Rend mig i (jule) traditionerne
Hvad er det med os danskere og vores risalamande? Teolog og kageblogger Lise Lotz undersøger sagen.
Af Lise Lotz
De fine juleengle, der kun kommer frem til jul, står som de skal midt på bordet og forsikrer os alle om, at nu er det endelig NU. Bedstemor har placeret det kæmpestore fad med risengrød midt på bordet. Der står kanelsukker på bordet og hvidtøl. Vi er alle sammen helt stille. I den lille fine keramikskål med grøn kant ligger én smuttet mandel. I alles tavse påsyn vender bedstemor bunden i vejret på skålen, så mandlen dumper ned i grøden. Højtideligt rører hun med sin store slev, så mandlen forsvinder, og ingen længere kan vide, hvor den er. Grøden fordeles retfærdigt, og julemiddagen og kampen om mandelgaven begynder. Alting går rigtigt til. Same procedure as last year. Same procedure as every year.
Og så alligevel ikke. Traditioner forandrer sig. Langsomt.
Mange af vores spisetraditioner har i sagens natur mange år på bagen, og de har rødder tilbage til tider, hvor vi som befolkning betragtet var meget mindre velhavende, end vi er i dag. En stor del af befolkningen levede på landet, og nose-to-tail, gør-det-selv og udstrakt brug af lokale og årstidsbestemte råvarer var ikke smart eller ideologisk bestemt, men det var simpelthen en nødvendighed. Hverdagsmaden var ydmyg og ensformig, søde sager var sjældne og årets højtider var punktnedslag, hvor man markerede den tydelige forskel mellem hverdag og fest ved at spise bedre, spise mere og spise mere varieret end alle de andre dage i året.
Forberedelserne til julemiddagen og de gode måltider i juledagene var derfor et kæmpeprojekt, der krævede planlægning og mange timer i køkkenet. Og man tyvstartede vel at mærke ikke allerede første søndag i advent. Adventstiden var faktisk en fasteperiode, hvor man spiste endnu mere ydmygt end resten af året, og når så selve juleaften oprandt, var kontrasten enorm. Ingen kunne være i tvivl om, at julen var en helt særlig tid. Fejringen af jesusbarnets fødsel ind i den lille, hellige familie blev til en fest, der bragte glæde, lys og overflod ind i alle familier, og den dag i dag er julen familiefesten over dem alle.
I en fortid, hvor søde sager ikke var almindelige hverken til hverdag eller i form af et ugentligt orgie i fredagsslik, så havde de søde lækkerier en så meget desto mere markant og betydningsfuld rolle,
når der endelig skulle holdes fest. Søde sager, desserter og bagværk er den dag i dag ofte de mest hårdnakkede markører af specielle mærkedage.
Juleaften spiser op mod 90 % af danskerne risalamande til dessert. Det er mange. Risalamanden er en videreudvikling af den gamle ”fine” julegrød, der blev serveret før sulemaden for at stille den værste grovsult: Grød kogt på sødmælk (ikke alle havde råd til de eksotiske ris), kostbar kanel, godt med fint, hvidt sukkerdrys og en lækker smørklat. Risalamanden er – trods sit fine franske navn – en pæredansk opfindelse fra slutningen af 1800-tallet, og den er givetvis er udviklet i det bedre borgerskab, som havde adgang til mandler og masser af fløde. Der går en historie om, at risalamanden er opfundet på Hotel d’Angleterre en sen nat, hvor en adelig gæst ønskede en dessert, og der ikke var andet end en kold klat risengrød til rådighed. En snarrådig og kreativ kok opgraderede risengrøden med mandler, flødeskum og vanille og pyntede med kirsebær og en klassiker var født. Måske.
En anden baggrundshistorie om risalamanden går på, at den først fik sin store udbredelse efter 2. verdenskrig som en slags spareudgave af risengrøden, og den blev promoveret i mange dameblade: Ved
at iblande store mængder – lokalproduceret – fløde til den gode risengrød, kunne man spare på de dyre, importerede ris. Mængden af mandler kunne begrænses eller helt udelades, og i stedet for en hel mandel, kunne man komme en tørret bønne eller en knap i desserten.
I et land, hvor mange traditioner har det svært, hvor vi priser vores frihed og hvor vi vælger relativt kritisk og velovervejet på tilværelsens mange hylder, er det tankevækkende, at der er noget, som vi holder fast i; noget som nærmest slet ikke er til diskussion. Vi kan diskutere, om vi skal have and eller flæskesteg, hvide eller brune kartofler, men det kræver en mælkeallergi, en seriøst traumatiserende oplevelse med ris eller et tredje skudsikkert argument, hvis der skal serveres en alternativ dessert den 24. december.
Og tak for det. Tanken om, at næsten alle danskere – ung som gammel, rig som fattig, jyde som københavner – på samme dag på næsten samme tidspunkt sidder i sterinlysets skær og spiser den samme dessert, er på en måde mindblowing. Ja, vi begrænser vores frihed ved at droppe alle tanker om at vælge noget andet, men vi får til gengæld sat point ind på sammenhængskontoen.
Jeg troede i mange år, at den eneste rigtige måde at fejre jul på, var ved at spise risengrød før andestegen, men nu spiser jeg også risalamande ligesom ni ud af ti danskere gør det juleaften. Traditionen har ændret sig en smule. Og jeg elsker faktisk at lege med risalamanden: At lave en kardemomme-citron-krydret udgave med fx mango- eller passionsfrugtsauce, at bage en risengrødkage med kirsebærsauce eller at lave en hjemmelavet is med risalamandens grundelementer. Men jeg kunne ikke drømme om at servere eksperimenterne juleaften. Rør blot ikke ved min gamle jul!
OM LISE LOTZ
LISE ER TEOLOG OG DRIVER EN KAGEBLOGGEN OG FOREDRAGSFORRETNINGEN KAGEKAGEKAGE.DK. HUN ER FORFATTER TIL KOGEBØGERNE ‘KAGER UDEN MEL’ OG ‘HONNINGKAGER – IKKE KUN TIL JUL’, BEGGE UDGIVET PÅ FORLAGET VINGEFANG
Rend mig i (jule) traditionerne
Hvad er det med os danskere og vores risalamande? Teolog og kageblogger Lise Lotz undersøger sagen.
Af Lise Lotz
De fine juleengle, der kun kommer frem til jul, står som de skal midt på bordet og forsikrer os alle om, at nu er det endelig NU. Bedstemor har placeret det kæmpestore fad med risengrød midt på bordet. Der står kanelsukker på bordet og hvidtøl. Vi er alle sammen helt stille. I den lille fine keramikskål med grøn kant ligger én smuttet mandel. I alles tavse påsyn vender bedstemor bunden i vejret på skålen, så mandlen dumper ned i grøden. Højtideligt rører hun med sin store slev, så mandlen forsvinder, og ingen længere kan vide, hvor den er. Grøden fordeles retfærdigt, og julemiddagen og kampen om mandelgaven begynder. Alting går rigtigt til. Same procedure as last year. Same procedure as every year.
Og så alligevel ikke. Traditioner forandrer sig. Langsomt.
Mange af vores spisetraditioner har i sagens natur mange år på bagen, og de har rødder tilbage til tider, hvor vi som befolkning betragtet var meget mindre velhavende, end vi er i dag. En stor del af befolkningen levede på landet, og nose-to-tail, gør-det-selv og udstrakt brug af lokale og årstidsbestemte råvarer var ikke smart eller ideologisk bestemt, men det var simpelthen en nødvendighed. Hverdagsmaden var ydmyg og ensformig, søde sager var sjældne og årets højtider var punktnedslag, hvor man markerede den tydelige forskel mellem hverdag og fest ved at spise bedre, spise mere og spise mere varieret end alle de andre dage i året.
Forberedelserne til julemiddagen og de gode måltider i juledagene var derfor et kæmpeprojekt, der krævede planlægning og mange timer i køkkenet. Og man tyvstartede vel at mærke ikke allerede første søndag i advent. Adventstiden var faktisk en fasteperiode, hvor man spiste endnu mere ydmygt end resten af året, og når så selve juleaften oprandt, var kontrasten enorm. Ingen kunne være i tvivl om, at julen var en helt særlig tid. Fejringen af jesusbarnets fødsel ind i den lille, hellige familie blev til en fest, der bragte glæde, lys og overflod ind i alle familier, og den dag i dag er julen familiefesten over dem alle.
