Gåsebryst
Opskrifter af Freja Krarup. Foto af Chris Tonnesen.
Flødeskumskagen vender tilbage. Vi er i hvert fald mange, der håber på det. Mousser og glazer er smukke og spændende, men de gode gamle flødeskumsdyder med de skrøbelige konsistenser må vi endelig ikke glemme. De kræver håndelag, fordi de hverken kan fryses og støbes i en silikoneform, men de er absolut besværet værd. Der breder sig nemlig en flødeblød nydelse indeni, når man bider gennem de mange lag af creme, fløde, frugt og sprøde bunde. Følg med Freja Krarup ind i det fantastiske flødeskumskøkken.
Du kender med stor sandsynlig gåsebrystet med lagkagebund, som mange bagere bruger, fordi det forlænger indtrykket af friskhed. Men oprindeligt blev de imponerende kager dog lavet med butterdejsbunde – og ikke mindst sveskemarmelade! Freja vender vaniljecremen med blommemarengs – for smagens skyld og for at lette cremen en smule. Hvis du synes, marengsen gør det hele lidt for tidskrævende, kan du udelade den og erstatte med flødeskum. Er du ikke til blomme, kan du komme en anden slags frugtsaft i marengsen.
Ingredienser
Sveskemarmelade:
100 g gode svesker (gerne fra Agen) 10 g sukker
25 g citronsaft
revet skal af 1/4 økologisk citron
200g færdig vaniljecreme
Grundopskrift på vaniljecreme:
80 g sukker
450 g sødmælk
75 g fløde
korn af en halv vaniljestang
40 g majsstivelse
60 g æggeblommer
225 g koldt, usaltet smør
Kagebund:
1 plade god butterdej
NB: Det er svært at få fat i butterdej med smør, men spørg evt. din lokale bager, om du kan få lov at købe lidt.
Overtræksmarcipan:
300 g god marcipan
100 g flormelis
30 g glukose
lidt rødbedesaft (eller rød konditorfarve)
Blommemarengs (kan udelades)
120 g sukker
35 g vand
70 g usødet blommesaft
8 g æggehvidepulver
30 g sukker
TIP: Kan du ikke få fingrene i blommesaft, kan du bruge en anden frugtsaft du kan lide, fx solbærsaft.
Fyld:
1/2 l piskefløde
80 g blommemarengs (eller bare 280 g vaniljecreme)
Pynt:
flødeskum
skovsyre
Fremgangsmåde
Sveskemarmelade:
1. Hak sveskerne fint og kog dem forsigtigt op med resten af ingredienserne. Kog i 1 minut. Tilsæt evt. lidt vand, hvis marmeladen føles meget fast.
2. Opbevar marmeladen på køl, til du skal bruge den.
Vaniljecreme:
1. Kog sukker, mælk, fløde og vaniljekorn op.
2. Bland majsstivelse og æggeblommer sammen.
3. Hæld den kogende mælkeblanding i æggeblandingen lidt ad gangen og pisk, så du undgår klumper.
4. Hæld cremen tilbage i gryden og varm op under omrøring, til cremen er kogt.
5. Hæld cremen op i en skål. Skær smørret i tern og kom det i cremen.
6. Rør eller blend smørret ud i cremen.
7. Dæk cremen med film og sæt den i køleskabet, til den er helt kold.
Kagebund:
1. Tænd ovnen på 180 C varmluft.
2. Bag butterdejspladen gylden, i ca 15-20 minutter.
3. Skær butterdejen til to lige store baner med en brødkniv – hver bane skal være ca. 8 x 25 cm.
Overtræksmarcipan:
1. Ælt marcipan, flormelis, glukose og lidt rødbedesaft sammen til en homogen masse. 2. Justér farven med rødbedesaft, til den er helt rigtig.
3. Kom overtræksmarcipanen i en plastikpose og opbevar på køl, indtil du skal bruge den.
Blommemarengs:
1. Kog 120 g sukker og vand sammen til en sirup. Tag den af varmen, når blandingen er 121 C.
2. Stavblend blommesaft, æggehvidepulver og 30 g sukker i en skål og pisk det herefter luftigt i en røremaskine i et par minutter.
4. Pisk nu siruppen i den luftige blommesaftsblanding, som når du laver en italiensk marengs.
5. Pisk marengsen kold og kom den i en bøtte. Opbevar den i fryseren, hvis du ikke skal bruge den med det samme.
Fyld:
1. Pisk fløden til et fast skum og kom det i en sprøjtepose.
2. Vend blommemarengs forsigtigt i vaniljecremen og kom cremen i en sprøjtepose.
Samling:
1. Rul overtræksmarcipanen ud til en firkant, der måler ca 20 x 25 cm. Det er nemmest at rulle ud i lidt flormelis.
2. Fordel sveskemarmeladen på den ene butterdejsbund og læg den anden bund over.
3. Sprøjt en bane flødeskum på begge langsider af den øverste butterdejsbund, og sprøjt vaniljecreme i midten – den må gerne få lidt højde på.
4. Sprøjt nu resten af flødeskummet op omkring cremen i midten – prøv at få det lidt hvælvet ind mod midten. Sprøjt lidt flødeskum på siderne af butterdejen, så overtræksmarcipanen kan sidde fast.
5. Overtræk kagen med marcipan, som hvis det var en lagkage – men pas på, at du ikke trykker flødeskummet for meget.
6. Glat siderne forsigtigt og tryk marcipanen op i en spids.
7. Skær nu hele stangen ud i 6 “gåsebryster”. Det er nemmest at gøre med en brødkniv. Tør kniven af i et fugtigt viskestykke mellem hvert snit.
8. Pynt evt. hver kage med en lille roset af flødeskum og top med lidt skovsyre.
God til guf
Der vil være en god rest af blommemarengs, og den er genial at bruge som guf på en isdessert. Den kan fryses indtil brug, men dog ikke sprøjtes sirligt op efter optøning.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Frejas flødeskumskager
Gåsebryst
Opskrifter af Freja Krarup. Foto af Chris Tonnesen.
Flødeskumskagen vender tilbage. Vi er i hvert fald mange, der håber på det. Mousser og glazer er smukke og spændende, men de gode gamle flødeskumsdyder med de skrøbelige konsistenser må vi endelig ikke glemme. De kræver håndelag, fordi de hverken kan fryses og støbes i en silikoneform, men de er absolut besværet værd. Der breder sig nemlig en flødeblød nydelse indeni, når man bider gennem de mange lag af creme, fløde, frugt og sprøde bunde. Følg med Freja Krarup ind i det fantastiske flødeskumskøkken.
Du kender med stor sandsynlig gåsebrystet med lagkagebund, som mange bagere bruger, fordi det forlænger indtrykket af friskhed. Men oprindeligt blev de imponerende kager dog lavet med butterdejsbunde – og ikke mindst sveskemarmelade! Freja vender vaniljecremen med blommemarengs – for smagens skyld og for at lette cremen en smule. Hvis du synes, marengsen gør det hele lidt for tidskrævende, kan du udelade den og erstatte med flødeskum. Er du ikke til blomme, kan du komme en anden slags frugtsaft i marengsen.
Ingredienser
Sveskemarmelade:
100 g gode svesker (gerne fra Agen) 10 g sukker
25 g citronsaft
revet skal af 1/4 økologisk citron
200g færdig vaniljecreme
Grundopskrift på vaniljecreme:
80 g sukker
450 g sødmælk
75 g fløde
korn af en halv vaniljestang
40 g majsstivelse
60 g æggeblommer
225 g koldt, usaltet smør
Kagebund:
1 plade god butterdej
NB: Det er svært at få fat i butterdej med smør, men spørg evt. din lokale bager, om du kan få lov at købe lidt.
Overtræksmarcipan:
300 g god marcipan
100 g flormelis
30 g glukose
lidt rødbedesaft (eller rød konditorfarve)
Blommemarengs (kan udelades)
120 g sukker
35 g vand
70 g usødet blommesaft
8 g æggehvidepulver
30 g sukker
TIP: Kan du ikke få fingrene i blommesaft, kan du bruge en anden frugtsaft du kan lide, fx solbærsaft.
Fyld:
1/2 l piskefløde
80 g blommemarengs (eller bare 280 g vaniljecreme)
Pynt:
flødeskum
skovsyre
Fremgangsmåde
Sveskemarmelade:
1. Hak sveskerne fint og kog dem forsigtigt op med resten af ingredienserne. Kog i 1 minut. Tilsæt evt. lidt vand, hvis marmeladen føles meget fast.
2. Opbevar marmeladen på køl, til du skal bruge den.
Vaniljecreme:
1. Kog sukker, mælk, fløde og vaniljekorn op.
2. Bland majsstivelse og æggeblommer sammen.
3. Hæld den kogende mælkeblanding i æggeblandingen lidt ad gangen og pisk, så du undgår klumper.
4. Hæld cremen tilbage i gryden og varm op under omrøring, til cremen er kogt.
5. Hæld cremen op i en skål. Skær smørret i tern og kom det i cremen.
6. Rør eller blend smørret ud i cremen.
7. Dæk cremen med film og sæt den i køleskabet, til den er helt kold.
Kagebund:
1. Tænd ovnen på 180 C varmluft.
2. Bag butterdejspladen gylden, i ca 15-20 minutter.
3. Skær butterdejen til to lige store baner med en brødkniv – hver bane skal være ca. 8 x 25 cm.
Overtræksmarcipan:
1. Ælt marcipan, flormelis, glukose og lidt rødbedesaft sammen til en homogen masse. 2. Justér farven med rødbedesaft, til den er helt rigtig.
3. Kom overtræksmarcipanen i en plastikpose og opbevar på køl, indtil du skal bruge den.
Blommemarengs:
1. Kog 120 g sukker og vand sammen til en sirup. Tag den af varmen, når blandingen er 121 C.
2. Stavblend blommesaft, æggehvidepulver og 30 g sukker i en skål og pisk det herefter luftigt i en røremaskine i et par minutter.
4. Pisk nu siruppen i den luftige blommesaftsblanding, som når du laver en italiensk marengs.
5. Pisk marengsen kold og kom den i en bøtte. Opbevar den i fryseren, hvis du ikke skal bruge den med det samme.
Fyld:
1. Pisk fløden til et fast skum og kom det i en sprøjtepose.
2. Vend blommemarengs forsigtigt i vaniljecremen og kom cremen i en sprøjtepose.
Samling:
1. Rul overtræksmarcipanen ud til en firkant, der måler ca 20 x 25 cm. Det er nemmest at rulle ud i lidt flormelis.
2. Fordel sveskemarmeladen på den ene butterdejsbund og læg den anden bund over.
3. Sprøjt en bane flødeskum på begge langsider af den øverste butterdejsbund, og sprøjt vaniljecreme i midten – den må gerne få lidt højde på.
4. Sprøjt nu resten af flødeskummet op omkring cremen i midten – prøv at få det lidt hvælvet ind mod midten. Sprøjt lidt flødeskum på siderne af butterdejen, så overtræksmarcipanen kan sidde fast.
5. Overtræk kagen med marcipan, som hvis det var en lagkage – men pas på, at du ikke trykker flødeskummet for meget.
6. Glat siderne forsigtigt og tryk marcipanen op i en spids.
7. Skær nu hele stangen ud i 6 “gåsebryster”. Det er nemmest at gøre med en brødkniv. Tør kniven af i et fugtigt viskestykke mellem hvert snit.
8. Pynt evt. hver kage med en lille roset af flødeskum og top med lidt skovsyre.
God til guf
Der vil være en god rest af blommemarengs, og den er genial at bruge som guf på en isdessert. Den kan fryses indtil brug, men dog ikke sprøjtes sirligt op efter optøning.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Frejas flødeskumskager
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.