Nørdens guide til brunt eller brændt

Af Mia Irene Kristensen.

Vi bruger farven som et pejlemærke for, hvornår vores bagværk er færdigt, om karamellen har kogt længe nok eller om bollerne er blevet brændte. Men er brunt altid lig med brændt? Bliv klogere på nuancer af brun på dine kager, brød og karameller når Nørden zoomer ind på “brunfarvning”.

HVOR STAMMER FARVEN FRA?

Først og fremmest er det vigtigt at adskille to overordnede typer af brunfarvning. Man opdeler brunfarvning af fødevarer i to kategorier: enzymatisk eller ikke-enzymatisk. Den klassiske enzymatiske brunfarvning ser man på et overskåret frisk æble, når det har ligget på køkkenbordet i et stykke tid. En tydelig reaktion, som opstår naturligt på grund af en særlig type enzym i æblet. De enzymatiske brunfarvninger er sjældent særlig ønskede og bidrager ikke med nogen sensorisk ønskværdig forandring i fødevarerne. Det gør til gengæld dem, vi kalder ”ikke-enzymatiske” – dvs. brunfarvninger, som opstår på andre måder end pga. enzymer.

De ikke-enzymatiske brunfarvninger kan vi opdele i de to meget interessante (og velsmagende!) kategorier: karamellisering og maillard-brunfarvning. Begge kræver varme og tilstedeværelse af sukkerstoffer – i ret varierende grad.

VIDSTE DU AT
I industrien bruger man svovlholdigt konserveringsmiddel til at forhindre brunfarvning? Derfor er tørrede konventionelle abrikoser en flot orange farve, mens økologiske tørrede abrikoser er helt brune.

KARAMELLISERING – NÅR SUKKERET BLIVER BRUNT

Karamellisering er som ordet lyder, den type reaktion, man oplever, når man opvarmer sukker; ligesom når man laver karamel. Her starter man med at smelte sukker, hvorved farven langsomt skifter fra klar og gennemsigtig til mere gyldne nuancer, for til sidst at blive mørkebrun og sort. Karamellisering kan også ses ved bagning og stegning af sukkerholdige frugter og grøntsager. Sukkeret reagerer så at sige med sig selv pga. varmen i en kompleks kemisk reaktion, og det danner en række farve- og aromastoffer. Herunder det, vi kender som ”karamel” og andre aromastoffer, som leder tankerne hen på blandt andet kaffe, nødder og malt.

Karamellisering kræver høj varme, typisk over 170° og gennem længere tid. Så derfor nytter det ikke noget at prøve at lave karamel på laveste blus på komfuret; det bliver aldrig til noget. Går det for hurtigt, og du har fuld knald på blusset, vil det typisk være svært at styre, og derved risikerer det at brænde på. Karamelliseringen hjælpes ofte på vej ved at tilsætte lidt vand til sukkeret. Herved opnår man en bedre omdannelse af sukkeret, og det bliver lettere at styre.

TIP
Du får altid den bedste karamellisering, hvis du holder øje med temperaturen med et sukkertermometer.

VIDSTE DU AT

Invertsukker er en blanding af sukkerarterne fruktose og glukose. Det dannes naturligt under omdannelsen af sukker i den første del af karamelliseringsprocessen – i praksis anvendes dog andre fremstillingsmetoder industrielt. Invertsukker anvendes ofte af industrien, bagere og konditorer, som alternativ til eller i kombination med glukosesirup, for at øge sødmen og forhindre krystallisering i fx is.

MAILLARD-REAKTION – NÅR BRØDET, KAGEN OG BØFFEN BLIVER BRUN

Anderledes kompliceret bliver det, når vi blander flere ingredienser ind i ligningen. Når vi bager brød og kager, blandes sukkerstoffer og proteiner, som bl.a. findes i smør, æg og mel. Efterfølgende opvarmes blandingen, og det er her magien sker. Når temperaturen når over 110-150° på overfladen, begynder en kaskade af reaktioner, herunder dannelsen af brunfarvede forbindelser og aromastoffer. Smagen ændrer sig og bliver typisk rundere og mere kompleks, og der dannes aromastoffer, som giver associationer til brunet smør, malt, karamel, ristede nødder og ristet brød. Det er det, man kender som en maillard-reaktion – udtales ”mæjard-reaktion”. Maillard-reaktionen sker typisk på overfladen af en fødevare, fordi temperaturen først her når den nødvendige højde (hvis man glemmer et brød i ovnen, vil reaktionen fortsætte indad). Det giver derfor rigtig god mening, når man siger at ”smagen sidder i skorpen”, ”det er farven, der giver smag” eller ”bag til den er gylden eller brun” – for gør man lige netop det, får man skabt de velsmagende aromastoffer i bagværket, og det smager simpelthen bedre.

Maillard-reaktionen oplever vi som smagsdanner i hele køkkenet – bl.a. når vi rister kaffebønner, rister malt til øl eller steger en bøf. Så måske er det også lidt af forklaringen på, at rawfood af og til smager fladt og endimensionelt; det kræver opvarmning at smagen bliver rigtig kompleks.

TIP
Maillard-reaktionen sker både ved stegning, bagning og frittering. Bare temperaturen er høj nok, og der ikke er for meget vand til stede. Derfor er det også en god idé ikke at stege for meget på en pande af gangen, da temperaturen falder på overfladen ,og den er derfor ikke længere høj nok til at fødevaren kan brune.

VIDSTE DU AT
Der er forskellige ting, som hjælper maillard-reaktionen på vej, fx reduceret vandindhold (fx. som når du dupper bøffen med køkkenrulle, inden du steger den, eller lader brødet hæve i hævekurv, så overfladen tørrer en smule ud) og basisk pH (ved tilsætning af natron).

BRÆNDT – NÅR MADEN BLIVER BITTER

Der er dog en grænse for galskaben, og det kan godt blive for meget af det gode: når farven tipper fra brunt til brændt og bliver sort. Her skifter smagen og bliver mørk, intens, besk, nogle gange sur eller decideret bitter. Der er mange stadier af farve og smag, men man er sjældent i tvivl, når den er tippet over. Ikke nok med at smagen ikke længere er ønskværdig, så skaber de mørke og sorte nuancer i brun og brændt mad også særlige kræftfremkaldende stoffer fx akrylamid. Så selvom smagen sidder i farven, så er det altså vigtigt ikke at forkulle maden fuldstændigt.

TIP
Er din karamel blevet for brændt i smagen, er der sjældent meget andet at gøre, end at starte forfra. Dog kan du overveje, om den evt. kan fortyndes med fløde til en karamelsauce, gerne med lidt salt, som kan reducere bitterheden.

TIP
Nogle gange blandes reaktionerne i en og samme fødevare, så der både forekommer karamellisering og maillard-reaktion.

magasin11-Wienerbrød---108-99
magasin11-Wienerbrød---108-54

Du kan nemt standse brunfarvningen af udskåret frugt ved at:

1. Nedsænke det i koldt vand, så det ikke længere kommer i kontakt med luftens ilt.

2. Sænke pH-værdien ved at dryppe med noget surt, fx citronsaft.

3. Blanchere det meget kort, og derved inaktivere enzymet på overfladen af frugten.

4. Vakuumpakke det eller pakke det i beskyttende atmosfære, så der ikke er ilt i pakken – det kræver dog særligt udstyr.

Mere fra samme magasin:

Nørdens guide til brunt eller brændt

Af Mia Irene Kristensen.

magasin11-Wienerbrød---108-99
magasin11-Wienerbrød---108-54

Vi bruger farven som et pejlemærke for, hvornår vores bagværk er færdigt, om karamellen har kogt længe nok eller om bollerne er blevet brændte. Men er brunt altid lig med brændt? Bliv klogere på nuancer af brun på dine kager, brød og karameller når Nørden zoomer ind på “brunfarvning”.

HVOR STAMMER FARVEN FRA?

Først og fremmest er det vigtigt at adskille to overordnede typer af brunfarvning. Man opdeler brunfarvning af fødevarer i to kategorier: enzymatisk eller ikke-enzymatisk. Den klassiske enzymatiske brunfarvning ser man på et overskåret frisk æble, når det har ligget på køkkenbordet i et stykke tid. En tydelig reaktion, som opstår naturligt på grund af en særlig type enzym i æblet. De enzymatiske brunfarvninger er sjældent særlig ønskede og bidrager ikke med nogen sensorisk ønskværdig forandring i fødevarerne. Det gør til gengæld dem, vi kalder ”ikke-enzymatiske” – dvs. brunfarvninger, som opstår på andre måder end pga. enzymer.

De ikke-enzymatiske brunfarvninger kan vi opdele i de to meget interessante (og velsmagende!) kategorier: karamellisering og maillard-brunfarvning. Begge kræver varme og tilstedeværelse af sukkerstoffer – i ret varierende grad.

VIDSTE DU AT
I industrien bruger man svovlholdigt konserveringsmiddel til at forhindre brunfarvning? Derfor er tørrede konventionelle abrikoser en flot orange farve, mens økologiske tørrede abrikoser er helt brune.

KARAMELLISERING – NÅR SUKKERET BLIVER BRUNT

Karamellisering er som ordet lyder, den type reaktion, man oplever, når man opvarmer sukker; ligesom når man laver karamel. Her starter man med at smelte sukker, hvorved farven langsomt skifter fra klar og gennemsigtig til mere gyldne nuancer, for til sidst at blive mørkebrun og sort. Karamellisering kan også ses ved bagning og stegning af sukkerholdige frugter og grøntsager. Sukkeret reagerer så at sige med sig selv pga. varmen i en kompleks kemisk reaktion, og det danner en række farve- og aromastoffer. Herunder det, vi kender som ”karamel” og andre aromastoffer, som leder tankerne hen på blandt andet kaffe, nødder og malt.

Karamellisering kræver høj varme, typisk over 170° og gennem længere tid. Så derfor nytter det ikke noget at prøve at lave karamel på laveste blus på komfuret; det bliver aldrig til noget. Går det for hurtigt, og du har fuld knald på blusset, vil det typisk være svært at styre, og derved risikerer det at brænde på. Karamelliseringen hjælpes ofte på vej ved at tilsætte lidt vand til sukkeret. Herved opnår man en bedre omdannelse af sukkeret, og det bliver lettere at styre.

TIP
Du får altid den bedste karamellisering, hvis du holder øje med temperaturen med et sukkertermometer.

VIDSTE DU AT

Invertsukker er en blanding af sukkerarterne fruktose og glukose. Det dannes naturligt under omdannelsen af sukker i den første del af karamelliseringsprocessen – i praksis anvendes dog andre fremstillingsmetoder industrielt. Invertsukker anvendes ofte af industrien, bagere og konditorer, som alternativ til eller i kombination med glukosesirup, for at øge sødmen og forhindre krystallisering i fx is.

MAILLARD-REAKTION – NÅR BRØDET, KAGEN OG BØFFEN BLIVER BRUN

Anderledes kompliceret bliver det, når vi blander flere ingredienser ind i ligningen. Når vi bager brød og kager, blandes sukkerstoffer og proteiner, som bl.a. findes i smør, æg og mel. Efterfølgende opvarmes blandingen, og det er her magien sker. Når temperaturen når over 110-150° på overfladen, begynder en kaskade af reaktioner, herunder dannelsen af brunfarvede forbindelser og aromastoffer. Smagen ændrer sig og bliver typisk rundere og mere kompleks, og der dannes aromastoffer, som giver associationer til brunet smør, malt, karamel, ristede nødder og ristet brød. Det er det, man kender som en maillard-reaktion – udtales ”mæjard-reaktion”. Maillard-reaktionen sker typisk på overfladen af en fødevare, fordi temperaturen først her når den nødvendige højde (hvis man glemmer et brød i ovnen, vil reaktionen fortsætte indad). Det giver derfor rigtig god mening, når man siger at ”smagen sidder i skorpen”, ”det er farven, der giver smag” eller ”bag til den er gylden eller brun” – for gør man lige netop det, får man skabt de velsmagende aromastoffer i bagværket, og det smager simpelthen bedre.

Maillard-reaktionen oplever vi som smagsdanner i hele køkkenet – bl.a. når vi rister kaffebønner, rister malt til øl eller steger en bøf. Så måske er det også lidt af forklaringen på, at rawfood af og til smager fladt og endimensionelt; det kræver opvarmning at smagen bliver rigtig kompleks.

TIP
Maillard-reaktionen sker både ved stegning, bagning og frittering. Bare temperaturen er høj nok, og der ikke er for meget vand til stede. Derfor er det også en god idé ikke at stege for meget på en pande af gangen, da temperaturen falder på overfladen ,og den er derfor ikke længere høj nok til at fødevaren kan brune.

VIDSTE DU AT
Der er forskellige ting, som hjælper maillard-reaktionen på vej, fx reduceret vandindhold (fx. som når du dupper bøffen med køkkenrulle, inden du steger den, eller lader brødet hæve i hævekurv, så overfladen tørrer en smule ud) og basisk pH (ved tilsætning af natron).

BRÆNDT – NÅR MADEN BLIVER BITTER

Der er dog en grænse for galskaben, og det kan godt blive for meget af det gode: når farven tipper fra brunt til brændt og bliver sort. Her skifter smagen og bliver mørk, intens, besk, nogle gange sur eller decideret bitter. Der er mange stadier af farve og smag, men man er sjældent i tvivl, når den er tippet over. Ikke nok med at smagen ikke længere er ønskværdig, så skaber de mørke og sorte nuancer i brun og brændt mad også særlige kræftfremkaldende stoffer fx akrylamid. Så selvom smagen sidder i farven, så er det altså vigtigt ikke at forkulle maden fuldstændigt.

TIP
Er din karamel blevet for brændt i smagen, er der sjældent meget andet at gøre, end at starte forfra. Dog kan du overveje, om den evt. kan fortyndes med fløde til en karamelsauce, gerne med lidt salt, som kan reducere bitterheden.

TIP
Nogle gange blandes reaktionerne i en og samme fødevare, så der både forekommer karamellisering og maillard-reaktion.

Du kan nemt standse brunfarvningen af udskåret frugt ved at:

1. Nedsænke det i koldt vand, så det ikke længere kommer i kontakt med luftens ilt.

2. Sænke pH-værdien ved at dryppe med noget surt, fx citronsaft.

3. Blanchere det meget kort, og derved inaktivere enzymet på overfladen af frugten.

4. Vakuumpakke det eller pakke det i beskyttende atmosfære, så der ikke er ilt i pakken – det kræver dog særligt udstyr.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler