Mød redaktionen #07

Siden sidst har Maja fejret udgivelsen af sin fine, nye bog ‘Majas kager’ med et brag af en bogreception med masser af tålmodige bogsigneringskunder og kage nok til alle. Og så har hun været en smuttur i Paris, hvor hun flettede fingre med sin søde mand, spiste ualmindeligt mange lækre kager og fik endnu mere lyst til at flytte adresse (i hvert fald for et år eller to). Mika har brugt en hel dag på at blive undervist i chokoladesmagning på Hotel- og Restaurantskolen og er sammen med en masse andre chokoladenørder blevet en del klogere på, hvordan man smager på chokolade. Og så har hun hygget sig som gæst hos Master Fatman og Marie Holm i det vidunderligt frankofile morgenradioprogram Croque Monsieur på Radio 24syv – med éclairs under armen går sådan en udsendelse hurtigt. Mia har spist sig igennem Istrien i Kroatien og har med største velbehag smagt på alt, hvad denne region bød på af fuldmodne figner direkte fra træet, frisk trøffelpasta, vildsvineragout, valnøddelikør og chokolade med mistelten (don’t try this at home – den er giftig!).

MAJA

HVAD ØNSKER DU DIG I JULEGAVE?

Et større chokoladekøleskab. Lige nu har jeg plads til 30 kilo chokolade, og det er – skræmmende nok – slet ikke nok. Haha. Har forelsket mig i et kæmpestort, professionelt chokoladekøleskab, men vi har ifølge min mand hverken plads eller råd. Håber han ændrer mening inden jul.

HVORNÅR ER MÆLKECHOKOLADE BEDST?

Jeg er svært glad for at parre mælkechokolade med passionsfrugt, peanuts, hasselnødder, kaffe, lakrids, salt, hindbær, brombær, solbær… Jeg kunne blive ved. Jeg elsker mælkechokolade og kaster mig også – ni ud af ti gange – over den søde, lyse chokolade, når sliksulten melder sig.

Maja Vase er kæmpe chokoladenørd og driver dessertbloggen majavase.dk. Derudover er hun kogebogsforfatter, madstylist, opskriftsudvikler og madfotograf.

FØLG MAJA PÅ INSTAGRAM: @MAJACHOCOLAT

MIA

HVAD ØNSKER DU DIG I JULEGAVE?

Jeg trænger til noget nyt stentøj. Pt. har vi ikke to ens tallerkener i husstanden, da jeg bruger dem alle til foto og ikke har fysisk plads til et helt sæt kun til at spise af. Så et gavekort til Yonobi Studio ville være en skøn gave.

HVORNÅR ER MÆLKECHOKOLADE BEDST?

En rigtig god mælkechokolade smager bare skønt, som den er. Faktisk synes jeg ofte, at det er lettere at arbejde med den søde smag i mælkechokolade i cremer og kager end den kraftige og bitre mørke chokolade. Så jeg synes bare man skal i gang, udskift den mørke med den milde næste gang.

Mia Irene Kristensen er kandidat i fødevarevidenskab fra Københavns Universitet, forfatter til flere kogebøger samt kvinden bag CPH Good Food og isfirmaet Something Frozen.

FØLG MIA PÅ INSTAGRAM: @CPHGOODFOOD

MIKA

HVAD ØNSKER DU DIG I JULEGAVE?

Ottolenghis nye bog ‘Sødt’. Jeg er allerede vild med hans formidling af grøntsager og spændende krydderier, så tænk bare, hvad der sker, når han udgiver en hel bog om kage.

HVORNÅR ER MÆLKECHOKOLADE BEDST?
Det er den på sofaen direkte fra pladen (specielt O’Payo Milk Hazelnut 50 % fra Friis-Holm) eller som cremeux, som har den lækreste konsistens, og som kan bruges til nærmest alt i det søde køkken. Mine favoritparringer til mælkechokolade er havsalt, kaffe og hasselnødder.

Mika Wulff er uddannet i det søde køkken på Le Cordon Bleu i Paris,
og efter endt praktik hos top-konditoren Pierré Herme grundlagde hun Magasinet Lækkerier.

FØLG MIKA PÅ INSTAGRAM: @MIKA_LAEKKERIER

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler