
Bake-off kanelgifler
Af Mia Irene Kristensen. Foto af Chris Tonnesen.
Store saftige kanelgifler som blot skal tøes op og bages, når du har brug for friskbagte søde lækkerier. Glem alt om de små kanelgifler i poser, som smager alt for meget af gær og mærkeligt nok aldrig bliver tørre, før man åbner posen – de kan nogle tricks i bageriproduktionen. De her kanelgifler er lavet med inspiration fra Lagkage- husets. De er store og saftige, og det er det, som adskiller dem fra kanelsneglen. Der er mindre tør overflade, da giflen står lodret og rulles færre gange, og derfor bliver mere brødagtig og blød.
Giflen er fyldt med kanelremonce og en kagecreme tilsmagt med den aromatiske tonkabønne. Tonkabønner indeholder et af de samme aromastoffer, som cassiakanel og derfor er de to en rigtig god kombination her. Kan du ikke finde tonkabønne, så kan du bruge lidt ekstra vaniljepasta, men udelad ikke kagecremen, den giver en lækker saftig krumme og gør giflen ekstra luksus.
Bake-off klinger måske lidt hult for den kyndige hjemmebager, men faktisk er tankegangen med at fryse semi-bagt bagværk slet ikke så tosset. Så længe det er af god kvalitet og gøres på den rigtige måde, så det færdige resultat bliver lige så godt, som havde du netop slået dejen direkte op til bagning.
Vi laver to slags bake-off; en pizzabund som forbages inden den fryses, da den gerne skal blive ekstra sprød og kunne suge lidt væske fra det fyld, som du kommer på toppen. Og det er virkelig smart at lave en masse, når først du har dejen igang og ovnen på høj varme.
Den anden opskrift er på en kanelgiffel, som færdighæves inden frysning og derfor bare skal tø en smule op og pensles med lidt æg, inden du kan bage den færdig. På den måde kan du sikre dig en friskbagt og saftig giffel, ad flere omgange.

Fremgangsmåde
Dej:
1. Rør mælk, æg, sukker, salt og kardemomme sammen i en skål. Tjek at temperaturen på blandingen ikke er varmere end lillefingervarm, smuldr gæren i, og rør til det er opløst.
2. Tilsæt resten af melet lidt af gangen. Ælt dejen i 5-7 minutter enten i hånden eller på en røremaskine, tilsæt smørret lidt af gangen undervejs, til dejen er ensartet, blød og elastisk. Lad dejen hæve tildækket og på et lunt sted i ca. 1 time eller til dobbelt størrelse.
Kagecreme med tonka:
1. Varm mælken op til kogepunket.
2. Pisk sukker, æg, hvedemel, maizena, vanilje og tonkabønne let sammen.
3. Hæld den hede mælk over sukkerblandingen ad to omgange og pisk imens. Hæld det hele tilbage i gryden og bring cremen i kog mens du pisker konstant. Lad cremen koge igennem i et minuts tid.
4. Hæld cremen i en skål, drys et tyndt lag sukker på toppen (for at undgå skind) og lad den køle af.
Kanelremonce:
1. Rør alle ingredienserne til remoncen sammen i en skål og smag til med salt.
Formning og frysning:
1. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en størrelse på 60 x 40 cm. Fordel først kanelremonce i et ensartet lag på dejen og herefter kagecreme ovenpå. Fold dejen på langs indover sig selv 2 gange, så du får en ca. 12 cm bred og 60 cm lang rulle. Skær den i 16 stykker og læg dem, med åbningen nedad, på en bageplade beklædt med bagepapir.
2. Lad giflerne efterhæve lunt og tildækket i ca. 30-45 minutter til de er hævet pænt op.
3. Sæt giflerne direkte på bagepapir i fryseren og lad dem indfryse i et par timer, inden de pakkes i mindre bøtter eller fryseposer.
Optøning og bagning:
1. Tag giflerne ud af fryseren og lad dem tø op på et stykke bagepapir på køkkenbordet i ca. 45 minutter. Alternativt kan du tage giflerne ud fra frost og lad dem tø langsomt op i køleskabet natten over.
2. Pensl giflerne med sammenpisket æg. Tænd ovnen på 185° varmluft.
3. Bag giflerne i ca. 15 minutter til de er gyldne og faste. Lad giflerne afkøle lidt på en rist inden servering.

Ingredienser
Mængde: 16 stk.
Udstyr: kagerulle og evt. dejspatel i metal
Gærdej:
175 g lun sødmælk
110 g æg (2 æg, str. M/L)
50 g blødt smør
35 g sukker
6 g fint salt
1 tsk stødt kardemomme
20 g gær
400 g hvedemel
Kagecreme med tonka:
300 g sødmælk
35 g sukker
55 g æg (1 æg, str. M/L)
10 g hvedemel
10 g maizena
1 tsk vaniljepasta
fintrevet tonkabønne, efter smag (kan udelades)
Kanelremonce:
200 g brun farin
150 g blødt smør
15 g cassia kanel
2 tsk hvedemel
et nip fint salt
1 sammenpisket æg, til pensling
Bake-off kanelgifler
Af Mia Irene Kristensen. Foto af Chris Tonnesen.

Store saftige kanelgifler som blot skal tøes op og bages, når du har brug for friskbagte søde lækkerier. Glem alt om de små kanelgifler i poser, som smager alt for meget af gær og mærkeligt nok aldrig bliver tørre, før man åbner posen – de kan nogle tricks i bageriproduktionen. De her kanelgifler er lavet med inspiration fra Lagkage- husets. De er store og saftige, og det er det, som adskiller dem fra kanelsneglen. Der er mindre tør overflade, da giflen står lodret og rulles færre gange, og derfor bliver mere brødagtig og blød.
Giflen er fyldt med kanelremonce og en kagecreme tilsmagt med den aromatiske tonkabønne. Tonkabønner indeholder et af de samme aromastoffer, som cassiakanel og derfor er de to en rigtig god kombination her. Kan du ikke finde tonkabønne, så kan du bruge lidt ekstra vaniljepasta, men udelad ikke kagecremen, den giver en lækker saftig krumme og gør giflen ekstra luksus.
Bake-off klinger måske lidt hult for den kyndige hjemmebager, men faktisk er tankegangen med at fryse semi-bagt bagværk slet ikke så tosset. Så længe det er af god kvalitet og gøres på den rigtige måde, så det færdige resultat bliver lige så godt, som havde du netop slået dejen direkte op til bagning.
Vi laver to slags bake-off; en pizzabund som forbages inden den fryses, da den gerne skal blive ekstra sprød og kunne suge lidt væske fra det fyld, som du kommer på toppen. Og det er virkelig smart at lave en masse, når først du har dejen igang og ovnen på høj varme.
Den anden opskrift er på en kanelgiffel, som færdighæves inden frysning og derfor bare skal tø en smule op og pensles med lidt æg, inden du kan bage den færdig. På den måde kan du sikre dig en friskbagt og saftig giffel, ad flere omgange.

Ingredienser
Mængde: 16 stk.
Udstyr: kagerulle og evt. dejspatel i metal
Gærdej:
175 g lun sødmælk
110 g æg (2 æg, str. M/L)
50 g blødt smør
35 g sukker
6 g fint salt
1 tsk stødt kardemomme
20 g gær
400 g hvedemel
Kagecreme med tonka:
300 g sødmælk
35 g sukker
55 g æg (1 æg, str. M/L)
10 g hvedemel
10 g maizena
1 tsk vaniljepasta
fintrevet tonkabønne, efter smag (kan udelades)
Kanelremonce:
200 g brun farin
150 g blødt smør
15 g cassia kanel
2 tsk hvedemel
et nip fint salt
1 sammenpisket æg, til pensling

Fremgangsmåde
Dej:
1. Rør mælk, æg, sukker, salt og kardemomme sammen i en skål. Tjek at temperaturen på blandingen ikke er varmere end lillefingervarm, smuldr gæren i, og rør til det er opløst.
2. Tilsæt resten af melet lidt af gangen. Ælt dejen i 5-7 minutter enten i hånden eller på en røremaskine, tilsæt smørret lidt af gangen undervejs, til dejen er ensartet, blød og elastisk. Lad dejen hæve tildækket og på et lunt sted i ca. 1 time eller til dobbelt størrelse.
Kagecreme med tonka:
1. Varm mælken op til kogepunket.
2. Pisk sukker, æg, hvedemel, maizena, vanilje og tonkabønne let sammen.
3. Hæld den hede mælk over sukkerblandingen ad to omgange og pisk imens. Hæld det hele tilbage i gryden og bring cremen i kog mens du pisker konstant. Lad cremen koge igennem i et minuts tid.
4. Hæld cremen i en skål, drys et tyndt lag sukker på toppen (for at undgå skind) og lad den køle af.
Kanelremonce:
1. Rør alle ingredienserne til remoncen sammen i en skål og smag til med salt.
Formning og frysning:
1. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en størrelse på 60 x 40 cm. Fordel først kanelremonce i et ensartet lag på dejen og herefter kagecreme ovenpå. Fold dejen på langs indover sig selv 2 gange, så du får en ca. 12 cm bred og 60 cm lang rulle. Skær den i 16 stykker og læg dem, med åbningen nedad, på en bageplade beklædt med bagepapir.
2. Lad giflerne efterhæve lunt og tildækket i ca. 30-45 minutter til de er hævet pænt op.
3. Sæt giflerne direkte på bagepapir i fryseren og lad dem indfryse i et par timer, inden de pakkes i mindre bøtter eller fryseposer.
Optøning og bagning:
1. Tag giflerne ud af fryseren og lad dem tø op på et stykke bagepapir på køkkenbordet i ca. 45 minutter. Alternativt kan du tage giflerne ud fra frost og lad dem tø langsomt op i køleskabet natten over.
2. Pensl giflerne med sammenpisket æg. Tænd ovnen på 185° varmluft.
3. Bag giflerne i ca. 15 minutter til de er gyldne og faste. Lad giflerne afkøle lidt på en rist inden servering.

Læs flere lignende artikler

Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.

Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.

Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.

Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.

Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.

Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.

Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.

Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.

Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.

Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.

Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.

Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.

Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.

Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.

Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.

Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.

Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.

Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.

Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.