
Formødrene med i (jule-)køkkenet
Klumme #23
Jeg har netop skrevet min 5. kogebog! ’Søde skat’ er titlen og den dækker over den samling af danske kager og desserter, som vi, der lever her til lands, sammen ejer.
Brunsvigeren, kartoffelkagen, medaljen, citronfromagen, fastelavnsbollen – og julesager som risalamanden, vaniljekransene (som skal samles med rosenvand – jo, det er ganske vist) og æbleskiverne. Skatten som ingen – og alle – kan claime ejerskab på. For på mange måder går vi i køkkenet med alle dem, der var der før os. Husmødre, kogekoner, kokke, sukkerbagere, konditorer, farmødre, mormødre, oldemødre og andre, der havde køkkentæft og komfurkundskaber. Det er summen af alle disse mennesker der gør, at vores kagekultur – og madkultur i det hele taget – er som den er, og at de danske opskrifter eksisterer og tager nye generationer med storm. Uden vores forfædre og nok særligt formødre, ingen sød skat. Fordi fortidens søde erfaringer viderebæres af mange, mange mennesker og grener sig ud i tusindvis af familieopskrifter og kage- og dessertversioneringer, er det da også utroligt svært at finde frem til en opskrifts udspring. Selvom særligt vi, der lever af at formidle, mega gerne vil kunne fortælle præcis hvem, der opfandt en bestemt kage – og hvornår! Jovist, man kan støve sig frem til hvornår en opskrift optrådte på tryk første gang, ved at bladre og søge i gamle kogebøger, men det, at en brunsvigerkage eller citronfromage udkom på skrift, er ikke det samme som at nå selveste kilden, den søde kreations ”opfinder”.
Da en A.C. Dragsted f.eks. publicerede sin opskrift på brunsviger i 1859 i kogebogen ”Haandbog for Huusmødre i alle Stænder” og dermed blev den første, der delte opskriften på dansk tryk, har hun nok allerede kendt til hvedebrødskagen, der i 1859 i øvrigt var noget anderledes end det, vi i dag forbinder med brunsviger. Hos Dragsted tales der om ”flade brød”, der hæver og derefter overstryges med smør og drysses med stødt melis blandet med hakkede mandler og kardemomme. Det er så senere Madam Mangor, der udbreder en version med puddersukker, altså farin, sådan som vi kender og knuselsker brunneren i dag. Men jeg gætter på at brunsvigeren som så meget andet bagværk, i begyndelsen har været købebrød fra bageren, som så er blevet udbredt i takt med at jernkomfuret gjorde sit indtog i Danmark i private husholdninger i løbet af 1800-tallet – med alle de nye bagemuligheder, det gav. Opskrifter skifter hænder, nogle går fra mund til mund, andre nedskrives, og undervejs skifter opskrifterne karakter.
Af og til er der dog kreationer, som man kan finde frem til én ophavsmand eller –kvinde bag. Sarah Bernhard-kagen er et eksempel på det. Her ved vi fra madhistorien at konditor Johs. Steen på Amagertorv i København udviklede den fine kage i 1911, da den feterede, franske skuespillerinde Sarah Bernhard gæstede København for at præsentere sine memoirer for sit danske publikum. Den lille kage var konditor Steens hyldest til Madame Bernhard. Men også konditor Steen stod jo på skuldrene af dem, der var før ham. For makronen kendte man allerede fra Frankrig og choladetrøffelmasse ligeså. Konditor Steen kombinerede de to kendinge og deri ligger opfindelsen. På den måde er køkkenet og opskrifterne i evig bevægelse. Vi, der elsker kager og desserter, har historien og den fælles skat med os, når vi bager og kokkererer. Og vi har summen af alle de erfaringer andre har gjort før os, med os i bagagen. Men samtidig gør vi vores egne små, søde opdagelser undervejs. Og på den måde både bevarer og udvikler vi hele tiden Danmarks dessert- og kageskat.
Når jeg lige om lidt går i julekøkkenet, har jeg min farmor med mig. Hun bagte nogle vanvittigt vidunderlige vaniljekranse, og det var hende, der lærte mig at samle den smørgode mandel- og vaniljedej med rosenvand. Ingen æg, bare det blomstrende vand, der gør vaniljekransene umanerligt sprøde og giver dem en subtil bagvedliggende note af roser, der understøtter vanilje- og mandelsmagen på fornemmeste vis. Hvor farmor havde opskriften fra ved jeg ikke. Men jeg ved, at det var hendes vaniljekranse, der en jul fik mig til at tilføje en lille smule rosenvand til julemiddagens risalamande. For når nu kombinationen af rosenvand, mandel og vanilje var så magisk i farmors vaniljekranse, måtte den også kunne fungere i juledesserten. Ved alle søde juleengle – det gjorde den! Rosenvandet fik på en måde bare risalamanden til at smage endnu mere af risalamande. Og herved gjorde jeg en sød opdagelse. Og ændrede for altid min og min families opskrift på risalamande. Og nu eksisterer den opskrift på tryk, for den er med i min Søde Skat – som altså også på en måde er din og vores allesam- mens. Så hvem ved – måske den opskrift ændrer risalamanden for fremtidige generationer? ”Det var en M. Holm, der i 2021 for første gang publicerede en version med rosenvand i sin kogebog ”Søde Skat – danske kager og desserter, vi kender og elsker ”.
Glædelig jul – man har jo lov at håbe (men seriøst, søde Lækkerier-læser, prøv lige det rosenvandstrick!)

Mere fra samme magasin:
Formødrene med i (jule-)køkkenet
Klumme #23

Jeg har netop skrevet min 5. kogebog! ’Søde skat’ er titlen og den dækker over den samling af danske kager og desserter, som vi, der lever her til lands, sammen ejer.
Brunsvigeren, kartoffelkagen, medaljen, citronfromagen, fastelavnsbollen – og julesager som risalamanden, vaniljekransene (som skal samles med rosenvand – jo, det er ganske vist) og æbleskiverne. Skatten som ingen – og alle – kan claime ejerskab på. For på mange måder går vi i køkkenet med alle dem, der var der før os. Husmødre, kogekoner, kokke, sukkerbagere, konditorer, farmødre, mormødre, oldemødre og andre, der havde køkkentæft og komfurkundskaber. Det er summen af alle disse mennesker der gør, at vores kagekultur – og madkultur i det hele taget – er som den er, og at de danske opskrifter eksisterer og tager nye generationer med storm. Uden vores forfædre og nok særligt formødre, ingen sød skat. Fordi fortidens søde erfaringer viderebæres af mange, mange mennesker og grener sig ud i tusindvis af familieopskrifter og kage- og dessertversioneringer, er det da også utroligt svært at finde frem til en opskrifts udspring. Selvom særligt vi, der lever af at formidle, mega gerne vil kunne fortælle præcis hvem, der opfandt en bestemt kage – og hvornår! Jovist, man kan støve sig frem til hvornår en opskrift optrådte på tryk første gang, ved at bladre og søge i gamle kogebøger, men det, at en brunsvigerkage eller citronfromage udkom på skrift, er ikke det samme som at nå selveste kilden, den søde kreations ”opfinder”.
Da en A.C. Dragsted f.eks. publicerede sin opskrift på brunsviger i 1859 i kogebogen ”Haandbog for Huusmødre i alle Stænder” og dermed blev den første, der delte opskriften på dansk tryk, har hun nok allerede kendt til hvedebrødskagen, der i 1859 i øvrigt var noget anderledes end det, vi i dag forbinder med brunsviger. Hos Dragsted tales der om ”flade brød”, der hæver og derefter overstryges med smør og drysses med stødt melis blandet med hakkede mandler og kardemomme. Det er så senere Madam Mangor, der udbreder en version med puddersukker, altså farin, sådan som vi kender og knuselsker brunneren i dag. Men jeg gætter på at brunsvigeren som så meget andet bagværk, i begyndelsen har været købebrød fra bageren, som så er blevet udbredt i takt med at jernkomfuret gjorde sit indtog i Danmark i private husholdninger i løbet af 1800-tallet – med alle de nye bagemuligheder, det gav. Opskrifter skifter hænder, nogle går fra mund til mund, andre nedskrives, og undervejs skifter opskrifterne karakter.
