Nørdens guide til bred ymer og anden “sur” mælk

Af Mia Irene Kristensen, foto af Line Falck

Kølemontrerne i supermarkedet bugner af mælk i alle varianter. Sirligt opdelt i de såkaldt søde mælkeprodukter; sødmælk, fløde osv. og i de syrnede mælkeprodukter. Og sidstnævnte er der mange af. Men hvad adskiller egentlig de syrnede mælkeprodukter fra hinanden? Og er ymer og A38 ikke bare to sider af samme sag?

DE GODE BAKTERIER ER NØGLEN
Basisråvaren er den samme – mælk. Det har alle de syrnede mejeriprodukter til fælles, hvad enten vi snakker creme fraiche eller kefir. Historisk set har syrning af mælk ikke altid været en kontrolleret proces, men mere en naturlig konsekvens af forkert opbevaring og mangel på hygiejne. Når de gode mælkesyrebakterier har været til stede i mælken, har det ført til syrnede sager, som dem vi kender i dag. Med en væsentlig forlængelse af holdbarheden. Fordelagtigt, både dengang og i dag.

Første skridt til de syrnede vidundervarer er en varmebehandling af mælken. Det sørger for på sin vis at nulstille mælken, så sygdomsfremkaldende bakterier og andet utøj slås ned. Herefter kan de små ”arbejdsheste” tilsættes. Mælken tilsættes en såkaldt starterkultur. En starterkultur består af en blanding af bakterier, herunder mælkesyrebakterier, med forskellige egenskaber. Nogle gør fx mælken syrlig, mens andre danner de karakteristiske aromastoffer, fx smørsmag i creme fraiche.

Det er et ingeniørjob at sammensætte en sådan kultur, så man får den helt rigtig kombination af bakterier. Nogle er lovpligtige og skal være til stede i produktet for, at det kan kaldes eksempelvis yoghurt Andre er selvvalgte for at opnå en bestemt smag og konsistens. Hovedformålet med at tilsætte bakterier er at opnå en ændring i mælkens smag, konsistens og holdbarhed. Bakterierne omsætter mælkens sukker (laktose) til mælkesyre, hvorved smagen bliver mere syrlig, konsistensen bliver tyk og cremet og det bliver sværere for fordærvende mikroorganismer at overleve. Derfor har syrnede mælkeprodukter generelt en meget længere holdbarhed en almindelig mælk.

Forskellige typer af bakterier kræver forskellige temperaturer for at have de optimale vækstbetingelser. Og det er kombinationen af bakterierne og temperaturen, som giver de enkelte mejeriprodukter deres særegenhed. Så det er altså ikke de samme bakterier, som bruges til fremstilling af creme fraiche, som det er til skyr eller A38. Der kan derudover også være små forskelle i processen for fremstillingen. Nogle gange dræner man væske fra eller opkoncentrerer mælken for at opnå en speciel konsistens.

BLØD SYRE ER MILD I MUNDEN

Mælkesyre er det stof, som giver de syrnede mælkeprodukter deres syrlige smag. Mælkesyre er smagsmæssigt mere mild og blød end andre syrer, som vi kender fra fødevarer. Tænk bare på den sammensnerpende fornemmelse af at bide i et surt æble, en skive citron, eller et umodent stikkelsbær. Der er mælkesyre mere behagelig og mild i munden, og det er nok også netop derfor, at også børn er med på den og med glæde hugger en skål yoghurt i sig.

Den syrlige smag i produkterne gør dem også gastronomisk set meget interessante, for de kan skabe liv og smagsmæssig balance i mange retter, både salt og sødt. Tænk bare på lykken ved kontrasten i en syrlig kærnemælkskoldskål med søde, modne jordbær. Eller en gammeldags ymerfromage med sød kirsebærsauce.

VÆR VARSOM MED VARME OG MED PISKNING
Syrnede mælkeprodukter er lidt sarte af natur og kan hurtigt skifte konsistens. Den tykke, bløde konsistens holder ikke til kraftig piskning eller en tur i blenderen for den sags skyld. Det gør den tynd og vandet. Der står ofte ”omrystes inden brug” på emballagen, men nøjes blot med lidt forsigtigt at vende bunden i vejret på den et par gangen, ellers er tykmælken ikke længere tyk, når du hælder den op i skålen.

Det samme gælder også for opvarmning af de syrnede sager. Her er fedtindholdet centralt for varmestabiliteten. En fed creme fraiche kan godt røres i en varm suppe uden at skille, mens en mere mager yoghurt skiller og giver en grynet konsistens. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilken type surmælksprodukt, du bruger i opvarmede retter. En god tommelfingerregel er at vælge et produkt med en høj fedtprocent eller opvarme det langsomt. Det er ofte varmechokket, der får det til at skille. Man kan også udnytte denne skilning af produktet, og det gør man for eksempel, når man laver hjemmelavet friskost af kærnemælk.

BEDST FØR
Alle syrnede mælkeprodukter er mærket med en ”bedst før” dato, som angiver en holdbarhed ved opbevaring (efter anvisning), som producenten som udgangspunkt kan stå inde for. Generelt gælder det dog, at syrnede mælkeprodukter ofte kan holde sig længere end det i uåbnet tilstand. Specielt hvis det er rene naturel produkter uden tilsat smag eller sukker. Det gælder derfor i høj grad om at bruge sine sanser og sunde fornuft. Lugt og smag på produktet. Ofte bliver det mere surt, jo tættere du kommer på ”bedst før” datoen og også efter denne. Er det blevet for surt til din smag, så brug den evt. til bagning, og har den fået bismag eller lign., så må den selvfølgelig den lige vej til skraldespanden.

VIDSTE DU AT

Homogenisering
… er en proces, som tit er nævnt på yoghurtkartonen. Det er en ren mekanisk proces, hvor mælkens fedtkugler brydes i mindre stykker, så mælken får en mere ensartet struktur.

Visse typer bakterier
… i bl.a. A38 kan overleve turen igennem vores mave og derved være med til at opretholde en velfungerende fordøjelse. Disse kalder man probiotiske bakterier. Disse kan også findes i bl.a. gammeldags sauerkraut og kombucha.

Syrnet fløde
… kun kaldes creme fraiche, når fedtprocenten er 18 % eller derover. Derfor ser man i stedet betegnelsen ”fraiche”, når fedtprocenten er lavere.

Hver producent
… har sin egen opskrift på de enkelte mælkeprodukter, så derfor kan to typer af samme produkt godt variere lidt.

Der findes et utal af syrnede lightprodukter
… i dagligvarehandlen, alt fra fraiche 6 % til 0,1 % yoghurt. Generelt er de alle sammen reduceret i mængden af fedt og dermed energiindhold. Som udgangspunkt er produkterne lavet på samme måde som de originale men på basis af skummetmælk i stedet for sødmælk. Det er ikke uden konsekvenser, når man fjerner fedtet fra syrnede mælkeprodukter. Generelt ser man ofte, at produkterne bliver lidt tyndere i konsistensen og med større tendens til “synerese” (væskeudskillelse) – det vi kender
som det vandige lag på toppen af yoghurten. Derfor tilsættes rigtig mange lightprodukter forskellige former for stivelse eller andre stabilisatorer. Det kan være i form af pektin, majsstivelse eller mælkeprotein via skummetmælkspulver for at forbedre konsistens og mundfornemmelse.

HVORDAN LAVER MAN YOGHURT?
Yoghurt fremstilles af frisk mælk, som varmebehandles for at sikre, at det er de rigtige mikroorganismer, som gror i produktet. Mælken lunes og en blanding af forskellige bakterier, en starterkultur, tilsættes. Bakterierne lever bl.a. af mælkens naturlige sukkerstoffer. Disse omsættes til mælkesyre, som gør mælken syrlig. Dette får mælkens proteiner til at klumpe sammen og danne en ”gel”, som får mælken til at tykne. Så er der lavet yoghurt, et tyktflydende mejeriprodukt med en syrlig smag og cremet konsistens.

YOGHURT SOM RENGØRINGSMIDDEL
Et gammelt husråd lever stadig – du kan nemlig bruge yoghurt naturel til at fjerne dårlig lugt i køleskab og fryser. Tøm, sluk og tør køleskabet af, og smør derefter yoghurt naturel i et tyndt lag på alle de indvendige overflader. Lad døren stå åben, så yoghurten kan tørre. Fjern herefter yoghurten ved brug af varmt vand og en klud.

YOGHURT SOM SKØNHEDSMIDDEL
Yoghurt naturel kan bruges som ingrediens i hjemmelavet scrub, maske eller hårkur. Eller som kur mod solskoldning direkte på huden.

SURMÆLKSPRODUKTER

A38
Mælk syrnet med Lactobacillus acidophilus, fedtprocenten kan variere fra 0,1 – 3,5. Smagen er syrlig og forfriskende, og konsistensen er ofte en anelse tyndere end fx yoghurt. A38 er kendt for sin gode effekt på mave-tarmsystemet pga. de anvendte bakteriekulturer. Brug A38 på morgenbordet, i rugbrødsdejen (som alternativ til surdej) og til yoghurtis.

TYKMÆLK
Syrnet sødmælk (3,5 %). Der er ikke specifikke krav om hvilke bakterier, som skal bruges i fremstillingen. Dette er sikkert et af de ældste syrnede mælkeprodukter, vi har i landet, da det har været udbredt at fremstille hjemme i de små husholdninger. Tykmælk har en mere smøragtig smag end yoghurt og A38. Konsistensen kan variere. Tykmælk bruges fx i koldskål, morgenmad, smoothies og som alternativ til ymer.

YMER/YLETTE
Har været fremstillet siden 1930’erne og ligner tykmælk, men ymer koncentreres ved aftapning af valle, så proteinindholdet er højere end i tykmælk. Ymer har en prikkende fornemmelse på tungen, da bakterierne i starterkulturen hertil producerer kuldioxid. Det giver også en lidt tykkere konsistens, og gør den mere cremet. Ylette er ymer med blot 1,5 % fedt. Ymer og ylette gør sig godt på morgenbordet, i koldskål, fromage og brødbagning.

YOGHURT NATUREL
Mælk syrnet med symbiotiske kulturer af bl.a. Streptococcus thermophilus og Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus. Det giver en let og blød konsistens, som er cremet og let at spise pga. den blide syrlige smag. Fedtprocenten kan variere fra 0,1 – 3,5 %. Brug yoghurt på morgenbordet, i marinader, dressinger, i iscreme, til milkshakes og smoothies.

DRIKKEYOGHURT
En mild, tyndtflydende yoghurt, ofte med frugtsmag, som fremstilles enten ved klassisk syrning af mælk eller ved simpel fortynding af almindelig yoghurt. Drikkeyoghurt tilsættes af og til specielle starterkulturer med særlig god effekt for fordøjelsessystemet. Brug drikkeyoghurt som en snack eller i smoothies og milkshakes.

GRÆSK YOGHURT
En drænet yoghurt, hvor meget af vallen er tappet fra. Det giver en meget tyk konsistens. Græsk yoghurt fås i flere fedtprocenter op til omkring 10 % alt efter, om den er fremstillet af mælk eller fløde. Smagen er meget mild og flødeagtig, hvilket gør den egnet til cremer, is, milkshake og lidt luksuriøs morgenmad.

SKYR
Mælkeproduktet ingen kan udtale. ”Sgir” er oprindeligt islandsk og fremstilles af syrnet skummetmælk, som efter syrning koncentreres ved aftapning af valle. Herved opnår man et produkt med meget lavt fedtindhold (ca. 0,2 %) og et meget højt proteinindhold (ca. 12 %). Smagen er lidt skarp og syrlig, og giver en let udtørrende effekt i munden. Islændingene spiser derfor ofte skyr i kombination med piskefløde, hvilket giver en blødere smag og en mere cremet konsistens. Blandingen kaldes Rjóma skyr og forhandles også som et skyrprodukt. Nogle producenter bruger også osteløbe til fremstillingen af skyr for at opnå den faste konsistens. Der går op imod 3 – 4 gange mere mælk til fremstillingen af 1 liter skyr i forhold til 1 liter yoghurt. Brug skyr som tilbehør til bagværk (gerne blandet med piskefløde), i iscreme, til ostekage og som alternativ til kvark eller fromage frais.

CREME FRAICHE
Betyder ”fløde med frisk smag” på fransk og fremstilles ved at syrne fløde. Konsistensen er tyk, lidt ”sej” og cremet. Creme fraiche har en mild syrlig og smøragtig smag. Creme fraiche fås i Danmark med henholdsvis 18 % og 38 % fedt. Når fedtindholdet er over 30%, så kan mælkeprodukter piskes til skum og det kan creme fraiche 38% også. Pisket creme fraiche minder om tyk og lidt tung flødeskum.

VIDSTE DU AT
Nordmændene har deres egen version af creme fraiche, som kaldes ”Rømme”. Den minder om creme fraiche men findes med henholdsvis 15-18% og 35% fedt. Smagen er stadig syrlig men mere rund og flødeagtig, og konsistensen er fastere end den almindelige creme fraiche.

SYRNET FLØDE
Fløde med mindst 8 % fedt som er syrnet som creme fraiche. Det går også under navnet ”fraiche”.

KÆRNEMÆLK
Fås i to forskellige typer, gammeldags kærnet og konsumkærnemælk, begge med 0,5 % fedt. Den gammeldags fremstilles efter metoden med samme navn ”kærning”. Her er kærnemælken nemlig et restprodukt efter syrning og kærning af fløde til smør. I den moderne version er kærnemælk blot syrnet mælk med en tyndere konsistens end yoghurt. Begge dele fungerer fint i den klassiske koldskål, men der er enkelte retter af ældre dato, hvor den moderne kærnemælk ikke giver det rigtig resultat fx i gammeldags kærnemælkssuppe. Kærnemælk har generelt en frisk og ret syrlig smag, med en god smøragtig smag og duft. Brug kærnemælk til koldskål, smoothies, pandekager, brød, ganache (se side 26) og scones.

VIDSTE DU AT
Et af de vigtigste aromastoffer i bla. kærnemælk og creme fraiche er diacetyl ’ – det er det, vi kender som smagen af smør.

KEFIR
Stammer oprindeligt fra Kaukasus, og er mælk syrnet med en symbiotisk kultur bestående af både bakterier og gær, hvilket er meget usædvanligt for et syrnet mælkeprodukt. Kulturen danner en særlig gryn-struktur i mælken, som kaldes ”kefirkorn”. Disse sies fra inden servering og kan bruges til næste produktion af kefir. Denne særlige sammensætning af bakterier giver kefiren dens særegne smag og af og til også lidt kulsyre. Derfor kaldes kefir også for ”mælkens champagne”. Kefir drikkes mange steder i verden, som det er. Det minder meget om kærnemælk, så du kan bruge det på samme måde.

AYRAN
Er en form for drikkeyoghurt lavet på almindelig yoghurt naturel fortyndet med vand og tilsmagt med salt.

