Stik brødene en flad

Tekst og foto af Mia Irene Kristensen

Fladbrød er fantastisk sommermad, både som tilbehør til dips, som wraps med fyld eller bare som nemt brød på grillen, når nu den allerede er tændt. Men hvordan skaber man selv de lækre, bløde og luftige fladbrød i en nem og hurtig vending.

NÅR DET SKAL GÅ STÆRKT
Brød bliver bedre med langtidshævning, surdej osv. Men nogle gange er der jo kun en halv time til spisetid, og her er der faktisk stadig mulighed for at få brød på bordet. Fladbrød har en anden tekstur og krumme end de traditionelle brød, som har brug for at udvikle sig. Så mange fladbrød er traditionelt lavet enten uden hævemidler eller med alternative hævemidler, fx natron eller bagepulver. På den måde behøver dejen ikke hæve i længere tid, men behøver blot at hvile 5 – 10 minutter for at gøre den nemmere at rulle ud. Det giver tætte, bløde brød med mild kornsmag, som smager herligt, når de er frisklavede og lune, men som ikke holder til dagen efter.

RUL, RUL, RUL
Fladbrød skal vel fremstå som forlydende, nemlig flade. Så der skal gang i kagerullen, rullepinden eller en vinflaske. Den bedste måde at få dem godt flade på er at dele dejen i det antal fladbrød, som du gerne vil ende op med. Forme dem til kugler, for derefter at lade dem hvile i 5 – 10 minutter tildækket, så de ikke tørrer ud. Så er dejen nemmere at rulle ud og forme. Sørg for at tage dig tid til at rulle ud. Fladbrødene skal være tyndere end du tror, under 1 cm og gerne tyndere endnu, hvis de er lavet med bagepulver.

ET DRYS, ET NIP OG LIDT TIL
Fladbrød der hæver hurtigt kan have brug for lidt ekstra smæk på smagen. Rosmarin, chili og hvidløg er klassiske brødkrydderier, men der er en verden af muligheder. Røgen fra grillen kan både bage dine fladbrød, men også give en fuldstændig fantastisk aroma, så brug grillen til at bage dem, hvis den allerede er i gang. Prøv også at bruge hele krydderier fx fennikelfrø, spidskommen eller dildfrø. Også forskellige melsorter kan give god smag til dine fladbrød, da de ikke behøver have hæveeffekt. Majsgryn og polenta giver en flot gul farve og god tekstur i dejen, mens boghvedemel, giver en mere nøddeagtig smag. Brug dem som krydderi, ikke som hovedingrediens, så får du stadig en god konsistens i brødene.

magasin05-Manoushe-4

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Stik brødene en flad

Læs flere lignende artikler