Rabarbertærte med skovmærke
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Skovmærke minder mig meget om tonkabønne i smagen. De har begge den der udefinerbare søde, marcipanlignende aroma. Jeg har nydt skovmærke i mange afskygninger rundt omkring på restauranter, og senest har vi oplevet den i en fremtrædende rolle i Brian Marks vinderdessert til Sol over Gudhjem sidste sommer, og nu må det være på tide, at vi allesammen får integreret den i vores hjemmebag.
Skovmærke fungerer super godt i flødebaserede desserter, såsom is og ganache, hvor man laver et udtræk med den friske eller frosne plante i fløden. Men smagen er også glimrende som “krydderi” i en sandkage eller en remonce, hvor man med fordel kan bruge den i tørret form. Og tænk engang, så kan man bare gå ud i skoven og plukke den. Heldigt for os. Du kan læse mere om, hvordan du håndterer skovmærke i Nørden på side 32.
To af forårets store stjerner forbundet i én lækker tærte: rabarber og skovmærke går nemlig utroligt godt sammen. Her har jeg lavet et fyld af frangipane med frisk skovmærke, da det giver den smukkeste naturlige grønne farve, men du kan også sagtens bruge skovmærke i tørret form, så må du blot undvære den grønne farve.
Ingredienser
Mængde: 2 tærter, ca. 12 personer pr. tærte
Udstyr: tærteforme 18×18 cm
Mørdej:
150 g smør, stuetetemperatur
100 g flormelis
1 æg, str M/L(50 g), sammenpisket
20 g pistaciemel, af 20 g pistaciekerner
250 g kage-hvedemel, vi har brugt Valsemøllen
1/4 tsk groft salt
Frangipane:
6 g frisk skovmærke
120 g sukker
100 g smør, blødt
1 æg, str L/XL (65 g)
100 g mandelmel
1 nip salt
TIP:
Erstat skovmærke Du kan sagtens smagssætte din frangipane med en anden favoritsmag i stedet for skovmærke; prøv fx stødt ingefær eller amaretto.
Fremgangsmåde
Mørdej:
- Rør blødt smør og flormelis homogent med et piskeris eller en grydeske (brug det flade piskeris på en røremaskine).
- Tilsæt ægget, og rør til massen er ensartet. Tilsæt pistaciemel, mel og salt og rør forsigtigt indtil dejen kun lige hænger sammen. Hæld dejen ud på et meldrysset køkkenbordet, saml den hurtigt med hænderne, form den til en kugle og tryk den flad. Pak den ind i film og lad den hvile på køl i mindst 30 minutter, men gerne i flere timer eller natten over.
- Rul den kolde dej tyndt ud og beklæd tærteformen med den.
TIP
Hvis du foretrækker at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir, kan du med fordel gøre det med den bløde dej når den lige er samlet og derefter lade den køle udrullet.
Frangipane:
- Stød skovmærke og 20 g sukker i en morter. Giv den gas og fortsæt til det er helt puréret. Hvis du stopper for tidligt, kan den får en lidt “græsset” smag.
- Pisk smør og sukker luftigt og bland skovmærke-sukkeret i.
- Rør ægget i og derefter mandelmel og salt.
TIP: Planlægning
Du kan lave både frangipane og mørdej flere dage før du vil bage tærten, blot du opbevarer begge dele på køl.
Samling:
- Fordel frangipane på mørdejen og derefter rabarber i det mønster, du foretrækker.
- Bag tærten ved 180C (alm. varme) i ca 30- 35 minutter, indtil mørdejen er fint gylden. Befri den fra formen og lad den køle.
- Server tærten friskbagt som den er, eller med en god creme fraiche til.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Skovmærke
Rabarbertærte med skovmærke
Af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Skovmærke minder mig meget om tonkabønne i smagen. De har begge den der udefinerbare søde, marcipanlignende aroma. Jeg har nydt skovmærke i mange afskygninger rundt omkring på restauranter, og senest har vi oplevet den i en fremtrædende rolle i Brian Marks vinderdessert til Sol over Gudhjem sidste sommer, og nu må det være på tide, at vi allesammen får integreret den i vores hjemmebag.
Skovmærke fungerer super godt i flødebaserede desserter, såsom is og ganache, hvor man laver et udtræk med den friske eller frosne plante i fløden. Men smagen er også glimrende som “krydderi” i en sandkage eller en remonce, hvor man med fordel kan bruge den i tørret form. Og tænk engang, så kan man bare gå ud i skoven og plukke den. Heldigt for os. Du kan læse mere om, hvordan du håndterer skovmærke i Nørden på side 32.
To af forårets store stjerner forbundet i én lækker tærte: rabarber og skovmærke går nemlig utroligt godt sammen. Her har jeg lavet et fyld af frangipane med frisk skovmærke, da det giver den smukkeste naturlige grønne farve, men du kan også sagtens bruge skovmærke i tørret form, så må du blot undvære den grønne farve.
Ingredienser
Mængde: 2 tærter, ca. 12 personer pr. tærte
Udstyr: tærteforme 18×18 cm
Mørdej:
150 g smør, stuetetemperatur
100 g flormelis
1 æg, str M/L(50 g), sammenpisket
20 g pistaciemel, af 20 g pistaciekerner
250 g kage-hvedemel, vi har brugt Valsemøllen
1/4 tsk groft salt
Frangipane:
6 g frisk skovmærke
120 g sukker
100 g smør, blødt
1 æg, str L/XL (65 g)
100 g mandelmel
1 nip salt
TIP:
Erstat skovmærke Du kan sagtens smagssætte din frangipane med en anden favoritsmag i stedet for skovmærke; prøv fx stødt ingefær eller amaretto.
Fremgangsmåde
Mørdej:
- Rør blødt smør og flormelis homogent med et piskeris eller en grydeske (brug det flade piskeris på en røremaskine).
- Tilsæt ægget, og rør til massen er ensartet. Tilsæt pistaciemel, mel og salt og rør forsigtigt indtil dejen kun lige hænger sammen. Hæld dejen ud på et meldrysset køkkenbordet, saml den hurtigt med hænderne, form den til en kugle og tryk den flad. Pak den ind i film og lad den hvile på køl i mindst 30 minutter, men gerne i flere timer eller natten over.
- Rul den kolde dej tyndt ud og beklæd tærteformen med den.
TIP
Hvis du foretrækker at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir, kan du med fordel gøre det med den bløde dej når den lige er samlet og derefter lade den køle udrullet.
Frangipane:
- Stød skovmærke og 20 g sukker i en morter. Giv den gas og fortsæt til det er helt puréret. Hvis du stopper for tidligt, kan den får en lidt “græsset” smag.
- Pisk smør og sukker luftigt og bland skovmærke-sukkeret i.
- Rør ægget i og derefter mandelmel og salt.
TIP: Planlægning
Du kan lave både frangipane og mørdej flere dage før du vil bage tærten, blot du opbevarer begge dele på køl.
Samling:
- Fordel frangipane på mørdejen og derefter rabarber i det mønster, du foretrækker.
- Bag tærten ved 180C (alm. varme) i ca 30- 35 minutter, indtil mørdejen er fint gylden. Befri den fra formen og lad den køle.
- Server tærten friskbagt som den er, eller med en god creme fraiche til.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Skovmærke
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.