VIDSTE DU AT
Koumis er et eksempel på et syrnet mælkeprodukt, som vi ikke kender så meget til herhjemme. Det er syrnet hestemælk. Mælken indeholder mere sukker end komælk og det bevirker, at der kan dannes alkohol under syrningen. Så her er vi altså ude i en alkoholisk mælkedrik.

magasin04-laekkerier1302201715880_forl

Mere fra samme magasin:

Nørdens guide til bred ymer og anden “sur” mælk

Af Mia Irene Kristensen, foto af Line Falck

magasin04-laekkerier1302201715880_forl

Kølemontrerne i supermarkedet bugner af mælk i alle varianter. Sirligt opdelt i de såkaldt søde mælkeprodukter; sødmælk, fløde osv. og i de syrnede mælkeprodukter. Og sidstnævnte er der mange af. Men hvad adskiller egentlig de syrnede mælkeprodukter fra hinanden? Og er ymer og A38 ikke bare to sider af samme sag?

DE GODE BAKTERIER ER NØGLEN
Basisråvaren er den samme – mælk. Det har alle de syrnede mejeriprodukter til fælles, hvad enten vi snakker creme fraiche eller kefir. Historisk set har syrning af mælk ikke altid været en kontrolleret proces, men mere en naturlig konsekvens af forkert opbevaring og mangel på hygiejne. Når de gode mælkesyrebakterier har været til stede i mælken, har det ført til syrnede sager, som dem vi kender i dag. Med en væsentlig forlængelse af holdbarheden. Fordelagtigt, både dengang og i dag.

Første skridt til de syrnede vidundervarer er en varmebehandling af mælken. Det sørger for på sin vis at nulstille mælken, så sygdomsfremkaldende bakterier og andet utøj slås ned. Herefter kan de små ”arbejdsheste” tilsættes. Mælken tilsættes en såkaldt starterkultur. En starterkultur består af en blanding af bakterier, herunder mælkesyrebakterier, med forskellige egenskaber. Nogle gør fx mælken syrlig, mens andre danner de karakteristiske aromastoffer, fx smørsmag i creme fraiche.

Det er et ingeniørjob at sammensætte en sådan kultur, så man får den helt rigtig kombination af bakterier. Nogle er lovpligtige og skal være til stede i produktet for, at det kan kaldes eksempelvis yoghurt Andre er selvvalgte for at opnå en bestemt smag og konsistens. Hovedformålet med at tilsætte bakterier er at opnå en ændring i mælkens smag, konsistens og holdbarhed. Bakterierne omsætter mælkens sukker (laktose) til mælkesyre, hvorved smagen bliver mere syrlig, konsistensen bliver tyk og cremet og det bliver sværere for fordærvende mikroorganismer at overleve. Derfor har syrnede mælkeprodukter generelt en meget længere holdbarhed en almindelig mælk.

Forskellige typer af bakterier kræver forskellige temperaturer for at have de optimale vækstbetingelser. Og det er kombinationen af bakterierne og temperaturen, som giver de enkelte mejeriprodukter deres særegenhed. Så det er altså ikke de samme bakterier, som bruges til fremstilling af creme fraiche, som det er til skyr eller A38. Der kan derudover også være små forskelle i processen for fremstillingen. Nogle gange dræner man væske fra eller opkoncentrerer mælken for at opnå en speciel konsistens.

BLØD SYRE ER MILD I MUNDEN

Mælkesyre er det stof, som giver de syrnede mælkeprodukter deres syrlige smag. Mælkesyre er smagsmæssigt mere mild og blød end andre syrer, som vi kender fra fødevarer. Tænk bare på den sammensnerpende fornemmelse af at bide i et surt æble, en skive citron, eller et umodent stikkelsbær. Der er mælkesyre mere behagelig og mild i munden, og det er nok også netop derfor, at også børn er med på den og med glæde hugger en skål yoghurt i sig.

Den syrlige smag i produkterne gør dem også gastronomisk set meget interessante, for de kan skabe liv og smagsmæssig balance i mange retter, både salt og sødt. Tænk bare på lykken ved kontrasten i en syrlig kærnemælkskoldskål med søde, modne jordbær. Eller en gammeldags ymerfromage med sød kirsebærsauce.

VÆR VARSOM MED VARME OG MED PISKNING
Syrnede mælkeprodukter er lidt sarte af natur og kan hurtigt skifte konsistens. Den tykke, bløde konsistens holder ikke til kraftig piskning eller en tur i blenderen for den sags skyld. Det gør den tynd og vandet. Der står ofte ”omrystes inden brug” på emballagen, men nøjes blot med lidt forsigtigt at vende bunden i vejret på den et par gangen, ellers er tykmælken ikke længere tyk, når du hælder den op i skålen.

Det samme gælder også for opvarmning af de syrnede sager. Her er fedtindholdet centralt for varmestabiliteten. En fed creme fraiche kan godt røres i en varm suppe uden at skille, mens en mere mager yoghurt skiller og giver en grynet konsistens. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilken type surmælksprodukt, du bruger i opvarmede retter. En god tommelfingerregel er at vælge et produkt med en høj fedtprocent eller opvarme det langsomt. Det er ofte varmechokket, der får det til at skille. Man kan også udnytte denne skilning af produktet, og det gør man for eksempel, når man laver hjemmelavet friskost af kærnemælk.

BEDST FØR
Alle syrnede mælkeprodukter er mærket med en ”bedst før” dato, som angiver en holdbarhed ved opbevaring (efter anvisning), som producenten som udgangspunkt kan stå inde for. Generelt gælder det dog, at syrnede mælkeprodukter ofte kan holde sig længere end det i uåbnet tilstand. Specielt hvis det er rene naturel produkter uden tilsat smag eller sukker. Det gælder derfor i høj grad om at bruge sine sanser og sunde fornuft. Lugt og smag på produktet. Ofte bliver det mere surt, jo tættere du kommer på ”bedst før” datoen og også efter denne. Er det blevet for surt til din smag, så brug den evt. til bagning, og har den fået bismag eller lign., så må den selvfølgelig den lige vej til skraldespanden.

VIDSTE DU AT

Homogenisering
… er en proces, som tit er nævnt på yoghurtkartonen. Det er en ren mekanisk proces, hvor mælkens fedtkugler brydes i mindre stykker, så mælken får en mere ensartet struktur.

Visse typer bakterier
… i bl.a. A38 kan overleve turen igennem vores mave og derved være med til at opretholde en velfungerende fordøjelse. Disse kalder man probiotiske bakterier. Disse kan også findes i bl.a. gammeldags sauerkraut og kombucha.

Syrnet fløde
… kun kaldes creme fraiche, når fedtprocenten er 18 % eller derover. Derfor ser man i stedet betegnelsen ”fraiche”, når fedtprocenten er lavere.

Hver producent
… har sin egen opskrift på de enkelte mælkeprodukter, så derfor kan to typer af samme produkt godt variere lidt.

Der findes et utal af syrnede lightprodukter
… i dagligvarehandlen, alt fra fraiche 6 % til 0,1 % yoghurt. Generelt er de alle sammen reduceret i mængden af fedt og dermed energiindhold. Som udgangspunkt er produkterne lavet på samme måde som de originale men på basis af skummetmælk i stedet for sødmælk. Det er ikke uden konsekvenser, når man fjerner fedtet fra syrnede mælkeprodukter. Generelt ser man ofte, at produkterne bliver lidt tyndere i konsistensen og med større tendens til “synerese” (væskeudskillelse) – det vi kender
som det vandige lag på toppen af yoghurten. Derfor tilsættes rigtig mange lightprodukter forskellige former for stivelse eller andre stabilisatorer. Det kan være i form af pektin, majsstivelse eller mælkeprotein via skummetmælkspulver for at forbedre konsistens og mundfornemmelse.

HVORDAN LAVER MAN YOGHURT?
Yoghurt fremstilles af frisk mælk, som varmebehandles for at sikre, at det er de rigtige mikroorganismer, som gror i produktet. Mælken lunes og en blanding af forskellige bakterier, en starterkultur, tilsættes. Bakterierne lever bl.a. af mælkens naturlige sukkerstoffer. Disse omsættes til mælkesyre, som gør mælken syrlig. Dette får mælkens proteiner til at klumpe sammen og danne en ”gel”, som får mælken til at tykne. Så er der lavet yoghurt, et tyktflydende mejeriprodukt med en syrlig smag og cremet konsistens.