Af og til er der dog kreationer, som man kan finde frem til én ophavsmand eller –kvinde bag. Sarah Bernhard-kagen er et eksempel på det. Her ved vi fra madhistorien at konditor Johs. Steen på Amagertorv i København udviklede den fine kage i 1911, da den feterede, franske skuespillerinde Sarah Bernhard gæstede København for at præsentere sine memoirer for sit danske publikum. Den lille kage var konditor Steens hyldest til Madame Bernhard. Men også konditor Steen stod jo på skuldrene af dem, der var før ham. For makronen kendte man allerede fra Frankrig og choladetrøffelmasse ligeså. Konditor Steen kombinerede de to kendinge og deri ligger opfindelsen. På den måde er køkkenet og opskrifterne i evig bevægelse. Vi, der elsker kager og desserter, har historien og den fælles skat med os, når vi bager og kokkererer. Og vi har summen af alle de erfaringer andre har gjort før os, med os i bagagen. Men samtidig gør vi vores egne små, søde opdagelser undervejs. Og på den måde både bevarer og udvikler vi hele tiden Danmarks dessert- og kageskat.
Når jeg lige om lidt går i julekøkkenet, har jeg min farmor med mig. Hun bagte nogle vanvittigt vidunderlige vaniljekranse, og det var hende, der lærte mig at samle den smørgode mandel- og vaniljedej med rosenvand. Ingen æg, bare det blomstrende vand, der gør vaniljekransene umanerligt sprøde og giver dem en subtil bagvedliggende note af roser, der understøtter vanilje- og mandelsmagen på fornemmeste vis. Hvor farmor havde opskriften fra ved jeg ikke. Men jeg ved, at det var hendes vaniljekranse, der en jul fik mig til at tilføje en lille smule rosenvand til julemiddagens risalamande. For når nu kombinationen af rosenvand, mandel og vanilje var så magisk i farmors vaniljekranse, måtte den også kunne fungere i juledesserten. Ved alle søde juleengle – det gjorde den! Rosenvandet fik på en måde bare risalamanden til at smage endnu mere af risalamande. Og herved gjorde jeg en sød opdagelse. Og ændrede for altid min og min families opskrift på risalamande. Og nu eksisterer den opskrift på tryk, for den er med i min Søde Skat – som altså også på en måde er din og vores allesam- mens. Så hvem ved – måske den opskrift ændrer risalamanden for fremtidige generationer? ”Det var en M. Holm, der i 2021 for første gang publicerede en version med rosenvand i sin kogebog ”Søde Skat – danske kager og desserter, vi kender og elsker ”.
Glædelig jul – man har jo lov at håbe (men seriøst, søde Lækkerier-læser, prøv lige det rosenvandstrick!)
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler

Tjener, der er en trompethat i min dessert
Kender du det? Der er ting, man drømmer om at se på restauranternes dessertkort og på den vidunderlige og vigtige tallerken, der skal afslutte dit måltid og måske din dag.

Den nydelsesfulde skam
Jeg bliver altid lidt gammelmandstræt. Jeg har forvildet mig ind i et dameblad, og så taler nogen igen om deres “guilty pleasure”. Bitch please – jeg spiser din guilty pleasure med sukker på!

Sødt Nordisk Køkkenmanifest
E nkelhed, renhed, friskhed. Tid og sted. Det lokale og det etiske. Så enkelt kan dogmerne om det nordiske køkken, der ændrede madlivet både her til lands og ude i verden, opsummeres. Køkkenet, der havde mange fædre, heriblandt vigtigst Claus Meyer og René Redzepi, blev for alvor noget at regne med, da det blev begrebsliggjort i 2004 med Nordisk Køkkens Symposium, som de to orkestrerede, og som mundede ud i manifestet “Det Ny Nordiske Køkkens”, underskrevet af kokke fra hele den nordatlantiske region. Det, kokkene bl.a. skrev under på, var, at de ville bruge lokalt avlede råvarer. Sådan som man havde gjort det på restaurant Noma fra åbningen i 2003 – til at starte med til stor morskab for branchen, der, som Redzepi har fortalt, kaldte holdet ude på Nordatlantens Brygge for ’sælknepperne’. Det var Claus Meyer, der hyrede Redzepi ind til det, der som bekendt senere blev kåret til verdens bedste restaurant (i dag er Redzepi hovedaktionær med en ejerandel på 75%, mens Meyer og en anden oprindelig partner hver ejer en symbolsk del). Fra at have jongleret med franske råvarer på tv, i bøger og aviser – det var ham, der lærte os at bage tarte tatin og ham, der importerede Valrhona-chokolade til Danmark – ændrede Meyers perspektiv sig i løbet af 1990’erne. Selv siger han at det faldt sammen med filmbevægelsen ’Dogme 95’. Ved at sætte en række stramme dogmer eller regler for produktionen, uanset film eller mad, er tanken, at det giver plads til nybrud og kreativitet. Og at vi ’små’ i Norden på den måde kan konkurrere med de største ude i verden.

Kender du typen?
Kender du typen, der altid bestiller Efterårskagen fra La Glace og i øvrigt skyller den ned med varm chokolade med flødeskum – uanset årstid ..? Sådan et imponerende menneske, der altid er sulten efter sødt med tyngde og synes at en lagkage bygget af chokoladebunde, chokoladetrøffel og chokoladeovertræk er det bedste i verden året rundt ..?

Marcipan
TO INGREDIENSER, TUSIND MULIGHEDER – OG ET UTAL AF HJEMBYER.
Vi kender allesammen marcipan, og de fleste af os elsker den. Men hvor kommer marcipanen mon fra?

Jagten på verdens bedste vafler
Norske? Svenske? Belgiske? Hvem opfandt vaflen? … det går vi ikke så højt op i. Men vi går op i at bage og spise lækre vafler, og derfor jagter vi i dette nummer af Lækkerier verdens bedste vafler.
Efterår og vinter er årstider for langsomt hjemmebag, som kan give varme i krop og sjæl. Det er årstiden for vafler! Og vi elsker vafler – morgen, middag og aften (Mika serverer endda vafler til natmad – med lufttørret skinke og trøffelmayo, mums!).

Byens Bedste Baguette
Vores brødelskende chefredaktør, Mika, var tidligere på året dommer i konkurrencen Årets Baguette, som den franske ambassade afholdt for at kåre Danmarks bedste baguette. Vinderbrødet blev den fantastiske baguette fra Andersen Bakery på Islands Brygge i København.
Den gode baguette er ikke noget, vi kender så meget til i Danmark, og vi undervurderer ofte værdien af godt bagerhåndværk. Netop derfor er vi taget på besøg hos Andersen Bakery for at blive klogere på hemmelighederne bag Danmarks bedste baguette, så vi kan selv kan bage skønne baguettes derhjemme.

Bogklubben #23
Mit forhold til kogebøger er i virkeligheden ret nostalgisk. Da jeg var lille, havde jeg svært ved at koncentrere mig i skolen og finde glæde ved at læse. Det eneste jeg elskede at læse og kigge i var kogebøger. Jeg bladrede og bladrede, kiggede på billeder og nørdede fremgangsmåder. Jeg tror, det var fordi, jeg nærmest kunne dufte og smage retterne ved at læse om dem, og det gav mig en lyst til at bladre videre. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er kogebøger for mig smukke inspirerende værker. Jeg elsker at have dem liggende i mit køkken og bladre dem igennem og lade mig inspirere. Jeg håber, at folk også vil bruge min kogebog sådan: tage den til sig og lade sig inspirere og gøre opskrifterne til deres egne.

Mød redaktionen #23
Siden sidst har Maja fejret “tour de bogudgivelse”, fyldt bilen med tærtebøger, topfine tærter og kæmpestore, lilla heliumballoner og overrasket en masse søde kagemænd og -damer. Hun er også i fuld gang med at give sin hjemmeside majavase.dk nyt liv – og en smuk og modig makeover. Den er klar til jer i løbet af december – wehuuu. Mika har haft det fedt som chauffør, redaktør og side kick på Majas “tour de bogudgivelse” og har haft travlt med at finde Lækkeriers nye hovedkvarter. Det lykkedes og i november rykker vi ind i vores nye sted, som skal være testkøkken, kontor, studie og eventsted. Nu glæder vi os bare til at planlægge en masse spændende læserevents og så håber vi at se mange af jer der. Mia har arbejdet videre med opskriften på svenske kakaotoppe fra sidste nummer, så de kan indgå som ernærings- optimeret snack med planteprotein til ældre på plejehjem. Og så har hun været til Madens Folkemøde på Lolland, hvor fokus bl.a. lå på fremtidens plantemad (hvilket måske kan forklare pastinakkagen).

Frederikke Legaard
Frederikke er kunstner, madkunstner, kogebogsforfatter, madfotograf, bagedystvinder og alt muligt andet. Hun deler sine bedste kogebogsanbefalinger med os og en opskrift fra sin nye bog ‘Kogekunst’.

Marie Holm
I kender Maries skarpe pen fra klummen i Lækkerier, hvor hun i løbet af de seneste fem år har begavet os med sine vigtige og vittige skriverier, og også i denne udgave af Lækkerier kan I læse Maries klumme. Find den på side 98. Udover at skrive klummer til os, skriver Marie bl.a. også kogebøger, og hun er netop nu aktuel med kogebogen Søde Skat, som hylder det danske skatkammer af søde sager.

Velkommen til #23: Hvid
Temaet er hvid, og vi dyrker hvide råvarer og hvid æstetik. Og smuk hvid keramik.
Da jeg havde kendt Maja Vase i kort tid, lærte jeg noget om hendes kompromisløshed. Hun var i gang med en dessertbog, og en dag, da jeg talte med hende, var hun hoppet på et tog til Jylland for at købe keramik til sine billeder i bogen. For hende var det den største selvfølge at bruge en dag på at rejse på tværs af landet for at finde det bedste af det bedste. Og det fandt hun hos Kasper Würtz. Tallerkenerne er smukke kunstværker i sig selv, og spiller på bedste vis sammen med Majas kagekunstværker og løfter hele bogen til uendelige kunstneriske højder. Som en lille hyldest til håndværket og kunsten er hele Majas serie af hvide kager i dette magasin fotograferet på Würtz’ smukke tallerkener.

Formødrene med i (jule-)køkkenet
Jeg har netop skrevet min 5. kogebog! ’Søde skat’ er titlen og den dækker over den samling af danske kager og desserter, som vi, der lever her til lands, sammen ejer.

Amaretti
Min kærlighed til Italien er stor, men faktisk er det ikke de søde sager der tæller så tungt på vægtskålen, det er nærmere vin og pasta og pasta og sproget og landskabet og pasta og menneskene og pasta. Der er dog to ting i det søde italienske køkken, som jeg elsker, og det er tiramisu og amaretti.

Julestjerner
Denne opskrift er anledningen til at jeg en enkelt gang om året bager med margarine. Ja, chok.

Fancy Fedtebrød
Fedtebrød har altid været en stor favorit hos mig til jul. Min mor var altid flink til at bage dem, og der var noget ved den porøse konsistens og de sprøde kanter der tiltrak mig. Og romessensen selvfølgelig. Den er nu erstattet af god rom, dejen har fået et skud god vanilje og er skåret ud med lineal.

Basque Cheesecake
Så vidt jeg ved, var bageriet Hart på Gammel Kongevej i København det første sted, der bød på baskisk ostekage her i landet.
Om ikke andet har de virkelig hjulpet mange af os godt på vej med vores forelskelse i den simple kage.

Tobias Hamanns kransekage-klodsmajor
Vi bringer her et uddrag fra Tobias Hamanns private bagedagbog.

Lækkeriers bedste vafler
Norske? Svenske? Belgiske? Hvem opfandt vaflen? … det går vi ikke så højt op i. Men vi går op i at bage og spise lækre vafler, og derfor jagter vi i dette nummer af Lækkerier verdens bedste vafler.

Pastinakdessert
Vores venner på Søllerød Kro er kendte for at tage desserten alvorligt. De er lige så kendte for at balancere deres desserter på den hårfine grænse mellem velsmagende og rigeligt nyskabende, og det er ikke sjældent, at vi støder på grøntsager i desserterne. Vi forstår altid hvorfor de er der, og vi vil ikke undvære dem. Grøntsager skal ikke med i desserter, blot fordi det skal være nyt eller nordisk, men fordi de har smag og tilbyder nye dimensioner og smagsoplevelser i vores desserter.

Tjener, der er en trompethat i min dessert
Kender du det? Der er ting, man drømmer om at se på restauranternes dessertkort og på den vidunderlige og vigtige tallerken, der skal afslutte dit måltid og måske din dag.

Den nydelsesfulde skam
Jeg bliver altid lidt gammelmandstræt. Jeg har forvildet mig ind i et dameblad, og så taler nogen igen om deres “guilty pleasure”. Bitch please – jeg spiser din guilty pleasure med sukker på!

Sødt Nordisk Køkkenmanifest
E nkelhed, renhed, friskhed. Tid og sted. Det lokale og det etiske. Så enkelt kan dogmerne om det nordiske køkken, der ændrede madlivet både her til lands og ude i verden, opsummeres. Køkkenet, der havde mange fædre, heriblandt vigtigst Claus Meyer og René Redzepi, blev for alvor noget at regne med, da det blev begrebsliggjort i 2004 med Nordisk Køkkens Symposium, som de to orkestrerede, og som mundede ud i manifestet “Det Ny Nordiske Køkkens”, underskrevet af kokke fra hele den nordatlantiske region. Det, kokkene bl.a. skrev under på, var, at de ville bruge lokalt avlede råvarer. Sådan som man havde gjort det på restaurant Noma fra åbningen i 2003 – til at starte med til stor morskab for branchen, der, som Redzepi har fortalt, kaldte holdet ude på Nordatlantens Brygge for ’sælknepperne’. Det var Claus Meyer, der hyrede Redzepi ind til det, der som bekendt senere blev kåret til verdens bedste restaurant (i dag er Redzepi hovedaktionær med en ejerandel på 75%, mens Meyer og en anden oprindelig partner hver ejer en symbolsk del). Fra at have jongleret med franske råvarer på tv, i bøger og aviser – det var ham, der lærte os at bage tarte tatin og ham, der importerede Valrhona-chokolade til Danmark – ændrede Meyers perspektiv sig i løbet af 1990’erne. Selv siger han at det faldt sammen med filmbevægelsen ’Dogme 95’. Ved at sætte en række stramme dogmer eller regler for produktionen, uanset film eller mad, er tanken, at det giver plads til nybrud og kreativitet. Og at vi ’små’ i Norden på den måde kan konkurrere med de største ude i verden.

Kender du typen?
Kender du typen, der altid bestiller Efterårskagen fra La Glace og i øvrigt skyller den ned med varm chokolade med flødeskum – uanset årstid ..? Sådan et imponerende menneske, der altid er sulten efter sødt med tyngde og synes at en lagkage bygget af chokoladebunde, chokoladetrøffel og chokoladeovertræk er det bedste i verden året rundt ..?

Marcipan
TO INGREDIENSER, TUSIND MULIGHEDER – OG ET UTAL AF HJEMBYER.
Vi kender allesammen marcipan, og de fleste af os elsker den. Men hvor kommer marcipanen mon fra?

Jagten på verdens bedste vafler
Norske? Svenske? Belgiske? Hvem opfandt vaflen? … det går vi ikke så højt op i. Men vi går op i at bage og spise lækre vafler, og derfor jagter vi i dette nummer af Lækkerier verdens bedste vafler.
Efterår og vinter er årstider for langsomt hjemmebag, som kan give varme i krop og sjæl. Det er årstiden for vafler! Og vi elsker vafler – morgen, middag og aften (Mika serverer endda vafler til natmad – med lufttørret skinke og trøffelmayo, mums!).

Byens Bedste Baguette
Vores brødelskende chefredaktør, Mika, var tidligere på året dommer i konkurrencen Årets Baguette, som den franske ambassade afholdt for at kåre Danmarks bedste baguette. Vinderbrødet blev den fantastiske baguette fra Andersen Bakery på Islands Brygge i København.
Den gode baguette er ikke noget, vi kender så meget til i Danmark, og vi undervurderer ofte værdien af godt bagerhåndværk. Netop derfor er vi taget på besøg hos Andersen Bakery for at blive klogere på hemmelighederne bag Danmarks bedste baguette, så vi kan selv kan bage skønne baguettes derhjemme.

Bogklubben #23
Mit forhold til kogebøger er i virkeligheden ret nostalgisk. Da jeg var lille, havde jeg svært ved at koncentrere mig i skolen og finde glæde ved at læse. Det eneste jeg elskede at læse og kigge i var kogebøger. Jeg bladrede og bladrede, kiggede på billeder og nørdede fremgangsmåder. Jeg tror, det var fordi, jeg nærmest kunne dufte og smage retterne ved at læse om dem, og det gav mig en lyst til at bladre videre. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er kogebøger for mig smukke inspirerende værker. Jeg elsker at have dem liggende i mit køkken og bladre dem igennem og lade mig inspirere. Jeg håber, at folk også vil bruge min kogebog sådan: tage den til sig og lade sig inspirere og gøre opskrifterne til deres egne.

Mød redaktionen #23
Siden sidst har Maja fejret “tour de bogudgivelse”, fyldt bilen med tærtebøger, topfine tærter og kæmpestore, lilla heliumballoner og overrasket en masse søde kagemænd og -damer. Hun er også i fuld gang med at give sin hjemmeside majavase.dk nyt liv – og en smuk og modig makeover. Den er klar til jer i løbet af december – wehuuu. Mika har haft det fedt som chauffør, redaktør og side kick på Majas “tour de bogudgivelse” og har haft travlt med at finde Lækkeriers nye hovedkvarter. Det lykkedes og i november rykker vi ind i vores nye sted, som skal være testkøkken, kontor, studie og eventsted. Nu glæder vi os bare til at planlægge en masse spændende læserevents og så håber vi at se mange af jer der. Mia har arbejdet videre med opskriften på svenske kakaotoppe fra sidste nummer, så de kan indgå som ernærings- optimeret snack med planteprotein til ældre på plejehjem. Og så har hun været til Madens Folkemøde på Lolland, hvor fokus bl.a. lå på fremtidens plantemad (hvilket måske kan forklare pastinakkagen).

Frederikke Legaard
Frederikke er kunstner, madkunstner, kogebogsforfatter, madfotograf, bagedystvinder og alt muligt andet. Hun deler sine bedste kogebogsanbefalinger med os og en opskrift fra sin nye bog ‘Kogekunst’.

Marie Holm
I kender Maries skarpe pen fra klummen i Lækkerier, hvor hun i løbet af de seneste fem år har begavet os med sine vigtige og vittige skriverier, og også i denne udgave af Lækkerier kan I læse Maries klumme. Find den på side 98. Udover at skrive klummer til os, skriver Marie bl.a. også kogebøger, og hun er netop nu aktuel med kogebogen Søde Skat, som hylder det danske skatkammer af søde sager.

Velkommen til #23: Hvid
Temaet er hvid, og vi dyrker hvide råvarer og hvid æstetik. Og smuk hvid keramik.
Da jeg havde kendt Maja Vase i kort tid, lærte jeg noget om hendes kompromisløshed. Hun var i gang med en dessertbog, og en dag, da jeg talte med hende, var hun hoppet på et tog til Jylland for at købe keramik til sine billeder i bogen. For hende var det den største selvfølge at bruge en dag på at rejse på tværs af landet for at finde det bedste af det bedste. Og det fandt hun hos Kasper Würtz. Tallerkenerne er smukke kunstværker i sig selv, og spiller på bedste vis sammen med Majas kagekunstværker og løfter hele bogen til uendelige kunstneriske højder. Som en lille hyldest til håndværket og kunsten er hele Majas serie af hvide kager i dette magasin fotograferet på Würtz’ smukke tallerkener.

Formødrene med i (jule-)køkkenet
Jeg har netop skrevet min 5. kogebog! ’Søde skat’ er titlen og den dækker over den samling af danske kager og desserter, som vi, der lever her til lands, sammen ejer.

Amaretti
Min kærlighed til Italien er stor, men faktisk er det ikke de søde sager der tæller så tungt på vægtskålen, det er nærmere vin og pasta og pasta og sproget og landskabet og pasta og menneskene og pasta. Der er dog to ting i det søde italienske køkken, som jeg elsker, og det er tiramisu og amaretti.

Julestjerner
Denne opskrift er anledningen til at jeg en enkelt gang om året bager med margarine. Ja, chok.

Fancy Fedtebrød
Fedtebrød har altid været en stor favorit hos mig til jul. Min mor var altid flink til at bage dem, og der var noget ved den porøse konsistens og de sprøde kanter der tiltrak mig. Og romessensen selvfølgelig. Den er nu erstattet af god rom, dejen har fået et skud god vanilje og er skåret ud med lineal.

Basque Cheesecake
Så vidt jeg ved, var bageriet Hart på Gammel Kongevej i København det første sted, der bød på baskisk ostekage her i landet.
Om ikke andet har de virkelig hjulpet mange af os godt på vej med vores forelskelse i den simple kage.

Tobias Hamanns kransekage-klodsmajor
Vi bringer her et uddrag fra Tobias Hamanns private bagedagbog.

Lækkeriers bedste vafler
Norske? Svenske? Belgiske? Hvem opfandt vaflen? … det går vi ikke så højt op i. Men vi går op i at bage og spise lækre vafler, og derfor jagter vi i dette nummer af Lækkerier verdens bedste vafler.

Pastinakdessert
Vores venner på Søllerød Kro er kendte for at tage desserten alvorligt. De er lige så kendte for at balancere deres desserter på den hårfine grænse mellem velsmagende og rigeligt nyskabende, og det er ikke sjældent, at vi støder på grøntsager i desserterne. Vi forstår altid hvorfor de er der, og vi vil ikke undvære dem. Grøntsager skal ikke med i desserter, blot fordi det skal være nyt eller nordisk, men fordi de har smag og tilbyder nye dimensioner og smagsoplevelser i vores desserter.