
Basque Cheesecake
En nyklassiker fra Baskerlandet og Gammel Kongevej
Opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Så vidt jeg ved, var bageriet Hart på Gammel Kongevej i København det første sted, der bød på baskisk ostekage her i landet.
Om ikke andet har de virkelig hjulpet mange af os godt på vej med vores forelskelse i den simple kage.
Den ser ikke ud af meget og blandt andet også derfor minder den mig om en af mine andre favoritter – nemlig canelé des Bordeaux. Begge kager er aldeles ydmyge i både udseende og ingrediensliste. Men de er alligevel svære at bage. Det handler om konsistens, og den skal være helt perfekt. Der er intet andet end fløjlsblød ostemasse og absolut intet at gemme sig bag. Denne kage rammer alle de rigtige knapper hos mig. Den er blød og nærmest cremet i midten, og smagen er let sød og vaniljeparfumeret og syrlig af flødeost og citron. Og den er lettere karamelliseret uden på. Stol på mig, når jeg fortæller dig, at du hverken savner kiksebund eller bær på toppen her. Dette er den rene vare, den ægte livseliksir for alle os cheesecaketilhængere.
Min opskrift er tilrettet fra den originale fra La Viña i San Sebastián, og den er tilpasset præcis til mine smagsløg og ikke mindst min ovn. Ovnen er en kæmpe joker i denne tilberedning, og nøglen til succes ligger begravet præcis der, hvor de to kurver for henholdsvis bagetid og temperatur rammer hinanden på det rette tidspunkt: nemlig når kagen lige akkurat er sat inden i, og brun og karamelliseret udenpå uden at være brændt. Nok kaldes den en burnt cheesecake, men helt brændt skal den bestemt ikke være.

Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 240 C (alm. varme). Hvis du hellere vil bage med varmluft, så ville jeg starte med at teste ved 220 C.
- Fór kageformen med bagepapir.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
- Riv citronskallen fint.
- Rør stuetempereret flødeost homogent på en røremaskine med det flade piskeris.
- Kom æggene i et ad gangen og rør massen homogen efter hvert tilføjet æg. Det er vigtigt at du ikke pisker luft ind i massen, derfor skal du ikke bruge piskeris.
- Bland sukker, vaniljesukker, citronskal og hvedemel.
- Drys sukkerblandingen i ostemassen mens der røres.
- Kom citronsaften i blandingen
- Hæld fløden langsomt i massen mens der røres.
- Hæld ostemassen i kageformen og bank den forsigtigt i bordet et par gange for at undgå luftbobler.
- Bag kagen i 40 minutter ved 240 C i midten af ovnen. Dette er temperaturen og tiden der fungerer i min ovn, så brug det som udgangspunkt, men vær klar til at justere hvis kagen skal tilpasses din ovn.
- Lad kagen hvile i mindst 3 timer i formen. Lad kagen stå på køl, hvis den skal gemmes til dagen efter. Den smager allerbedst dagen efter at den er bagt. Sørg for at lade den temperere i stuetemperatur inden servering.
Server den akkurat som den er, eller med en lille smule af din foretrukne frugtkompot til.
TIP: Du kan erstatte hvedemel med Maizena, hvis du ønsker en glutenfri kage – jeg har testet at både mel og maizena fungerer fint.
TIP: Tag temperaturen
Kagen skal være gyldenbrun udenpå, men ikke brændt og den skal være tydeligt flydende i midten når du tager den ud af ovnen. Jeg har målt temperaturen til 90 C ca. 2 cm. fra kanten og 75 C i midten af kagen.
TIP: Tag temperaturen på din cheesecake.
Efter ide fra Freja Krarup har jeg i mine mange, mange testforsøg målt temperaturen på cheesecaken når jeg tog den ud af ovnen. Den er meget flydende, og det kan være svært at se med det blotte øje, når den præcis er færdig. Derfor kan du med fordel tjekke temperaturen, i hvert fald når du tester opskriften første gang og skal finde ud af om din ovn bager ligesom min ovn, eller om tid eller temperatur skal justeres lidt.
TIP: Skifter den form, skifter den bagetid.
Hvis du bruger en form som har en anden størrelse end denne, så vær opmærksom på at bagetiden vil ændre sig. Hvis du bruger en bredere form som giver en fladere kage, så vil det være svært at opnå den dejligt cremede midte.

Ingredienser
Mængde: 8 portioner
Udstyr: rund kageform med løs bund (Ø 18 x H 7 cm.) fra Silverwood
1⁄2 stor vaniljestang
180 g sukker
1 øko citron, revet skal heraf
600 g flødeost, stuetemperatur
200 g æg (ca 4 stk str M/L)
15 g hvedemel (eller Maizena)
2 tsk citronsaft
320 g piskefløde 38%
Basque Cheesecake
En nyklassiker fra Baskerlandet og Gammel Kongevej
Opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.

Så vidt jeg ved, var bageriet Hart på Gammel Kongevej i København det første sted, der bød på baskisk ostekage her i landet.
Om ikke andet har de virkelig hjulpet mange af os godt på vej med vores forelskelse i den simple kage.
Den ser ikke ud af meget og blandt andet også derfor minder den mig om en af mine andre favoritter – nemlig canelé des Bordeaux. Begge kager er aldeles ydmyge i både udseende og ingrediensliste. Men de er alligevel svære at bage. Det handler om konsistens, og den skal være helt perfekt. Der er intet andet end fløjlsblød ostemasse og absolut intet at gemme sig bag. Denne kage rammer alle de rigtige knapper hos mig. Den er blød og nærmest cremet i midten, og smagen er let sød og vaniljeparfumeret og syrlig af flødeost og citron. Og den er lettere karamelliseret uden på. Stol på mig, når jeg fortæller dig, at du hverken savner kiksebund eller bær på toppen her. Dette er den rene vare, den ægte livseliksir for alle os cheesecaketilhængere.
Min opskrift er tilrettet fra den originale fra La Viña i San Sebastián, og den er tilpasset præcis til mine smagsløg og ikke mindst min ovn. Ovnen er en kæmpe joker i denne tilberedning, og nøglen til succes ligger begravet præcis der, hvor de to kurver for henholdsvis bagetid og temperatur rammer hinanden på det rette tidspunkt: nemlig når kagen lige akkurat er sat inden i, og brun og karamelliseret udenpå uden at være brændt. Nok kaldes den en burnt cheesecake, men helt brændt skal den bestemt ikke være.

Ingredienser
Mængde: 8 portioner
Udstyr: rund kageform med løs bund (Ø 18 x H 7 cm.) fra Silverwood
1⁄2 stor vaniljestang
180 g sukker
1 øko citron, revet skal heraf
600 g flødeost, stuetemperatur
200 g æg (ca 4 stk str M/L)
15 g hvedemel (eller Maizena)
2 tsk citronsaft
320 g piskefløde 38%

Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 240 C (alm. varme). Hvis du hellere vil bage med varmluft, så ville jeg starte med at teste ved 220 C.
- Fór kageformen med bagepapir.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
- Riv citronskallen fint.
- Rør stuetempereret flødeost homogent på en røremaskine med det flade piskeris.
- Kom æggene i et ad gangen og rør massen homogen efter hvert tilføjet æg. Det er vigtigt at du ikke pisker luft ind i massen, derfor skal du ikke bruge piskeris.
- Bland sukker, vaniljesukker, citronskal og hvedemel.
- Drys sukkerblandingen i ostemassen mens der røres.
- Kom citronsaften i blandingen
- Hæld fløden langsomt i massen mens der røres.
- Hæld ostemassen i kageformen og bank den forsigtigt i bordet et par gange for at undgå luftbobler.
- Bag kagen i 40 minutter ved 240 C i midten af ovnen. Dette er temperaturen og tiden der fungerer i min ovn, så brug det som udgangspunkt, men vær klar til at justere hvis kagen skal tilpasses din ovn.
- Lad kagen hvile i mindst 3 timer i formen. Lad kagen stå på køl, hvis den skal gemmes til dagen efter. Den smager allerbedst dagen efter at den er bagt. Sørg for at lade den temperere i stuetemperatur inden servering.
Server den akkurat som den er, eller med en lille smule af din foretrukne frugtkompot til.
TIP: Du kan erstatte hvedemel med Maizena, hvis du ønsker en glutenfri kage – jeg har testet at både mel og maizena fungerer fint.
TIP: Tag temperaturen
Kagen skal være gyldenbrun udenpå, men ikke brændt og den skal være tydeligt flydende i midten når du tager den ud af ovnen. Jeg har målt temperaturen til 90 C ca. 2 cm. fra kanten og 75 C i midten af kagen.
TIP: Tag temperaturen på din cheesecake.
Efter ide fra Freja Krarup har jeg i mine mange, mange testforsøg målt temperaturen på cheesecaken når jeg tog den ud af ovnen. Den er meget flydende, og det kan være svært at se med det blotte øje, når den præcis er færdig. Derfor kan du med fordel tjekke temperaturen, i hvert fald når du tester opskriften første gang og skal finde ud af om din ovn bager ligesom min ovn, eller om tid eller temperatur skal justeres lidt.
TIP: Skifter den form, skifter den bagetid.
Hvis du bruger en form som har en anden størrelse end denne, så vær opmærksom på at bagetiden vil ændre sig. Hvis du bruger en bredere form som giver en fladere kage, så vil det være svært at opnå den dejligt cremede midte.

Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler

Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.

Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.