Tusindlagsdej
En nemmere version af butterdej
Tekst og opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Her kommer endnu en anekdote i serien ‘ting jeg ikke vidste jeg kunne lide, før jeg flyttede til Frankrig og smagte det’. Jeg havde ganske enkelt ikke opdaget glæden ved butterdej, for jeg havde aldrig smagt en butterdej lavet på ægte smør.
Og jo, der skal smør i en butterdej. Det kan jeg ikke understrege tydeligt nok. Bor du i Frankrig, køber du bare dejen i supermarkedet – hvis du altså ikke lige står og mangler et hobbyprojekt. Men bor du i Danmark, kan du i supermarkedet kun købe butterdej lavet ’ på palmefedt, og det kan jeg ikke anbefale at bruge til noget som helst. Det er ikke for at være frelst – det er bare, fordi hele glæden ved butterdej sidder i smørsmagen. Det er måden, smørret bager dejen gylden og sprød på, som er hele essensen af butterdej. Amen.
Indrømmet, det er tidskrævende og udfordrende at lave en but- terdej fra bunden. Det er til gengæld også nærmest terapeutisk og ekstremt tilfredsstillende, når det lykkes. Men nogle gange er tiden der bare ikke til at frembringe den perfekte butterdej med perfekte lag, og derfor er jeg blevet glad for den nemme version, som på engelsk kendes som ‘rough puff’ – med reference til butter-dejens engelske navn, ‘puff pastry’.
MASSER AF LAG OG LUFTHULLER
Der findes et hav af metoder til at ‘snyde’ sig til en butterdejslignende dej, og her får du den version, jeg stort set altid bruger, når en opskrift kalder på butterdej. Jeg har testet den på kryds og tværs, og den er præcis nem nok, til at jeg gider, og præcis flot nok, til at det kan betale sig at investere tiden. Jeg kalder den ‘tusindlagsdej’, for det er ikke en butterdej, men det er alligevel en dej med masser af lag og tusindvis af små lufthuller. Jeg kan varmt anbefale at bruge denne her opskrift, alle de gange, hvor du ellers skal bruge en rulle butterdej.
Metoden går i al sin enkelhed ud på at lave en tærtedej (ikke en mørdej, men en flaget amerikansk tærtedej), som du så ruller og folder som en butterdej (eller en wienerdej). Fordi smørret allerede er i dejen, behøver du ikke rulle den ind i lagene, hvilket gør det hele meget nemmere.
FLERE TIPS TIL TUSINDLAGSDEJEN
Du kan få glæde af vores tips til samling af en piedej i Lækkerier nr. 10 (med temaet Krydderier). Tjek også de gode råd til udrulning af en wienerdej i Lækkerier nr. 11 (med temaet Karamel).
Fremgangsmåde
trin 1
Skær det kolde smør i tern på ca. 2x2cm
Bland mel og salt i en skål og kom smørternene i. Tril dem forsigtigt rundt, så alle ternene så vidt muligt bliver dækket af mel.
trin 2
Smuldr nu smørret ud i melet med hænderne eller endnu bedre: hak smørret sammen med melet med en klassisk dejskraber.
Du skal stoppe, når dejen har en delvist smuldret konsistens, og der stadig er synlige smørklumper med størrelser mellem en ært og en vindrue tilbage i dejen.
trin 3
Lav en lille fordybning i midten af skålen og hæld det kolde vand i.
Hak eller smuldr vandet sammen med dejen, men undgå at arbejde for meget med den – der skal stadig være synlige smørklumper.
Saml dejen ved at mase den forsigtigt sammen. Den skal ikke æltes, men blot trykkes sammen. Pak dejen lufttæt ind og læg den på køl i mindst en halv time – og evt. til næste dag.
trin 4
Tag dejen ud fra køl. Drys et tyndt lag mel på bordpladen – jeg bruger en tesi til det. Form dejen til en firkant og mas den så med kagerullen med små, tætte tryk fra den ene ende til den anden.
Rul dejen ud, til den er ca. 1 cm tyk (ca. 25 x 55 cm). Vær hele tiden opmærksom på at bevare dejen i en rektangulær form.
BRUG RIIIIGELIGT MEL
Sørg for at drysse et tyndt lag mel, når der er brug for det – dejen må endelig ikke klistre fast til bordet eller kagerullen. Overskydende mel børster du nemt væk med en lille pensel.
trin 5
Fold nu dejen ind over sig selv i tre lag:
Marker meget forsigtigt to linjer, som deler dejen tre stykker på den brede led.
Fold nu det ene yderstykke ind over midterstykket og fold dernæst det andet yderstykke ind over midten.
Dejen er nu foldet en gang og har tre lag.
trin 6
Drej dejen en kvart omgang og mas den med kagerullen igen. Rul dejen udtil,dener1cmtyk(ca.25x55cm).
Fold igen dejen ind over sig selv i tre lag som beskrevet ovenfor. Dejen er nu foldet to gange og har ni lag. Læg dejen på køl i ca. 10 minutter.
trin 7
Tag dejen ud fra køl. Drej igen dejen en kvart omgang og mas den med kagerullen. Rul dejen ud, så den er ca. 1cmtyk(ca.25x55cm).
Fold den igen ind over sig selv i tre lag. Dejen er nu foldet tre gange.
Læg dejen på køl i ca. 10 minutter. Tænd ovnen på 180°.
trin 8
Tag dejen ud fra køl og rul den ud, til denerca.3mmtyk.
Bag enten dejen som en hel plade eller skær eller stik den ud i mindre stykker.
Bager du dejen til mille feuille (se side 54), så prikker du den med en gaffel, lægger en bageplade oven på den og bager den i ca. 20 minutter, til den er lysebrun.
trin 9
Tag pladen ud af ovnen, fjern bagepladen på toppen og drys dejen med et jævnt lag flormelis (jeg bruger en tesi).
Sæt dejen i ovnen igen (uden bageplade ovenpå denne gang), skru op til 230° og bag videre, til dejen er jævnt gylden (ingen lyse pletter) og sukkeret på toppen er karamelliseret. Du kan også bruge grill-funktionen i stedet, men hold godt øje med dejen, den brænder hurtigt på.
Lad dejen køle på en rist. Tusindlagsdejen – og butterdej for den sags skyld – er bedst, samme dag som den er bagt, men du kan godt gemme den bagte dej, så smid endelig ikke rester ud.
Opbevar dem lufttæt og bag dem i 3-4 minutter ved 180° inden brug, så bliver de sprøde igen.
Ingredienser
Mængde: 2 bageplader
250 g mel
250 g koldt smør 3-4 spsk
1/2 tsk fint salt
125 g koldt vand
flormelis
Tusindlagsdej
En nemmere version af butterdej
Tekst og opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Her kommer endnu en anekdote i serien ‘ting jeg ikke vidste jeg kunne lide, før jeg flyttede til Frankrig og smagte det’. Jeg havde ganske enkelt ikke opdaget glæden ved butterdej, for jeg havde aldrig smagt en butterdej lavet på ægte smør.
Og jo, der skal smør i en butterdej. Det kan jeg ikke understrege tydeligt nok. Bor du i Frankrig, køber du bare dejen i supermarkedet – hvis du altså ikke lige står og mangler et hobbyprojekt. Men bor du i Danmark, kan du i supermarkedet kun købe butterdej lavet ’ på palmefedt, og det kan jeg ikke anbefale at bruge til noget som helst. Det er ikke for at være frelst – det er bare, fordi hele glæden ved butterdej sidder i smørsmagen. Det er måden, smørret bager dejen gylden og sprød på, som er hele essensen af butterdej. Amen.
Indrømmet, det er tidskrævende og udfordrende at lave en but- terdej fra bunden. Det er til gengæld også nærmest terapeutisk og ekstremt tilfredsstillende, når det lykkes. Men nogle gange er tiden der bare ikke til at frembringe den perfekte butterdej med perfekte lag, og derfor er jeg blevet glad for den nemme version, som på engelsk kendes som ‘rough puff’ – med reference til butter-dejens engelske navn, ‘puff pastry’.
MASSER AF LAG OG LUFTHULLER
Der findes et hav af metoder til at ‘snyde’ sig til en butterdejslignende dej, og her får du den version, jeg stort set altid bruger, når en opskrift kalder på butterdej. Jeg har testet den på kryds og tværs, og den er præcis nem nok, til at jeg gider, og præcis flot nok, til at det kan betale sig at investere tiden. Jeg kalder den ‘tusindlagsdej’, for det er ikke en butterdej, men det er alligevel en dej med masser af lag og tusindvis af små lufthuller. Jeg kan varmt anbefale at bruge denne her opskrift, alle de gange, hvor du ellers skal bruge en rulle butterdej.
Metoden går i al sin enkelhed ud på at lave en tærtedej (ikke en mørdej, men en flaget amerikansk tærtedej), som du så ruller og folder som en butterdej (eller en wienerdej). Fordi smørret allerede er i dejen, behøver du ikke rulle den ind i lagene, hvilket gør det hele meget nemmere.
FLERE TIPS TIL TUSINDLAGSDEJEN
Du kan få glæde af vores tips til samling af en piedej i Lækkerier nr. 10 (med temaet Krydderier). Tjek også de gode råd til udrulning af en wienerdej i Lækkerier nr. 11 (med temaet Karamel).
Ingredienser
Mængde: 2 bageplader
250 g mel
250 g koldt smør 3-4 spsk
1/2 tsk fint salt
125 g koldt vand
flormelis
Fremgangsmåde
trin 1
Skær det kolde smør i tern på ca. 2x2cm
Bland mel og salt i en skål og kom smørternene i. Tril dem forsigtigt rundt, så alle ternene så vidt muligt bliver dækket af mel.
trin 2
Smuldr nu smørret ud i melet med hænderne eller endnu bedre: hak smørret sammen med melet med en klassisk dejskraber.
Du skal stoppe, når dejen har en delvist smuldret konsistens, og der stadig er synlige smørklumper med størrelser mellem en ært og en vindrue tilbage i dejen.
trin 3
Lav en lille fordybning i midten af skålen og hæld det kolde vand i.
Hak eller smuldr vandet sammen med dejen, men undgå at arbejde for meget med den – der skal stadig være synlige smørklumper.
Saml dejen ved at mase den forsigtigt sammen. Den skal ikke æltes, men blot trykkes sammen. Pak dejen lufttæt ind og læg den på køl i mindst en halv time – og evt. til næste dag.
trin 4
Tag dejen ud fra køl. Drys et tyndt lag mel på bordpladen – jeg bruger en tesi til det. Form dejen til en firkant og mas den så med kagerullen med små, tætte tryk fra den ene ende til den anden.
Rul dejen ud, til den er ca. 1 cm tyk (ca. 25 x 55 cm). Vær hele tiden opmærksom på at bevare dejen i en rektangulær form.
BRUG RIIIIGELIGT MEL
Sørg for at drysse et tyndt lag mel, når der er brug for det – dejen må endelig ikke klistre fast til bordet eller kagerullen. Overskydende mel børster du nemt væk med en lille pensel.
trin 5
Fold nu dejen ind over sig selv i tre lag:
Marker meget forsigtigt to linjer, som deler dejen tre stykker på den brede led.
Fold nu det ene yderstykke ind over midterstykket og fold dernæst det andet yderstykke ind over midten.
Dejen er nu foldet en gang og har tre lag.
trin 6
Drej dejen en kvart omgang og mas den med kagerullen igen. Rul dejen udtil,dener1cmtyk(ca.25x55cm).
Fold igen dejen ind over sig selv i tre lag som beskrevet ovenfor. Dejen er nu foldet to gange og har ni lag. Læg dejen på køl i ca. 10 minutter.
trin 7
Tag dejen ud fra køl. Drej igen dejen en kvart omgang og mas den med kagerullen. Rul dejen ud, så den er ca. 1cmtyk(ca.25x55cm).
Fold den igen ind over sig selv i tre lag. Dejen er nu foldet tre gange.
Læg dejen på køl i ca. 10 minutter. Tænd ovnen på 180°.
trin 8
Tag dejen ud fra køl og rul den ud, til denerca.3mmtyk.
Bag enten dejen som en hel plade eller skær eller stik den ud i mindre stykker.
Bager du dejen til mille feuille (se side 54), så prikker du den med en gaffel, lægger en bageplade oven på den og bager den i ca. 20 minutter, til den er lysebrun.
trin 9
Tag pladen ud af ovnen, fjern bagepladen på toppen og drys dejen med et jævnt lag flormelis (jeg bruger en tesi).
Sæt dejen i ovnen igen (uden bageplade ovenpå denne gang), skru op til 230° og bag videre, til dejen er jævnt gylden (ingen lyse pletter) og sukkeret på toppen er karamelliseret. Du kan også bruge grill-funktionen i stedet, men hold godt øje med dejen, den brænder hurtigt på.
Lad dejen køle på en rist. Tusindlagsdejen – og butterdej for den sags skyld – er bedst, samme dag som den er bagt, men du kan godt gemme den bagte dej, så smid endelig ikke rester ud.
Opbevar dem lufttæt og bag dem i 3-4 minutter ved 180° inden brug, så bliver de sprøde igen.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.