Sommerens røde rubiner

Af Mia Irene Kristensen

Saftige og fyldt med frugtsukker hænger de på havens små buske og planter, når dagene bliver lange, og smagsløgene tunes ind på is og koldskål. Sæsonen for bær går lige fra ultimo maj, hvor de tidlige jordbærsorter begynder at være rødmossede til slutningen af september og starten af oktober, hvor brombær og havtorn runder sæsonen af.

Sol giver sødme og rødme – lad bærrene hænge på planten. Det er solens varmende stråler, som giver grobund for den søde smag og skønne aroma, som vi finder i bærrene. Derfor er det alfa omega, at bærrene får lov til at blive siddende så længe som muligt, og at du modstår fristelsen til at købe eller plukke orange og halvrøde bær i bakkerne, specielt jordbær. Jordbær plukkes ofte en anelse for tidligt, for at forlænge holdbarheden – absolut ikke for smagens skyld. Smagen på bærrene udvikler sig fra dag til dag, så hvis du har dem i haven eller på altanen så tag dem, når de er fuldt røde, søde og aromamættede.

“DEM DER GEMMER TIL NATTEN, GEMMER TIL KATTEN”

Friske bær skal, ja – spises friske. Modne bær er særdeles sarte både over for stødskader, men også specielt over for mug og gær, som på meget kort tid kan fordærve de fuldmodne bær. Af denne grund får vi ofte lettere umodne bær i indkøbskurven, da de skal kunne holde til både transport og opbevaring i supermarkedet. Skal du gemme friske bær, så gør det i køleskab (5 – 9C) i en bred skål med lidt køkkenrulle i bunden, så de ikke bliver mast eller står og sjapper i vand. Hvis du ved, at der kommer til at gå adskillige dage, inden du sætter tænderne i dem, så er det ofte bedre at smide dem i fryseren og bruge dem til fx marmelade og andre lækre sager senere på året.

OBS!
Køber du frosne bær, så anbefales det at varmebehandle dem inden servering, også til smoothies, iscreme mv. Bærrene kan være inficeret med norovirus, det de fleste kender som “Roskildesyge”, hvis de fx har været renset med forurenet vand. Det er ikke et problem, hvis du selv ordner dine egne bær fra haven og fryser dem.

HUSK!
Altid at vaske alle dine friske bær grundigt i koldt vand inden tilberedning og servering. Ligesom andre frugter og grøntsager er de ofte fyldt med jord og evt. sprøjtemidler på overfladen.

TIP 
Tag altid friske bær ud af køleskabet i god tid inden servering, så får du fuldt udbytte af alle aromastofferne. Iskolde bær smager ikke af så meget.

POLKA, KORONA OG SONATA

Et bær er ikke bare et bær. Når vi shopper bær i supermarkedet, er det ofte et sats, om smagen lever op til forventningerne eller ej. Det er de færreste steder, at man kan få lov at smage, inden man køber. Det kan derfor være en rigtig stor fordel at kigge lidt nærmere på sorterne. Specielt for jordbær er producenterne begyndt at skrive sorterne på pakkerne. Sorterne er meget forskellige, og der findes forskellige sorter lige meget hvilket bær, du er ude efter. Producenterne går oftest efter produktive sorter, som giver bær med god holdbarhed. Men skal du shoppe bærplanter til have og altan, så gå efter sorter med mere fokus på balancen mellem sødme, syre og aroma. Det er også derfor, at man ofte oplever, at vilde bærbuske bærer færre bær, men med langt mere smag.

PLETTER

Bær er saftige og afgiver nemt pletter på duge og tøj. Fjern bærpletter ved brug af opvaskemiddel eller pletfjerner direkte på pletten, mens den stadig er frisk. Ellers skal der kraftigere midler i brug. Pletter på viskestykke og saftklæde går som regel af i vaskemaskinen, da der oftest vaskes ved højere temperaturer, end ved vask af almindelig tøj.

