Syrlige citrussnurrer
Af Mia Irene Kristensen. Foto af Chris Tonnesen.
Snurrer er den bløde blanding mellem kage og brød. De føles mindre forpligtende end en flødeskumskage, men remoncen rammer lige plet og stiller den altid presserende kagesult.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er en ørn til at sno den klassiske snurre, og jeg synes af og til, at de bliver unødvendigt kompakte i midten, selv efter hævning. Derfor har jeg adapteret Richard Bertinet’s (indehaver af britisk bageskole) smarte metode til formningen. Her skæres bredere dejstrimler, som deles i tre og flettes, hvorefter fletningen rulles hen over sig selv og sættes med lukningen i bunden.
Her anvendes teknikken til en dejlig sød og syrlig snurre. Dejen tilsættes en smule creme fraiche, som holder den saftig og understøtter citrussmagen i remoncen. De nybagte snurrer pensles med en sirup tilsat citronsyre (den du også bruger, hvis du laver hyldeblomstsaft), som giver en syrlighed, som ellers er svær at få frem i det søde bagværk.
Fremgangsmåde
Dej:
1. Rør 150 g af vandet, creme fraiche, sukker, æg, gær, salt og kardemomme sammen i en røreskål. Tilsæt mel og ælt dejen i et par minutter på lav hastighed på røremaskinen. Justér konsistensen ved evt. at tilsætte det sidste vand, så dejen er smidig og glat, men uden at den flyder ud.
2. Ælt dejen videre i 3-4 min. ved medium hastighed, til dejen næsten slipper skålen. Tilsæt smørret lidt ad gangen, mens røremaskinen kører. Ælt dejen yderligere 3 min. til den helt slipper skålens sider. Sæt dejen tildækket til hævning i ca. 1 time til den er omkring dobbelt størrelse.
Citrusremonce:
1. Rør imens remoncen sammen, ved at blande alle ingredienserne i en skål. Smag den gerne til med ekstra citronskal. Lad remoncen hvile på køkkenbordet.
Samling:
1. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud i en tykkelse på ca. 3 mm (ca. 45 x 35 cm). Fordel remoncen i et tyndt, jævnt lag på dejen. Fold 1/3 af den indover, på den lange led, den anden 1/3 og fold til sidst den sidste 1/3 over de to andre (ligesom hvis du skal folde et brev). Forsegl dejen i samlingen ved at trykke den sammen. Lad dejen hvile i ca. 5 minutter, og rul den så forsigtigt en smule ud, så den forlænges i længden.
2. Skær dejen i brede strimler på ca. 4 cm med et pizzahjul, på den korte led. Del hver strimmel i 3 på langs, men stop ca. 1 cm fra kanten, så dejen stadig hænger sammen i den ene ende. Stræk strimlerne en smule og flet dem herefter til en fletning. Rul herefter fletningen ind over sig selv – start fra samlingen og slut, så den løse ende ligger under snurren, så den ikke kan åbne sig under bagningen.
3. Tænd ovnen på 190° varmluft. Sæt snurrerne på bageplader beklædt med bagepapir, pensl dem med sammenpisket æg og lad dem efterhæve i ca. 30-45 minutter.
4. Bag snurrerne i 15-20 minutter til de er gyldne (både top og bund) og gennembagte.
Syrlig sirup:
1. Klargør siruppen mens snurrerne bager. Bland vand og sukker i en lille kasserolle og bring det i kog. Tag kasserollen af varmen og smag siruppen med citronsyre.
2. Tag snurrerne ud af ovnen og pensl dem straks med varm sukkersirup på overfladen. Vent et par minutter og pensl igen med sirup. Drys med lidt sukker og kardemomme på toppen og lad snurrerne køle lidt af inden servering.
VÆLG DEN RETTE CITRONSYRE
Det er vigtigt at du køber citronsyre til madlavning, da det også sælges som rengøringsmiddel i fx Matas. Køb i stedet fx det lille gule brev fra Tørsleff. Det findes ofte på hylden sammen med krydderier eller stivelse til marmelade.
ENDNU MERE FART PÅ SYRLIGHEDEN?
Citrussmagen kan forstærkes ved at tilsætte 15 g citronsaft til remoncen, det tilføjer også en smule bitterhed til fyldet.
Ingredienser
Mængde: 10 stk.
Udstyr: Pizzahjul eller sporejern, dejspatel, røremaskine.
Gærdej:
175 g vand
75 g creme fraiche 18%
80 g sukker
1 æg (str M/L)
20 g gær
6 g fint salt
3 1/2 tsk stødt kardemomme (helst friskkværnet)
500 g proteinrigt hvedemel
75 g koldt smør, i tern
Citrusremonce:
100 g blødt smør
80 g sukker
50 g marcipan, groftrevet
1 økologisk citron, fintrevet skal heraf
1 økologisk appelsin, fintrevet skal heraf
1 tsk hvedemel
1 nip salt
1 sammenpisket æg (til pensling)
Sirup (til pensling):
50 g sukker
50 g vand
1/2 -1 tsk citronsyre, efter smag (kan udelades)
Desuden:
sukker, til drys
et nip stødt kardemomme, til drys
HVORFOR VAND OG IKKE MÆLK?
Væsken i dejen består primært af vand for at sikre en let krumme i snurren. Vil du gerne have den en anelse mere kompakt, så skift vandet ud med mælk.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Rigeligt remonce
Syrlige citrussnurrer
Af Mia Irene Kristensen. Foto af Chris Tonnesen.
Snurrer er den bløde blanding mellem kage og brød. De føles mindre forpligtende end en flødeskumskage, men remoncen rammer lige plet og stiller den altid presserende kagesult.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er en ørn til at sno den klassiske snurre, og jeg synes af og til, at de bliver unødvendigt kompakte i midten, selv efter hævning. Derfor har jeg adapteret Richard Bertinet’s (indehaver af britisk bageskole) smarte metode til formningen. Her skæres bredere dejstrimler, som deles i tre og flettes, hvorefter fletningen rulles hen over sig selv og sættes med lukningen i bunden.
Her anvendes teknikken til en dejlig sød og syrlig snurre. Dejen tilsættes en smule creme fraiche, som holder den saftig og understøtter citrussmagen i remoncen. De nybagte snurrer pensles med en sirup tilsat citronsyre (den du også bruger, hvis du laver hyldeblomstsaft), som giver en syrlighed, som ellers er svær at få frem i det søde bagværk.
Ingredienser
Mængde: 10 stk.
Udstyr: Pizzahjul eller sporejern, dejspatel, røremaskine.
Gærdej:
175 g vand
75 g creme fraiche 18%
80 g sukker
1 æg (str M/L)
20 g gær
6 g fint salt
3 1/2 tsk stødt kardemomme (helst friskkværnet)
500 g proteinrigt hvedemel
75 g koldt smør, i tern
Citrusremonce:
100 g blødt smør
80 g sukker
50 g marcipan, groftrevet
1 økologisk citron, fintrevet skal heraf
1 økologisk appelsin, fintrevet skal heraf
1 tsk hvedemel
1 nip salt
1 sammenpisket æg (til pensling)
Sirup (til pensling):
50 g sukker
50 g vand
1/2 -1 tsk citronsyre, efter smag (kan udelades)
Desuden:
sukker, til drys
et nip stødt kardemomme, til drys
HVORFOR VAND OG IKKE MÆLK?
Væsken i dejen består primært af vand for at sikre en let krumme i snurren. Vil du gerne have den en anelse mere kompakt, så skift vandet ud med mælk.
Fremgangsmåde
Dej:
1. Rør 150 g af vandet, creme fraiche, sukker, æg, gær, salt og kardemomme sammen i en røreskål. Tilsæt mel og ælt dejen i et par minutter på lav hastighed på røremaskinen. Justér konsistensen ved evt. at tilsætte det sidste vand, så dejen er smidig og glat, men uden at den flyder ud.
2. Ælt dejen videre i 3-4 min. ved medium hastighed, til dejen næsten slipper skålen. Tilsæt smørret lidt ad gangen, mens røremaskinen kører. Ælt dejen yderligere 3 min. til den helt slipper skålens sider. Sæt dejen tildækket til hævning i ca. 1 time til den er omkring dobbelt størrelse.
Citrusremonce:
1. Rør imens remoncen sammen, ved at blande alle ingredienserne i en skål. Smag den gerne til med ekstra citronskal. Lad remoncen hvile på køkkenbordet.
Samling:
1. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud i en tykkelse på ca. 3 mm (ca. 45 x 35 cm). Fordel remoncen i et tyndt, jævnt lag på dejen. Fold 1/3 af den indover, på den lange led, den anden 1/3 og fold til sidst den sidste 1/3 over de to andre (ligesom hvis du skal folde et brev). Forsegl dejen i samlingen ved at trykke den sammen. Lad dejen hvile i ca. 5 minutter, og rul den så forsigtigt en smule ud, så den forlænges i længden.
2. Skær dejen i brede strimler på ca. 4 cm med et pizzahjul, på den korte led. Del hver strimmel i 3 på langs, men stop ca. 1 cm fra kanten, så dejen stadig hænger sammen i den ene ende. Stræk strimlerne en smule og flet dem herefter til en fletning. Rul herefter fletningen ind over sig selv – start fra samlingen og slut, så den løse ende ligger under snurren, så den ikke kan åbne sig under bagningen.
3. Tænd ovnen på 190° varmluft. Sæt snurrerne på bageplader beklædt med bagepapir, pensl dem med sammenpisket æg og lad dem efterhæve i ca. 30-45 minutter.
4. Bag snurrerne i 15-20 minutter til de er gyldne (både top og bund) og gennembagte.
Syrlig sirup:
1. Klargør siruppen mens snurrerne bager. Bland vand og sukker i en lille kasserolle og bring det i kog. Tag kasserollen af varmen og smag siruppen med citronsyre.
2. Tag snurrerne ud af ovnen og pensl dem straks med varm sukkersirup på overfladen. Vent et par minutter og pensl igen med sirup. Drys med lidt sukker og kardemomme på toppen og lad snurrerne køle lidt af inden servering.
VÆLG DEN RETTE CITRONSYRE
Det er vigtigt at du køber citronsyre til madlavning, da det også sælges som rengøringsmiddel i fx Matas. Køb i stedet fx det lille gule brev fra Tørsleff. Det findes ofte på hylden sammen med krydderier eller stivelse til marmelade.
ENDNU MERE FART PÅ SYRLIGHEDEN?
Citrussmagen kan forstærkes ved at tilsætte 15 g citronsaft til remoncen, det tilføjer også en smule bitterhed til fyldet.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Rigeligt remonce
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.