Velkommen til #03

Knas

På min allersidste arbejdsdag i køkkenet hos Pierre Hermé i Paris var jeg med til at bage et pragteksemplar af en croquembouche. Det er den ultimative festkage i Frankrig og den ultimative tv-bage-konkurrence-katastrofe-kage. Det kan gå så galt, så galt. Men hjælpen er nær til alle jer, der drømmer om at stiller op i næste udgave af Masterchef eller Den Store Bagedyst … eller bare gerne vil prøve kræfter med det smukke tårn derhjemme. I dette nummer af Lækkerier guider vi jer nænsomt igennem hvert skridt af processen, så vi undgår alle fremtidige croquembouche-katastrofer på eller ved siden af skærmen.

Tårnet er bygget af karamelliserede vandbakkelser, der knaser dejligt, når man spiser dem. Og der er altså en universel fascination, af ting der knaser. Hidtil havde jeg ikke tænkt så meget på, hvad den fascination mon udsprang af. Men efter at have arbejdet med knas i de sidste par måneder for at lave dette nummer af Lækkerier, har jeg lært at knas og sprødhed faktisk påvirker vores nydelsescenter i hjernen. Det ved vi fra neurogastronomien. Den spændende forskning, som også har lært os, at vi både spiser med tungen, næsen, øjnene, hjernen – og ørerne.

Der er altså noget, der tyder på, at vores hjerner godt kan lide knas. Så velkommen til det mest knasende nummer af Lækkerier til dato.

God fornøjelse. Mika

Skærmbillede 2023-04-25 kl. 09.51.52

Mere fra samme magasin:

Velkommen til #03

Knas

Skærmbillede 2023-04-25 kl. 09.51.52

På min allersidste arbejdsdag i køkkenet hos Pierre Hermé i Paris var jeg med til at bage et pragteksemplar af en croquembouche. Det er den ultimative festkage i Frankrig og den ultimative tv-bage-konkurrence-katastrofe-kage. Det kan gå så galt, så galt. Men hjælpen er nær til alle jer, der drømmer om at stiller op i næste udgave af Masterchef eller Den Store Bagedyst … eller bare gerne vil prøve kræfter med det smukke tårn derhjemme. I dette nummer af Lækkerier guider vi jer nænsomt igennem hvert skridt af processen, så vi undgår alle fremtidige croquembouche-katastrofer på eller ved siden af skærmen.

Tårnet er bygget af karamelliserede vandbakkelser, der knaser dejligt, når man spiser dem. Og der er altså en universel fascination, af ting der knaser. Hidtil havde jeg ikke tænkt så meget på, hvad den fascination mon udsprang af. Men efter at have arbejdet med knas i de sidste par måneder for at lave dette nummer af Lækkerier, har jeg lært at knas og sprødhed faktisk påvirker vores nydelsescenter i hjernen. Det ved vi fra neurogastronomien. Den spændende forskning, som også har lært os, at vi både spiser med tungen, næsen, øjnene, hjernen – og ørerne.

Der er altså noget, der tyder på, at vores hjerner godt kan lide knas. Så velkommen til det mest knasende nummer af Lækkerier til dato.

God fornøjelse. Mika

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler