Historien om Hüttemeier
LISE LOTZ DYKKER NED I HISTORIEN OM DEN OVERRASKENDE MODERNE KVINDE KIRSTEN HÜTTEMEIER.
Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Nynne Crüger.
Retro. Hvad betyder det egentlig? Gammeldags? Lidt komisk fortidigt? Fra et svundent årti?
Fra før det bliver egentlig historisk? Forsvundet – og vendt tilbage? Klassisk? With a twist? Er det gastronomisk set det samme som mormormad?
Jeg ved det stadig ikke helt præcis, men jeg ved hvilke billeder, der dukker op på min indre skærm. Første billede: budding. Über-retro-desserten over dem alle. Den tager Marie Holm sig af. Andet billede: Kirsten Hüttemeier. Kvinden, der som 80-årig fik sit eget madprogram på TV2, og blev berømt – og nærmest berygtet – for sine old school-opskrifter og sine blomstrede skåneærmer, der netop skånede ærmerne på fru Hüttemeiers silkeskjortebluser, som var en vigtig del af hendes TV-personlighed sammen med lange, rødlakerede negle, perlekæder og masser af orange og gule morgenfruer i fine vaser.
I dag kender de fleste – om overhovedet – kun Kirsten Hüttemeier fra ”Hüttemeiers Madmagasin” på TV2 fra midthalvfemserne. Programmet med den skønne, glade, gamle dame var populært – det havde dobbelt så mange seere som Claus Meyer, der huserede i ”Meyers Køkken” på DR 1 fra 1991-1999 – men fru Hüttemeier blev også genstand for adskillige kærlige satirer (se selv på YouTube). Skåneærmerne var bare så meget over the top, hendes korrekte og let bedagede sprogbrug var svært at tage alvorligt, og retterne, som hun fremtryllede, var som hilsener fra en svunden tid. Ja, mange årtier gamle. Passé, uvirkelige og hyggelige, og det hele var nærmest ufrivilligt komisk som en munter Morten Korch-film.
EN MODERNE KVINDE
Det bemærkelsesværdige er, at Kirsten Hüttemeier i virkeligheden var en afsindigt moderne og fremsynet kvinde. Tiden og vores forskellige kig fremad og tilbage gennem årene får vendt op og ned på tingene. Igen og igen. Noget, der var umoderne, bliver smart igen. Noget, der var smart for et øjeblik siden, er det slet ikke mere. Det gælder alt fra tøj, navne til børn og altså også mad og mad- personligheder. Retro er moderne. Igen. Og Kirsten Hüttemeier fortjener en tur mere i manegen.
Kirsten Hüttemeier blev født i København i 1914 i et såkaldt borgerligt hjem, hvor begge forældre var veluddannede. Lille Kirsten var ikke ret glad for at gå i skole, og hun blev ofte sendt uden for døren i timerne, fordi hun ikke kunne være stille. Kirstens forældre havde forståelse for, at datteren var mere praktisk end boglig, så hun slap for gymnasiet og blev i stedet sendt på Mariaforbundets husholdningsskole. Uddannelse skulle hun have, og hun var lykkelig fra første dag. Det var noget ganske andet end den sure grundskole.
På husholdningsskolen blev frøken Hüttemeiers madglæde, som hele hendes familie i øvrigt delte, og hendes sans for madlavning og andet husligt arbejde dyrket og styrket. Der fandtes ingen kogebøger, som de unge piger på husholdningsskolen kunne arbejde efter, så de måtte selv skrive opskrifter af fra tavlen i deres små notesbøger. Om onsdagen, når pigen i huset derhjemme havde fri, var mor, far og storesøster Kirstens forsøgskaniner, når hun gik i gang med lækkerierne fra sine håndskrevne kogebøger i det hüttemeierske køkken på Frederiksberg.
En del af uddannelsen på husholdningsskolen var børnepleje, og allerede dengang var Kirsten en udsædvanlig og usædvanligt modig kvinde. Hun kom hjem fra en dag på børneklinikken, hvor hun havde håndteret syge småbørn og sagde til sin mor: ”Jeg vil ingen børn have.” Usædvanlige ord i begyndelsen af 1930’erne, men de kom til at holde stik. Kirsten Hüttemeier præsterede faktisk at blive gift hele to gange i sit liv, men begge ægteskaber varede kun kortvarigt, og hun fik – som hun forudså – aldrig børn.
Tiden på husholdningsskolen havde givet Kirsten blod på tanden rent fagligt, og i 1932 begyndte hun på Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium for at læse til husholdningslærerinde. Der blev undervist i både regning, fysik og ”storvask og stivelse”, foruden egentlig madlavning, og som en del af forberedelserne til at blive husholdningslærerinde skulle pigerne udføre ”mad-demonstrationer”, undervisningsseancer med både teori og praksis overfor et publikum af mere eller mindre interesserede børn, der efterfølgende selv skulle til gryderne.
De fleste af Kirstens medstuderende var ikke ret glade for den side af sagen, fordi de var enten generte eller upraktiske. Kirsten var ingen af delene, og hun elskede det. Hun demonstrerede fx overfor skolebørnene på en praktikskole, hvordan man laver pandekager – og vender dem i luften. Ungerne hylede af fryd, men deres faste husholdningslærerinde, der naturligvis overværede seancen, synes til gengæld slet ikke, at det var morsomt med børnenes pandekager, der røg på gulvet eller blev hængende i loftet.
Opdagelsen af denne naturlige evne til på en gang at formidle og underholde blev afgørende for Kirsten Hüttemeiers fremtidige arbejdsliv. På husholdningsskolen var holdningen, at de unge lærerinder burde søge arbejde på husholdningsskoler, højskoler, ungdomsskoler eller i andre storkøkkener, men Kirsten gjorde sig endnu engang upopulær, da hun antydede, at hun selv så muligheder inden for reklame eller ved at arbejde for store kommercielle firmaer.
EN KARRIEREKVINDE
Kirsten Hüttemeier afsluttede sin uddannelse på sin 20 års fødselsdag i 1934, og samme år fik hun sit første arbejde: Hun skulle være demonstratrice af kødekstrakt- og bouillonprodukter for et firma i Kødbyen på Vesterbro. Som demonstratrice rejste Kirsten landet rundt og serverede gratis bouillon til husmødrene i provinsen, mens hun fortalte om produktets fortræffeligheder – med henblik på salg, naturligvis.
Karrieren i kødekstrakter blev ikke lang. Året efter skiftede hun til et job som demonstratrice af vaskepulver, og i 1936 blev hun ansat af ”Alfa Margarine” til at holde korte foredrag om margarine, vise film og servere gratis kaffe og kage for især københavnske husmødre. Det var en stor succes, og der var i perioder 3 – 4 margarineforestillinger om dagen, og husmødrene stod i kø for at komme ind.
Kirsten Hüttemeier har i sin selvbiografi moret sig lidt over, at hun fik et arbejde for en margarinefabrik, for ”jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør.” Hendes opgave som professionel repræsentant for Alfa var dog ikke at give et personligt vidnesbyrd om sine personlige præference, men at få husmødrene til at bruge margarine. Og det kunne hun! Kirsten Hüttemeier var topprofessionel, og hun fik en rigtig god løn for sit arbejde hos Alfa Margarine.
“Jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør”
I 1938 var Kirsten Hüttemeier blevet gift første gang med en mand, som hun havde mødt på en skirejse. Samme år fik hun arbejde hos Tørsleffs – der stadig er kendt for bl.a. Atamon og vanillesukker
– i firmaets nyoprettede Husmoder Service. Hos Tørsleffs skrev Kirsten Hüttemeier bl.a. Den grønne Syltebog med undertitlen Moderne Syltning, der er en af de mest solgte bøger i Danmark. 1,8 millioner eksemplarer er det blevet til siden udgivelsen i 1939. Hos Tørsleff skrev hun yderligere bl.a. Den røde Kogebog og Den blå Bagebog, og hendes store succes og begejstring ved sit arbejde betød også, at hun fik en stor løn; hun tjente omtrent dobbelt så meget som sin mand. Det gik ikke i længden på hjemmefronten, og de blev skilt i 1941.
Allerede tidligt i karrieren lykkedes det således Kirsten Hüttemeier at tjene overordentlig godt. Hun var i høj grad selvforsørgende, og hun havde råd til at rejse på ski- og solferier, spise godt sammen med venner og familie og stort set gøre som hun havde lyst til. Og hun havde lyst til at arbejde, og hun var god til det. Hun var flittig, hun var god til at tilpasse sig tidens tendenser, og hun var formidabel til at formidle til den helt almindelige husmoder – selvom hun ikke selv var en.
Uddrag af Kirsten Hüttemeiers imponerende CV viser noget om hendes tilpasningsevne, fremsynethed og flid. Under krigen udgav hun bl.a. ”Sylt uden sukker” og ”Julemad – Juleknas – Julebagning”, som svar på de store udfordringer, som rationeringen af sukker og andre basale ingredienser gav de danske husmødre. Og i 1949 kom Børnenes Kogebog, og i et interview (der kan findes på DR’s hjemmeside) der blev foretaget i den anledning gør hun et ret stort nummer ud af, at bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem. Samme år udgav hun også en lille bog med samme navn som dette magasin, ”Lækkerier”.
Bogen har afsnit om Lækker hjemmelavet konfekt, Bagelækkerier, og Drømme-desserter, men ikke kun søde sager: Der er også små kapitler med Smørrebrød for den kræsne, Eliteopskrifter på sauce og Lækre natmadbidder. Hüttemeier var en varm tilhænger af natmad! Hun vågnede ofte et par timer efter hun var gået i seng og stod op for at spise et stykke rugbrød med rygeost og citronpeber eller et stykke med spegepølse. Hun drak sig gerne et glas pilsnerøl til. ”Natmad er virkelig en god sovepille.”
“Bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem”
De sjove og udfordrende arbejdsopgaver fortsatte igennem ’50- erne. Kirsten Hüttemeier arbejdede for bl.a. for Irma og lavede også Danmarks første slankeopskrifter sammen med supersportsmanden Knud Lundberg, der var på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball. Og Kirsten Hüttemeier var d også med i fjernsynet fra dets helt spæde start. I 1949 lavede hun flødekarameller i den allerførste prøveudsendelse, der blev sendt fra et primitivt studie i Tivoli og som kun kunne ses i Politikens foredragssal. I oktober 1959 sendtes de første egentlige udsendelser
– én hel time, tre aftener om ugen!
I 1962 begyndte hun at skrive for Familie Journalen. Det blev til mange årtiers samarbejde, og i 1970 var Kirsten Hüttemeier idékvinden bag ugebladets nye telefonservice. I de følgende mere end 25 år tog Hüttemeier selv telefonen hver eneste torsdag og gav gode råd og svarede på spørgsmål fra husmødre – og -fædre. Blandt de oftest stillede spørgsmål var bl.a.: hvor meget sovs skal man beregne pr. person, hvordan bager man kransekage og har du nogle gode opskrifter på sukkerfri kager eller nemme småkager?
Hüttemeiers karriere stilnede lidt af midt i ’70-erne da hun var blevet omkring 60. I 1977 skrev hun ”Opskriften på mit liv”, men hendes arbejdsliv fortsatte i mange år endnu, og i 1995 måtte hun udgive en ny version af sine erindringer ”Mit liv med mad og mennesker”, fordi hun simpelthen havde fået en revival og dermed kunne føje vigtige nye kapitler til sin livsfortælling. Det kom sig af, at TV2/Nord lavede en portrætudsendelse i anledning af den gamle dames 80 års fødselsdag i 1994, og programmet blev så vellykket, at man simpelthen ønskede at lave en hel programrække.
Det blev i 1995 til ”Hüttemeiers Madmagasin”, hvor den nu 81-årige dame slog sig løs med skåneærmer og røde negle, og hun blev igen vanvittigt populær.
”Jeg har to svagheder, hvis man da kan kalde dem det. Jeg elsker lækkert tøj og blød nougat. Ja, i grunden en mærkelig sammensætning, men sådan er det nu engang.”
Kirsten Hüttemeier døde i 2003, 88 år gammel.
OM LISE LOTZ:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og event- virksomheden Kage! Kage! Kage!
Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.