KEND DINE BÆR

JORDBÆR

Store, dybrøde i farven og let faste i konsistensen, med en fin balance mellem sødme og syre. Smagen er mild og går fortrinligt i søde sager, men de er også gode i det salte køkken, fx i en tomatsalat. De behøver dog ikke være modne for at være interessante. Grønne, umodne jordbær er syrlige, let sprøde og ”grønne” i smagen. Prøv at sylte dem i en sukkerlage eller som syrligt pynt i og på desserter. Jordbær indeholder ikke de store mængder pektin og giver derfor en flydende syltetøj og marmelade. 
Sæson: Juni til august. Men nye dyrkningsmetoder gør det muligt at dyrke danske jordbær frem til november måned. Dog bliver de bedst, når de udsættes for kølige temperaturer om natten og varme, solfyldte dagtimer.

VIDSTE DU AT
Jordbær, hindbær og brombær er botanisk set slet ikke et bær, men såkaldte ”flerfolds- samfrugter”. På jordbærret er det, vi kender som frøene, faktisk små nødder, som sidder uden på frugtkødet.

RIBS

Små, syrlige røde bær med en kølende aroma og en glasagtig klarhed i frugtkødet. Smukke som dekoration, men også herlige i syltesager, saft og som klassiske rysteribs. Her rystes nyvaskede ribs med en god håndfuld sukker, så de nærmest bliver råmarinerede. Ribs er godt matchet med flødebaserede cremer, is og i blandinger med andre typer bær, fx solbær, jordbær og hindbær. 
Sæson: Juli og august.

FAKTA
Generelt er bærrene små sundhedsbomber, som er stopfyldt med bl.a. A, C og E-vitamin, mineraler og antioxidanter. Enkelte bær har særlige sundhedseffekter, så som fx solbær, som er fiberrig eller tranebær, som kan være med til at forebygge blærebetændelse eller kirsebær, som virker stabiliserende på blodsukkeret.

STIKKELSBÆR

Middelstore syrlige bær, grønne eller mørkerøde, med en meget mild og nærmest græsagtig aroma. Stikkelsbær indeholder store mængder pektin, specielt når de ikke er fuldt modne. Pektin tykner ved opvarmning, og derfor er de særligt velegnede til kompot, marmelade og tærte. 
Sæson: Juni og juli.

JOSTABÆR

En krydsning mellem solbær og stikkelsbær, som mange kender som ”solstik”. Den ligner mest små mørke stikkelsbær, men smager mildt og friskt af solbær. Jostabær bruges til saft, marmelade, sorbet eller i mørdejsbaserede tærter.
Sæson: Juli.

VIDSTE DU AT
Bær har været en del af vores kost siden oldtiden, og i bronzealderen brugte man i sommerhalvåret bær til gæring af frugtdrik og brøddej, som en bærbaseret surdej.

HINDBÆR

Bløde, milde og søde. Hindbær er en favorit i både små og store munde. Specielt små vilde hindbær, som
modner lidt senere end havesorterne, er særligt aromatiske. Det eneste som irriterer nogle, er de små og mangfoldige kerner, som gemmer sig i det røde frugtkød, derfor kan det være en god ide at sigte pure af hindbær til brug i fx is og mousse. Hindbær i kombination med ribs er en fortrinlig kombination i både syltetøj og is.
Sæson: Juni til oktober.

SOLBÆR

Mørke, ja næsten sort-lilla bær med kraftig farve og intens smag. Mange kender dem som barndomsminder i form af smagen af ”Ribena”, og solbærsaft er da også en af mange skønne søde serveringer med solbær. Solbær indeholder en god del syre og aroma, så de gør sig godt i smør- og flødeholdige desserter og kager med intense smagsgivere som fx chokolade og lakrids. Hvilket er usædvanligt i bærgenren, da syrefyldte bær generelt kalder på mælke- og hvid chokolade.
Sæson: Juni til august.

