Velkommen til #02

SUR JUL

Julen er SUR hos Lækkerier i år. Det er den, fordi det er nu, citrusfrugterne er allerflest og allerbedst. Og fordi surt og sødt svinger så godt sammen.

Vi er gået ombord i lime, citron, passionsfrugt, grapefrugt og flere sure sager og har tryllet en masse sure lækkerier frem til jer. Nogle gange spiller den sure ingrediens hovedrollen. Andre gange er den blot et syrligt sidekick, men den er der altid.

Det der med at opdatere klassikere, bare fordi der skal ske noget nyt, er ikke altid nødvendigt. Vanillekranse og pebernødder er gode som de er og behøver ikke altid tvistes med lakrids eller yuzu for at gøres interessante. Men når det så er sagt har vi alligevel opdaget, at noget af det søde og tunge julebag bare bliver endnu bedre, når det får et syrligt pift. Jeg har personligt fundet ud af at jeg fremover altid vil bage fedtebrød med lime og æbleskiver med lemoncurd, som på side 49.

Jeg elsker desserter og elsker at nørde i køkkenet. Men nogle gange elsker jeg også, at desserten kan flækkes sammen på 10 minutter og at komponenterne kan købes mere eller mindre færdiglavede. Det vigtigste er at få dessert på bordet. Og derfor lægger jeg vægt på at vi altid har hurtige desserter med i magasinet som inspiration til gode hverdagdesserter. Den skal nemlig tilbage på bordet! Hvis I er enige, må I endelig støtte op om vores kampagne #SpisMereDessert. I dette nummer har vi købt en pose marengs og tryllet 3 hurtige desserter frem, som alle kan lave. Marengs er en gave til den travle dessertkok. Har man marengs på lager, har man altid en god dessert inden for rækkevidde.

I ønskes en rigtig sur jul og et syrligt nytår, fyldt med de festligste lækkerier.

KH Mika

magasin02-IMG_1065

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler