Billet til Lækkerier Prisen 2023

Lørdag d. 22. april 2023

Det er endelig blevet den tid på året hvor vi kan begynde at glæde os til “Lækkerier Prisen” – Lækkeriers helt egen konkurrence for professionelle konditorer og dessertkokke, hvor I kan komme med som publikum.

I Lækkerier Prisen dyster fire af Danmarks dygtigste konditorer og dessertkokke om at skabe det smukkeste, mest velsmagende og mest kreative mesterværk af en festkage til 100 personer.

Og ikke nok med det, vi skal også have fundet en vinder i årets udgave af Lækkeriers Chokoladeudfordring – vores konkurrence, som er åben for alle at deltage i.

Begge konkurrencer afholdes lørdag d. 22. april i København – og traditionen tro slutter vi af med en stor kagesmagning, hvor vi sammen smager kagerne fra konkurrencen.

Det superskarpe dommerpanel som sammen skal finde vinderen af begge konkurrencer består af de kagekyndige Maja Vase, Marie Holm, Mette Blomsterberg og Jakob de Neergaard. Timm Vladimir er traditionen tro dagens vært og styrer os sikkert gennem hele programmet. Årets Krea-priser bliver udpeget af Emil Obel, Jesper Høvring, Sisse Sejr, Cecilie Stenspil, Jasmin Gabay og Christel Pixi.

Deltagerne

  • Helle Thrige Nielsen – Chefkonditor hos Hahnemanns Køkken
  • Thomas Bastholm – Chefkonditor på Restaurant Palægade
  • Søren Scheel – Chefkonditor hos Cakes & Dreams
  • Torben Bang – Chefkonditor hos Falsterskyst

TEMA & RÅVAREKURV

Temaet ved Lækkerier Prisen 2023 er KONFETTI. Og deltagerne i Lækkerier Prisen skal inkludere ingredienser fra vores råvarekurv, som består af:

  • Callebaut – 5 colours of chocolate (vælg mindst 1 chokolade)
  • Arla Unika – Økologisk Fløde 48%
  • Maldon – Havsalt i flager
  • Mette Ravn Vanilje – Økologisk vanilje fra Uganda
  • Dansukker – Mørk muscovado
  • Lurpak – Saltet smør
  • Danæg – Økologiske pasteuriserede æggeblommer og æggehvider

MED I BILLETTEN TIL LÆKKERIER PRISEN FÅR DU:

  • Adgang til tilskuerområdet under konkurrencen, hvor du kan følge slagets gang hele dagen, og overvære de fire deltageres arbejde fra start til slut
  • Adgang til kagesmagningen efter konkurrencen
  • En gavepose fra Lækkerier

Program

11.00 Dørene åbner
11.30 Lækkerier Prisen 2023 begynder
12.00 Finalen i Lækkeriers Chokolade-udfordring
14.45 Vinderen af Lækkerier Prisen 2023 kåres
15.00 Kagesmagning og fejring
16.00 Tak for i år

PRAKTISK INFO OM DAGEN

Lækkerier Prisen afholdes lørdag den 22. april 2023 i Timm Vladimirs Køkken & Event Space, Raffinaderivej 10F, 2300 København S. Parkering mulig med p-billet.

Ved indgangen skal du fremvise din ordrebekræftelse, som du modtager på mail efter køb.

Pris kr. 250,00 inkl. moms Pris for abonnenter kr. 200,00 inkl. moms

På lager