Historien om Hüttemeier

LISE LOTZ DYKKER NED I HISTORIEN OM DEN OVERRASKENDE MODERNE KVINDE KIRSTEN HÜTTEMEIER.

Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Nynne Crüger.

Retro. Hvad betyder det egentlig? Gammeldags? Lidt komisk fortidigt? Fra et svundent årti?
Fra før det bliver egentlig historisk? Forsvundet – og vendt tilbage? Klassisk? With a twist? Er det gastronomisk set det samme som mormormad?

Jeg ved det stadig ikke helt præcis, men jeg ved hvilke billeder, der dukker op på min indre skærm. Første billede: budding. Über-retro-desserten over dem alle. Den tager Marie Holm sig af. Andet billede: Kirsten Hüttemeier. Kvinden, der som 80-årig fik sit eget madprogram på TV2, og blev berømt – og nærmest berygtet – for sine old school-opskrifter og sine blomstrede skåneærmer, der netop skånede ærmerne på fru Hüttemeiers silkeskjortebluser, som var en vigtig del af hendes TV-personlighed sammen med lange, rødlakerede negle, perlekæder og masser af orange og gule morgenfruer i fine vaser.

I dag kender de fleste – om overhovedet – kun Kirsten Hüttemeier fra ”Hüttemeiers Madmagasin” på TV2 fra midthalvfemserne. Programmet med den skønne, glade, gamle dame var populært – det havde dobbelt så mange seere som Claus Meyer, der huserede i ”Meyers Køkken” på DR 1 fra 1991-1999 – men fru Hüttemeier blev også genstand for adskillige kærlige satirer (se selv på YouTube). Skåneærmerne var bare så meget over the top, hendes korrekte og let bedagede sprogbrug var svært at tage alvorligt, og retterne, som hun fremtryllede, var som hilsener fra en svunden tid. Ja, mange årtier gamle. Passé, uvirkelige og hyggelige, og det hele var nærmest ufrivilligt komisk som en munter Morten Korch-film.

EN MODERNE KVINDE

Det bemærkelsesværdige er, at Kirsten Hüttemeier i virkeligheden var en afsindigt moderne og fremsynet kvinde. Tiden og vores forskellige kig fremad og tilbage gennem årene får vendt op og ned på tingene. Igen og igen. Noget, der var umoderne, bliver smart igen. Noget, der var smart for et øjeblik siden, er det slet ikke mere. Det gælder alt fra tøj, navne til børn og altså også mad og mad- personligheder. Retro er moderne. Igen. Og Kirsten Hüttemeier fortjener en tur mere i manegen.

Kirsten Hüttemeier blev født i København i 1914 i et såkaldt borgerligt hjem, hvor begge forældre var veluddannede. Lille Kirsten var ikke ret glad for at gå i skole, og hun blev ofte sendt uden for døren i timerne, fordi hun ikke kunne være stille. Kirstens forældre havde forståelse for, at datteren var mere praktisk end boglig, så hun slap for gymnasiet og blev i stedet sendt på Mariaforbundets husholdningsskole. Uddannelse skulle hun have, og hun var lykkelig fra første dag. Det var noget ganske andet end den sure grundskole.

På husholdningsskolen blev frøken Hüttemeiers madglæde, som hele hendes familie i øvrigt delte, og hendes sans for madlavning og andet husligt arbejde dyrket og styrket. Der fandtes ingen kogebøger, som de unge piger på husholdningsskolen kunne arbejde efter, så de måtte selv skrive opskrifter af fra tavlen i deres små notesbøger. Om onsdagen, når pigen i huset derhjemme havde fri, var mor, far og storesøster Kirstens forsøgskaniner, når hun gik i gang med lækkerierne fra sine håndskrevne kogebøger i det hüttemeierske køkken på Frederiksberg.

En del af uddannelsen på husholdningsskolen var børnepleje, og allerede dengang var Kirsten en udsædvanlig og usædvanligt modig kvinde. Hun kom hjem fra en dag på børneklinikken, hvor hun havde håndteret syge småbørn og sagde til sin mor: ”Jeg vil ingen børn have.” Usædvanlige ord i begyndelsen af 1930’erne, men de kom til at holde stik. Kirsten Hüttemeier præsterede faktisk at blive gift hele to gange i sit liv, men begge ægteskaber varede kun kortvarigt, og hun fik – som hun forudså – aldrig børn.

Tiden på husholdningsskolen havde givet Kirsten blod på tanden rent fagligt, og i 1932 begyndte hun på Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium for at læse til husholdningslærerinde. Der blev undervist i både regning, fysik og ”storvask og stivelse”, foruden egentlig madlavning, og som en del af forberedelserne til at blive husholdningslærerinde skulle pigerne udføre ”mad-demonstrationer”, undervisningsseancer med både teori og praksis overfor et publikum af mere eller mindre interesserede børn, der efterfølgende selv skulle til gryderne.
De fleste af Kirstens medstuderende var ikke ret glade for den side af sagen, fordi de var enten generte eller upraktiske. Kirsten var ingen af delene, og hun elskede det. Hun demonstrerede fx overfor skolebørnene på en praktikskole, hvordan man laver pandekager – og vender dem i luften. Ungerne hylede af fryd, men deres faste husholdningslærerinde, der naturligvis overværede seancen, synes til gengæld slet ikke, at det var morsomt med børnenes pandekager, der røg på gulvet eller blev hængende i loftet.

Opdagelsen af denne naturlige evne til på en gang at formidle og underholde blev afgørende for Kirsten Hüttemeiers fremtidige arbejdsliv. På husholdningsskolen var holdningen, at de unge lærerinder burde søge arbejde på husholdningsskoler, højskoler, ungdomsskoler eller i andre storkøkkener, men Kirsten gjorde sig endnu engang upopulær, da hun antydede, at hun selv så muligheder inden for reklame eller ved at arbejde for store kommercielle firmaer.

EN KARRIEREKVINDE

Kirsten Hüttemeier afsluttede sin uddannelse på sin 20 års fødselsdag i 1934, og samme år fik hun sit første arbejde: Hun skulle være demonstratrice af kødekstrakt- og bouillonprodukter for et firma i Kødbyen på Vesterbro. Som demonstratrice rejste Kirsten landet rundt og serverede gratis bouillon til husmødrene i provinsen, mens hun fortalte om produktets fortræffeligheder – med henblik på salg, naturligvis.

Karrieren i kødekstrakter blev ikke lang. Året efter skiftede hun til et job som demonstratrice af vaskepulver, og i 1936 blev hun ansat af ”Alfa Margarine” til at holde korte foredrag om margarine, vise film og servere gratis kaffe og kage for især københavnske husmødre. Det var en stor succes, og der var i perioder 3 – 4 margarineforestillinger om dagen, og husmødrene stod i kø for at komme ind.

Kirsten Hüttemeier har i sin selvbiografi moret sig lidt over, at hun fik et arbejde for en margarinefabrik, for ”jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør.” Hendes opgave som professionel repræsentant for Alfa var dog ikke at give et personligt vidnesbyrd om sine personlige præference, men at få husmødrene til at bruge margarine. Og det kunne hun! Kirsten Hüttemeier var topprofessionel, og hun fik en rigtig god løn for sit arbejde hos Alfa Margarine.

“Jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør”

I 1938 var Kirsten Hüttemeier blevet gift første gang med en mand, som hun havde mødt på en skirejse. Samme år fik hun arbejde hos Tørsleffs – der stadig er kendt for bl.a. Atamon og vanillesukker
– i firmaets nyoprettede Husmoder Service. Hos Tørsleffs skrev Kirsten Hüttemeier bl.a. Den grønne Syltebog med undertitlen Moderne Syltning, der er en af de mest solgte bøger i Danmark. 1,8 millioner eksemplarer er det blevet til siden udgivelsen i 1939. Hos Tørsleff skrev hun yderligere bl.a. Den røde Kogebog og Den blå Bagebog, og hendes store succes og begejstring ved sit arbejde betød også, at hun fik en stor løn; hun tjente omtrent dobbelt så meget som sin mand. Det gik ikke i længden på hjemmefronten, og de blev skilt i 1941.

Allerede tidligt i karrieren lykkedes det således Kirsten Hüttemeier at tjene overordentlig godt. Hun var i høj grad selvforsørgende, og hun havde råd til at rejse på ski- og solferier, spise godt sammen med venner og familie og stort set gøre som hun havde lyst til. Og hun havde lyst til at arbejde, og hun var god til det. Hun var flittig, hun var god til at tilpasse sig tidens tendenser, og hun var formidabel til at formidle til den helt almindelige husmoder – selvom hun ikke selv var en.

Uddrag af Kirsten Hüttemeiers imponerende CV viser noget om hendes tilpasningsevne, fremsynethed og flid. Under krigen udgav hun bl.a. ”Sylt uden sukker” og ”Julemad – Juleknas – Julebagning”, som svar på de store udfordringer, som rationeringen af sukker og andre basale ingredienser gav de danske husmødre. Og i 1949 kom Børnenes Kogebog, og i et interview (der kan findes på DR’s hjemmeside) der blev foretaget i den anledning gør hun et ret stort nummer ud af, at bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem. Samme år udgav hun også en lille bog med samme navn som dette magasin, ”Lækkerier”.

Bogen har afsnit om Lækker hjemmelavet konfekt, Bagelækkerier, og Drømme-desserter, men ikke kun søde sager: Der er også små kapitler med Smørrebrød for den kræsne, Eliteopskrifter på sauce og Lækre natmadbidder. Hüttemeier var en varm tilhænger af natmad! Hun vågnede ofte et par timer efter hun var gået i seng og stod op for at spise et stykke rugbrød med rygeost og citronpeber eller et stykke med spegepølse. Hun drak sig gerne et glas pilsnerøl til. ”Natmad er virkelig en god sovepille.”

“Bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem”

De sjove og udfordrende arbejdsopgaver fortsatte igennem ’50- erne. Kirsten Hüttemeier arbejdede for bl.a. for Irma og lavede også Danmarks første slankeopskrifter sammen med supersportsmanden Knud Lundberg, der var på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball. Og Kirsten Hüttemeier var d også med i fjernsynet fra dets helt spæde start. I 1949 lavede hun flødekarameller i den allerførste prøveudsendelse, der blev sendt fra et primitivt studie i Tivoli og som kun kunne ses i Politikens foredragssal. I oktober 1959 sendtes de første egentlige udsendelser
– én hel time, tre aftener om ugen!

I 1962 begyndte hun at skrive for Familie Journalen. Det blev til mange årtiers samarbejde, og i 1970 var Kirsten Hüttemeier idékvinden bag ugebladets nye telefonservice. I de følgende mere end 25 år tog Hüttemeier selv telefonen hver eneste torsdag og gav gode råd og svarede på spørgsmål fra husmødre – og -fædre. Blandt de oftest stillede spørgsmål var bl.a.: hvor meget sovs skal man beregne pr. person, hvordan bager man kransekage og har du nogle gode opskrifter på sukkerfri kager eller nemme småkager?

Hüttemeiers karriere stilnede lidt af midt i ’70-erne da hun var blevet omkring 60. I 1977 skrev hun ”Opskriften på mit liv”, men hendes arbejdsliv fortsatte i mange år endnu, og i 1995 måtte hun udgive en ny version af sine erindringer ”Mit liv med mad og mennesker”, fordi hun simpelthen havde fået en revival og dermed kunne føje vigtige nye kapitler til sin livsfortælling. Det kom sig af, at TV2/Nord lavede en portrætudsendelse i anledning af den gamle dames 80 års fødselsdag i 1994, og programmet blev så vellykket, at man simpelthen ønskede at lave en hel programrække.
Det blev i 1995 til ”Hüttemeiers Madmagasin”, hvor den nu 81-årige dame slog sig løs med skåneærmer og røde negle, og hun blev igen vanvittigt populær.

”Jeg har to svagheder, hvis man da kan kalde dem det. Jeg elsker lækkert tøj og blød nougat. Ja, i grunden en mærkelig sammensætning, men sådan er det nu engang.”

Kirsten Hüttemeier døde i 2003, 88 år gammel.

Skærmbillede 2023-03-01 kl. 11.05.50
magasin06-06e852f8-0020-4e00-89ec-5d8ea396e0f8_edit


OM LISE LOTZ:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og event- virksomheden Kage! Kage! Kage!
Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.

Mere fra samme magasin:

Historien om Hüttemeier

LISE LOTZ DYKKER NED I HISTORIEN OM DEN OVERRASKENDE MODERNE KVINDE KIRSTEN HÜTTEMEIER.

Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Nynne Crüger.

Skærmbillede 2023-03-01 kl. 11.05.50
magasin06-06e852f8-0020-4e00-89ec-5d8ea396e0f8_edit

Retro. Hvad betyder det egentlig? Gammeldags? Lidt komisk fortidigt? Fra et svundent årti?
Fra før det bliver egentlig historisk? Forsvundet – og vendt tilbage? Klassisk? With a twist? Er det gastronomisk set det samme som mormormad?

Jeg ved det stadig ikke helt præcis, men jeg ved hvilke billeder, der dukker op på min indre skærm. Første billede: budding. Über-retro-desserten over dem alle. Den tager Marie Holm sig af. Andet billede: Kirsten Hüttemeier. Kvinden, der som 80-årig fik sit eget madprogram på TV2, og blev berømt – og nærmest berygtet – for sine old school-opskrifter og sine blomstrede skåneærmer, der netop skånede ærmerne på fru Hüttemeiers silkeskjortebluser, som var en vigtig del af hendes TV-personlighed sammen med lange, rødlakerede negle, perlekæder og masser af orange og gule morgenfruer i fine vaser.

I dag kender de fleste – om overhovedet – kun Kirsten Hüttemeier fra ”Hüttemeiers Madmagasin” på TV2 fra midthalvfemserne. Programmet med den skønne, glade, gamle dame var populært – det havde dobbelt så mange seere som Claus Meyer, der huserede i ”Meyers Køkken” på DR 1 fra 1991-1999 – men fru Hüttemeier blev også genstand for adskillige kærlige satirer (se selv på YouTube). Skåneærmerne var bare så meget over the top, hendes korrekte og let bedagede sprogbrug var svært at tage alvorligt, og retterne, som hun fremtryllede, var som hilsener fra en svunden tid. Ja, mange årtier gamle. Passé, uvirkelige og hyggelige, og det hele var nærmest ufrivilligt komisk som en munter Morten Korch-film.

EN MODERNE KVINDE

Det bemærkelsesværdige er, at Kirsten Hüttemeier i virkeligheden var en afsindigt moderne og fremsynet kvinde. Tiden og vores forskellige kig fremad og tilbage gennem årene får vendt op og ned på tingene. Igen og igen. Noget, der var umoderne, bliver smart igen. Noget, der var smart for et øjeblik siden, er det slet ikke mere. Det gælder alt fra tøj, navne til børn og altså også mad og mad- personligheder. Retro er moderne. Igen. Og Kirsten Hüttemeier fortjener en tur mere i manegen.

Kirsten Hüttemeier blev født i København i 1914 i et såkaldt borgerligt hjem, hvor begge forældre var veluddannede. Lille Kirsten var ikke ret glad for at gå i skole, og hun blev ofte sendt uden for døren i timerne, fordi hun ikke kunne være stille. Kirstens forældre havde forståelse for, at datteren var mere praktisk end boglig, så hun slap for gymnasiet og blev i stedet sendt på Mariaforbundets husholdningsskole. Uddannelse skulle hun have, og hun var lykkelig fra første dag. Det var noget ganske andet end den sure grundskole.

På husholdningsskolen blev frøken Hüttemeiers madglæde, som hele hendes familie i øvrigt delte, og hendes sans for madlavning og andet husligt arbejde dyrket og styrket. Der fandtes ingen kogebøger, som de unge piger på husholdningsskolen kunne arbejde efter, så de måtte selv skrive opskrifter af fra tavlen i deres små notesbøger. Om onsdagen, når pigen i huset derhjemme havde fri, var mor, far og storesøster Kirstens forsøgskaniner, når hun gik i gang med lækkerierne fra sine håndskrevne kogebøger i det hüttemeierske køkken på Frederiksberg.

En del af uddannelsen på husholdningsskolen var børnepleje, og allerede dengang var Kirsten en udsædvanlig og usædvanligt modig kvinde. Hun kom hjem fra en dag på børneklinikken, hvor hun havde håndteret syge småbørn og sagde til sin mor: ”Jeg vil ingen børn have.” Usædvanlige ord i begyndelsen af 1930’erne, men de kom til at holde stik. Kirsten Hüttemeier præsterede faktisk at blive gift hele to gange i sit liv, men begge ægteskaber varede kun kortvarigt, og hun fik – som hun forudså – aldrig børn.

Tiden på husholdningsskolen havde givet Kirsten blod på tanden rent fagligt, og i 1932 begyndte hun på Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium for at læse til husholdningslærerinde. Der blev undervist i både regning, fysik og ”storvask og stivelse”, foruden egentlig madlavning, og som en del af forberedelserne til at blive husholdningslærerinde skulle pigerne udføre ”mad-demonstrationer”, undervisningsseancer med både teori og praksis overfor et publikum af mere eller mindre interesserede børn, der efterfølgende selv skulle til gryderne.
De fleste af Kirstens medstuderende var ikke ret glade for den side af sagen, fordi de var enten generte eller upraktiske. Kirsten var ingen af delene, og hun elskede det. Hun demonstrerede fx overfor skolebørnene på en praktikskole, hvordan man laver pandekager – og vender dem i luften. Ungerne hylede af fryd, men deres faste husholdningslærerinde, der naturligvis overværede seancen, synes til gengæld slet ikke, at det var morsomt med børnenes pandekager, der røg på gulvet eller blev hængende i loftet.

Opdagelsen af denne naturlige evne til på en gang at formidle og underholde blev afgørende for Kirsten Hüttemeiers fremtidige arbejdsliv. På husholdningsskolen var holdningen, at de unge lærerinder burde søge arbejde på husholdningsskoler, højskoler, ungdomsskoler eller i andre storkøkkener, men Kirsten gjorde sig endnu engang upopulær, da hun antydede, at hun selv så muligheder inden for reklame eller ved at arbejde for store kommercielle firmaer.

EN KARRIEREKVINDE

Kirsten Hüttemeier afsluttede sin uddannelse på sin 20 års fødselsdag i 1934, og samme år fik hun sit første arbejde: Hun skulle være demonstratrice af kødekstrakt- og bouillonprodukter for et firma i Kødbyen på Vesterbro. Som demonstratrice rejste Kirsten landet rundt og serverede gratis bouillon til husmødrene i provinsen, mens hun fortalte om produktets fortræffeligheder – med henblik på salg, naturligvis.

Karrieren i kødekstrakter blev ikke lang. Året efter skiftede hun til et job som demonstratrice af vaskepulver, og i 1936 blev hun ansat af ”Alfa Margarine” til at holde korte foredrag om margarine, vise film og servere gratis kaffe og kage for især københavnske husmødre. Det var en stor succes, og der var i perioder 3 – 4 margarineforestillinger om dagen, og husmødrene stod i kø for at komme ind.

Kirsten Hüttemeier har i sin selvbiografi moret sig lidt over, at hun fik et arbejde for en margarinefabrik, for ”jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør.” Hendes opgave som professionel repræsentant for Alfa var dog ikke at give et personligt vidnesbyrd om sine personlige præference, men at få husmødrene til at bruge margarine. Og det kunne hun! Kirsten Hüttemeier var topprofessionel, og hun fik en rigtig god løn for sit arbejde hos Alfa Margarine.

“Jeg aldrig har været særlig begejstret for margarine. Jeg spiser det aldrig og bruger det heller ikke i madlavningen, derimod bruger jeg altid smør”

I 1938 var Kirsten Hüttemeier blevet gift første gang med en mand, som hun havde mødt på en skirejse. Samme år fik hun arbejde hos Tørsleffs – der stadig er kendt for bl.a. Atamon og vanillesukker
– i firmaets nyoprettede Husmoder Service. Hos Tørsleffs skrev Kirsten Hüttemeier bl.a. Den grønne Syltebog med undertitlen Moderne Syltning, der er en af de mest solgte bøger i Danmark. 1,8 millioner eksemplarer er det blevet til siden udgivelsen i 1939. Hos Tørsleff skrev hun yderligere bl.a. Den røde Kogebog og Den blå Bagebog, og hendes store succes og begejstring ved sit arbejde betød også, at hun fik en stor løn; hun tjente omtrent dobbelt så meget som sin mand. Det gik ikke i længden på hjemmefronten, og de blev skilt i 1941.

Allerede tidligt i karrieren lykkedes det således Kirsten Hüttemeier at tjene overordentlig godt. Hun var i høj grad selvforsørgende, og hun havde råd til at rejse på ski- og solferier, spise godt sammen med venner og familie og stort set gøre som hun havde lyst til. Og hun havde lyst til at arbejde, og hun var god til det. Hun var flittig, hun var god til at tilpasse sig tidens tendenser, og hun var formidabel til at formidle til den helt almindelige husmoder – selvom hun ikke selv var en.

Uddrag af Kirsten Hüttemeiers imponerende CV viser noget om hendes tilpasningsevne, fremsynethed og flid. Under krigen udgav hun bl.a. ”Sylt uden sukker” og ”Julemad – Juleknas – Julebagning”, som svar på de store udfordringer, som rationeringen af sukker og andre basale ingredienser gav de danske husmødre. Og i 1949 kom Børnenes Kogebog, og i et interview (der kan findes på DR’s hjemmeside) der blev foretaget i den anledning gør hun et ret stort nummer ud af, at bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem. Samme år udgav hun også en lille bog med samme navn som dette magasin, ”Lækkerier”.

Bogen har afsnit om Lækker hjemmelavet konfekt, Bagelækkerier, og Drømme-desserter, men ikke kun søde sager: Der er også små kapitler med Smørrebrød for den kræsne, Eliteopskrifter på sauce og Lækre natmadbidder. Hüttemeier var en varm tilhænger af natmad! Hun vågnede ofte et par timer efter hun var gået i seng og stod op for at spise et stykke rugbrød med rygeost og citronpeber eller et stykke med spegepølse. Hun drak sig gerne et glas pilsnerøl til. ”Natmad er virkelig en god sovepille.”

“Bogen er tiltænkt både piger OG drenge. Drenge skal nemlig ikke regne med at kunne få koner, der kan og vil opvarte dem”

De sjove og udfordrende arbejdsopgaver fortsatte igennem ’50- erne. Kirsten Hüttemeier arbejdede for bl.a. for Irma og lavede også Danmarks første slankeopskrifter sammen med supersportsmanden Knud Lundberg, der var på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball. Og Kirsten Hüttemeier var d også med i fjernsynet fra dets helt spæde start. I 1949 lavede hun flødekarameller i den allerførste prøveudsendelse, der blev sendt fra et primitivt studie i Tivoli og som kun kunne ses i Politikens foredragssal. I oktober 1959 sendtes de første egentlige udsendelser
– én hel time, tre aftener om ugen!

I 1962 begyndte hun at skrive for Familie Journalen. Det blev til mange årtiers samarbejde, og i 1970 var Kirsten Hüttemeier idékvinden bag ugebladets nye telefonservice. I de følgende mere end 25 år tog Hüttemeier selv telefonen hver eneste torsdag og gav gode råd og svarede på spørgsmål fra husmødre – og -fædre. Blandt de oftest stillede spørgsmål var bl.a.: hvor meget sovs skal man beregne pr. person, hvordan bager man kransekage og har du nogle gode opskrifter på sukkerfri kager eller nemme småkager?

Hüttemeiers karriere stilnede lidt af midt i ’70-erne da hun var blevet omkring 60. I 1977 skrev hun ”Opskriften på mit liv”, men hendes arbejdsliv fortsatte i mange år endnu, og i 1995 måtte hun udgive en ny version af sine erindringer ”Mit liv med mad og mennesker”, fordi hun simpelthen havde fået en revival og dermed kunne føje vigtige nye kapitler til sin livsfortælling. Det kom sig af, at TV2/Nord lavede en portrætudsendelse i anledning af den gamle dames 80 års fødselsdag i 1994, og programmet blev så vellykket, at man simpelthen ønskede at lave en hel programrække.
Det blev i 1995 til ”Hüttemeiers Madmagasin”, hvor den nu 81-årige dame slog sig løs med skåneærmer og røde negle, og hun blev igen vanvittigt populær.

”Jeg har to svagheder, hvis man da kan kalde dem det. Jeg elsker lækkert tøj og blød nougat. Ja, i grunden en mærkelig sammensætning, men sådan er det nu engang.”

Kirsten Hüttemeier døde i 2003, 88 år gammel.


OM LISE LOTZ:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og event- virksomheden Kage! Kage! Kage!
Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager” og arbejder i øjeblikket på en bog om bryllupskagens historie.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler