samme magasin:
Sommerens sødeste bær
Af Lise Lotz. Illustration af Ida Rørholm Davidsen.


Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Og det er ikke bare noget, som JEG har fundet på. Jordbærret, det røde, det søde, har bragt sommerlykke til mennesker rundt om på kloden i århundreder.
Først var der de vilde, små skovjordbær, som vi stadig kan være heldige at finde i en skov eller som bunddække i en villahave. De små-bitte parfumerede perler af koncentreret sødme kan trækkes på et græsstrå og samles til en himmerigsmundfuld, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Men de ER ret små. Siden er der blevet avlet på bærrene, så der nu findes et hav af – større – forskellige sorter med forskellige egenskaber. De er guddommeligt dejlige alle sammen – og så er der altså noget med jordbær og kærlighed.
Jordbær kurerer vrede kvinder
Hør bare her, hvad en cherokee-myte fortæller:
Den første Mand og Den første Kvinde levede lykkeligt sammen som nygifte – indtil de en dag begyndte at skændes. Der var meget i vejen. Hvorfor gør du altid…? Hvorfor gør du aldrig…? Om natten efter en dag, da de havde skændtes fra morgen til aften, stod Den første Kvinde op af sin seng. Hun var vred, og hun ville ikke være med mere. Hun forlod deres fælles hjem og gik med energiske skridt ud i den mørke verden i retning mod det sted på horisonten, hvor solen ville stå op næste morgen. Hun gik og gik, og vreden var med hende.
Om morgenen vågnede Den første Mand, og han opdagede, at Den første Kvinde var væk. Han var lettet i et øjeblik, men bare et andet øjeblik senere gik det op for ham, hvad han havde mistet, og han fortrød alle sine hårde ord. Han ville have Den første Kvinde tilbage, så han gik ud og fulgte hendes fodspor mod øst for at indhente hende. Men hun havde et forspring – og ingen går så hurtigt som en vred kvinde – så han halsede bagefter. Den første Mand kunne se, at han ikke kunne nå hende.
I sin fortvivlelse råbte han til Skaberen og bad ham om at hjælpe. ”Kan du ikke få hende til at sætte farten ned, så jeg kan nå frem til hende og fortælle hende, hvor meget jeg savner hende, og hvor meget jeg elsker hende?” Skaberen fik ondt af Den første Mand, der var så fortabt uden Den første Kvinde, så han fik en idé. Skaberen rørte jorden med sin finger lige foran Den første Kvinde, og straks voksede et hav af blåbærbuske med modne bær frem. Men Den første Kvinde så ingenting, selvom bærrene var smukt blå og rigelige. Hun var stadig vred og fortsatte sin målrettede gang.
Skaberen tænkte sig lidt om, og så rørte han ved jorden igen. Nu sprang stikkelsbærbuske frem med grønne blanke bær foran kvinden. Men Den første Kvinde gik vredt videre, og hun ænsede hverken bærrene eller de torne, der prøvede at holde hende tilbage. Nu tænkte Skaberen sig rigtig grundigt om i lang tid. Til sidst gjorde han et sidste forsøg på at standse den vrede kvinde. Han tog en lille plante fra sin egen have i himlen og plantede den foran Den første Kvinde.
I ét nu blomstrede verdens første jordbærplante og satte frugt, og flere planter bredte sig ud over jorden foran Den første Kvinde. Jordbærrene udsendte deres fine duft, og Den første Kvinde satte farten lidt ned. Hun så de fine, hjerteformede frugter og stoppede op. Hun bøjede sig og plukkede et smukt, rødt bær og tog det i munden. Smagen fyldte hendes mund og hele hendes krop, og hendes vrede begyndte at smelte. Hun tog et bær mere, og vreden blev lille bitte. Efter et bær mere var vreden helt væk, og hun begyndte i stedet at plukke jordbær i en lille kurv, som hun havde med sig.
Den første Kvinde begyndte at længes efter Den første Mand, og hun plukkede nu bær til ham, indtil kurven var fuld. Da der ikke kunne være flere jordbær i kurven, vendte Den første Kvinde om på hælen, og nu gik hun endnu hurtigere end før i den modsatte retning. Den første Kvinde mødte Den første Mand på halvvejen og sammen gik de tilbage til deres hjem, mens de bød hinanden af de søde bær fra kurven.
Se det var en rigtig jordbærkærlighedshistorie! Men nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører. I hvert fald tager vi en kærlighedshistorie mere, der giver et andet bud på, hvordan jordbærrene kom til verden.
Jordbær ifølge den græske mytologi
Måske opstod jordbærrene nemlig slet ikke hos indianerne men hos de græske guder. I hvert fald fortælles det, at Afrodite, der var den kødelige kærligheds gudinde, var forelsket i Adonis, der var det skønneste stykke mandfolk, der nogen sinde har levet. Han var måske bare ikke helt så vild med hende. Han brugte under alle omstændigheder en masse af sin tid på at gå på jagt, selvom Afrodite prøvede at få ham fra det. Den slags er jo også farligt.
Adonis fortsatte med at jage i skoven, og en dag gik det galt. Han blev angrebet af et stort vildsvin, og han blev dødeligt såret. Afrodite fik besked og kom ilende til i sin svanetrukne vogn. Hun prøvede at redde sin elskede ved at smøre honning på hans blodige sår, men det hjalp ikke. Adonis udåndede og hans sjæl forsvandt ned i underverdenen, hvor hans adoptivmor Persefone regerede sammen med sin mand Hades.
Afrodite græd og græd og græd. Hendes tårer blandede sig med hans blod, og der hvor dråberne ramte jorden, sprang jordbærplanter op af jorden med både tårehvide blomster og blodrøde frugter. Afrodites sorg kunne ikke redde Adonis’ liv, men Zeus, den største og mægtigste af de græske guder, blev alligevel blød om hjertet af Afrodites tårer, og han tillod at Adonis kun skulle være i Dødsriget hos Persefone halvdelen af året, og at han kunne være på jorden med Afrodite i den anden halvdel.
En anden smerteligt smuk forklaring på, hvordan det skønne jordbær blev en del af menneskers liv.
Måske dukker der jordbærhistorier op i dit eget indre myteland. Måske er det noget med en sommerdag og et solvarmt bær, der tager den korteste vej fra plante til mund, måske er det noget med en tallerkenfuld af saftige jordbær sammen med mormor og sukker og fløde, måske er det noget med en grydefuld af de dejlige bær, der bliver kogt til duftende marmelade eller rødgrød, måske er det noget med at dele en flaske champagne og en overdådighed af chokoladeovertrukne superjordbær med dit hjertes udkårne – og måske er det noget helt andet.
Der ER noget med jordbær og kærlighed som varmer helt dybt ind i hjertet. God jordbærsæson til alle.
Lise Lotz
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion. Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.
JORDBÆRMÅNE
De indfødte i det nordøstlige Nordamerika kaldte den cirkelrunde måne, der viser sig på den tid, der svarer til juni, og hvor de vilde jordbær er klar til at blive plukket, for jordbærmåne. I Maine Farmers’ Almanac fra USA begyndte man i 1930 at opgive de indianske navne på de forskellige fuldmåner (fx ulvemåne, snemåne, høstmåne), og nogle af månebetegnelserne bliver somme tider brugt i vestligt sprogbrug om fuldmånerne i de forskellige måneder.
JORDBÆRDAG
I den nordiske mytologi forbindes gudinden Frigg med jordbær. Hun er gudinde for moderskab, ægteskabelig og moderlig kærlighed (og hun minder meget om Freja, som knyttes til frugtbarhed og sensualitet). Frigg lægger i øvrigt navn til ugedagen ”fredag”, så nu ved du lidt om, hvad du skal have til dessert på fredag.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler

Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.

Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.

Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.

Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?

Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.

Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.

Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.

Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden

Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.

Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?

En lille lykke i det grønne
Da toppen af konditorpoppen mødte cremen af Lækkeriers læsere smagte det af alt fra jordskokker og estragon til citronverbena og kefir. Ved Lækkerier Prisen 2020 kom både professionelle og dygtige amatører ud i de samme udfordringer – blot var mængder og forberedelse forskellige. Med så meget talent samlet på ét sted, var det nærmest umuligt ikke at lære et og andet.

Bogklubben #17
Kogebogsdebutant og blogger Frederikke Wærens deler sine anbefalinger til de bedste bagebøger.
Frederikke er opskriftsudvikler og kageblogger på frederikkewaerens.dk. Hun er især kendt for sine kageopskrifter, som hun deler på sin blog og med sine følgere på Instagram. Du kan finde Frederikke på Instagram her: @frederikkewaerens.

Solstråler på glas
Magien ved syltetøj er at det giver os mulighed for at gemme smagen af solskin og modne bær og åbne for det når trangen melder sig. Syltning er noget af det mest sexede der findes i det søde køkken. Duften af solmodne bær, som hænger i hele hytten og de farverige bær i gryderne, der svømmer rundt i boblende, glossy frugtsirup, er dét sommerdrømme er lavet af.
Sylte-disciplinen er den del af det søde køkken, der minder mig mest om madlavning i det salte køkken. Det er jazzet og man kan improvisere undervejs. Man går ikke til det med lineal, digital vægt med decimaler og termometer, som man gør det mange andre steder i konditorfaget. Måske sidstnævnte termometer, men så stopper det også der. På konditorskolen i Paris lærte vi at lave marmelader ved at koge frugtsaften til sirup ved en bestemt temperatur, hvorefter de hele bær igen blev tilsat. Den vej kan man sagtens gå, men den kommer vi ikke til at gå her. Her går vi med de jazzede opskrifter.

Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.

Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.

Dessertdragens perfekte jordbærtærter
Kunsten at fremstille en god jordbærtærte er simpel, men den kræver opmærksomhed på råvarer og håndværk. Nanna Pörtner fra Dessertdragens Kageværksted viser os trin for trin, hvordan det gøres.

Den nydelsesfulde skam
Jeg bliver altid lidt gammelmandstræt. Jeg har forvildet mig ind i et dameblad, og så taler nogen igen om deres “guilty pleasure”. Bitch please – jeg spiser din guilty pleasure med sukker på!

Hindbærtærte med Tonka
Jeg har mødt et utal af jordbærtærter på min vej, men kun ganske få hindbærtærter. Det undrer mig. En hel del faktisk. I mine øjne er der ikke meget, der slår en nybagt tærte med mørkerøde hindbær hamstret direkte fra busken. Præcis som denne.

Æltefri Sommerhusboller
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.

Instant Pizzadej
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.

Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.

Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.

Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.

Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?

Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.

Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.

Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.

Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden

Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.

Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?

En lille lykke i det grønne
Da toppen af konditorpoppen mødte cremen af Lækkeriers læsere smagte det af alt fra jordskokker og estragon til citronverbena og kefir. Ved Lækkerier Prisen 2020 kom både professionelle og dygtige amatører ud i de samme udfordringer – blot var mængder og forberedelse forskellige. Med så meget talent samlet på ét sted, var det nærmest umuligt ikke at lære et og andet.

Bogklubben #17
Kogebogsdebutant og blogger Frederikke Wærens deler sine anbefalinger til de bedste bagebøger.
Frederikke er opskriftsudvikler og kageblogger på frederikkewaerens.dk. Hun er især kendt for sine kageopskrifter, som hun deler på sin blog og med sine følgere på Instagram. Du kan finde Frederikke på Instagram her: @frederikkewaerens.

Solstråler på glas
Magien ved syltetøj er at det giver os mulighed for at gemme smagen af solskin og modne bær og åbne for det når trangen melder sig. Syltning er noget af det mest sexede der findes i det søde køkken. Duften af solmodne bær, som hænger i hele hytten og de farverige bær i gryderne, der svømmer rundt i boblende, glossy frugtsirup, er dét sommerdrømme er lavet af.
Sylte-disciplinen er den del af det søde køkken, der minder mig mest om madlavning i det salte køkken. Det er jazzet og man kan improvisere undervejs. Man går ikke til det med lineal, digital vægt med decimaler og termometer, som man gør det mange andre steder i konditorfaget. Måske sidstnævnte termometer, men så stopper det også der. På konditorskolen i Paris lærte vi at lave marmelader ved at koge frugtsaften til sirup ved en bestemt temperatur, hvorefter de hele bær igen blev tilsat. Den vej kan man sagtens gå, men den kommer vi ikke til at gå her. Her går vi med de jazzede opskrifter.

Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.

Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.

Dessertdragens perfekte jordbærtærter
Kunsten at fremstille en god jordbærtærte er simpel, men den kræver opmærksomhed på råvarer og håndværk. Nanna Pörtner fra Dessertdragens Kageværksted viser os trin for trin, hvordan det gøres.

Den nydelsesfulde skam
Jeg bliver altid lidt gammelmandstræt. Jeg har forvildet mig ind i et dameblad, og så taler nogen igen om deres “guilty pleasure”. Bitch please – jeg spiser din guilty pleasure med sukker på!

Hindbærtærte med Tonka
Jeg har mødt et utal af jordbærtærter på min vej, men kun ganske få hindbærtærter. Det undrer mig. En hel del faktisk. I mine øjne er der ikke meget, der slår en nybagt tærte med mørkerøde hindbær hamstret direkte fra busken. Præcis som denne.

Æltefri Sommerhusboller
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.

Instant Pizzadej
Ferien rammer snart vores ellers for tiden ret omvendte hverdag og det betyder ofte, at vi rykker ud af de vante omgivelser og væk fra den fede røremaskine, den gode dejspatel og bagestenen. Simple living i sommerhuset eller campingvognen kræver opskrifter, som er mere enkle og hverken kræver fancy udstyr eller ingredienser. Det skal stadig smage skønt, men barren er sænket en smule til fordel for nærvær og tid til andet end surdejspasning og piskeæltning.