Jagten på verdens bedste brownie
Opskrift og tekst af Mia Irene Kristensen og Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Brownie er måske den vildeste chokolade kage, vi kunne kaste os ud i. Det er en kage, som langt de fleste elsker, men som ingen rigtig er enige om, hvordan skal smage. Vi har som altid testet, testet, testet og testet. Og fundet vores ultimative favorit.
Brownien lader ved første øjekast til at være en simpel kage – men det skal man ikke lade sig narre af. At få en brownie til at være perfekt i både smag og konsistens kræver efter vores erfaring lidt øvelse (eller en meget præcis opskrift). ”Øvelse” handler i høj grad om at kende sin ovn, så man kan ramme den rigtige temperatur, for brownien er ikke en kage, der tåler at blive hverken overbagt eller underbagt.
CAKEY ELLER FUDGY?
Konsistensen på en brownie er en af dens særlige karakteristika, men faktisk er der forskellige præferencer for konsistensen på en brownie. Nogle sværger til en ”cakey” brownie, som er en anelse luftig og smuldrende, uden at være alt for klistret, men på ingen måde tør. Altså en brownie som min- der om en tung chokoladekage. Mens andre priser den ”fudgy” type, som er tæt og chewy i konsistensen, dog uden at være alt for klistret. Denne version af brownien er næsten konfektagtig i sin tætte intense krumme. Fælles for begge er, at de endelig ikke må være underbagte og smage af rå dej (særligt det ubagte mel, kan man smage, hvis kagen er underbagt).
I vores munde er konsistens og smag det ultimativt vigtigste ved en brownie, og så er det et kæmpe plus, hvis den kan holde sig godt, da det oftest er en kage vi serverer i små stykker. Smagen skal være sød og chokolademættet, uden for meget bitterhed og tørhed i munden fra kakao.
SÅDAN GJORDE VI
I 1. runde af “Jagten på verdens bedste brownie” tester vi syv forskellige brownier. De varierer både på teknik og ingredienser. Vi prøver piskning af æg og sukker (både som æggesnaps og let pisket sammen), piskning af smør og sukker, tilsætning af rugmel, smeltning af sukker og tilsætning af sirup.
Alle brownier blev bagt dagen inden smagning, og vi fulgte opskriftens anbefaleringer til opbevaring, så en del stod på køl og andre gjorde ikke. Vi brugte de råvarer, som opskriften foreskrev, men samme kvalitet dvs. økologiske æg fra Danæg, økologisk Lurpak smør, kakaopulver fra Cacao Barry, Kage hvedemel fra Valsemøllen, og mørk chokolade fra Callebaut.
Herfra har vi udvalgt vores favorit fremgangsmåde og i runde 2, 3 og 4 testet videre på opskriften med forskellige sukkertyper, forskellige fremgangsmåder, tilsætning af ekstra kakaopulver og forskellige typer chokolade.
RØR, PISK ELLER BLAND?
Langt de fleste opskrifter vi møder i testen, vil bede om at vi pisker nogle af ingredienserne sammen. Enten æg og sukker eller smør og sukker. Vi lægger ud med en brownie med pisket smør og sukker. Her piskes sukker og smør sammen, som til en sandkage, i lang tid. Chokoladen smeltes særskilt over vandbad her, og i langt de fleste kager i testen. Den rørte metode giver en ”cakey” tekstur på brownien og faktisk opfordrer opskriften til, at man fortsætter piskningen efter tilsætning af æg.
Det resulterer i en smuk og sprød overflade, næsten som et tyndt lille lag brun marengs, men som uheldigvis får brownien til at fremstå usammenhængende og tør.
De næste par stykke vi tester, beder om at vi pisker æg og sukker til forskellige grader. Nogle siger til æggesnaps, mens andre blot pisker æggene let sammen med en gaffel. De brownier, hvor æggene piskes længe med sukker, kendetegnes ved en særlig sprød og krakkeleret overflade og let sprød konsistens i toppen, men kommer hurtigt til at fremstå en smule “cakey”. Vi konkluderer, at vi foretrækker de brownies, hvor æggene piskes så lidt, som muligt, og fravælger de smukke overflader til fordel for tæt konsistens.
SKAL DER RUGMEL I DIN BROWNIE?
Det korte svar er, nej! For den næste brownie er chewy, fast og lidt tør i krummen, med en lidt spøjs og fad eftersmag. Den har også noget så usædvanligt for en brownie som bid – der er noget at tygge på her. Det gør helt sikkert noget spændende at tilsætte rugmel, men vi vil hellere nyde en skive
rugbrød i stedet for. Dog griber vi muligheden for at vende tilbage til fuldkornsmel i kager en anden god gang.
EKSTRA ÆGGEBLOMME
Vi tester en brownie, som tilsætter en ekstra æggeblomme, dels for at binde dejen bedre, men også for at give ekstra fedme. Det er dog svært at smage, om det gør en reel forskel og derfor synes vi ærligt talt ikke, at det er besværet værd.
SMELTET SUKKER OG SIRUP
Den næste brownie vi tester er meget nem og kræver blot at smør, sukker og chokolade smeltes sammen. Smart nok, da man undgår vandbad – dog skal man huske at holde øje med gryden, så den ikke brænder på. Vi tester også en brownie næsten magen til, hvor den varme blanding også er tilsat sirup. Begge giver en tæt og konfektagtig brownie, som bliver bedst efter en tur i køleskabet.
EN BUFFET AF BROWNIER …
Vi har sammenlignet opskrifter fra bl.a. Arla, Cathrine Brandt, Frederikke Wærens, Felicity Cloake, BBC, Cooks Illustrated, Claus Meyer, Serious Eats, Food52, Maja Vase, The Boy Who Bakes, Paul A. Young, Morten Heiberg og mange flere.
KOLD BROWNIE
Det lyder måske lidt mærkeligt, men vi synes faktisk, at brownie smager bedst en smule afkølet. Ikke nødvendigvis iskold, men kølig. Så er den fast nok til at skære og har en endnu mere ”fudgy” konsistens. Brownien får en langt bedre konsistens og smag, hvis du bager den dagen inden servering, lader den køle af og sætter den tildækket på køl til næste dag.
Vi foretrækker den med sirup, da den ikke indeholder små sukkerkrystaller og virker en anelse mere tæt og fudgy. Eftersom resten af ingredienserne blot røres i, er denne opskrift også en af testens nemmeste. Og en nem fremgangsmåde med et godt resultat, kan vi på redaktionen altid godt lide!
Vi går videre med sirups-ideen, og prøver at erstatte sirup med sukker, som smeltes med smør, og det virker ikke – der skal sirup til. Nu har vi lagt os fast på vores ønskede metode og konsistens, og går videre med at teste finesser på smag og konsistens, ved at skrue på mel, kakaopulver, bagetid og test af en lang stribe forskellige mørke chokolader, som både varierer i producent og kakaoprocent.
KAKAO ELLER KUN CHOKOLADE?
Nogle af brownierne i vores test er tilsat ekstra kakaopulver, og det bidrager med
en intens kakaosmag, men giver også en tendens til en tør fornemmelse i munden. Derfor konkluderer vi, at kakaopulveret er en nem vej til at intensivere chokoladesmagen, men at det fungerer bedst, hvis du bruger en mørk chokolade med relativt lavt kakaoindhold, fx 58%. Men egentlig er det en af de parametre du selv kan skrue på, så kan du lide din brownie meget kakaointens, kan du kombinere en 70% chokolade med ekstra kakaopulver. Du erstatter blot 10-15 g af hvedemelet med kakaopulver.
UNDERBAGT VS. OVERBAGT
Langt de fleste opskrifter beskriver at det er bedre at underbage en brownie end at overbage den, men faktisk opdager vi i løbet af testen at de fudgy brownier heller ikke har godt af at blive underbagt. Så er de umulige at skære pænt ud, sukkeret knaser stadig og de kan nemt smage lidt af ubagt mel. Derfor anbefaler vi, at du prøver dig frem i din egen ovn. Ovne varierer, så bag gerne kagen et par gange, så du finder den perfekte bagetid i din egen ovn.
DERFOR VIRKER VINDEROPSKRIFTEN
Udover at være lidt af et “one pot wonder” og testens nemmeste fremgangsmåde, så er konsistensen lige akkurat så tæt, kompakt og fudgy som vi ønsker os det. Som Maja udbrød da hun smagte den første gang; “Den brownie har bare en fed personlighed”. Men det er vigtigt at understrege at dette er en konfekt-agtig brownie, og ikke en chokoladekage.
CHOKOLADE
– er den primære smagsgiver i vinderbrownien og derfor har dit valg af chokolade meget stort betydning for smagen i den endelige brownie. Kan du lide en intens og let bitter brownie, så vælg 70-80% chokolade og skal den være i den søde og milde ende, så gå efter 50-60%. Chokoladen bidrager også til konsistensen via kakaosmørret og derfor har kagen godt af en tur på køl for at blive fast.
SUKKER OG SIRUP
– i store mængder giver en “sticky” konsistens og den gode sødme i brownien. Siruppen giver sødme, men tilføjer ikke flere sukkerkrystaller og giver en bedre konsistens i den færdige kage.
VINDERBROWNIEN
– HVAD KAN DEN BRUGES TIL?
Man kunne godt tænke brownien som en alsidig kage, som kan lidt af hvert, men nogle formål duer vinderbrownien efter vores mening ikke til. Skal du fx lave en talkage, lagkage eller en moussekage med flere kagelag, så gå udenom denne brownie og brug i stedet vores kakaokage fra magasin nr. 21 eller vælg en mere cakey brownie, som giver en knap så tæt konsistens. Til gengæld er denne brownien ideel som en del af en desserttallerken eller bare som den er, serveret i små stykker, eller med en kugle is til.
SMØR
– giver god mundfylde og holder brownien blød. Vi bruger saltet smør, så saltet i smørret bidrager også til smagen.
ÆG
– binder ingredienserne sammen og bidrager til konsistensen, så brownien holder formen.
KAGEMEL
– er ideelt til brownie, hvor vi ikke er interesserede i et stærkt glutennetværk (som ved brød). Opskriften indeholder relativt lidt mel og det er for at opnå den tætte krumme og rene chokoladesmag.
KAKAOPULVER
– kan tilsættes for at intensivere kakaosmagen, hvis du fx bruger en chokolade med lav kakaoprocent.
SALT
– giver balance i smagen og lægger en lille dæmper på sødmen. Vi bruger både saltet smør og tilsætter ekstra salt i dejen.
CHOKOLADE ELLER KAKAO?
I sidste ende er det smag og behag hvilken type chokolade du foretrækker og hvor kakaointens du kan lide din brownie. Og det er to parametre du kan skrue på inden for rammerne af denne opskrift uden at det går ud over konsistensen.
Ønsker du en mere kakaointens smag, erstatter du blot mellem 5-15 g hvedemel med kakaopulver. Generelt anbefaler vi at du tænker over at bruge en god chokolade, da det virkelig kan smages. Og sørg for at chokoladen ikke er for syrlig.
4 VIGTIGE TESTKRITERIER, VI GÅR EFTER
1. Tæt, fugtig og gerne konfektagtig konsistens.
2. En ren smag af chokolade og god sødme. Smagen skal primært komme fra rigelige mængder mørk chokolade.
3. Opskrift, der er nem at bage og, hvis muligt, uden specialingredienser og -udstyr
4. God holdbarhed – alle kager er smagt dagen efter bagning, samt på dag 7 efter bagning.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Jagten på verdens bedste brownie
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Jagten på verdens bedste hindbærsnitte
En ægte, ældgammel klassiker fra bagerens tørkagesektion. Den simple snitte, som kan være svær at få helt perfekt. Vi har sat os for at finde formlen for den perfekte hindbærsnitte.
Selvom hindbærsnitten snart har 300 år på bagen, er den evigt populær. Den sursøde, sprøde mørdejskage med det lækre lag af sødt hindbærfyld i midten ser ikke ud af meget, men overrasker på smag og konsistens. Det er en kage, hvor timing og præcision er vigtigere end man tror, da den skal have tid til at trække efter den er lavet, så lagene kan smelte sammen, men uden at snitten bliver fugtig og snasket.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.