Lagkager A-Z
Af Mia Irene Kristensen. Illustration af Nynne Crüger.
Lagkagen er det fantastiske, flødefyldte og obligatoriske indslag i enhver dansk fejring, men hvad er egentlig hemmeligheden bag den perfekt komponerede lagkage?
Mia Irene Kristensen gennemgår her lagkagens elementer – lag for lag.
Vi finder ofte den gode gamle lagdelte kageklassiker frem til livets fejringer. Du kan gøre det uhyre nemt med købte bunde og pulvercreme, eller du kan optimere og kæle for detaljerne, så du får en smuk lagkage, der er velkomponeret og ikke mindst velsmagende. En god lagkage handler lige så meget om konsistens som om smag. Samtidig er det vigtigt at huske, at en lagkage ikke behøver at være kompliceret for at fungere og smage godt.
Men hvad er så hemmeligheden bag en klassisk lagkage? Vi forsøger at give et overblik over komponenterne og de faktorer, du skal overveje, når du sammensætter en god lagkage.
Bunde
En lagkage består, ikke overraskende, af bunde lagt sammen om en blød creme. Det betyder, at det er bundene, som danner skelettet i lagkagen og giver den en jævn form og lidt højde.
Sukkerbrødsbunde:
De klassiske lagkagebunde er lette sukkerbrødsbunde, også kendt som bisquitbunde, som er særdeles luftige og let tørre, så de kan opsuge fugt fra cremen og fyldet. Den slags bunde kan du med fordel smøre med frugtpuré og andet, som kan flyde ud, når det står.
Tunge bunde:
En kraftig chokoladebund eller brownie, kan tynge kagen meget. Derfor fungerer de bedst i bunden af kagen, hvor de kan danne et stabiliserende fundament. Vil du gerne have chokoladebunde i hele lagkagen, anbefaler vi en bund lavet af sukkerbrødsdej tilsat kakao, en sandkagedej med chokolade eller kakao) eller måske en chokoladenøddebund.
De sprøde bunde:
Er et helt kapitel for sig: Det kan være bunde af marengs, mørdej, makron, butterdej eller karamelliserede nødder. De giver en flot kage, men den kan være svære at skære i, og hvis bundene skal være sprøde er det vigtigt, at du først lægger kagen sammen lige inden servering, eller placerer en sprød bund i bunden af kagen, så cremen ikke bliver presset ud til siderne, når du skærer kagen ud.
BAG BUNDENE PÅ FORHÅND
Husk endelig at bage dine lagkagebunde i god tid, inden du skal bruge dem, så de er helt kolde, når du lægger kagen sammen. Drys altid bundene med sukker, læg bagepapir mellem dem og pak dem omhyggeligt ind i husholdningsfilm.
CREME
Kogt creme:
Den klassiske creme i lagkagen er en fast, kogt creme, også kaldet kagecreme eller vaniljecreme. Er den vendt med lidt luftig flødeskum efter afkøling, kalder vi den en konditorcreme. Denne type creme har tilpas med luft og fugtighed til at gøre de gængse lagkagebunde saftige, uden at kagen bliver tynget for meget.
Flødeskumsbaseret creme:
En flødeskumsbaseret creme består af flødeskum tilsmagt med alt fra hakkede nødder, frugtpuré, chokoladestykker til spiritus, eller skummet kan være vendt med smeltet chokolade (chokolademousse). Denne type creme er lettere og mere luftigt i konsistensen, og det kræver, at du væder lagkagebundene,inden du lægger kagen sammen, da de ellers har tendens til at virke tørre.
Tung creme:
Endelig kan du bruge forskellige chokoladecremer (fx ganache og trøffelcremer)
eller smørcreme. Mange typer creme har en tendens til at blive meget
faste i køleskab, så det er vigtigt at tage kagen ud i god tid inden servering.
Ligesom med flødeskumscremen, er det også en god ide at smøre bundene
eller væde dem inden sammenlægning.
VIGTIG VÆSKE
Få ting er mere triste end en tør lagkage! Du kan derfor væde lagkagebundene med fx tynd
frugtpuré, frugtsaft, en let sukkersirup, likør eller kaffe. Påfør et tyndt lag og lad det trænge ind i
bunden, inden du fordeler cremen ovenpå. Brug evt. en pensel for at sikre et tyndt og jævnt lag.
SKARP KANT
Læg kagen sammen i en springform med kagefilm på indersiden. Det giver en ensartet kant,
som er nem at smøre eller sprøjte op. Du kan også nemt beklæde kagen med diverse bånd af
fx chokolade eller marcipan.
EKSTRA FYLD
Lidt knas i lagkagen giver en ekstra og ofte meget dejlig konsistens. Knas kan være fx hakket chokolade, ristede og hakkede nødder, krokant, makroner, rutebiler eller marengskys. Det knasende kan du tilføje enten som et reelt lag i lagkagen, som pynt eller måske vendt i cremen. Du kan også bruge frisk frugt, fx tern af sprødt æble, pære eller anden frisk eller sukkersyltet frugt, som giver en konsistensmæssig overraskelse. Bruger du sukkersyltet frugt, skal du huske at vurdere sødmen: Fx er amarenakirsebær meget søde, så de kræver modspil fra en syrlig creme, eller du kan bruge dem i mindre stykker, så kagen ikke bliver for sød.
PYNT
Pynten er ikke kun med til at give et hint om, hvad der gemmer i lagkagen – pynten er også med til at skærpe appetitten, fordi vi altid spiser først med øjnene. Det er derfor, vi elsker pynt med wauw-effekt. Pynt kan være både simpel, som smurt eller sprøjtet flødeskum, rustik med spiselige blomster og nødder, stringent med marcipan- ellerfondantkant eller glace og børnevenlig med glasur og slik.
Det er en god ide at overveje, hvordan pyntet passer smags- og konsistensmæssigt med kagens fyld. Har du en sød lys chokoladecreme og nøddebunde, kan det blive for meget af det gode med et tykt lag marcipan som overtræk på kagen. Udnyt også muligheden for at tilføje knas i pynten; smukke chokoladesnirkler, krystalliseret chokolade, tuille, ristede nøddeflager, sprøde marengsflager
eller karamelliserede popcorn osv. Det hele handler i bund og grund om pynte kagen, så gæsterne har lyst til sætte tænderne i den. Overraskende nok skal der ikke så meget til, så fortvivl ikke, hvis det kikser. Dæk fejltrinnet med marcipan eller flødeskum og hold generelt pynten enkel. Husk, at less is more i den grad også gælder lagkager.
SIDEN SKAL DEN SPISES
Brug altid spiselig pynt, så folk ikke bliver i tvivl om, hvad de kan spise af kagen. Vil du pynte kagen med blomster, så brug spiselige blomster fra din egen have eller bestil dem hos grønthandleren. Vær opmærksom på, at blomster fra en blomsterhandler kan være sprøjtet med diverse kemikalier under dyrkningen.
SMAGSMÆSSIG BALANCE
En sidste, men dog meget væsentlig detalje er kagens smagsmæssige balance. Sørg for, at der er harmoni mellem særligt surt, bittert og sødt, så kagen ikke bliver sød, men i stedet en stor og gerne kompleks smagsoplevelse. Tænk over de bedste kager, du har smagt, og de elementer, du husker bedst, og hent din inspiration her.
Ofte tyr vi til en god marmelade som fyld i en lagkage, men faktisk kan en let syrligt frugtpuré fungere bedre til de søde bunde og det fede flødeskum. En chokoladelagkage fungerer rigtig godt, hvis du opnår balance mellem bitter eller syrlig chokolade, blød sødme og fyldig fedme. Endelig kan et lille skud salt give prikken over i’et – det kan fx være salte peanuts eller lidt flagesalt på toppen.
HOLDBARHED
En lagkage med flødecreme skal stå tildækket og på køl, så holder den typisk omkring 3 dage. Hvis du ikke spiser kagen samme dag, så undgå at pynte med flødeskum, da fløden hurtigt vil tage smag af køleskabet.
VIDSTE DU, AT …
Berømte lagkager som fx othello, rubinsteiner og den særligt delikate fragilité er danske opfindelser? De er alle fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor danske konditorer gerne lånte navne fra især Frankrig og berømte udenlandske gæster.
STYR PÅ SAMLINGEN?
Tid og tålmodighed er uden tvivl en vigtig komponent, når du skal lave en god lagkage.
Start i god tid med at bage bunde, så de får lov til at køle af, inden du lægger kagen sammen. Herefter er det ind på køl med herligheden, og så gælder det bare om at vente igen.
Giv gerne lagkagen lov til at trække et døgn på køl eller mindst natten over, så cremer og bunde ‘smelter’ vidunderligt sammen.
Afsæt god tid til pyntningen på serveringsdagen, for når du først skal i gang med tyller, snirkler og alt det andet fine, tager det ofte længere tid, end du lige tror.
Mere fra samme magasin:
Lagkager A-Z
Af Mia Irene Kristensen. Illustration af Nynne Crüger.
Lagkagen er det fantastiske, flødefyldte og obligatoriske indslag i enhver dansk fejring, men hvad er egentlig hemmeligheden bag den perfekt komponerede lagkage?
Mia Irene Kristensen gennemgår her lagkagens elementer – lag for lag.
Vi finder ofte den gode gamle lagdelte kageklassiker frem til livets fejringer. Du kan gøre det uhyre nemt med købte bunde og pulvercreme, eller du kan optimere og kæle for detaljerne, så du får en smuk lagkage, der er velkomponeret og ikke mindst velsmagende. En god lagkage handler lige så meget om konsistens som om smag. Samtidig er det vigtigt at huske, at en lagkage ikke behøver at være kompliceret for at fungere og smage godt.
Men hvad er så hemmeligheden bag en klassisk lagkage? Vi forsøger at give et overblik over komponenterne og de faktorer, du skal overveje, når du sammensætter en god lagkage.
Bunde
En lagkage består, ikke overraskende, af bunde lagt sammen om en blød creme. Det betyder, at det er bundene, som danner skelettet i lagkagen og giver den en jævn form og lidt højde.
Sukkerbrødsbunde:
De klassiske lagkagebunde er lette sukkerbrødsbunde, også kendt som bisquitbunde, som er særdeles luftige og let tørre, så de kan opsuge fugt fra cremen og fyldet. Den slags bunde kan du med fordel smøre med frugtpuré og andet, som kan flyde ud, når det står.
Tunge bunde:
En kraftig chokoladebund eller brownie, kan tynge kagen meget. Derfor fungerer de bedst i bunden af kagen, hvor de kan danne et stabiliserende fundament. Vil du gerne have chokoladebunde i hele lagkagen, anbefaler vi en bund lavet af sukkerbrødsdej tilsat kakao, en sandkagedej med chokolade eller kakao) eller måske en chokoladenøddebund.
De sprøde bunde:
Er et helt kapitel for sig: Det kan være bunde af marengs, mørdej, makron, butterdej eller karamelliserede nødder. De giver en flot kage, men den kan være svære at skære i, og hvis bundene skal være sprøde er det vigtigt, at du først lægger kagen sammen lige inden servering, eller placerer en sprød bund i bunden af kagen, så cremen ikke bliver presset ud til siderne, når du skærer kagen ud.
BAG BUNDENE PÅ FORHÅND
Husk endelig at bage dine lagkagebunde i god tid, inden du skal bruge dem, så de er helt kolde, når du lægger kagen sammen. Drys altid bundene med sukker, læg bagepapir mellem dem og pak dem omhyggeligt ind i husholdningsfilm.
CREME
Kogt creme:
Den klassiske creme i lagkagen er en fast, kogt creme, også kaldet kagecreme eller vaniljecreme. Er den vendt med lidt luftig flødeskum efter afkøling, kalder vi den en konditorcreme. Denne type creme har tilpas med luft og fugtighed til at gøre de gængse lagkagebunde saftige, uden at kagen bliver tynget for meget.
Flødeskumsbaseret creme:
En flødeskumsbaseret creme består af flødeskum tilsmagt med alt fra hakkede nødder, frugtpuré, chokoladestykker til spiritus, eller skummet kan være vendt med smeltet chokolade (chokolademousse). Denne type creme er lettere og mere luftigt i konsistensen, og det kræver, at du væder lagkagebundene,inden du lægger kagen sammen, da de ellers har tendens til at virke tørre.
Tung creme:
Endelig kan du bruge forskellige chokoladecremer (fx ganache og trøffelcremer)
eller smørcreme. Mange typer creme har en tendens til at blive meget
faste i køleskab, så det er vigtigt at tage kagen ud i god tid inden servering.
Ligesom med flødeskumscremen, er det også en god ide at smøre bundene
eller væde dem inden sammenlægning.
VIGTIG VÆSKE
Få ting er mere triste end en tør lagkage! Du kan derfor væde lagkagebundene med fx tynd
frugtpuré, frugtsaft, en let sukkersirup, likør eller kaffe. Påfør et tyndt lag og lad det trænge ind i
bunden, inden du fordeler cremen ovenpå. Brug evt. en pensel for at sikre et tyndt og jævnt lag.
SKARP KANT
Læg kagen sammen i en springform med kagefilm på indersiden. Det giver en ensartet kant,
som er nem at smøre eller sprøjte op. Du kan også nemt beklæde kagen med diverse bånd af
fx chokolade eller marcipan.
EKSTRA FYLD
Lidt knas i lagkagen giver en ekstra og ofte meget dejlig konsistens. Knas kan være fx hakket chokolade, ristede og hakkede nødder, krokant, makroner, rutebiler eller marengskys. Det knasende kan du tilføje enten som et reelt lag i lagkagen, som pynt eller måske vendt i cremen. Du kan også bruge frisk frugt, fx tern af sprødt æble, pære eller anden frisk eller sukkersyltet frugt, som giver en konsistensmæssig overraskelse. Bruger du sukkersyltet frugt, skal du huske at vurdere sødmen: Fx er amarenakirsebær meget søde, så de kræver modspil fra en syrlig creme, eller du kan bruge dem i mindre stykker, så kagen ikke bliver for sød.
PYNT
Pynten er ikke kun med til at give et hint om, hvad der gemmer i lagkagen – pynten er også med til at skærpe appetitten, fordi vi altid spiser først med øjnene. Det er derfor, vi elsker pynt med wauw-effekt. Pynt kan være både simpel, som smurt eller sprøjtet flødeskum, rustik med spiselige blomster og nødder, stringent med marcipan- ellerfondantkant eller glace og børnevenlig med glasur og slik.
Det er en god ide at overveje, hvordan pyntet passer smags- og konsistensmæssigt med kagens fyld. Har du en sød lys chokoladecreme og nøddebunde, kan det blive for meget af det gode med et tykt lag marcipan som overtræk på kagen. Udnyt også muligheden for at tilføje knas i pynten; smukke chokoladesnirkler, krystalliseret chokolade, tuille, ristede nøddeflager, sprøde marengsflager
eller karamelliserede popcorn osv. Det hele handler i bund og grund om pynte kagen, så gæsterne har lyst til sætte tænderne i den. Overraskende nok skal der ikke så meget til, så fortvivl ikke, hvis det kikser. Dæk fejltrinnet med marcipan eller flødeskum og hold generelt pynten enkel. Husk, at less is more i den grad også gælder lagkager.
SIDEN SKAL DEN SPISES
Brug altid spiselig pynt, så folk ikke bliver i tvivl om, hvad de kan spise af kagen. Vil du pynte kagen med blomster, så brug spiselige blomster fra din egen have eller bestil dem hos grønthandleren. Vær opmærksom på, at blomster fra en blomsterhandler kan være sprøjtet med diverse kemikalier under dyrkningen.
SMAGSMÆSSIG BALANCE
En sidste, men dog meget væsentlig detalje er kagens smagsmæssige balance. Sørg for, at der er harmoni mellem særligt surt, bittert og sødt, så kagen ikke bliver sød, men i stedet en stor og gerne kompleks smagsoplevelse. Tænk over de bedste kager, du har smagt, og de elementer, du husker bedst, og hent din inspiration her.
Ofte tyr vi til en god marmelade som fyld i en lagkage, men faktisk kan en let syrligt frugtpuré fungere bedre til de søde bunde og det fede flødeskum. En chokoladelagkage fungerer rigtig godt, hvis du opnår balance mellem bitter eller syrlig chokolade, blød sødme og fyldig fedme. Endelig kan et lille skud salt give prikken over i’et – det kan fx være salte peanuts eller lidt flagesalt på toppen.
HOLDBARHED
En lagkage med flødecreme skal stå tildækket og på køl, så holder den typisk omkring 3 dage. Hvis du ikke spiser kagen samme dag, så undgå at pynte med flødeskum, da fløden hurtigt vil tage smag af køleskabet.
VIDSTE DU, AT …
Berømte lagkager som fx othello, rubinsteiner og den særligt delikate fragilité er danske opfindelser? De er alle fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor danske konditorer gerne lånte navne fra især Frankrig og berømte udenlandske gæster.
STYR PÅ SAMLINGEN?
Tid og tålmodighed er uden tvivl en vigtig komponent, når du skal lave en god lagkage.
Start i god tid med at bage bunde, så de får lov til at køle af, inden du lægger kagen sammen. Herefter er det ind på køl med herligheden, og så gælder det bare om at vente igen.
Giv gerne lagkagen lov til at trække et døgn på køl eller mindst natten over, så cremer og bunde ‘smelter’ vidunderligt sammen.
Afsæt god tid til pyntningen på serveringsdagen, for når du først skal i gang med tyller, snirkler og alt det andet fine, tager det ofte længere tid, end du lige tror.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.