Velkommen til #13: Lag på lag

I denne udgave af Lækkerier har vi nørdet ting, der kan stables i lag. Alt fra lagkager til regnbueis til butterdej. Sidstnævnte er altid lidt af en joker i køkkenet. Det er et projekt – omend hyggeligt – at lave en butterdej fra bunden og det er en skidt oplevelse at spise en færdigkøbt butterdej med palmefedt fra supermarkedet. Derfor deler jeg alle mine tricks til den nemmere version af butterdej, som jeg kalder tusindlagsdej og jeg håber at I vil få lyst til at kaste jer ud i den.

Du kan også læse om Mike Adelstens yndlingsdessert: tiramisu, se Emil Obels helt naturlige og sindssygt flotte kagepynt, få opskriften på Annemette Voss aka lagkagedronningens bedste fødselsdagslagkage og få tips af Karoline Trier til hvordan man tryller rester af lagkagebunde om til lækre desserter.

Sidst men ikke mindst siger vi farvel til en enestående mand. En mand der elskede lagkage og selve livet højere end de fleste, nemlig Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman. Han var en ven af Lækkerier og det var altid en kæmpe fornøjelse at besøge hans frankofile radioprogram Croque Monsieur – aldrig har jeg serveret bagværk for et så begejstret, indlevet og imødekommende publikum. Hans livsstykke af en persona har efterladt et stort aftryk hos alle os der krydsede hans vej. Marie Holm skriver sit personlige farvel til sin elskede radiomakker allersidst i magasinet.

God fornøjelse

Mika

magasin16-Mika-farve

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler