Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
Tekst og opskrift af Maja Vase, Mia Irene Kristensen & Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
DET LEDER VI EFTER I VERDENS BEDSTE HINDBÆRSNITTE
Sprød og tilstrækkelig hård mørdej til at holde godt på fyldet med god smørsmag.
Hindbærfyld med intens smag og god konsistens (så det bliver inden i snitten).
En ”saftig” snitte, som har fået lov at trække efter sammenlægning, uden at blive blød.
HVAD ER EN GOD HINDBÆRSNITTE?
En god hindbærsnitte skal være en anelse sprød, men samtidig saftig (ja, det kan faktisk lade sig gøre), med en godt afbagt mørdej, som ikke er for lys i farven og har en fin smag af smør. Mørdejen skal ligge i lag med hindbærfyld, som har en kraftig smag af hindbær og ikke løber ud af snitten, når man bider i den. Snitten er toppet med et element som bidrager til smag og konsistens.
VIDSTE DU AT… Skagensmaleren Anna Anker’s mor var kendt for at lave ualmindeligt gode hindbærsnitter på Brøndums Hotel i Skagen, selv H.C. Andersen rejste langt for sådan en snitte.
KILDE: Samvirke
HINDBÆR ER DEN BÆRENDE SMAG
Den primære smagsgiver i hindbærsnitten er selvfølgelig hindbær, derfor er fyldet også det centrale rent smagsmæssigt, hvor mørdejen primært bidrager i forhold til konsistensen og kun sekundært til smagen. Vi kan på ingen måde anbefale at du bruger en billig hindbærmarmelade (uden særlig mange hindbær), da kagen simpelthen bliver for sød og ikke smager af særlig meget. Det bedste resultat får du ved at lave din egen hindbærmarmelade. Det kan lyde besværligt, grænsende til uoverkommeligt, men stol på os når vi siger at det både er nemt og alle 8 minutter, det tager at lave, værd (det er forresten ikke dyrere end at købe en færdig). Du kan selvfølgelig også vælge at købe en hindbærmarmelade, men den vil næsten altid være sødere og mindre intens i smagen end den du selv kan lave.
Søren Ryge har skrevet medrivende om den gode hindbærsnittes karakteriska, og vi synes han har fat i noget: “Det er utroligt, at en så enkel kage som en hindbærsnitte kan variere så meget. Nogle er skåret i rektangler, andre i skrå parallelogrammer. De fleste har kun et ganske tyndt lag hindbærsyltetøj i midten, og det er tilstrækkeligt, for det kommer i store spande fra en eller anden fabrik tror jeg. Har én gang oplevet en hindbærsnitte med et så tykt lag syltetøj i, at det væltede ud af siderne og ned på bukserne, da jeg tog den første bid. Det var ikke rart. Har også oplevet en bager, der havde hældt kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren, hvilket er en hån mod den gode hindbærsnitte, der har glasur af flormelis og ikke andet.”
KILDE: Petersen, S. (1997): Landet og året, Gyldendal.
SÅDAN GJORDE VI
Vi forberedte alle 10 opskrifter efter forskrifterne i opskriften. Vi brugte Lurpak økologisk smør, æg, sukker, flormelis og forskellige typer hindbærmarmelade efter angivelser i opskriften. Snitterne blev fremstillet dagen inden smagningen og smagt af Mika Wulff, Maja Vase, Therese Sau Hansen, Christel Pixi og Mia Irene Kristensen.
TIP
Smagningen blev sendt live på Insta – er du nysgerrig kan du se hele videoen på vores Instagram: @magasinet_laekkerier
SUKKER ELLER FLORMELIS
De fleste opskrifter i testen er med flormelis, men der er også mørdeje med både almindeligt sukker og rørsukker. Der er faktisk lidt delte meninger om hvad der fungerer bedst – flormelis giver en porøs og smuldrende mørdej, som jo nomalt er at foretrække, hvorimod sukkeret giver lidt mere bid i mørdejen, som føles lidt hårdere, fordi sukkerkornene ikke når at smelte og derfor karamelliserer når mørdejen bager. Flertallet var til den klassiske metode med flormelis, men vi skrev os bag øret at står du i sommerhuset en dag og craver hindbærsnitter og har ingen flormelis, så kan dejen sagtens bages med almindeligt sukker i stedet. Og det kan i øvrigt også drysses på toppen før bagning, som alternativ til glasur.
MANDLER OG MARCIPAN – SKAL DE MED
Tre af snitterne indeholder alle sammen mandler, i forskellige form. Den første er tilsat mandelmel til mørdejen. Det gør ikke noget dårligt for snitten, men vi har simpelthen svært ved at smage forskel – det viser sig dog at når vi bager mørdejen gylden i stedet for bleg, som opskriften ellers dikterede, så kan mandelmelet smages. Det er nice to have, og derfor er det med i vinderopskriften, men har du intet, så kan du lave fine hindbærsnitter uden. Vi tester også en version med mandler i form af mandelsmør, som på trods af den kraftige duft af ristet mandel ikke påvirker det samlede smagsindtryk specielt meget. Det gør selvfølgelig at vi ikke rigtig synes det er pengene værd at købe dyr mandelsmør til formålet.
Snitten med marcipan i mørdejen er til gengæld ret vild og smager meget tydeligt af marcipan. Det er spændende, men også forstyrrende for smagen i den ellers simple snitte. Desuden giver det mørdejen er ubehagelig tørhed, så den ingrediens går vi uden om.
LESS IS MORE – FLERE LAG GØR IKKE SNITTEN BEDRE
Selvom hindbærsnitten oprindeligt faktisk bestod af rigtig mange lag og ikke kun de to lag mørdej og et lag hindbær, så finder vi kun få opskrifter som laver hindbærsnitten med flere lag. Men vi prøver dog én af. Den har tre lag mørdej og to lag hindbær.
Snitten mætter virkelig øjnene, for den står imponerende og flottere end de andre med sine lag. Der er dog ikke nok til at vinde vores hjerter – der er smag og konsistens trods alt vigtigere. Snitten smager godt, men det midterste lag suger for meget fugt fra hindbærfyldet og fremstår underbagt både i udseende og smag. Vi beslutter os for at holde den traditionelle opbygning af snitten med to lag mørdej, for at styre uden om ubagt dej.
BAGEPULVER GIVER BRØDAGTIG MØRDEJ
Testen rummer to snitter, hvor mørdejen er tilsat bagepulver. Det giver god mening at give mørdejen lidt luft, så den bliver mere åben og porøs, men desværre bliver dejen i stedet brødagtig og smager slet ikke godt. Det går vi straks bort fra og opfordrer i stedet til at man håndterer sin mørdej så lidt, som muligt og anvender kagemel, for at få den bedste konsistens.
LAG PÅ LAG – FØR ELLER EFTER BAGNING?
Et af de helt store metodemæssige spørgsmål, når man bager hindbærsnitter, er hvornår den skal lægges sammen – før eller efter bagning. Gør man det før, er der risiko for underbagning af mørdejen, og der er en del spild, da lukningen hele vejen rundt skal skæres fra. Man risikerer også at kanterne bliver tørre og at der derfor er forskel på konsistensen mellem snitterne. På den anden side risikerer man ikke at kunne skære snitten ud, hvis den først lægges sammen efter bagning – særligt hvis man ikke er tålmodig nok til at lade den trække længe nok, så mørdejen kan suge fugtighed fra hindbærfyldet og hvis man som os, foretrækker at mørdejen er bagt gylden og dermed sprød.
AFBAGNING – BLEG ELLER GYLDEN?
Vi følger generelt altid opskrifterne nøje, når vi laver test, og for mange af opskrifterne på hindbærsnitter er der én ting, som overrasker os meget. Det er deres beskrivelse af afbagningen. Flere skriver at de skal være lyse eller decideret blege. Det undrer os, for hindbærsnitterne kommer til at smage af mel og virker ubagte. Eftersom der er mange, som angiver det i opskriften, må vi antage at det er smag og behag, men i dommerpanelet bliver vi hurtigt enige om, at vi går efter en flot gylden snitte med smag af smørbagt mørdej.
Den hårdere afbagning giver en hårdere mørdej, som kan suge fugtigheden i fyldet, så det nærmest smelter sammen. Dog er det vigtigt at holde et skarpt øje på ovnen, da mørdejen endelig ikke må blive brun og brændt.
KØBT ELLER HJEMMELAVET? ELLER MÅSKE FRISKE?
Det er så godt som umuligt at angive sammensætningen af en marmelade, når du skal bruge en færdigkøbt version i en opskrift, derfor tester vi også flere forskellige typer marmelade. Generelt gælder der for de færdigkøbte hindbærmarmelader at de har en fin konsistens, men smagen er simpelthen for sød og hindbærsmagen drukner hurtigt i sukker.
Vi prøver også en vild snitte, hvor fyldet består af friske hindbær, som moses med flormelis. Den smager skønt af hindbær! – men den er også svær at styre konsistensen på og kommer nemt til at fremstå sjappet og gør snitten for fugtig, så den kommer til at smage underbagt. Dog tager vi med os, at smagen af friske hindbær er vidunderlig i en snitte.
Den tredje mulighed er hjemmelavet syltetøj, og det er klart det der fungerer bedst. Det er ALLE enige om. Det giver en snitte med ekstra friskhed, fordi vi kan nøjes med et minimum af kogning,
da syltetøjet ikke skal holde i månedsvis, som det der står i supermarkederne. Samtidig kan vi holde sukkermængden lavere, hvilket også giver en bedre smagsmæssig balance. Og det er altså nemt nok at lave selv – og helt sikkert det lille besvær værd.
TOPPEN – GLASUR, SUKKER, KRYMMEL ELLER EJ?
Toppen på hindbærsnitten deler vandene. Nogle vil have festlig multicolor krymmel, mens andre, som Søren Ryge, er til den helt enkle hvide glasur.
Vi tester også den helt, nærmest primitive udgave, hvor snitten bare strøes med sukker. Det er og bliver en smagssag, men flertallet er glasur i et let lag og alle er enige om at det er en missed opportunity hvis ikke glasuren får smag af hindbær.
Et drys af rørsukker på toppen er også vidunderligt, og kan føles lidt mere voksent, men det giver en helt anderledes mundfølelse end den klassiske snitte, derfor er det ikke med i vinderopskriften.
KONKLUSION
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbæsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
DERFOR VIRKER VINDEROPSKRIFTEN
Lurpak smør – sikrer den gode smørbagte smag og konsistens i mørdejen, da den gør den porøs. Det er vigtigt at det er rigtig smør og ikke et blandingsprodukt. Det er vigtigt at smørret er koldt, så fordeles det bedst og hurtigst i melet, uden at dejen overæltes.
Kagemel – indeholder mindre protein end andet hvedemel og giver derfor en bedre konsistens i mørdejen. Den bliver mindre brødagtig og får et bedre bid.
Mandelmel – giver en mere porøs mørdej og lidt ekstra smag til mørdejen. Selvom mængden er lille, synes vi, at det har en god effekt. Du kan også bage mørdejen uden mandelmel, så skal du blot erstatte de 50 g mandelmel med 40 g kagemel.
Flormelis – giver sødme til mørdejen og en mere porøs konsistens til mørdejen end almindelig sukker.
Hele æg – binder mørdejen sammen og gør konsistensen mindre smuldrende. Vi har testet mørdejen med både æggeblommer og helæg, og fandt ingen nævneværdig forskel, og derfor går vi med et helt æg i opskriften, da det er nemmere.
Hindbærsylt – en hjemmelavet hindbærsyltetøj giver den bedste og mest kraftige hindbærsmag, sammenlignet med færdigkøbt hindbærmarmelade. Da den hjemmelavede er frisk og syrlig. Det giver en snitte med smagsmæssig bedre balance.
Hindbærglasur – en mellemtyk glasur, lavet med lidt sigtet hindbærsyltetøj, giver ekstra hindbærsmag til snitten og tilfører lidt ekstra fugt og sødme.
Læs opskriften her.
HER BLEV VI KLOGERE OG FANDT OPSKRIFTER
Claus Meyer, Mette Blomsterberg, Arla, Annemette Voss, Ditte Ingemann, Cathrine Brandt, Odense Marcipan, Spis bedre, Tørsleff
og mange, mange flere
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.