Trine Hahnemanns guide til surdejsbrød
Tekst af Inger Abildgaard. Opskrift af Trine Hahnemann. Foto af Chris Tonnesen og Mia Irene Kristensen.
På redaktionen er vi aldeles forelsket i Hahnemanns Køkken surdejsbrød. Det har en helt særlig balance og karakter – luftigt og sprødt med en tynd skorpe, saftigt, men ikke klægt, syrligt og med den vildeste kornsmag og duft! Så for at dele vores brødbesættelse med jer tog vi på besøg på Trine Hahnemanns køkkenskole på Østerbro i København.
Missionen: At lure hendes hemmeligheder bag det lækre surdejs-bagerbrød, så du selv kan bage det.
Trine Hahnemann
Trine Hahnemann er kok og madskribent og har skrevet 19 bøger. Hun holder foredrag og optræder jævnligt i magasiner og aviser i USA og England, og hun er kendt for sin skandinaviske mad og sine budskaber om bæredygtige løsninger, økologisk mad og mad lavet med kærlighed langt uden for Danmarks grænser. Trine Hahnemann har en kompromisløs holdning til de råvarer, hun bruger – når hun bager brød, bruger hun fx udelukkende stenkværnet mel fra korn, der er dyrket i Danmark.
Du kan smage Trine Hahnemanns surdejsbrød og mad fra Hahnemanns Køkken ved at besøge cafeen på Skt. Kjelds Plads i København.
Brød er enkelt og samtidig magi
Mel, vand og salt er i virkeligheden alt, du skal bruge for at bage et godt brød – og så lige en god portion kærlighed og tålmodighed.
“Køb de bedste ingredienser, du har adgang til” – det er i al sin, indrømmet frustrerende, enkelhed et af de essentielle råd, som Trine Hahnemann lægger ud med ved vores snak om fundamentet for et godt brød. Trine er kok og nok mest kendt i det ganske udland for sin bøger om det skandinaviske køkken og vores madkultur. For nylig har hun åbnet Hahnemanns Køkken på Østerbro i København. Her sælger hun ud af sin vidunderlige mad, og så uddanner hun bl.a. glade hjemmebagere i kunsten at bage brød i en kvalitet, som den du kender fra de bedste bagerier. Og det er netop derfor, at vi fra Lækkerier er her – for at lære hemmelighederne bag det, der uden tvivl er et af byens bedste surdejsbrød af Trine og hendes bager Stinus Niels selv.
Det starter med de gode råvarer
Trine er kompromisløs og det kendetegner hendes tilgang særligt til råvarerne.“Mel er ikke bare mel, men har som alle andre råvarer forskellig kvalitet. Mel bliver jo lavet af korn, hvor høsten kan variere fra år til år, afhængig af varme, kulde og regn. Korn og mel har terroir på samme måde som vin og æbler,” forklarer hun.
”Korn og mel har terroir på samme måde som vin og æbler”
Trine anbefaler at købe lokalt mel, der er lavet af friskmalet korn, hvor hvedekimen ikke er fjernet. Det giver meget mere smag i brødet og sikrer at alle de gode vitaminer og mineraler ikke er gået tabt i processen. Trine og hendes bager Stinus Niels er selv i tæt kontakt med Kornby Mølle, som leverer alt hvedemel til hendes brød.
Korn og mel er et “levende” produkt og høsten varierer fra år til år og det er man nødt til at tage højde for og tilpasse opskriften efter. Af denne årsag skal man heller ikke blive overrasket når brødene ikke bliver ens hver eneste gang, fordi det bliver lavet af mennesker og processen bliver påvirket af både vejret og bagerens humør.
Også kvaliteten af saltet har betydning. Trine bruger altid flagesalt for smagens skyld. Hendes erfaring er, at flagesalt giver brødet en bedre smag end almindeligt køkkensalt, men hun er i tvivl om det har noget på sig, eller om det bare er hendes eget nørderi.
På bageriet kan de tilpasse opbevaringen, så det passer med produktionstidspunktet, men i vores små køkkener er det svært at få surdejen ind i fast rutine. Så der foregår bagningen i høj grad på surdejens præmisser.
Meditativ brødbagning
En af de ting som kendetegner Trines brød er krummen. Det kræver en stor mængde vand i dejen af få et saftigt brød. “Vær ikke bange for en våd dej,” siger Trine Hahnemann, men det er en balance, uddyber hun. En tør dej med for meget mel giver et tørt brød, og hvis dejen er for våd, splatter den ud og bliver flad, når den skal bages i ovnen.
Trine forklarer at hendes surdejsbrød er en proces over to dage, fordi dejen skiftevis bliver bearbejdet og hviler:
“Du går til og fra og snakker lidt med dit brød undervejs, og når dejen hviler, kan du læse avisen eller lægge puslespil. Det er meditativt at bage brød – processen er levende og organisk, og jeg tror, den kan redde ægteskaber og kurere alt muligt,” siger Trine Hahnemann.
Den svære surdej
Hjemme i sit eget køkken har Trine været igennem utallige surdeje, før det lykkedes første gang at bage det surdejsbrød, som det hun drømte om. Og da det lykkedes, hoppede hun rundt af glæde!
“At bage brød handler også om kontinuitet. Man ælter, venter, former og bager, og så med ét bliver alt forvandlet til noget meget hjemligt og hyggeligt, når hele huset dufter af nybagt brød”. Så selvom du måske har prøvet kræfter med surdejsbagning før, og resultaterne ikke helt matchede dine forventninger, skal du bare prøve igen, forsikrer Trine. Surdejsbrød kræver tid og overskud, men når først du får føling for det, så sker magien. Det handler særligt om timing og forberedelse. Skal man bage brød kun hævet på surdej, så er man nødt til at have en stærk og aktiv surdej. Det får man ved at fodre den ofte og særligt 6-12 timer inden man skal lave dejen. Så vil surdejen være boblende og luftig, når den skal i dejen – det er det helt rigtige tidspunkt. Det præcise tidspunkt afhænger af temperaturen og hvor lang tid det tager efter en “fodring” før surdejen er klar.
En tynd og sprød skorpe er også en særlig kvalitet ved Trines brød. Her er det i de store bagerier ovnen, som i starten af bagning tilfører damp, det sikrer at brødets skorpe ikke tørrer ud og sætter sig, men i stedet er i stand til at udvide sig og få den optimale volumen. Men hos os hjemmebagere findes der sjældent en dampovn. Så så snart brødet er sat i ovnen, lukker Trine ovndøren og venter et par sekunder, før hun kaster et glas koldt vand ind i bunden af ovnen, så der bliver dannet damp. Det forhindrer brødet i at danne skorpe til start, så hævningen bliver optimal. Efter 15 minutter skruer hun temperaturen ned til 220°, og efter yderligere 25 minutter er brødet bagt færdigt og har en flot brun skorpe. Brødet bager faktisk videre efter at det er kommet ud af ovnen, forklarer Trine som anbefaler at man venter 30-45 minutter med at skære i brødet. Hvis du skærer for tidligt, vil det nemlig klistre sammen indeni, fordi det endnu ikke er bagt helt færdigt.
SURDEJSBAGNING ER IKKE KUN MAGI
– det er også teknik. Heldigvis guider Trine Hahnemann dig her gennem den teknik, der sikrer hende et godt brød hver gang.
Autolyse (nej, det har ikke noget med biler at gøre)
Første skridt på brødvejen hedder autolyse. Det dækker i virkeligheden bare over, at dejen hviler, efter du har mikset surdej, vand og mel sammen med hænderne. Trine anbefaler at du bruger hænderne fordi du med fingrene nemt kan mærke, om melet er godt fordelt, og fordi det altid er en god ide at være i nærkontakt med råvarerne. Under autolysen hviler dejen i en skål eller et dejfad, mens melet opsuger vandet – det er med til at give brødet masser af smag og en god struktur, fordi glutennetværket får lov at udvikle sig, inden du tilsætter salt. Det giver en mere elastisk dej, der er lettere at forme og giver det færdigbagte brød en bedre krumme.
Æltning med ‘andefødder’
Hvis du vil ælte dejen i hånden helt uden røremaskine, så forklarer Trine Hahnemann, at tricket er at holde fingrene samlet mens du ælter. ‘Fingrene ud af dejen’ siger de på Hahnemanns Køkken. Trine samler fingrene, så de fungerer som små spader – eller ‘andefødder’, som Trine formulerer det. På den måde kan du styre dejen, fordi dine hænder samler dejen og drejer den rundt i fadet.
Fold, hvil og gentag
Foldning af dejen er en vigtig teknik for at opnå de essentielle lufthuller i dejen. Det gøres bedst ved at lægge dejen i en plastboks (fx condibøtte) med låg og stille den ved stuetemperatur. De næste 4 timer skal du skiftevis folde dejen over sig selv og lade den hvile. Hver halve time tager du dejen op og strækker den og folder den ind over sig selv. Gør det i et par minutter, så du får lavet luftlommer i dejen, som senere, under hævning og bagning bliver til de vigtige lufthuller, som giver en åben og uregelmæssig krumme.
Spændt op til … hvile
Når dejen skal have sit sidste hvil i hævekurven skal du bruge en dejspatel. Hæld dejen ud på et meldrysset bordet og brug spatlen hele vejen rundt langs bunden af dejen. Skub dejen ind under sig selv, så den gradvist rejser sig som en kuppel. På den måde bliver dejen bliver spændt op, som det hedder på bagersprog.
En kølig hævning
En kold hævning foregår i natten over i køleskabet. Det giver både smag og konsistens de bedste muligheder og tiden til at udvikle sig, så brødet bliver intenst i smagen og saftig i krummen. Det sker efter dejen er formet og lagt i hævekurv. Husk også at lægge et fugtigt viskestykke, en badehætte over eller stykke husholdningsfilm over, så dejen ikke danner en tør skorpe.
Brød på en sten
En bagesten svær at komme udenom, mener Trine Hahnemann, fordi den sikrer, at varmen stiger op i brødet, så det hæver flot op helt fra bunden. Så find dig en bagesten i god kvalitet eller et bagestål. Brødet skal bages i en brandvarm ovn. Gerne på 230° og læg en bagesten ind, så den bliver varmet op sammen med ovnen.
Pizzaspade og polenta
De store bageriovne varmer hurtigt op og holder varmen godt. Vores små ovne kræver hurtig handling for ikke at miste for meget varme, når vi åbner lågen for at sætte brødet ind. Trine Hahnemann vender brødet ud af formen på en pizzaspade, der er drysset med polenta, så brødet kan glide af nemt og hurtigt, hvilket er vigtigt, så ovnen ikke taber for meget varme. “Rismel kan også bruges, men ikke almindeligt mel. Det vil arbejde sig ind i dejen,” forklarer Trine.
6 UUNDVÆRLIGE RÅD, NÅR DU BAGER SURDEJSBRØD
01 Anskaf dig en dejspatel (i plastik eller metal) til at håndtere dejen. En dejspatel koster mellem 10 og 50 kr og er alle pengene værd.
02 Køb også en dejsnitter eller en skalpel til snitte brødet med inden bagning. Det mindsker risikoen for tilfældige revner i brødets overflade og giver samtidig et flot mønster. En dejsnitter koster mellem 20 og 50 kr.
03 Køb friskmalet mel og kig på datomærkningen. Melet må ikke være mere end 6 måneder gammelt, og det bør desuden være malet på stenkværn, så det indeholder den nærings- og smagsrige kim. Trine bruger en blanding af fint og mellemfint hvedemel, hos Kornby Mølle kaldet hvedemel nr. 1 og nr.
04 Lad dejen hæve første gang i en plastikbøtte smurt grundigt med olie og med låg på. Så tørrer dejen ikke ud, og du kan følge med i hævningen (hvis bøtten altså er gennemsigtig).
05 Skær ikke i brødet, før det har hvilet i mindst 30-45 minutter på en rist. Det er vigtigt for den endelige konsistens i brødet – ellers risikerer du, at brødet bliver klistret og klægt.
06 Prøv, prøv og prøv igen. Bliv ikke modløs, hvis du ikke kan få dejen til at hæve med surdej alene de første gange. Hvis du har ulykkelig erfaring for, at surdej alene ikke kan få dejen til at hæve, kan du tilsætte lidt gær (2-5 g gær er nok). En dag skal det nok lykkes med surdej alene. Øvelse gør mester, og det er ikke snyd at få en hjælpende hånd fra gæren i starten.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Trine Hahnemanns surdejsbrød
Hahnemanns Køkkens surdej
Hahnemanns Køkkens surdejsbrød
Læs flere lignende artikler
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.
Nørdens guide til iskolde krystaller
Vi har tidligere dykket ned i de iskolde krystaller i form af hjemmelavede is – men denne gang ser vi nærmere på alt det andet geniale, som din fryser kan bruges til. Den kan fremtrylle og forandre, og ikke mindst, kan du lære hvordan du bruger den optimalt til at gemme mange for- skellige lækkerier og gøre den til dit søde skatkammer, hvor du altid kan finde guld.
De professionelle bagerier og konditorer har fundet fidusen i fryseren. Her bruger de den aktivt, så du altid kan få friskbagt bagværk og kager. Her fryses færdigbagte kager og bake-off for at optimere kvalitet og produktion. Bliv klogere på, hvad der sker af magiske ting i din fryser og få styr på, hvordan du bruger den bedst.
Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.
Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.
Signaturbrød fra restaurant Brace
Sødt, salt, aromatisk og både sprødere og blødere end det focaccia du kender.
Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.
Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.
Zucchini bread
Man skal ikke være bange for at bruge grøntsager i kager! En squash er en ret neutral grøntsag, som ikke afgiver megen smag, men giver en ubeskriveligt god og svampet konsistens i kagen. Min søn er vild med denne nemme kage, og han har været med til at lave den utallige gange.
Koldhævede speltstykker
Spelt er en af de gamle hvedesorter, som kan noget smagsmæssigt interessant og mere berigende end almindelig, moderne brødhvede. Til gengæld kan det godt være en udfordring at bage med ren spelt. Det proteinnetværk, som skal holde dejen sammen og elastisk, er nemlig ikke nær så stærkt som i almindelig hvede. Det betyder, at du skal være en anelse mere forsigtig når du rører deje med speltmel på fx røremaskine.
Speltmel suger også mere vand, hvilket er en rigtig god grund til at tilsætte grønt til denne type brød. Speltdejen her er lavet til aflange stykker, som fungerer rigtig godt som sandwichboller i madkurven, men du kan også sagtens bage mindre stykker til morgenbrød eller større flutes eller brød, husk blot at justere bagetiden.
Salt ‘monkey bread‘
Monkey bread er traditionelt set sødt og minder i smag meget om vores kanelsnegle: søde dejstykker, som er vendt i smeltet smør og kanelsukker, nogle gange tilsat pecannødder, og efterfølgende bagt sammen i en randform. Det nydes lunt og nybagt, så dejstykkerne er nemme at pille fra hinanden.
Jeg synes faktisk, at denne type brød er lidt sjovere i en salt udgave, som kan agere midtpunkt på et ethvert middagsbord, hvad enten det skal stå alene med et glas rødvin og snacks eller være tiltrækkende tilbehør på en ellers lidt smagsmæssigt flad suppesøndag. Du kan variere kombinationen af urter alt efter formålet eller hvad urtebedet er fyldt med, og skulle der ligge en vesterhavsost eller gouda i dit køleskab i stedet for parmesan, så smager brødet altså stadig rigtig skønt.
Svenske Fröknäcke
Jeg elsker knækbrød og derfor elsker jeg også at smage nye varianter, når jeg er i udlandet. I efteråret var jeg på studiebesøg i knækbrødets hjemland; Sverige. Jeg støvsugede de lækre super- markeder i Stockholm og stødte flere gang på de mest fantastiske, papirtynde og virkelig atypiske knækbrød proppet med kerner.
Baghrir
Pandekagerne med de tusindvis af huller er en marokkansk klassiker, som Jamila og Khadijas husker og elsker fra deres barndom. Deres mor stod ofte op før alle andre derhjemme og bagte dem til morgenmad, og de husker tydeligt hvordan duften spredte sig til hele huset, så de vidste hvilke dejlige lækkerier der ventede dem ved morgenbordet allerede inden de var stået op. Pandekagerne spises ofte med “amlou”, som er en marokkansk mandelsmør som blandt andet er tilsat arganolie, men de er lige så gode med marmelade eller Nutella eller dit favorit-pandekage-gejl.
Aldrig mere mislykkedes macarons
De fine små franske kager kan være lige så drilske, som de er delikate. Vi har sat os for at samle den ultimative guide til macarons, så I er godt rustede til at kaste jer ud i projektet.
Vi har samlet Lækkerier-redaktionens kollektive viden om macaron-bagning og er taget på besøg hos macaron-mesteren Frédéric Terrible, en fransk konditor, der huserer på Frederiksberg i København. Her underviser han danskerne i alt fra macarons til fransk citrontærte. Som Frédéric siger, så tror man, at man ved alt om at lave macarons, indtil man afholder kurser og pludselig ser alle de nye og overraskende fejl, som folk kan lave. Så hvem bedre at lære af end manden, der har set det hele?!
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.
Nørdens guide til iskolde krystaller
Vi har tidligere dykket ned i de iskolde krystaller i form af hjemmelavede is – men denne gang ser vi nærmere på alt det andet geniale, som din fryser kan bruges til. Den kan fremtrylle og forandre, og ikke mindst, kan du lære hvordan du bruger den optimalt til at gemme mange for- skellige lækkerier og gøre den til dit søde skatkammer, hvor du altid kan finde guld.
De professionelle bagerier og konditorer har fundet fidusen i fryseren. Her bruger de den aktivt, så du altid kan få friskbagt bagværk og kager. Her fryses færdigbagte kager og bake-off for at optimere kvalitet og produktion. Bliv klogere på, hvad der sker af magiske ting i din fryser og få styr på, hvordan du bruger den bedst.
Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.
Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.
Signaturbrød fra restaurant Brace
Sødt, salt, aromatisk og både sprødere og blødere end det focaccia du kender.
Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.
Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.
Zucchini bread
Man skal ikke være bange for at bruge grøntsager i kager! En squash er en ret neutral grøntsag, som ikke afgiver megen smag, men giver en ubeskriveligt god og svampet konsistens i kagen. Min søn er vild med denne nemme kage, og han har været med til at lave den utallige gange.
Koldhævede speltstykker
Spelt er en af de gamle hvedesorter, som kan noget smagsmæssigt interessant og mere berigende end almindelig, moderne brødhvede. Til gengæld kan det godt være en udfordring at bage med ren spelt. Det proteinnetværk, som skal holde dejen sammen og elastisk, er nemlig ikke nær så stærkt som i almindelig hvede. Det betyder, at du skal være en anelse mere forsigtig når du rører deje med speltmel på fx røremaskine.
Speltmel suger også mere vand, hvilket er en rigtig god grund til at tilsætte grønt til denne type brød. Speltdejen her er lavet til aflange stykker, som fungerer rigtig godt som sandwichboller i madkurven, men du kan også sagtens bage mindre stykker til morgenbrød eller større flutes eller brød, husk blot at justere bagetiden.
Salt ‘monkey bread‘
Monkey bread er traditionelt set sødt og minder i smag meget om vores kanelsnegle: søde dejstykker, som er vendt i smeltet smør og kanelsukker, nogle gange tilsat pecannødder, og efterfølgende bagt sammen i en randform. Det nydes lunt og nybagt, så dejstykkerne er nemme at pille fra hinanden.
Jeg synes faktisk, at denne type brød er lidt sjovere i en salt udgave, som kan agere midtpunkt på et ethvert middagsbord, hvad enten det skal stå alene med et glas rødvin og snacks eller være tiltrækkende tilbehør på en ellers lidt smagsmæssigt flad suppesøndag. Du kan variere kombinationen af urter alt efter formålet eller hvad urtebedet er fyldt med, og skulle der ligge en vesterhavsost eller gouda i dit køleskab i stedet for parmesan, så smager brødet altså stadig rigtig skønt.
Svenske Fröknäcke
Jeg elsker knækbrød og derfor elsker jeg også at smage nye varianter, når jeg er i udlandet. I efteråret var jeg på studiebesøg i knækbrødets hjemland; Sverige. Jeg støvsugede de lækre super- markeder i Stockholm og stødte flere gang på de mest fantastiske, papirtynde og virkelig atypiske knækbrød proppet med kerner.
Baghrir
Pandekagerne med de tusindvis af huller er en marokkansk klassiker, som Jamila og Khadijas husker og elsker fra deres barndom. Deres mor stod ofte op før alle andre derhjemme og bagte dem til morgenmad, og de husker tydeligt hvordan duften spredte sig til hele huset, så de vidste hvilke dejlige lækkerier der ventede dem ved morgenbordet allerede inden de var stået op. Pandekagerne spises ofte med “amlou”, som er en marokkansk mandelsmør som blandt andet er tilsat arganolie, men de er lige så gode med marmelade eller Nutella eller dit favorit-pandekage-gejl.
Aldrig mere mislykkedes macarons
De fine små franske kager kan være lige så drilske, som de er delikate. Vi har sat os for at samle den ultimative guide til macarons, så I er godt rustede til at kaste jer ud i projektet.
Vi har samlet Lækkerier-redaktionens kollektive viden om macaron-bagning og er taget på besøg hos macaron-mesteren Frédéric Terrible, en fransk konditor, der huserer på Frederiksberg i København. Her underviser han danskerne i alt fra macarons til fransk citrontærte. Som Frédéric siger, så tror man, at man ved alt om at lave macarons, indtil man afholder kurser og pludselig ser alle de nye og overraskende fejl, som folk kan lave. Så hvem bedre at lære af end manden, der har set det hele?!