Mælkechokolade-tærte med passionsfrugt

Tekst & foto af Maja Vase.

Knasende og let saltet kakaokiksebund fyldt med blød og syrligsød passionsfrugtganache og dejlig sur passionsfrugtmousse. Som prikken over i’et små chokoladeperler, minimacarons, gule blomster og lidt passionsfrugtstøv.

Ingredienser

Mængde: 10 – 12 personer

Kakaokiksebund:
120 g havrekiks
10 g kakaopulver
1 nip flagesalt
60 g smør
10 g cornflakes

Chokoladelag:
35 g mælkechokolade, gerne Jivara 40 % fra Valrhona

Passionsfrugtganache:
250 g mælkechokolade, gerne Jivara 40 % fra Valrhona
125 ml piskefløde
125 ml passionsfrugtpuré (uden kerner)

Passionsfrugtmousse:
2 blade husblas
60 ml passionsfrugtpuré (uden kerner)
60 g sukker
100 ml piskefløde
100 g græsk yoghurt 10 %

Pynt:
gule stedmoderblomster
gule skovsyreblomster
frysetørret passionsfrugtstøv
chokoladeperler fra Valrhona
mini-macarons (kan undlades)

Fremgangsmåde

Kakaokiksebund:

1. Kom kiksene i en blender, og blend dem til krummer.

2. Kom kiksekrummer, kakaopulver og salt i en skål, og bland det hele godt sammen.

3. Smelt smørret, og rør det i.

4. Knus cornflakes til mindre stykker, og rør dem i.

5. Fordel kiksemassen i en tærtering/-form (18 cm i diameter), og tryk den godt sammen med fingrene.

6. Sæt kiksebunden i køleskabet, mens du for- bereder fyldet.

TIP 
Jeg bruger her en tærtering og placerer den på et skærebræt med bagepapir, så jeg nemt kan flytte rundt på den. Bruger du en tærteform, så vælg en med løs bund, så du nemt kan få den færdige tærte ud af formen.

Chokoladelag:

1. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.

2. Smør et tyndt lag chokolade ud i tærtebunden, og sæt bunden tilbage i køleskabet.

2. Bring fløde og passionsfrugtpuré til kogepunktet, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.

3. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.

4. Stavblend ganachen for at forfine konsistensen, og fordel den i tærtebunden.

5. Sæt tærten i køleskabet i min. 4 timer og gerne natten over.

NOTE 
Med passionsfrugtpuré menes indholdet af friske passionsfrugter uden kerner.

Passionsfrugtmousse:

1. Udblød husblassen i koldt vand.

2. Bring passionsfrugtpuré og sukker til kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen.

3. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme passionsfrugtsirup. Lad siruppen køle af til håndvarm.

4. Pisk fløden til let skum, og vend yoghurten i. 

5. Vend først lidt af skummet i den håndvarme passionsfrugtsirup og derefter forsigtigt resten.

6. Fordel moussen i en quenelle-silikoneform, og sæt formen i fryseren i min. 3 timer og gerne natten over.

NOTE 
Jeg bruger her en quenelle-silikoneform fra Silikomart købt i ‘Kunst og Køkkentøj’, men du kan sagtens bruge andre fine silikoneforme.

Samling og pynt:

1. Tag passionsfrugtmousserne ud af formen, og placer dem oven på tærten.

2. Pynt med blomster, passionsfrugtstøv, chokoladeperler og evt. minimacarons.

NOTE 
Når mousserne er så små, tør de hurtigt op, når de møder varmen. Men sikr dig, at de er helt optøede, inden du lader dine gæster sætte tænderne i dem, så de får den bedste smagsoplevelse!

magasin07-passionsfrugttærte

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Majas favoritter

Læs flere lignende artikler