mælkechokolade version 2.0
Da jeg var barn, var det bedste i verden at få lov til at købe et stykke Mini-Muh-chokolade, når jeg var med mine forældre i Brugsen.
Den lillebitte plade mælkechokolade med den græssende alpe-ko udenpå kostede vist bare 1 krone, og jeg kan stadig se for mig præcis, HVOR i den lille lokale Diernæs Brugs, den stod. Hyldeplacering og det hele. For sammen med Jenka-tyggegummiet var Mini-Muh topmålet af barnlig, opnåelig lykke.
I dag skulle jeg ikke nyde noget af Cloettas lille mælkechokoladeklassiker – den ville hvine i tænderne af overdreven sødme, give fedtbelægninger i min gane af alle de tilsatte fedtstoffer, der ikke er kakaosmør og med sine 25% kakaotørstofindhold fra billigste skuffe være totalt uinteressant smagsmæssigt. Ikke decideret modbydelig, tænker jeg. Men bare alt for sød og alt for ligegyldig. Som chokoladeelsker kan jeg nemlig bedre leve med at synke et stykke dårlig mælkechokolade end et stykke dårlig mørk chokolade.
For i mælkechokolader sløres den dårlige smag af kakaotørstof og kakaosmør af pauver kvalitet af skummetmælkspulver. Det er lidt det samme som kaffe. Hvis jeg får en kop meget ringe sort kaffe, hjælper det at hælde lidt mælk i den og på den måde skjule lidt af brændte eller bitre eller ligefrem petroleumsagtige smag. Det kan aldrig blive helt godt, hvis udgangspunktet er skidt, men med mælk eller mælkepulver kan det blive indtagebart.
Mælkechokolade har i mange år lidt under sit rygte som noget, netop kun børn og barnlige sjæle gider at spise. Jeg husker, hvordan jeg arbejdede sammen med en madjournalist med franske aner, som ikke brød sig om mørk chokolade, men derimod elskede mælkevarianten – og jeg husker specifikt, hvordan hun altid undskyldte denne forkærlighed, når vi blev budt chokolade på redaktionen. Hun var simpelthen blevet udskammet så tilpas mange gange – af sin franske familie, af kokke og af andre madskrivere, som så ned på mælkechokolade som den rigtige chokolades kiksede lillebror. Hvis den mørke chokolade var en sofistikeret pariserinde med røde læber, skødesløse lokker og Sartres ’Ensom blandt mennesker’ stikkende diskret men sikkert op fra sin Birkin-bag, så var mælkechokoladen en plump, ubelæst preteen fra de tysksindede dele af Alsace. Men sandheden er jo, at det handler om kakaobønnekvalitet og ikke om kakaoindhold. Mørk chokolade er frygtelig, hvis den er fremstillet af kakaobønner, der er af dårlig kvalitet, eller som har fået en skidt efterhøstbehandling, eller hvis de chocolatiers, der har forvandlet bønnerne til chokolade, ikke har behandlet dem hensigtsmæssigt. Og så er en 85% chokolade måske endnu mere ubehagelig at spise end en med et kakaoindhold på 60%. For ikke at tale om en Mini-Muh med et kakaoindhold på 25% og et slør af formildende mælkepulver.
Der er god chokolade og der er dårlig chokolade. Og det uanset om vi taler mørk chokolade eller mælkechokolade. Og måske tænker du, at det da er totalt indlysende! Men min erfaring siger mig noget andet. Det er først i de senere år, jeg selv har lært at sætte pris på mælkechokolade som andet end noget barnligt og indtagebart, jeg kunne smide i munden, hvis jeg befandt mig på et sted, hvor der ikke var god mørk chokolade til stede. En slags ufarlig chokolade-substitut, der kunne stille akut sukkertrang i øde beliggende sommerhuse eller fungere, når et høfligt greb ned i svigermors helt igen- nem elendige slikskål var uvægerligt. Mælkechokolade gjorde ikke så stor skade. Men den gjorde heller ikke noget godt.
Hvad skulle der så til for at minderne om barndommens Mini-Muh og vekao-påskeharer blev fordrevet og begrebet ’mælkechokolade’ fik en sensorisk opdatering i mit indre smagsbibliotek? Det er jo så simpelt. Jeg smagte noget godt. Og ikke bare godt-godt, men noget der gjorde indtryk. Den chokolade, der lagrede sig i min hjernebark som ’mælkechokolade-for-den-voksne-Marie’ var Mikkel Friis-Holms ’Dark Milk 65%’. En mørk mælkechokolade med et kakaoindhold der slår mange mørke chokolader og giver en fantastisk frugtighed og samtidig en mælkechokolade med mælket cremethed. Friis-Holms mørke mælkechokolade, som bliver produceret på Midtsjælland af nicaraguanske kakaobønner, er flere gange blevet kåret som verdens bedste mælkechokolade, senest ved International Chocolate Awards 2017. Den må godt katalogisere sig som ’mælkechokolade’ i mit hoved. Merci, fordi du’ til.
Mere fra samme magasin:
mælkechokolade version 2.0
Da jeg var barn, var det bedste i verden at få lov til at købe et stykke Mini-Muh-chokolade, når jeg var med mine forældre i Brugsen.