Mere fra samme magasin:
Historien om Hüttemeier
LISE LOTZ DYKKER NED I HISTORIEN OM DEN OVERRASKENDE MODERNE KVINDE KIRSTEN HÜTTEMEIER.
Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Nynne Crüger.
Retro. Hvad betyder det egentlig? Gammeldags? Lidt komisk fortidigt? Fra et svundent årti?
Fra før det bliver egentlig historisk? Forsvundet – og vendt tilbage? Klassisk? With a twist? Er det gastronomisk set det samme som mormormad?
Jeg ved det stadig ikke helt præcis, men jeg ved hvilke billeder, der dukker op på min indre skærm. Første billede: budding. Über-retro-desserten over dem alle. Den tager Marie Holm sig af. Andet billede: Kirsten Hüttemeier. Kvinden, der som 80-årig fik sit eget madprogram på TV2, og blev berømt – og nærmest berygtet – for sine old school-opskrifter og sine blomstrede skåneærmer, der netop skånede ærmerne på fru Hüttemeiers silkeskjortebluser, som var en vigtig del af hendes TV-personlighed sammen med lange, rødlakerede negle, perlekæder og masser af orange og gule morgenfruer i fine vaser.
I dag kender de fleste – om overhovedet – kun Kirsten Hüttemeier fra ”Hüttemeiers Madmagasin” på TV2 fra midthalvfemserne. Programmet med den skønne, glade, gamle dame var populært – det havde dobbelt så mange seere som Claus Meyer, der huserede i ”Meyers Køkken” på DR 1 fra 1991-1999 – men fru Hüttemeier blev også genstand for adskillige kærlige satirer (se selv på YouTube). Skåneærmerne var bare så meget over the top, hendes korrekte og let bedagede sprogbrug var svært at tage alvorligt, og retterne, som hun fremtryllede, var som hilsener fra en svunden tid. Ja, mange årtier gamle. Passé, uvirkelige og hyggelige, og det hele var nærmest ufrivilligt komisk som en munter Morten Korch-film.
EN MODERNE KVINDE
Det bemærkelsesværdige er, at Kirsten Hüttemeier i virkeligheden var en afsindigt moderne og fremsynet kvinde. Tiden og vores forskellige kig fremad og tilbage gennem årene får vendt op og ned på tingene. Igen og igen. Noget, der var umoderne, bliver smart igen. Noget, der var smart for et øjeblik siden, er det slet ikke mere. Det gælder alt fra tøj, navne til børn og altså også mad og mad- personligheder. Retro er moderne. Igen. Og Kirsten Hüttemeier fortjener en tur mere i manegen.
Kirsten Hüttemeier blev født i København i 1914 i et såkaldt borgerligt hjem, hvor begge forældre var veluddannede. Lille Kirsten var ikke ret glad for at gå i skole, og hun blev ofte sendt uden for døren i timerne, fordi hun ikke kunne være stille. Kirstens forældre havde forståelse for, at datteren var mere praktisk end boglig, så hun slap for gymnasiet og blev i stedet sendt på Mariaforbundets husholdningsskole. Uddannelse skulle hun have, og hun var lykkelig fra første dag. Det var noget ganske andet end den sure grundskole.
På husholdningsskolen blev frøken Hüttemeiers madglæde, som hele hendes familie i øvrigt delte, og hendes sans for madlavning og andet husligt arbejde dyrket og styrket. Der fandtes ingen kogebøger, som de unge piger på husholdningsskolen kunne arbejde efter, så de måtte selv skrive opskrifter af fra tavlen i deres små notesbøger. Om onsdagen, når pigen i huset derhjemme havde fri, var mor, far og storesøster Kirstens forsøgskaniner, når hun gik i gang med lækkerierne fra sine håndskrevne kogebøger i det hüttemeierske køkken på Frederiksberg.
En del af uddannelsen på husholdningsskolen var børnepleje, og allerede dengang var Kirsten en udsædvanlig og usædvanligt modig kvinde. Hun kom hjem fra en dag på børneklinikken, hvor hun havde håndteret syge småbørn og sagde til sin mor: ”Jeg vil ingen børn have.” Usædvanlige ord i begyndelsen af 1930’erne, men de kom til at holde stik. Kirsten Hüttemeier præsterede faktisk at blive gift hele to gange i sit liv, men begge ægteskaber varede kun kortvarigt, og hun fik – som hun forudså – aldrig børn.
Tiden på husholdningsskolen havde givet Kirsten blod på tanden rent fagligt, og i 1932 begyndte hun på Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium for at læse til husholdningslærerinde. Der blev undervist i både regning, fysik og ”storvask og stivelse”, foruden egentlig madlavning, og som en del af forberedelserne til at blive husholdningslærerinde skulle pigerne udføre ”mad-demonstrationer”, undervisningsseancer med både teori og praksis overfor et publikum af mere eller mindre interesserede børn, der efterfølgende selv skulle til gryderne.
De fleste af Kirstens medstuderende var ikke ret glade for den side af sagen, fordi de var enten generte eller upraktiske. Kirsten var ingen af delene, og hun elskede det. Hun demonstrerede fx overfor skolebørnene på en praktikskole, hvordan man laver pandekager – og vender dem i luften. Ungerne hylede af fryd, men deres faste husholdningslærerinde, der naturligvis overværede seancen, synes til gengæld slet ikke, at det var morsomt med børnenes pandekager, der røg på gulvet eller blev hængende i loftet.
Opdagelsen af denne naturlige evne til på en gang at formidle og underholde blev afgørende for Kirsten Hüttemeiers fremtidige arbejdsliv. På husholdningsskolen var holdningen, at de unge lærerinder burde søge arbejde på husholdningsskoler, højskoler, ungdomsskoler eller i andre storkøkkener, men Kirsten gjorde sig endnu engang upopulær, da hun antydede, at hun selv så muligheder inden for reklame eller ved at arbejde for store kommercielle firmaer.
EN KARRIEREKVINDE
Kirsten Hüttemeier afsluttede sin uddannelse på sin 20 års fødselsdag i 1934, og samme år fik hun sit første arbejde: Hun skulle være demonstratrice af kødekstrakt- og bouillonprodukter for et firma i Kødbyen på Vesterbro. Som demonstratrice rejste Kirsten landet rundt og serverede gratis bouillon til husmødrene i provinsen, mens hun fortalte om produktets fortræffeligheder – med henblik på salg, naturligvis.
Karrieren i kødekstrakter blev ikke lang. Året efter skiftede hun til et job som demonstratrice af vaskepulver, og i 1936 blev hun ansat af ”Alfa Margarine” til at holde korte foredrag om margarine, vise film og servere gratis kaffe og kage for især københavnske husmødre. Det var en stor succes, og der var i perioder 3 – 4 margarineforestillinger om dagen, og husmødrene stod i kø for at komme ind.
Kirsten Hüttemeier har i sin selvbiografi moret sig lidt over, at hun fik et arbejde for en margarinefabrik, for ”jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør.” Hendes opgave som professionel repræsentant for Alfa var dog ikke at give et personligt vidnesbyrd om sine personlige præference, men at få husmødrene til at bruge margarine. Og det kunne hun! Kirsten Hüttemeier var topprofessionel, og hun fik en rigtig god løn for sit arbejde hos Alfa Margarine.
“Jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør”
I 1938 var Kirsten Hüttemeier blevet gift første gang med en mand, som hun havde mødt på en skirejse. Samme år fik hun arbejde hos Tørsleffs – der stadig er kendt for bl.a. Atamon og vanillesukker
– i firmaets nyoprettede Husmoder Service. Hos Tørsleffs skrev Kirsten Hüttemeier bl.a. Den grønne Syltebog med undertitlen Moderne Syltning, der er en af de mest solgte bøger i Danmark. 1,8 millioner eksemplarer er det blevet til siden udgivelsen i 1939. Hos Tørsleff skrev hun yderligere bl.a. Den røde Kogebog og Den blå Bagebog, og hendes store succes og begejstring ved sit arbejde betød også, at hun fik en stor løn; hun tjente omtrent dobbelt så meget som sin mand. Det gik ikke i længden på hjemmefronten, og de blev skilt i 1941.
Allerede tidligt i karrieren lykkedes det således Kirsten Hüttemeier at tjene overordentlig godt. Hun var i høj grad selvforsørgende, og hun havde råd til at rejse på ski- og solferier, spise godt sammen med venner og familie og stort set gøre som hun havde lyst til. Og hun havde lyst til at arbejde, og hun var god til det. Hun var flittig, hun var god til at tilpasse sig tidens tendenser, og hun var formidabel til at formidle til den helt almindelige husmoder – selvom hun ikke selv var en.
Uddrag af Kirsten Hüttemeiers imponerende CV viser noget om hendes tilpasningsevne, fremsynethed og flid. Under krigen udgav hun bl.a. ”Sylt uden sukker” og ”Julemad – Juleknas – Julebagning”, som svar på de store udfordringer, som rationeringen af sukker og andre basale ingredienser gav de danske husmødre. Og i 1949 kom Børnenes Kogebog, og i et interview (der kan findes på DR’s hjemmeside) der blev foretaget i den anledning gør hun et ret stort nummer ud af, at bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem. Samme år udgav hun også en lille bog med samme navn som dette magasin, ”Lækkerier”.
Bogen har afsnit om Lækker hjemmelavet konfekt, Bagelækkerier, og Drømme-desserter, men ikke kun søde sager: Der er også små kapitler med Smørrebrød for den kræsne, Eliteopskrifter på sauce og Lækre natmadbidder. Hüttemeier var en varm tilhænger af natmad! Hun vågnede ofte et par timer efter hun var gået i seng og stod op for at spise et stykke rugbrød med rygeost og citronpeber eller et stykke med spegepølse. Hun drak sig gerne et glas pilsnerøl til. ”Natmad er virkelig en god sovepille.”
“Bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem”
De sjove og udfordrende arbejdsopgaver fortsatte igennem ’50- erne. Kirsten Hüttemeier arbejdede for bl.a. for Irma og lavede også Danmarks første slankeopskrifter sammen med supersportsmanden Knud Lundberg, der var på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball. Og Kirsten Hüttemeier var d også med i fjernsynet fra dets helt spæde start. I 1949 lavede hun flødekarameller i den allerførste prøveudsendelse, der blev sendt fra et primitivt studie i Tivoli og som kun kunne ses i Politikens foredragssal. I oktober 1959 sendtes de første egentlige udsendelser
– én hel time, tre aftener om ugen!
I 1962 begyndte hun at skrive for Familie Journalen. Det blev til mange årtiers samarbejde, og i 1970 var Kirsten Hüttemeier idékvinden bag ugebladets nye telefonservice. I de følgende mere end 25 år tog Hüttemeier selv telefonen hver eneste torsdag og gav gode råd og svarede på spørgsmål fra husmødre – og -fædre. Blandt de oftest stillede spørgsmål var bl.a.: hvor meget sovs skal man beregne pr. person, hvordan bager man kransekage og har du nogle gode opskrifter på sukkerfri kager eller nemme småkager?
Hüttemeiers karriere stilnede lidt af midt i ’70-erne da hun var blevet omkring 60. I 1977 skrev hun ”Opskriften på mit liv”, men hendes arbejdsliv fortsatte i mange år endnu, og i 1995 måtte hun udgive en ny version af sine erindringer ”Mit liv med mad og mennesker”, fordi hun simpelthen havde fået en revival og dermed kunne føje vigtige nye kapitler til sin livsfortælling. Det kom sig af, at TV2/Nord lavede en portrætudsendelse i anledning af den gamle dames 80 års fødselsdag i 1994, og programmet blev så vellykket, at man simpelthen ønskede at lave en hel programrække.
Det blev i 1995 til ”Hüttemeiers Madmagasin”, hvor den nu 81-årige dame slog sig løs med skåneærmer og røde negle, og hun blev igen vanvittigt populær.
”Jeg har to svagheder, hvis man da kan kalde dem det. Jeg elsker lækkert tøj og blød nougat. Ja, i grunden en mærkelig sammensætning, men sådan er det nu engang.”
Kirsten Hüttemeier døde i 2003, 88 år gammel.
OM LISE LOTZ:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og event- virksomheden Kage! Kage! Kage!
Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.