YOGHURT SOM RENGØRINGSMIDDEL
Et gammelt husråd lever stadig – du kan nemlig bruge yoghurt naturel til at fjerne dårlig lugt i køleskab og fryser. Tøm, sluk og tør køleskabet af, og smør derefter yoghurt naturel i et tyndt lag på alle de indvendige overflader. Lad døren stå åben, så yoghurten kan tørre. Fjern herefter yoghurten ved brug af varmt vand og en klud.

YOGHURT SOM SKØNHEDSMIDDEL
Yoghurt naturel kan bruges som ingrediens i hjemmelavet scrub, maske eller hårkur. Eller som kur mod solskoldning direkte på huden.

SURMÆLKSPRODUKTER

A38
Mælk syrnet med Lactobacillus acidophilus, fedtprocenten kan variere fra 0,1 – 3,5. Smagen er syrlig og forfriskende, og konsistensen er ofte en anelse tyndere end fx yoghurt. A38 er kendt for sin gode effekt på mave-tarmsystemet pga. de anvendte bakteriekulturer. Brug A38 på morgenbordet, i rugbrødsdejen (som alternativ til surdej) og til yoghurtis.

TYKMÆLK
Syrnet sødmælk (3,5 %). Der er ikke specifikke krav om hvilke bakterier, som skal bruges i fremstillingen. Dette er sikkert et af de ældste syrnede mælkeprodukter, vi har i landet, da det har været udbredt at fremstille hjemme i de små husholdninger. Tykmælk har en mere smøragtig smag end yoghurt og A38. Konsistensen kan variere. Tykmælk bruges fx i koldskål, morgenmad, smoothies og som alternativ til ymer.

YMER/YLETTE
Har været fremstillet siden 1930’erne og ligner tykmælk, men ymer koncentreres ved aftapning af valle, så proteinindholdet er højere end i tykmælk. Ymer har en prikkende fornemmelse på tungen, da bakterierne i starterkulturen hertil producerer kuldioxid. Det giver også en lidt tykkere konsistens, og gør den mere cremet. Ylette er ymer med blot 1,5 % fedt. Ymer og ylette gør sig godt på morgenbordet, i koldskål, fromage og brødbagning.

YOGHURT NATUREL
Mælk syrnet med symbiotiske kulturer af bl.a. Streptococcus thermophilus og Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus. Det giver en let og blød konsistens, som er cremet og let at spise pga. den blide syrlige smag. Fedtprocenten kan variere fra 0,1 – 3,5 %. Brug yoghurt på morgenbordet, i marinader, dressinger, i iscreme, til milkshakes og smoothies.

DRIKKEYOGHURT
En mild, tyndtflydende yoghurt, ofte med frugtsmag, som fremstilles enten ved klassisk syrning af mælk eller ved simpel fortynding af almindelig yoghurt. Drikkeyoghurt tilsættes af og til specielle starterkulturer med særlig god effekt for fordøjelsessystemet. Brug drikkeyoghurt som en snack eller i smoothies og milkshakes.

GRÆSK YOGHURT
En drænet yoghurt, hvor meget af vallen er tappet fra. Det giver en meget tyk konsistens. Græsk yoghurt fås i flere fedtprocenter op til omkring 10 % alt efter, om den er fremstillet af mælk eller fløde. Smagen er meget mild og flødeagtig, hvilket gør den egnet til cremer, is, milkshake og lidt luksuriøs morgenmad.

SKYR
Mælkeproduktet ingen kan udtale. ”Sgir” er oprindeligt islandsk og fremstilles af syrnet skummetmælk, som efter syrning koncentreres ved aftapning af valle. Herved opnår man et produkt med meget lavt fedtindhold (ca. 0,2 %) og et meget højt proteinindhold (ca. 12 %). Smagen er lidt skarp og syrlig, og giver en let udtørrende effekt i munden. Islændingene spiser derfor ofte skyr i kombination med piskefløde, hvilket giver en blødere smag og en mere cremet konsistens. Blandingen kaldes Rjóma skyr og forhandles også som et skyrprodukt. Nogle producenter bruger også osteløbe til fremstillingen af skyr for at opnå den faste konsistens. Der går op imod 3 – 4 gange mere mælk til fremstillingen af 1 liter skyr i forhold til 1 liter yoghurt. Brug skyr som tilbehør til bagværk (gerne blandet med piskefløde), i iscreme, til ostekage og som alternativ til kvark eller fromage frais.

CREME FRAICHE
Betyder ”fløde med frisk smag” på fransk og fremstilles ved at syrne fløde. Konsistensen er tyk, lidt ”sej” og cremet. Creme fraiche har en mild syrlig og smøragtig smag. Creme fraiche fås i Danmark med henholdsvis 18 % og 38 % fedt. Når fedtindholdet er over 30%, så kan mælkeprodukter piskes til skum og det kan creme fraiche 38% også. Pisket creme fraiche minder om tyk og lidt tung flødeskum.

VIDSTE DU AT
Nordmændene har deres egen version af creme fraiche, som kaldes ”Rømme”. Den minder om creme fraiche men findes med henholdsvis 15-18% og 35% fedt. Smagen er stadig syrlig men mere rund og flødeagtig, og konsistensen er fastere end den almindelige creme fraiche.

SYRNET FLØDE
Fløde med mindst 8 % fedt som er syrnet som creme fraiche. Det går også under navnet ”fraiche”.

KÆRNEMÆLK
Fås i to forskellige typer, gammeldags kærnet og konsumkærnemælk, begge med 0,5 % fedt. Den gammeldags fremstilles efter metoden med samme navn ”kærning”. Her er kærnemælken nemlig et restprodukt efter syrning og kærning af fløde til smør. I den moderne version er kærnemælk blot syrnet mælk med en tyndere konsistens end yoghurt. Begge dele fungerer fint i den klassiske koldskål, men der er enkelte retter af ældre dato, hvor den moderne kærnemælk ikke giver det rigtig resultat fx i gammeldags kærnemælkssuppe. Kærnemælk har generelt en frisk og ret syrlig smag, med en god smøragtig smag og duft. Brug kærnemælk til koldskål, smoothies, pandekager, brød, ganache (se side 26) og scones.

VIDSTE DU AT
Et af de vigtigste aromastoffer i bla. kærnemælk og creme fraiche er diacetyl ’ – det er det, vi kender som smagen af smør.

KEFIR
Stammer oprindeligt fra Kaukasus, og er mælk syrnet med en symbiotisk kultur bestående af både bakterier og gær, hvilket er meget usædvanligt for et syrnet mælkeprodukt. Kulturen danner en særlig gryn-struktur i mælken, som kaldes ”kefirkorn”. Disse sies fra inden servering og kan bruges til næste produktion af kefir. Denne særlige sammensætning af bakterier giver kefiren dens særegne smag og af og til også lidt kulsyre. Derfor kaldes kefir også for ”mælkens champagne”. Kefir drikkes mange steder i verden, som det er. Det minder meget om kærnemælk, så du kan bruge det på samme måde.

AYRAN
Er en form for drikkeyoghurt lavet på almindelig yoghurt naturel fortyndet med vand og tilsmagt med salt.

VIDSTE DU AT
Koumis er et eksempel på et syrnet mælkeprodukt, som vi ikke kender så meget til herhjemme. Det er syrnet hestemælk. Mælken indeholder mere sukker end komælk og det bevirker, at der kan dannes alkohol under syrningen. Så her er vi altså ude i en alkoholisk mælkedrik.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler