Små prikker stort wow!
En historie om krymmel
Tekst af Lise Lotz. Foto af Chris Tonnesen.
”Lille krumme”. Kan det blive meget mere ydmygt? ”Unicorn Party Sprinkles”. Kan det blive meget mere fantastisk? Krymmel går til yderligheder. Krymmel har fået lidt af en renæssance i de senere år. Den populære brug af de små prikker af kulørt sukker tangerer muligvis bad taste, men hvad gør det, når man bliver barnligt lykkelig i øjnene af at se på krymmel?
DRYS ER GODT FOR ØJNENE
Når vi spiser, vurderer vi ikke kun madens smag og duft. Udseende tæller også, og smuk mad er bare en sikker kilde til livsglæde. Derfor har det alle dage været vigtigt – hvis man altså er privilegeret nok til at have overskud til den slags – at mad tager sig godt ud.
Historiens kager og desserter har altid været en glæde for synssan- sen. Man har i historiens løb ligefrem talt om ”skueretter” og “skue- stykker” både i det salte og det søde køkken, der KUN var beregnet til øjnene, og som altså ikke skulle spises. Somme tider kan man få tanken, at krymmel også er en slags “skue-tilbehør”, for de er dybest set ikke nogen stor kulinarisk oplevelse. Den store smagsoplevelse kommer fra det, som krymmelen er drysset på.
Krymmel er helt basalt små sukker-”prikker” i mere eller mindre fantasifulde farver og former, der især bruges til at drysse på kager og andre søde sager for at gøre dem ekstra skønne at se på. Kun i særlige tilfælde har de en egentlig smag. Den lille prik er dog ikke altid en kugleformet prik; den kan også være formet som en lille streg – og moderne krymmel findes såmænd også i mange andre former og størrelser. Pointen er, at krymmel er småt og man kan drysse med det.
SUKKERPRIKKER UDEN LIGE
Nonpareils er formodentlig den oprindelige ”krymmel”, og betegner de klassiske små kugleformede prikker i en eller mange farver.
De blev formentlig opfundet i slutningen af 1700-tallet, og en af de ældste omtaler på skrift findes i en amerikansk kogebog fra 1828: en ”Queen Cake”, som nok var en bryllupskage, skulle ifølge opskriften dækkes med hvid glasur og pyntes med røde og grønne nonpareils – eller farvet ”sugar sand”. Man må formode, at de omtalte nonpareils var velkendte blandt bogens læsere, eller at de kunne købes af en sukkerspecialist, for der er ingen forklaring hverken til betydningen af ordet eller til, hvordan man evt. kunne fremstille dem selv.
ALDRIG MATCHES – OG ENDNU MINDRE OVERGÅS
Verdens første maskinfremstillede krymmel blev sandsynligvis produceret i Holland. I 1700-tallet dominerede Holland fuldstændig verdenshandelen med kakaobønner, og Amsterdam var verdens vigtigste havn for bønnerne, der kom langvejs fra. Midt i 1800-tallet lå der en del vindmølledrevne kakao- og chokoladefabrikker nord for Amsterdam langs med floden Zaan. Chokoladefabrikanten Dirk Schoute ejede møllen De Zaanstroom, og han var en af pioneerne
på området. Dirk Schoute og hans efterfølgere udviklede løbende deres produktion og udbud af varer, og tidligt i 1900-tallet markedsførte man produktet hagelslag, haglvejr, en slags chokola- dedrys, og det blev en rigtig storsællert.
I begyndelsen var firmaet alene om at producere og sælge det nye kvalitetsprodukt, og firmaet opnåede status af det, der svarer til konge-
lig hofleverandør. Men der kom naturligvis smarte konkurrenter på banen inden længe.
I en periode blev de originale produkter fra Zaanstroom-møllen markedsført med ordene: ”De Zaanstroom kan aldrig matches – og endnu mindre overgås.” Desværre blev fabrikken ramt af en voldsom brand i 1930, og selvom den blev genopbygget, kom den aldrig til at blomstre igen som tidligere. Det blev en anden chokola- devirksomhed, der førte de smagfulde chokola- dehagl videre frem.
Gerard de Vries var en del af det hollandske familiefirma Venz. Firmaets oprindelige for- retning bestod i engroshandel med chokolade og konfekture. Midt i 1930’erne fik ”Hr. Ger”, som han blev kaldt, ideen til at føje fabrikation af krymmelagtige produkter til virksomhedens aktiviteter.
Den første venz-vare i den retning var en lille dragé med et anisfrø indeni. (I Danmark kan man møde den slags søde prikker som en mundfriskende (og fordøjelsesstimulerende!) afslutning på et måltid på fx en indisk eller pakistansk restaurant, men det er en anden historie.) De lakridssmagende sukkerperler blev kaldt hagelslag, og formodentlig var navnet ”inspireret” af Zaanstroom. Anis-kuglerne solgte godt. Få år senere sendte Venz et nyt produkt ud på det hollandske marked: chokolade-hagelslag, som var ”rigtig” krymmel – altså små tynde chokoladepinde – og de var lavet af sukker og ægte chokolade.
HOLLANDSKE CHOKOLADEHAGL
Chokolade-hagelslag blev superpopulære i løbet af kort tid og udkonkurrerede anisdrageerne fuldstændig. Når man i dag taler om hagelslag i Holland, er der ingen der tænker på anis.
Virksomheden Venz lever stadig i bedste velgående, og Venz baserer det meste af deres produktion på forskellige typer af hagelslag,
ikke kun i chokoladevarianten men i et hav af forskellige udgaver. Hagelslag er nu et nærmest ikonisk hollandsk produkt, der er elsket af de allerfleste hollændere. I hollandske supermarkeder kan man finde mange hyldemeter med hagelslag i alle regnbuens farver fra et utal af producenter.
FUN FACT: Hollændere spiser ikke primært hagelslag på is og kage. Hagelslag fungerer på de kanter især som pålæg, der drysses på hvidt brød med tandsmør i rigelige mænder! Gerne til morgenmad! I gennemsnit spiser hver hollænder – fra spædbarn til olding – ca. et kilo hagelslag om året!
KRYMMELMADDER
Hvis du har overnattet på et hollandsk hotel og undrer dig over, at der er små æsker med krymmel på morgenbuffet’en, så er det altså ikke fordi man forestiller sig, at gæsterne vil pynte cupcakes i løbet af dagen; hagelslag hører bare med til et veldækket morgenbord. Denne type af krymmel-madder også populære i Australien og på New Zealand. Her har de fået det poetiske navn fairy-bread, og fe- brødet serveres her især til børnefødselsdage.
BORN IN THE USA
En anden tidlig krymmelproducent, som har været medvirkende
til at holde glæden ved krymmel levende helt frem til i dag, var Samuel Born, en driftig forretningsmand, der indvandrede til USA fra Rusland omkring 1910. Hans karriere i Amerika begyndte relativt ydmygt med en is- og slikforretning i Brooklyn, New York, men Sam havde teknologisk snilde – foruden en vis marketing- og forretningssans. Han gjorde fx sine kunder opmærksomme på sine friske varer ved at udstille dem i vinduet i forretningen under et skilt med ordspillet ”Just Born”: nyfødt/bare Born. Det skulle senere blive virksomhedens navn.
FUN FACT: På Museum of Icecream i New York spiller krymmel en central rolle, og midt i museet findes en ”sprinkle-pool”, der er fyldt med krymmel, som dog ikke er ægte. Når verden ikke er plaget af Corona, kan man tage meget fotogene bade i poolen.
Den idérige Sam Born inddrog to svogre i virksomhedens ledelse, så han kunne koncentrere sig om udviklingsarbejdet. Sam Born opfandt maskiner, som gjorde det muligt at producere konfekture- produkter hurtigere og i større mængder, og han opfandt i begyndel- sen af 1930’erne en chokoladekrymmelmaskine, som har gjort ham nærmest udødelig. Krymmelen fra ”Just Born” blev først solgt som ”Chocolate Grains”, men de blev for alvor kendte, da de skiftede til det sjovere navn ”Jimmies”. I visse dele af USA er jimmies i dag et mere almindeligt brugt navn for is-krymmel end det ellers udbredte ”sprinkles”.
FUN (?!) FACT: Der er opstået en vis kontrovers omkring brugen af navnet ”jimmies” for chokoladekrymmel. Betegnelsen bruges især i det nordøstlige USA, og nogen mener at kunne konstatere, at navnet har racistiske undertoner. De har nemlig fået den tanke, at chokolade-krymmelen har fået sit navn på grund af sin brune farve og således på hadefuld og nedladende måde bliver forbundet med Jim/Jimmy Crow.
Jim Crow er navnet på en grum teater-udgave af den sorte ameri- kaner fra begyndelsen af 1800-tallet. Han blev fremstillet på scenen som latterlig, dum, fræk og doven af hvide mennesker med ansig-
terne malet sorte. Firmaet ”Just Born”, der først brugte betegnelsen ”jimmies”, holder fast i, at det herlige chokoladedrys fik sit navn efter en medarbejder ved navn Jim Bartholomew, der trofast betjente krymmel- maskinen på fabrikken.
KRYMMEL, KRYMMEL, KRYMMEL I 2021
Produktionen af krymmel har naturligvis udviklet sig siden Gerard de Vries og Samuel Born fandt på at lave chokoladekrymmel forskellige steder i verden for snart 100 år siden. Teknologien og ingredienserne har udviklet sig, og i dag kan man få krymmel
– bredt forstået som små pyntelige sukker- ting, der kan drysses på is, kager og andre lækkerier – i så mange former og farver, at selv en enhjørning kunne blive lidt stresset i forsøget på at få overblik over dem alle sammen.
Krymmel er i dag stadig nonpareils og standard-krymmel. De kan fås i nye, fanta- stiske farver, herunder både pastel, neon og metallic, men krymmel er også meget andet og mere: farvet krystalsukker med og uden guld- eller sølvskin, glitrende dragéer både bløde og hårde, bittesmå flade ”confetti candy”-figurer formet som lyserøde hjerter, grønne juletræer, sorte katte eller hvad man nu end kan forestille sig ville se smukt ud på toppen af en cupcake. Det er også muligt at købe særligt eventyrlige krymmelblan- dinger med navne som ”Sweet Heaven”, ”Unicorn Party” eller ”Mermaid Princess”. Det er som om alt det bedste i verden koncentreres i de små sukkerprikker. Dem kan man så drysse ud over sine kager og sit liv og – i hvert fald for en stund – blive totalt lykkelig i øjnene. WOW!
OM LISE LOTZ
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.
FUN FACT: Det danske ord ”krymmel” kommer fra tysk og betyder ”lille krumme”.
FUN FACT: Ordet ”sprinkles” kommer af det engelske verbum ”to sprinkle”, at drysse og
”sprinkles” betyder derfor ”det, der kan drysses ud over noget andet”.
FUN FACT: Betegnelsen ”nonpareils” kommer af fransk og betyder ”uden lige”.
FUN FACT: I visse dele af verden kaldes nonpareils for ”100s and 1000s”, fordi der altid er
så mange af dem, at de ikke er til at tælle.
FUN FACT: I Belgien og Holland kalder man sommetider chokoladekrymmel for muizenstrontjes, muselort, fordi… ja, fordi!
Mere fra samme magasin:
Små prikker stort wow!
En historie om krymmel
Tekst af Lise Lotz. Foto af Chris Tonnesen.
”Lille krumme”. Kan det blive meget mere ydmygt? ”Unicorn Party Sprinkles”. Kan det blive meget mere fantastisk? Krymmel går til yderligheder. Krymmel har fået lidt af en renæssance i de senere år. Den populære brug af de små prikker af kulørt sukker tangerer muligvis bad taste, men hvad gør det, når man bliver barnligt lykkelig i øjnene af at se på krymmel?
DRYS ER GODT FOR ØJNENE
Når vi spiser, vurderer vi ikke kun madens smag og duft. Udseende tæller også, og smuk mad er bare en sikker kilde til livsglæde. Derfor har det alle dage været vigtigt – hvis man altså er privilegeret nok til at have overskud til den slags – at mad tager sig godt ud.
Historiens kager og desserter har altid været en glæde for synssan- sen. Man har i historiens løb ligefrem talt om ”skueretter” og “skue- stykker” både i det salte og det søde køkken, der KUN var beregnet til øjnene, og som altså ikke skulle spises. Somme tider kan man få tanken, at krymmel også er en slags “skue-tilbehør”, for de er dybest set ikke nogen stor kulinarisk oplevelse. Den store smagsoplevelse kommer fra det, som krymmelen er drysset på.
Krymmel er helt basalt små sukker-”prikker” i mere eller mindre fantasifulde farver og former, der især bruges til at drysse på kager og andre søde sager for at gøre dem ekstra skønne at se på. Kun i særlige tilfælde har de en egentlig smag. Den lille prik er dog ikke altid en kugleformet prik; den kan også være formet som en lille streg – og moderne krymmel findes såmænd også i mange andre former og størrelser. Pointen er, at krymmel er småt og man kan drysse med det.
SUKKERPRIKKER UDEN LIGE
Nonpareils er formodentlig den oprindelige ”krymmel”, og betegner de klassiske små kugleformede prikker i en eller mange farver.
De blev formentlig opfundet i slutningen af 1700-tallet, og en af de ældste omtaler på skrift findes i en amerikansk kogebog fra 1828: en ”Queen Cake”, som nok var en bryllupskage, skulle ifølge opskriften dækkes med hvid glasur og pyntes med røde og grønne nonpareils – eller farvet ”sugar sand”. Man må formode, at de omtalte nonpareils var velkendte blandt bogens læsere, eller at de kunne købes af en sukkerspecialist, for der er ingen forklaring hverken til betydningen af ordet eller til, hvordan man evt. kunne fremstille dem selv.
ALDRIG MATCHES – OG ENDNU MINDRE OVERGÅS
Verdens første maskinfremstillede krymmel blev sandsynligvis produceret i Holland. I 1700-tallet dominerede Holland fuldstændig verdenshandelen med kakaobønner, og Amsterdam var verdens vigtigste havn for bønnerne, der kom langvejs fra. Midt i 1800-tallet lå der en del vindmølledrevne kakao- og chokoladefabrikker nord for Amsterdam langs med floden Zaan. Chokoladefabrikanten Dirk Schoute ejede møllen De Zaanstroom, og han var en af pioneerne
på området. Dirk Schoute og hans efterfølgere udviklede løbende deres produktion og udbud af varer, og tidligt i 1900-tallet markedsførte man produktet hagelslag, haglvejr, en slags chokola- dedrys, og det blev en rigtig storsællert.
I begyndelsen var firmaet alene om at producere og sælge det nye kvalitetsprodukt, og firmaet opnåede status af det, der svarer til konge-
lig hofleverandør. Men der kom naturligvis smarte konkurrenter på banen inden længe.
I en periode blev de originale produkter fra Zaanstroom-møllen markedsført med ordene: ”De Zaanstroom kan aldrig matches – og endnu mindre overgås.” Desværre blev fabrikken ramt af en voldsom brand i 1930, og selvom den blev genopbygget, kom den aldrig til at blomstre igen som tidligere. Det blev en anden chokola- devirksomhed, der førte de smagfulde chokola- dehagl videre frem.
Gerard de Vries var en del af det hollandske familiefirma Venz. Firmaets oprindelige for- retning bestod i engroshandel med chokolade og konfekture. Midt i 1930’erne fik ”Hr. Ger”, som han blev kaldt, ideen til at føje fabrikation af krymmelagtige produkter til virksomhedens aktiviteter.
Den første venz-vare i den retning var en lille dragé med et anisfrø indeni. (I Danmark kan man møde den slags søde prikker som en mundfriskende (og fordøjelsesstimulerende!) afslutning på et måltid på fx en indisk eller pakistansk restaurant, men det er en anden historie.) De lakridssmagende sukkerperler blev kaldt hagelslag, og formodentlig var navnet ”inspireret” af Zaanstroom. Anis-kuglerne solgte godt. Få år senere sendte Venz et nyt produkt ud på det hollandske marked: chokolade-hagelslag, som var ”rigtig” krymmel – altså små tynde chokoladepinde – og de var lavet af sukker og ægte chokolade.
HOLLANDSKE CHOKOLADEHAGL
Chokolade-hagelslag blev superpopulære i løbet af kort tid og udkonkurrerede anisdrageerne fuldstændig. Når man i dag taler om hagelslag i Holland, er der ingen der tænker på anis.
Virksomheden Venz lever stadig i bedste velgående, og Venz baserer det meste af deres produktion på forskellige typer af hagelslag,
ikke kun i chokoladevarianten men i et hav af forskellige udgaver. Hagelslag er nu et nærmest ikonisk hollandsk produkt, der er elsket af de allerfleste hollændere. I hollandske supermarkeder kan man finde mange hyldemeter med hagelslag i alle regnbuens farver fra et utal af producenter.
FUN FACT: Hollændere spiser ikke primært hagelslag på is og kage. Hagelslag fungerer på de kanter især som pålæg, der drysses på hvidt brød med tandsmør i rigelige mænder! Gerne til morgenmad! I gennemsnit spiser hver hollænder – fra spædbarn til olding – ca. et kilo hagelslag om året!
KRYMMELMADDER
Hvis du har overnattet på et hollandsk hotel og undrer dig over, at der er små æsker med krymmel på morgenbuffet’en, så er det altså ikke fordi man forestiller sig, at gæsterne vil pynte cupcakes i løbet af dagen; hagelslag hører bare med til et veldækket morgenbord. Denne type af krymmel-madder også populære i Australien og på New Zealand. Her har de fået det poetiske navn fairy-bread, og fe- brødet serveres her især til børnefødselsdage.
BORN IN THE USA
En anden tidlig krymmelproducent, som har været medvirkende
til at holde glæden ved krymmel levende helt frem til i dag, var Samuel Born, en driftig forretningsmand, der indvandrede til USA fra Rusland omkring 1910. Hans karriere i Amerika begyndte relativt ydmygt med en is- og slikforretning i Brooklyn, New York, men Sam havde teknologisk snilde – foruden en vis marketing- og forretningssans. Han gjorde fx sine kunder opmærksomme på sine friske varer ved at udstille dem i vinduet i forretningen under et skilt med ordspillet ”Just Born”: nyfødt/bare Born. Det skulle senere blive virksomhedens navn.
FUN FACT: På Museum of Icecream i New York spiller krymmel en central rolle, og midt i museet findes en ”sprinkle-pool”, der er fyldt med krymmel, som dog ikke er ægte. Når verden ikke er plaget af Corona, kan man tage meget fotogene bade i poolen.
Den idérige Sam Born inddrog to svogre i virksomhedens ledelse, så han kunne koncentrere sig om udviklingsarbejdet. Sam Born opfandt maskiner, som gjorde det muligt at producere konfekture- produkter hurtigere og i større mængder, og han opfandt i begyndel- sen af 1930’erne en chokoladekrymmelmaskine, som har gjort ham nærmest udødelig. Krymmelen fra ”Just Born” blev først solgt som ”Chocolate Grains”, men de blev for alvor kendte, da de skiftede til det sjovere navn ”Jimmies”. I visse dele af USA er jimmies i dag et mere almindeligt brugt navn for is-krymmel end det ellers udbredte ”sprinkles”.
FUN (?!) FACT: Der er opstået en vis kontrovers omkring brugen af navnet ”jimmies” for chokoladekrymmel. Betegnelsen bruges især i det nordøstlige USA, og nogen mener at kunne konstatere, at navnet har racistiske undertoner. De har nemlig fået den tanke, at chokolade-krymmelen har fået sit navn på grund af sin brune farve og således på hadefuld og nedladende måde bliver forbundet med Jim/Jimmy Crow.
Jim Crow er navnet på en grum teater-udgave af den sorte ameri- kaner fra begyndelsen af 1800-tallet. Han blev fremstillet på scenen som latterlig, dum, fræk og doven af hvide mennesker med ansig-
terne malet sorte. Firmaet ”Just Born”, der først brugte betegnelsen ”jimmies”, holder fast i, at det herlige chokoladedrys fik sit navn efter en medarbejder ved navn Jim Bartholomew, der trofast betjente krymmel- maskinen på fabrikken.
KRYMMEL, KRYMMEL, KRYMMEL I 2021
Produktionen af krymmel har naturligvis udviklet sig siden Gerard de Vries og Samuel Born fandt på at lave chokoladekrymmel forskellige steder i verden for snart 100 år siden. Teknologien og ingredienserne har udviklet sig, og i dag kan man få krymmel
– bredt forstået som små pyntelige sukker- ting, der kan drysses på is, kager og andre lækkerier – i så mange former og farver, at selv en enhjørning kunne blive lidt stresset i forsøget på at få overblik over dem alle sammen.
Krymmel er i dag stadig nonpareils og standard-krymmel. De kan fås i nye, fanta- stiske farver, herunder både pastel, neon og metallic, men krymmel er også meget andet og mere: farvet krystalsukker med og uden guld- eller sølvskin, glitrende dragéer både bløde og hårde, bittesmå flade ”confetti candy”-figurer formet som lyserøde hjerter, grønne juletræer, sorte katte eller hvad man nu end kan forestille sig ville se smukt ud på toppen af en cupcake. Det er også muligt at købe særligt eventyrlige krymmelblan- dinger med navne som ”Sweet Heaven”, ”Unicorn Party” eller ”Mermaid Princess”. Det er som om alt det bedste i verden koncentreres i de små sukkerprikker. Dem kan man så drysse ud over sine kager og sit liv og – i hvert fald for en stund – blive totalt lykkelig i øjnene. WOW!
OM LISE LOTZ
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.
FUN FACT: Det danske ord ”krymmel” kommer fra tysk og betyder ”lille krumme”.
FUN FACT: Ordet ”sprinkles” kommer af det engelske verbum ”to sprinkle”, at drysse og
”sprinkles” betyder derfor ”det, der kan drysses ud over noget andet”.
FUN FACT: Betegnelsen ”nonpareils” kommer af fransk og betyder ”uden lige”.
FUN FACT: I visse dele af verden kaldes nonpareils for ”100s and 1000s”, fordi der altid er
så mange af dem, at de ikke er til at tælle.
FUN FACT: I Belgien og Holland kalder man sommetider chokoladekrymmel for muizenstrontjes, muselort, fordi… ja, fordi!
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Cathrine Østerberg
Cathrine er ismager, isekspert, isteknolog, madiværk- sætter og indehaver af isbutiker i eget navn i både Danmark og Vietnam og hun deler sine bedste boganbefalinger samt en opskrift fra hendes egen isbog.
Gateau Nymphéas
Louises vinderkage er en rigtig forårskage i både farvetoner og smag. Hun har fortolket temaet “prikket” ved at udstyre kagen med prikker både indvendigt i form af mousse og udvendigt i form af chokoladecirkler i forskellige faver. De delikate chokoladecirkler gav også inspiration til kagens navn, da de ligner fine åkander. Kagen smager af hindbær, rabarber, karamel, pistacie og hvid chokolade og imponerede dommerpanelet nok til at lande på en 1. plads ved årets Læserudfordring. Smagene er lige efter Louises hjerte og er præcis de smage hun elsker og det samme gælder kagens sarte pastelfarver.
Lækkeriers læserudfordring 2021
Forår, lethed og klassiske smage dominerede feltet, da de 10 deltagerkager blev serveret til Lækkeriers Læserudfordring 2021. Samtidig blev årets tema “prikket” tolket i uventede retninger. Alt i alt en dag fuld af håb og fællesskab, som lovede godt for genåbningen af den søde madscene.
Flapjacks
Et levn fra mine mange år som Londoner er min hengivenhed over for earl grey-te og flapjacks. Der er noget ved kombinationen af havregryn og sukker, som rammer plet inde i mig, og derfor er denne engelske klassiker en favorit-kompagnon til min eftermiddagste.
Saftig citronkage med ribs
Denne kage fik tilnavnet Den grimme Ælling, da den var med til Apollo Bars charity bake sale sidste efterår. Den stod omgivet af de smukkeste kager fra dygtige konditorer og bagere fra hele København. Den var pyntet med smukke urter, som lagde sig ned og døde på 5 minutter i det dejligt, varme vejr, og den var uden tvivl den grimmeste kage på dagen.
Små solbær-brownies
Mørk og fudgy brownie overfaldet af solbærkompot, solbærmousse og solbærskum. En legesyg sag med fuld smæk på smagen. Kagens prikkede, buttede skumkjole er inspireret af et kagekunstværk fra Årets Kage 2016, som jeg var ganske begejstret for. Kagen var lavet af Karstin Magnussen, som var konditorelev hos La Glace. Den er så skæg at lave. Både dyppet i marengs og stænkene med kakaosmør efterfølgende. Men lov mig at pakke dit køkken godt ind i film, inden du slipper din indre kunstner løs. Det farvede kakaosmør sviner langt mere, end du tror.
Rabarber petit fours
Yndige, sart lyserøde rabarber-petits fours, der overrasker med deres dejlige syre og fnuglette fornemmelse i munden. Under de legesyge prikker gemmer sig blid og blød rabarbermousse, ekstrasyrlig rabarberkompot, saftig mazarin og en tynd, smørsprød mørdejsbund.
Cheesecake med passionsfrugt
Jeg er – hånden på hjertet – ikke særligt pjattet med cheesecake. Det bliver hurtigt en lidt for tung og ensformig fornøjelse. Denne her er dog alt andet. Den er blød og let og smelter blidt på tungen. Den er dejligt sur, tilpas salt og fuldendt af et gult, gennemhullet chokoladebånd, der emmer af ynde – og af ost.
Cruella-tærte
Som barn elskede Marie Havnø Frank Cruella de Vil. Hun synes, at hun var den fedeste skurkekarakter nogensinde. Den- gang klædte hun sig ud som Cruella til fastelavn, og nu er det hendes tærte, som er klædt ud som Cruella.
Lækkeriers bedste vaniljeis
Vinderisen er en creme anglaise-baseret is. Det betyder, at den laves af en opvarmet, legeret æggecreme – en simpel, tynd kagecreme.
Det er vigtigt at kontrollere temperaturen undervejs, så cremen ikke skiller. Den må maximalt blive 85 C varm og konstant omrøring er vigtig, for at opnå en ensartet temperatur i hele massen. Herefter afkøles den og ”modnes” på køl i 12-24 timer, så smagen kan udvikle sig, mens konsistensen også forbedres og cremen tykner en anelse mere.
Jagten på verdens bedste vaniljeis
Favoritten over alle favoritter i isdisken – vaniljeis. Blød og omfavnende, det er din søde ven der altid er der for dig uden de vilde overraskelser. Vaniljeis virker ALTID, både i en isvaffel, på isdesserten og direkte fra bøtten til sofahygge. Og dem der synes at vaniljeis er kedeligt, har åbenbart ikke smagt en god vaniljeis. mere bestemt brød bagt på stegepanden.
Vaniljeforkælet koldskålskage
Hvid som sneen og sød som sommeren. En vidunderlig kold- skålskage med vanilje og citron i alle fire lag. Kagen er knasende, sprød, cremet og blød – og smager fantastisk, præcis som den er. Men lidt søde, danske jordbær on the side er nu heller ikke dumt.
Nørdens guide til is: Iskolde krystaller
Det er ingen hemmelighed at god is er lidt af en videnskab, men med lidt køkkenvidenskabelig indsigt og et par fifs, så kan du sagtens lave is hjemme i dit eget køkken, som er langt bedre end supermarkedernes.
Brændte prikker på dine brød
Brændt brød leder nok mest tankerne hen på aftener om bålet med forkullet snobrød. Men der findes faktisk et hav af forskellige brød bagt over ”åben ild”, eller i hvert fald åben varme, som får smukke og velsmagende brændte prikker.
Vi dykker ned i magien ved bagning over direkte varme, nærmere bestemt brød bagt på stegepanden.
Engelske muffins
Weekendmorgener er som skabt til langsom morgenmad med retter i den mere tidskrævende ende.
Naanbrød
Jeg har en tilståelse: nogle gange laver jeg indisk mad bare for at have en undskyldning for også at lave en ordentlig omgang luftigt, lunt og smørpenslet naan til at guffe løs af. Den let brændte smag i de mørke pletter fra pandestegningen og den fede, skarpe hvidløgsduft gør naan til en crowdpleaser af dimensioner.
Kunsten at dække et bord
De dygtige folk bag A Table Story inspirerer her til et glædeligt og farvestrålende festbord perfekt til de lyse sommeraftener.
Sesam-cookies
Hvide sesam, sorte sesam og tahin i én lille fremragende cookie. Jeg elsker sesam. Og særligt elsker jeg sesam i søde sager. Jeg tror det stammer fra min barndoms “slik” i kollektivet, som allerhøjst svingede sig op på en sesam-bar. Kan I hu- ske dem? Det var sesam i lys karamel, som knasede dejligt og smagte af sesam og salt.
Funfetti-cookies
Disse cookies burde måske høre hjemme i kategorien “Bag med børn”, for hvilken cookie ville passe bedre ind blandt enhjørninge-kager og regnbue-temaer? Ikke desto mindre er de havnet her midt i den alvorlige bagesektion, for vores helt uvidenskabelige research har vist os, at de fleste mennesker bliver glade i låget af at se på krymmelkager, og ikke mindst af at spise dem – uanset alder.
Små prikker stort wow!
”Lille krumme”. Kan det blive meget mere ydmygt? ”Unicorn Party Sprinkles”. Kan det blive meget mere fantastisk? Krymmel går til yderligheder. Krymmel har fået lidt af en renæssance i de senere år. Den populære brug af de små prikker af kulørt sukker tangerer muligvis bad taste, men hvad gør det, når man bliver barnligt lykkelig i øjnene af at se på krymmel?
Cathrine Østerberg
Cathrine er ismager, isekspert, isteknolog, madiværk- sætter og indehaver af isbutiker i eget navn i både Danmark og Vietnam og hun deler sine bedste boganbefalinger samt en opskrift fra hendes egen isbog.
Gateau Nymphéas
Louises vinderkage er en rigtig forårskage i både farvetoner og smag. Hun har fortolket temaet “prikket” ved at udstyre kagen med prikker både indvendigt i form af mousse og udvendigt i form af chokoladecirkler i forskellige faver. De delikate chokoladecirkler gav også inspiration til kagens navn, da de ligner fine åkander. Kagen smager af hindbær, rabarber, karamel, pistacie og hvid chokolade og imponerede dommerpanelet nok til at lande på en 1. plads ved årets Læserudfordring. Smagene er lige efter Louises hjerte og er præcis de smage hun elsker og det samme gælder kagens sarte pastelfarver.
Lækkeriers læserudfordring 2021
Forår, lethed og klassiske smage dominerede feltet, da de 10 deltagerkager blev serveret til Lækkeriers Læserudfordring 2021. Samtidig blev årets tema “prikket” tolket i uventede retninger. Alt i alt en dag fuld af håb og fællesskab, som lovede godt for genåbningen af den søde madscene.
Flapjacks
Et levn fra mine mange år som Londoner er min hengivenhed over for earl grey-te og flapjacks. Der er noget ved kombinationen af havregryn og sukker, som rammer plet inde i mig, og derfor er denne engelske klassiker en favorit-kompagnon til min eftermiddagste.
Saftig citronkage med ribs
Denne kage fik tilnavnet Den grimme Ælling, da den var med til Apollo Bars charity bake sale sidste efterår. Den stod omgivet af de smukkeste kager fra dygtige konditorer og bagere fra hele København. Den var pyntet med smukke urter, som lagde sig ned og døde på 5 minutter i det dejligt, varme vejr, og den var uden tvivl den grimmeste kage på dagen.
Små solbær-brownies
Mørk og fudgy brownie overfaldet af solbærkompot, solbærmousse og solbærskum. En legesyg sag med fuld smæk på smagen. Kagens prikkede, buttede skumkjole er inspireret af et kagekunstværk fra Årets Kage 2016, som jeg var ganske begejstret for. Kagen var lavet af Karstin Magnussen, som var konditorelev hos La Glace. Den er så skæg at lave. Både dyppet i marengs og stænkene med kakaosmør efterfølgende. Men lov mig at pakke dit køkken godt ind i film, inden du slipper din indre kunstner løs. Det farvede kakaosmør sviner langt mere, end du tror.
Rabarber petit fours
Yndige, sart lyserøde rabarber-petits fours, der overrasker med deres dejlige syre og fnuglette fornemmelse i munden. Under de legesyge prikker gemmer sig blid og blød rabarbermousse, ekstrasyrlig rabarberkompot, saftig mazarin og en tynd, smørsprød mørdejsbund.
Cheesecake med passionsfrugt
Jeg er – hånden på hjertet – ikke særligt pjattet med cheesecake. Det bliver hurtigt en lidt for tung og ensformig fornøjelse. Denne her er dog alt andet. Den er blød og let og smelter blidt på tungen. Den er dejligt sur, tilpas salt og fuldendt af et gult, gennemhullet chokoladebånd, der emmer af ynde – og af ost.
Cruella-tærte
Som barn elskede Marie Havnø Frank Cruella de Vil. Hun synes, at hun var den fedeste skurkekarakter nogensinde. Den- gang klædte hun sig ud som Cruella til fastelavn, og nu er det hendes tærte, som er klædt ud som Cruella.
Lækkeriers bedste vaniljeis
Vinderisen er en creme anglaise-baseret is. Det betyder, at den laves af en opvarmet, legeret æggecreme – en simpel, tynd kagecreme.
Det er vigtigt at kontrollere temperaturen undervejs, så cremen ikke skiller. Den må maximalt blive 85 C varm og konstant omrøring er vigtig, for at opnå en ensartet temperatur i hele massen. Herefter afkøles den og ”modnes” på køl i 12-24 timer, så smagen kan udvikle sig, mens konsistensen også forbedres og cremen tykner en anelse mere.
Jagten på verdens bedste vaniljeis
Favoritten over alle favoritter i isdisken – vaniljeis. Blød og omfavnende, det er din søde ven der altid er der for dig uden de vilde overraskelser. Vaniljeis virker ALTID, både i en isvaffel, på isdesserten og direkte fra bøtten til sofahygge. Og dem der synes at vaniljeis er kedeligt, har åbenbart ikke smagt en god vaniljeis. mere bestemt brød bagt på stegepanden.
Vaniljeforkælet koldskålskage
Hvid som sneen og sød som sommeren. En vidunderlig kold- skålskage med vanilje og citron i alle fire lag. Kagen er knasende, sprød, cremet og blød – og smager fantastisk, præcis som den er. Men lidt søde, danske jordbær on the side er nu heller ikke dumt.
Nørdens guide til is: Iskolde krystaller
Det er ingen hemmelighed at god is er lidt af en videnskab, men med lidt køkkenvidenskabelig indsigt og et par fifs, så kan du sagtens lave is hjemme i dit eget køkken, som er langt bedre end supermarkedernes.
Brændte prikker på dine brød
Brændt brød leder nok mest tankerne hen på aftener om bålet med forkullet snobrød. Men der findes faktisk et hav af forskellige brød bagt over ”åben ild”, eller i hvert fald åben varme, som får smukke og velsmagende brændte prikker.
Vi dykker ned i magien ved bagning over direkte varme, nærmere bestemt brød bagt på stegepanden.
Engelske muffins
Weekendmorgener er som skabt til langsom morgenmad med retter i den mere tidskrævende ende.
Naanbrød
Jeg har en tilståelse: nogle gange laver jeg indisk mad bare for at have en undskyldning for også at lave en ordentlig omgang luftigt, lunt og smørpenslet naan til at guffe løs af. Den let brændte smag i de mørke pletter fra pandestegningen og den fede, skarpe hvidløgsduft gør naan til en crowdpleaser af dimensioner.
Kunsten at dække et bord
De dygtige folk bag A Table Story inspirerer her til et glædeligt og farvestrålende festbord perfekt til de lyse sommeraftener.
Sesam-cookies
Hvide sesam, sorte sesam og tahin i én lille fremragende cookie. Jeg elsker sesam. Og særligt elsker jeg sesam i søde sager. Jeg tror det stammer fra min barndoms “slik” i kollektivet, som allerhøjst svingede sig op på en sesam-bar. Kan I hu- ske dem? Det var sesam i lys karamel, som knasede dejligt og smagte af sesam og salt.
Funfetti-cookies
Disse cookies burde måske høre hjemme i kategorien “Bag med børn”, for hvilken cookie ville passe bedre ind blandt enhjørninge-kager og regnbue-temaer? Ikke desto mindre er de havnet her midt i den alvorlige bagesektion, for vores helt uvidenskabelige research har vist os, at de fleste mennesker bliver glade i låget af at se på krymmelkager, og ikke mindst af at spise dem – uanset alder.
Små prikker stort wow!
”Lille krumme”. Kan det blive meget mere ydmygt? ”Unicorn Party Sprinkles”. Kan det blive meget mere fantastisk? Krymmel går til yderligheder. Krymmel har fået lidt af en renæssance i de senere år. Den populære brug af de små prikker af kulørt sukker tangerer muligvis bad taste, men hvad gør det, når man bliver barnligt lykkelig i øjnene af at se på krymmel?