Den lillebitte plade mælkechokolade med den græssende alpe-ko udenpå kostede vist bare 1 krone, og jeg kan stadig se for mig præcis, HVOR i den lille lokale Diernæs Brugs, den stod. Hyldeplacering og det hele. For sammen med Jenka-tyggegummiet var Mini-Muh topmålet af barnlig, opnåelig lykke.
I dag skulle jeg ikke nyde noget af Cloettas lille mælkechokoladeklassiker – den ville hvine i tænderne af overdreven sødme, give fedtbelægninger i min gane af alle de tilsatte fedtstoffer, der ikke er kakaosmør og med sine 25% kakaotørstofindhold fra billigste skuffe være totalt uinteressant smagsmæssigt. Ikke decideret modbydelig, tænker jeg. Men bare alt for sød og alt for ligegyldig. Som chokoladeelsker kan jeg nemlig bedre leve med at synke et stykke dårlig mælkechokolade end et stykke dårlig mørk chokolade.
For i mælkechokolader sløres den dårlige smag af kakaotørstof og kakaosmør af pauver kvalitet af skummetmælkspulver. Det er lidt det samme som kaffe. Hvis jeg får en kop meget ringe sort kaffe, hjælper det at hælde lidt mælk i den og på den måde skjule lidt af brændte eller bitre eller ligefrem petroleumsagtige smag. Det kan aldrig blive helt godt, hvis udgangspunktet er skidt, men med mælk eller mælkepulver kan det blive indtagebart.
Mælkechokolade har i mange år lidt under sit rygte som noget, netop kun børn og barnlige sjæle gider at spise. Jeg husker, hvordan jeg arbejdede sammen med en madjournalist med franske aner, som ikke brød sig om mørk chokolade, men derimod elskede mælkevarianten – og jeg husker specifikt, hvordan hun altid undskyldte denne forkærlighed, når vi blev budt chokolade på redaktionen. Hun var simpelthen blevet udskammet så tilpas mange gange – af sin franske familie, af kokke og af andre madskrivere, som så ned på mælkechokolade som den rigtige chokolades kiksede lillebror. Hvis den mørke chokolade var en sofistikeret pariserinde med røde læber, skødesløse lokker og Sartres ’Ensom blandt mennesker’ stikkende diskret men sikkert op fra sin Birkin-bag, så var mælkechokoladen en plump, ubelæst preteen fra de tysksindede dele af Alsace. Men sandheden er jo, at det handler om kakaobønnekvalitet og ikke om kakaoindhold. Mørk chokolade er frygtelig, hvis den er fremstillet af kakaobønner, der er af dårlig kvalitet, eller som har fået en skidt efterhøstbehandling, eller hvis de chocolatiers, der har forvandlet bønnerne til chokolade, ikke har behandlet dem hensigtsmæssigt. Og så er en 85% chokolade måske endnu mere ubehagelig at spise end en med et kakaoindhold på 60%. For ikke at tale om en Mini-Muh med et kakaoindhold på 25% og et slør af formildende mælkepulver.
Der er god chokolade og der er dårlig chokolade. Og det uanset om vi taler mørk chokolade eller mælkechokolade. Og måske tænker du, at det da er totalt indlysende! Men min erfaring siger mig noget andet. Det er først i de senere år, jeg selv har lært at sætte pris på mælkechokolade som andet end noget barnligt og indtagebart, jeg kunne smide i munden, hvis jeg befandt mig på et sted, hvor der ikke var god mørk chokolade til stede. En slags ufarlig chokolade-substitut, der kunne stille akut sukkertrang i øde beliggende sommerhuse eller fungere, når et høfligt greb ned i svigermors helt igen- nem elendige slikskål var uvægerligt. Mælkechokolade gjorde ikke så stor skade. Men den gjorde heller ikke noget godt.
Hvad skulle der så til for at minderne om barndommens Mini-Muh og vekao-påskeharer blev fordrevet og begrebet ’mælkechokolade’ fik en sensorisk opdatering i mit indre smagsbibliotek? Det er jo så simpelt. Jeg smagte noget godt. Og ikke bare godt-godt, men noget der gjorde indtryk. Den chokolade, der lagrede sig i min hjernebark som ’mælkechokolade-for-den-voksne-Marie’ var Mikkel Friis-Holms ’Dark Milk 65%’. En mørk mælkechokolade med et kakaoindhold der slår mange mørke chokolader og giver en fantastisk frugtighed og samtidig en mælkechokolade med mælket cremethed. Friis-Holms mørke mælkechokolade, som bliver produceret på Midtsjælland af nicaraguanske kakaobønner, er flere gange blevet kåret som verdens bedste mælkechokolade, senest ved International Chocolate Awards 2017. Den må godt katalogisere sig som ’mælkechokolade’ i mit hoved. Merci, fordi du’ til.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Power of Yuzu
Katrine Rasellis chokoladebar “Power of yuzu” med yuzu, lakrids og mørk chokolade vandt Lækkeriers Chokolade-udfordring 2023.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Power of Yuzu
Katrine Rasellis chokoladebar “Power of yuzu” med yuzu, lakrids og mørk chokolade vandt Lækkeriers Chokolade-udfordring 2023.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.