I en fortid, hvor søde sager ikke var almindelige hverken til hverdag eller i form af et ugentligt orgie i fredagsslik, så havde de søde lækkerier en så meget desto mere markant og betydningsfuld rolle,
når der endelig skulle holdes fest. Søde sager, desserter og bagværk er den dag i dag ofte de mest hårdnakkede markører af specielle mærkedage.
Juleaften spiser op mod 90 % af danskerne risalamande til dessert. Det er mange. Risalamanden er en videreudvikling af den gamle ”fine” julegrød, der blev serveret før sulemaden for at stille den værste grovsult: Grød kogt på sødmælk (ikke alle havde råd til de eksotiske ris), kostbar kanel, godt med fint, hvidt sukkerdrys og en lækker smørklat. Risalamanden er – trods sit fine franske navn – en pæredansk opfindelse fra slutningen af 1800-tallet, og den er givetvis er udviklet i det bedre borgerskab, som havde adgang til mandler og masser af fløde. Der går en historie om, at risalamanden er opfundet på Hotel d’Angleterre en sen nat, hvor en adelig gæst ønskede en dessert, og der ikke var andet end en kold klat risengrød til rådighed. En snarrådig og kreativ kok opgraderede risengrøden med mandler, flødeskum og vanille og pyntede med kirsebær og en klassiker var født. Måske.
En anden baggrundshistorie om risalamanden går på, at den først fik sin store udbredelse efter 2. verdenskrig som en slags spareudgave af risengrøden, og den blev promoveret i mange dameblade: Ved
at iblande store mængder – lokalproduceret – fløde til den gode risengrød, kunne man spare på de dyre, importerede ris. Mængden af mandler kunne begrænses eller helt udelades, og i stedet for en hel mandel, kunne man komme en tørret bønne eller en knap i desserten.
I et land, hvor mange traditioner har det svært, hvor vi priser vores frihed og hvor vi vælger relativt kritisk og velovervejet på tilværelsens mange hylder, er det tankevækkende, at der er noget, som vi holder fast i; noget som nærmest slet ikke er til diskussion. Vi kan diskutere, om vi skal have and eller flæskesteg, hvide eller brune kartofler, men det kræver en mælkeallergi, en seriøst traumatiserende oplevelse med ris eller et tredje skudsikkert argument, hvis der skal serveres en alternativ dessert den 24. december.
Og tak for det. Tanken om, at næsten alle danskere – ung som gammel, rig som fattig, jyde som københavner – på samme dag på næsten samme tidspunkt sidder i sterinlysets skær og spiser den samme dessert, er på en måde mindblowing. Ja, vi begrænser vores frihed ved at droppe alle tanker om at vælge noget andet, men vi får til gengæld sat point ind på sammenhængskontoen.
Jeg troede i mange år, at den eneste rigtige måde at fejre jul på, var ved at spise risengrød før andestegen, men nu spiser jeg også risalamande ligesom ni ud af ti danskere gør det juleaften. Traditionen har ændret sig en smule. Og jeg elsker faktisk at lege med risalamanden: At lave en kardemomme-citron-krydret udgave med fx mango- eller passionsfrugtsauce, at bage en risengrødkage med kirsebærsauce eller at lave en hjemmelavet is med risalamandens grundelementer. Men jeg kunne ikke drømme om at servere eksperimenterne juleaften. Rør blot ikke ved min gamle jul!
OM LISE LOTZ
LISE ER TEOLOG OG DRIVER EN KAGEBLOGGEN OG FOREDRAGSFORRETNINGEN KAGEKAGEKAGE.DK. HUN ER FORFATTER TIL KOGEBØGERNE ‘KAGER UDEN MEL’ OG ‘HONNINGKAGER – IKKE KUN TIL JUL’, BEGGE UDGIVET PÅ FORLAGET VINGEFANG
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.
Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?
Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
En kage til alle (høj-)tider
Æbleskiver til Sankt Hans? Varme hveder til nytår? Hjemmekogte klejner til en rund forårsfødselsdag? Nej, vel?! Det er ikke helt tilfældigt, hvilke kager vi spiser til forskellige lejligheder – og det handler ikke kun om, hvilke råvarer, der er i sæson lige nu på forskellige tidspunkter i 2020 men også om, hvordan årets gang i tidligere tider har haft betydning for, hvad der gav mening og kunne lade sig gøre. I det følgende kigger vi nærmere på kageåret og zoomer ind på nogle af forårets specialiteter.
Det skal du bruge i dine lækkerier netop nu
Vinteren går på hæld og efter en krydret affære udi julebag, så hungrer smagsløgene for alvor efter den forfriskende smag af forår. Men hvad er smagen af forår, og hvilke råvarer peaker netop nu?
Et madhistorisk blik på konservering
Helt uden mikroskoper og forskning har mennesket tidligt forstået de enkleste principper bag konservering af fødevarer. Og vi skal ikke glemme dem nu.
Stop det søde madspild
På Lækkerier-redaktionen får vi alle en særlig tilfredshed ved at tømme en beholder og skrabe den helt ren, uden at en dråbe går til spilde, og vi skraber også altid alle kagerester sammen fra fotooptagelser og tager med hjem til familie og naboer. Men tallene for vores kollektive madspild er nedslående og derfor vil vi gerne inspirere til at mindske det madspild, som opstår i det søde køkken.
Sønderjysk kaffebord
Pomle, Strifftorte, Brødtort, Kys og klap, Knepkager, Gode råd, Vrejn drænge å piche, Bækkenører, Pumpernikkel, Ingenting – og mange, mange flere. Vi skal til sønderjysk kaffebord, og det er der ikke mange moderne kagebuffeter, der kan hamle op med.
Betegnelsen ”kaffebord” snyder (dog) lidt, for kaffen spiller faktisk kun en birolle. Det er en vigtig birolle, bevares, for der skal store mængder stærk kaffe til for at få de mange kager til at glide ned, men en birolle ikke desto mindre. Det er kagerne, der er stjernerne i dén forestilling. Og der er endnu mere betydning gemt i kulisserne.
Småkagernes historie
Vi kender dem så godt, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Småkagerne, som vi får serveret til et kedeligt møde på jobbet, som kommer på kakkelbordet en hverdagsaften, eller som vi bliver budt på til kirkekaffen om søndagen. En pose af de blandede fra Karen Volf eller et endnu mere stilfærdigt mærke. Og ja, småkager er små og næsten af natur ydmyge, men dels er småkager jo meget andet og mere end det, der kommer ud af en pose fra det nærmeste supermarked og dels har småkagerne en lang historie, der fortæller en masse om den tid, som de er blevet til i.
Marcipan
TO INGREDIENSER, TUSIND MULIGHEDER – OG ET UTAL AF HJEMBYER.
Vi kender allesammen marcipan, og de fleste af os elsker den. Men hvor kommer marcipanen mon fra?
Creme leksikon
Vi ELSKER creme, men det er ofte en jungle at finde rundt i de mange varianter, teknikker og ikke mindst finde ud af, hvilken creme, der er bedst til lige netop dén kage eller dessert man står med. Vi har samlet en lille guide til alverdens cremer, så du kan lære dine cremer at kende.
Grønt er ikke kun godt for øjet
De grønne lækkerier er ikke et nyt fænomen; historien viser nemlig, at vi har sat lige så stor pris på de smukke, velduftende urter og nødder før i tiden, som vi gør det i dag. Lise Lotz beretter om tre af slagsen, og gør os klogere på, hvad legenderne, overtroen og healerne har fortalt om kvan, pistacienødder og mynte.
Bryllupskagens historie
Bryllupskagen. Den ultimative festkage. Ja, den mest spektakulære og centrale gastronomiske fest-”ret” af dem alle. Den er så ikonisk, at vi stort set kun behøver at se omridset af kagen, før vi ved, hvad der er tale om. Vi kan knap nok forestille os, at den kan se anderledes ud – eller at den ikke altid har eksisteret. Men bryllupskagen har naturligvis en historie som er både lang, snirklet og slet ikke slut endnu.
Wienerbrødets apostel
Lauritz C. Klitteng, den mest kendte danske bager, som du aldrig har hørt om, var kendt som Læsøbageren, der bragte det danske wienerbrød ud i verden for omkring 100 år siden. Det var ham, der for alvor gjorde, at wienerbrød den dag i dag kendes over hele kloden som ‘Danish pastry’ eller slet og ret ‘Danish’.
Vanilje: Et af verdens dyreste krydderier
Vaniljesukker, vaniljestænger, vaniljeekstrakt, vaniljepasta – kært barn har mange former, og vi kender og elsker alle sammen den eventyrligt dejlige smag, men ved du hvor vaniljen kommer fra? Og kender du den romantiske og dramatiske legende bag det kostbare krydderi?
Sukkerets lange og letbitre historie
Sukker er ikke bare et sødt, hvidt pulver, som kan føre os til en verden af regnbuer, enhjørninger og ren lykke. Historien om sukker er også dyster. Det er den, fordi sukkerproduktion – både dengang og nu – er en voldsom historie om politik, industri, storkapital, afhængighed, sundhed og magt. Og slavehandel. Nogle taler ligefrem om “Big Sugar”, en sukkerbaseret magtstruktur, der producerer, udnytter og manipulerer på verdensmarkedet på samme måde som ”Big Tobacco”, ”Big Pharma” og ”Big Oil” gør det på andre områder.
Et æg er ikke bare et æg
Har du nogensinde tænkt over, om du kan smage forskel på æg?
De bedste æg kommer fra høns, der lever godt og æder masser af græs og grøntsagsrester fra køkkenet, forklarer Johanne Schimming på Hegnsholt, der producerer æg til nogle af de bedste københavnske restauranter. Kom med og se, hvordan æggene bliver til.
Man kan jo ‘ægge hvide’ alt
Mennesker og høns har formodentlig levet sammen i omkring 10.000 år. Den røde junglehøne, som stadig lever vildt i Indien, Kina og andre lande i Asien, blev tæmmet og udviklet til nutidens tamhøns gennem et langt forhold, der til en vis grad var gensidigt. Mange arkæologer mener, at synet af kæmpende haner skabte menneskers første fascination af de fjerede dyr – det var først senere, vi begyndte at værdsætte hønsene for deres fine kød og nærende æg.
Mandler – før nu og altid
Mandlen er et herligt bekendtskab i det søde køkken. Men der er meget mere at sige om den skønne nød, end man måske lige tænker på, mens man hakker sine mandler til en topping på en tosca-kage, rører mandelmel i sin macarondej eller smutter mandler til risalamanden
Vinteren er også lækker
Vi er nu ved at være året rundt med Lækkeriers fokus på årsti- derne. Vi har været omkring de skønne fastelavnsboller, vafler og påskeæg, der pibler ud af de kirkelige højtider, der falder om foråret. Vi har begejstret hyldet sommeren og jordbærret og alle de andre bær og lækkerier, som vokser lige omkring os, når solen står højt på den blå, blå himmel. Vi har set på, hvordan vi kan bruge efteråret til sylte og henkoge de skønne sager, så vi også efterfølgende kan nyde dem og mindes de dejlige dage bag os.
Nu er det vinter. Den lidt mere stille, mørke og eftertænksomme årstid. Der er ingen friske, danske bær i haven eller i butikkerne. Be- tyder det så, at vi ikke skal have kage, før det bliver forår igen? Nej, heldigvis ikke. Der er masser af traditioner, der gør det nemmere for os at klare os igennem mørket, og som byder på gode lækkerier af en lidt anden støbning end forårets og sommerens frugtbaserede bagværk.
Pavlova
Mon ikke vi alle sammen kender pavlovaen? Denne superenkle og superlækre dessert, der består af en luftig marengsbund, et tykt lag flødeskum og masser af frisk frugt, der giver glade farver og frisk smag, på toppen? Kagen er i hvert fald populær både på alverdens kageborde og på Instagram, hvor der er over en million opslag med hashtagget #pavlova. Men kender du historien bag pavlovaen?
Sommerens sødeste bær
Ja, hindbær og stikkelsbær smager dejligt. Man kan lave den skønneste saft af ribs og solbær. Kirsebær er også herlige – fra de gyldne til de sortrøde; fra de syrlige til de sødeste søde. Brombær, blåbær og boysenbær kan bruges. Og der er de eksotiske, de sjældne, de underlige og de halvglemte. Men der er ét bær, der overstråler dem alle i smag, sødme og mængden af minder, der følger med, og som siger sol og sommer så klart, at enhver får fregner på næsen bare ved tanken: jordbærret.
Det store honning-tyveri
Efterspørgslen på honning stiger og stiger. Og det samme gør den globale svindel med honning.
En kage til alle (høj-)tider
Æbleskiver til Sankt Hans? Varme hveder til nytår? Hjemmekogte klejner til en rund forårsfødselsdag? Nej, vel?! Det er ikke helt tilfældigt, hvilke kager vi spiser til forskellige lejligheder – og det handler ikke kun om, hvilke råvarer, der er i sæson lige nu på forskellige tidspunkter i 2020 men også om, hvordan årets gang i tidligere tider har haft betydning for, hvad der gav mening og kunne lade sig gøre. I det følgende kigger vi nærmere på kageåret og zoomer ind på nogle af forårets specialiteter.
Det skal du bruge i dine lækkerier netop nu
Vinteren går på hæld og efter en krydret affære udi julebag, så hungrer smagsløgene for alvor efter den forfriskende smag af forår. Men hvad er smagen af forår, og hvilke råvarer peaker netop nu?
Et madhistorisk blik på konservering
Helt uden mikroskoper og forskning har mennesket tidligt forstået de enkleste principper bag konservering af fødevarer. Og vi skal ikke glemme dem nu.
Stop det søde madspild
På Lækkerier-redaktionen får vi alle en særlig tilfredshed ved at tømme en beholder og skrabe den helt ren, uden at en dråbe går til spilde, og vi skraber også altid alle kagerester sammen fra fotooptagelser og tager med hjem til familie og naboer. Men tallene for vores kollektive madspild er nedslående og derfor vil vi gerne inspirere til at mindske det madspild, som opstår i det søde køkken.
Sønderjysk kaffebord
Pomle, Strifftorte, Brødtort, Kys og klap, Knepkager, Gode råd, Vrejn drænge å piche, Bækkenører, Pumpernikkel, Ingenting – og mange, mange flere. Vi skal til sønderjysk kaffebord, og det er der ikke mange moderne kagebuffeter, der kan hamle op med.
Betegnelsen ”kaffebord” snyder (dog) lidt, for kaffen spiller faktisk kun en birolle. Det er en vigtig birolle, bevares, for der skal store mængder stærk kaffe til for at få de mange kager til at glide ned, men en birolle ikke desto mindre. Det er kagerne, der er stjernerne i dén forestilling. Og der er endnu mere betydning gemt i kulisserne.
Småkagernes historie
Vi kender dem så godt, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Småkagerne, som vi får serveret til et kedeligt møde på jobbet, som kommer på kakkelbordet en hverdagsaften, eller som vi bliver budt på til kirkekaffen om søndagen. En pose af de blandede fra Karen Volf eller et endnu mere stilfærdigt mærke. Og ja, småkager er små og næsten af natur ydmyge, men dels er småkager jo meget andet og mere end det, der kommer ud af en pose fra det nærmeste supermarked og dels har småkagerne en lang historie, der fortæller en masse om den tid, som de er blevet til i.
Marcipan
TO INGREDIENSER, TUSIND MULIGHEDER – OG ET UTAL AF HJEMBYER.
Vi kender allesammen marcipan, og de fleste af os elsker den. Men hvor kommer marcipanen mon fra?
Creme leksikon
Vi ELSKER creme, men det er ofte en jungle at finde rundt i de mange varianter, teknikker og ikke mindst finde ud af, hvilken creme, der er bedst til lige netop dén kage eller dessert man står med. Vi har samlet en lille guide til alverdens cremer, så du kan lære dine cremer at kende.