KIRSEBÆR

På trods af navnet er kirsebær faktisk ikke et bær, men en stenfrugt – tænk bare på den store sten, som gemmer sig i midten af frugtkødet, og som helst skal fjernes, inden vi koger kirsebærsauce eller lign. Kirsebær varierer lidt i farven alt efter sorten, men er i reglen dybt mørkerøde, når de er fuldt modne, og med stor sødme, hvis det vel at mærke ikke er surkirsebær. Surkirsebær er specielle sorter, som indeholder rigtig meget æblesyre, men også rigtig meget aroma, så de er særligt velegnede til syltning. Smagen forstærkes ved kogning og tørring. Kirsebærstenen bærer på mere smag end selve frugtkødet,
og derfor koges disse ofte med i en lille tepose eller lignende. Den giver en nærmest mandelagtig aroma.
Sæson: Juli til september.

VIDSTE DU AT
Stevnsbær, en særlig dansk type surkirsebær, kaldes ofte for “Nordens drue” og bruges også til produktion af kirsebærvin på bl.a. Frederiksdal Gods.

VIDSTE DU AT
Når frugt og bær modner omdannes stivelsen i den grønne, umodne frugt til sukkerstoffer, samtidig med, at der dannes aroma- og farvestoffer. Når frugten er på sit højeste, er den spisemoden.

BLÅBÆR

Ægte blåbær er, som navnet forlyder BLÅ, hele vejen igennem – ikke noget med en lys kerne i midten. De friske bær, som vi køber herhjemme, er det man kalder amerikanske blåbær eller mosebøllebær – ikke de ægte blåfarvede nordiske blåbær. Dem finder du vildtvoksende, primært i jylland, eller nu og da, som vilde blåbær direkte fra sverige. De mindre nordiske blåbær gemmer på mere smag, syre og mere sundhed end dens amerikanske fætter. Kig efter det latinske navn; “Vaccinium myrtillus”, når du leder efter den ægte vare. Blåbær smager fantastisk i kombination med marcipan, mandler, vanilje, hvid og lys chokolade, appelsin og syrnede mejeriprodukter.
Sæson: Juli til september.

BROMBÆR

Fyldt med en karakterfuld aroma og en mild bitterhed. Specielt de vilde brombær, som du finder i skov og krat. De kan være svære at plukke pga. de meget tornede buske, men smagen er det hele værd. Brombær har ligesom hindbær rigtig mange kerner og små vilde bær har en tendens til at blive lidt hårde ved kogning, så det kan være en god ide at blende eller si pure til mousser og is. Ligesom med solbær bliver smagen mere intens og aromatisk ved opvarmning.
Sæson: August til oktober.

TRANEBÆR & TYTTEBÆR

Er begge små røde bær med en kraftig, syrlig smag og bitterhed. De bruges traditionelt som tilbehør til kød i form af kompot og chutney. Begge bær har en aroma, som også gør dem egnede til søde sager. Det kræver bare lidt mere sukker end de gængse bær, som vi bruger. Både tyttebær og tranebær fås tørrede og har ofte en sødere smag og mindre bitterhed i denne form. Begge bær indeholder fra naturens hånd benzoesyre, som fungerer som konserveringsmiddel. Derfor holder kompot og sylt af disse bær typisk længere end samme produkter fremstillet af andre frugter og bær.
Sæson: September – oktober.

HYLDEBÆR

Vokser primært vildt og i baghaverne. Det er små lilla-sorte bær, som hænger i store klaser. De har en sødmefuld og rund smag, med en let bitterhed på linje med solbær. Hyldebær skal koges godt (mindst 15-20 min) inden indtagelse, da de indeholder naturlige giftstoffer, som nedbrydes ved gennemkogning. Derfor bruges hyldebær også primært til saft og suppe, men smager også skønt i andre former for desserter. Hyldebærsmagen går godt i kombination med bl.a. citron, kanel, lakrids og appelsin.
Sæson: September – oktober.

KENDER DU DESUDEN
Boysenbær, morbær, rønnebær, skovjordbær og havtorn – de er også små himmerigsmundfulde!

magasin05-jordbær-råvare
magasin05-Laekkerier2704201721599-(1)

VIDSTE DU AT

Visse typer bær
… og frugt indeholder pektin, et naturligt forekommende ”geleringsmiddel”. Det betyder at de kan tykne pureer, marmelade og syltetøj uden andre tilsætninger end sukker. Bær som er rige på pektin er fx solbær, stikkelsbær og ribs. Pektin kan også købes som en fødevareingrediens og bruges som tykningsmiddel. Her kendes det som e-nummer 440.

Bærrene ”ånder” videre
… eller respirerer som det hedder, efter plukning. Her nedbrydes bærrenes kulhydrat til energi, da bærret ikke længere har forbindelse til plante
og rodnet. Mange bær har en høj respirationshastighed og en stor overflade, med stor vandfordampning, hvilket er nogle af årsagerne til at holdbarheden er kort. Kølig opbevaring og skånsom håndtering forlænger holdbarheden mærkbart.

Banan hører også til i kategorien “bærfrugt”,
… selvom vi sjældent bruger den, som vi bruger andre bær.

Mere fra samme magasin:

Sommerens røde rubiner

Af Mia Irene Kristensen

magasin05-jordbær-råvare
magasin05-Laekkerier2704201721599-(1)

Saftige og fyldt med frugtsukker hænger de på havens små buske og planter, når dagene bliver lange, og smagsløgene tunes ind på is og koldskål. Sæsonen for bær går lige fra ultimo maj, hvor de tidlige jordbærsorter begynder at være rødmossede til slutningen af september og starten af oktober, hvor brombær og havtorn runder sæsonen af.

Sol giver sødme og rødme – lad bærrene hænge på planten. Det er solens varmende stråler, som giver grobund for den søde smag og skønne aroma, som vi finder i bærrene. Derfor er det alfa omega, at bærrene får lov til at blive siddende så længe som muligt, og at du modstår fristelsen til at købe eller plukke orange og halvrøde bær i bakkerne, specielt jordbær. Jordbær plukkes ofte en anelse for tidligt, for at forlænge holdbarheden – absolut ikke for smagens skyld. Smagen på bærrene udvikler sig fra dag til dag, så hvis du har dem i haven eller på altanen så tag dem, når de er fuldt røde, søde og aromamættede.

“DEM DER GEMMER TIL NATTEN, GEMMER TIL KATTEN”

Friske bær skal, ja – spises friske. Modne bær er særdeles sarte både over for stødskader, men også specielt over for mug og gær, som på meget kort tid kan fordærve de fuldmodne bær. Af denne grund får vi ofte lettere umodne bær i indkøbskurven, da de skal kunne holde til både transport og opbevaring i supermarkedet. Skal du gemme friske bær, så gør det i køleskab (5 – 9C) i en bred skål med lidt køkkenrulle i bunden, så de ikke bliver mast eller står og sjapper i vand. Hvis du ved, at der kommer til at gå adskillige dage, inden du sætter tænderne i dem, så er det ofte bedre at smide dem i fryseren og bruge dem til fx marmelade og andre lækre sager senere på året.

OBS!
Køber du frosne bær, så anbefales det at varmebehandle dem inden servering, også til smoothies, iscreme mv. Bærrene kan være inficeret med norovirus, det de fleste kender som “Roskildesyge”, hvis de fx har været renset med forurenet vand. Det er ikke et problem, hvis du selv ordner dine egne bær fra haven og fryser dem.

HUSK!
Altid at vaske alle dine friske bær grundigt i koldt vand inden tilberedning og servering. Ligesom andre frugter og grøntsager er de ofte fyldt med jord og evt. sprøjtemidler på overfladen.

TIP 
Tag altid friske bær ud af køleskabet i god tid inden servering, så får du fuldt udbytte af alle aromastofferne. Iskolde bær smager ikke af så meget.

POLKA, KORONA OG SONATA

Et bær er ikke bare et bær. Når vi shopper bær i supermarkedet, er det ofte et sats, om smagen lever op til forventningerne eller ej. Det er de færreste steder, at man kan få lov at smage, inden man køber. Det kan derfor være en rigtig stor fordel at kigge lidt nærmere på sorterne. Specielt for jordbær er producenterne begyndt at skrive sorterne på pakkerne. Sorterne er meget forskellige, og der findes forskellige sorter lige meget hvilket bær, du er ude efter. Producenterne går oftest efter produktive sorter, som giver bær med god holdbarhed. Men skal du shoppe bærplanter til have og altan, så gå efter sorter med mere fokus på balancen mellem sødme, syre og aroma. Det er også derfor, at man ofte oplever, at vilde bærbuske bærer færre bær, men med langt mere smag.

PLETTER

Bær er saftige og afgiver nemt pletter på duge og tøj. Fjern bærpletter ved brug af opvaskemiddel eller pletfjerner direkte på pletten, mens den stadig er frisk. Ellers skal der kraftigere midler i brug. Pletter på viskestykke og saftklæde går som regel af i vaskemaskinen, da der oftest vaskes ved højere temperaturer, end ved vask af almindelig tøj.

KEND DINE BÆR

JORDBÆR

Store, dybrøde i farven og let faste i konsistensen, med en fin balance mellem sødme og syre. Smagen er mild og går fortrinligt i søde sager, men de er også gode i det salte køkken, fx i en tomatsalat. De behøver dog ikke være modne for at være interessante. Grønne, umodne jordbær er syrlige, let sprøde og ”grønne” i smagen. Prøv at sylte dem i en sukkerlage eller som syrligt pynt i og på desserter. Jordbær indeholder ikke de store mængder pektin og giver derfor en flydende syltetøj og marmelade. 
Sæson: Juni til august. Men nye dyrkningsmetoder gør det muligt at dyrke danske jordbær frem til november måned. Dog bliver de bedst, når de udsættes for kølige temperaturer om natten og varme, solfyldte dagtimer.

VIDSTE DU AT
Jordbær, hindbær og brombær er botanisk set slet ikke et bær, men såkaldte ”flerfolds- samfrugter”. På jordbærret er det, vi kender som frøene, faktisk små nødder, som sidder uden på frugtkødet.

RIBS

Små, syrlige røde bær med en kølende aroma og en glasagtig klarhed i frugtkødet. Smukke som dekoration, men også herlige i syltesager, saft og som klassiske rysteribs. Her rystes nyvaskede ribs med en god håndfuld sukker, så de nærmest bliver råmarinerede. Ribs er godt matchet med flødebaserede cremer, is og i blandinger med andre typer bær, fx solbær, jordbær og hindbær. 
Sæson: Juli og august.

FAKTA
Generelt er bærrene små sundhedsbomber, som er stopfyldt med bl.a. A, C og E-vitamin, mineraler og antioxidanter. Enkelte bær har særlige sundhedseffekter, så som fx solbær, som er fiberrig eller tranebær, som kan være med til at forebygge blærebetændelse eller kirsebær, som virker stabiliserende på blodsukkeret.

STIKKELSBÆR

Middelstore syrlige bær, grønne eller mørkerøde, med en meget mild og nærmest græsagtig aroma. Stikkelsbær indeholder store mængder pektin, specielt når de ikke er fuldt modne. Pektin tykner ved opvarmning, og derfor er de særligt velegnede til kompot, marmelade og tærte. 
Sæson: Juni og juli.

JOSTABÆR

En krydsning mellem solbær og stikkelsbær, som mange kender som ”solstik”. Den ligner mest små mørke stikkelsbær, men smager mildt og friskt af solbær. Jostabær bruges til saft, marmelade, sorbet eller i mørdejsbaserede tærter.
Sæson: Juli.

VIDSTE DU AT
Bær har været en del af vores kost siden oldtiden, og i bronzealderen brugte man i sommerhalvåret bær til gæring af frugtdrik og brøddej, som en bærbaseret surdej.

HINDBÆR

Bløde, milde og søde. Hindbær er en favorit i både små og store munde. Specielt små vilde hindbær, som
modner lidt senere end havesorterne, er særligt aromatiske. Det eneste som irriterer nogle, er de små og mangfoldige kerner, som gemmer sig i det røde frugtkød, derfor kan det være en god ide at sigte pure af hindbær til brug i fx is og mousse. Hindbær i kombination med ribs er en fortrinlig kombination i både syltetøj og is.
Sæson: Juni til oktober.

SOLBÆR

Mørke, ja næsten sort-lilla bær med kraftig farve og intens smag. Mange kender dem som barndomsminder i form af smagen af ”Ribena”, og solbærsaft er da også en af mange skønne søde serveringer med solbær. Solbær indeholder en god del syre og aroma, så de gør sig godt i smør- og flødeholdige desserter og kager med intense smagsgivere som fx chokolade og lakrids. Hvilket er usædvanligt i bærgenren, da syrefyldte bær generelt kalder på mælke- og hvid chokolade.
Sæson: Juni til august.

KIRSEBÆR

På trods af navnet er kirsebær faktisk ikke et bær, men en stenfrugt – tænk bare på den store sten, som gemmer sig i midten af frugtkødet, og som helst skal fjernes, inden vi koger kirsebærsauce eller lign. Kirsebær varierer lidt i farven alt efter sorten, men er i reglen dybt mørkerøde, når de er fuldt modne, og med stor sødme, hvis det vel at mærke ikke er surkirsebær. Surkirsebær er specielle sorter, som indeholder rigtig meget æblesyre, men også rigtig meget aroma, så de er særligt velegnede til syltning. Smagen forstærkes ved kogning og tørring. Kirsebærstenen bærer på mere smag end selve frugtkødet,
og derfor koges disse ofte med i en lille tepose eller lignende. Den giver en nærmest mandelagtig aroma.
Sæson: Juli til september.

VIDSTE DU AT
Stevnsbær, en særlig dansk type surkirsebær, kaldes ofte for “Nordens drue” og bruges også til produktion af kirsebærvin på bl.a. Frederiksdal Gods.

VIDSTE DU AT
Når frugt og bær modner omdannes stivelsen i den grønne, umodne frugt til sukkerstoffer, samtidig med, at der dannes aroma- og farvestoffer. Når frugten er på sit højeste, er den spisemoden.

BLÅBÆR

Ægte blåbær er, som navnet forlyder BLÅ, hele vejen igennem – ikke noget med en lys kerne i midten. De friske bær, som vi køber herhjemme, er det man kalder amerikanske blåbær eller mosebøllebær – ikke de ægte blåfarvede nordiske blåbær. Dem finder du vildtvoksende, primært i jylland, eller nu og da, som vilde blåbær direkte fra sverige. De mindre nordiske blåbær gemmer på mere smag, syre og mere sundhed end dens amerikanske fætter. Kig efter det latinske navn; “Vaccinium myrtillus”, når du leder efter den ægte vare. Blåbær smager fantastisk i kombination med marcipan, mandler, vanilje, hvid og lys chokolade, appelsin og syrnede mejeriprodukter.
Sæson: Juli til september.

BROMBÆR

Fyldt med en karakterfuld aroma og en mild bitterhed. Specielt de vilde brombær, som du finder i skov og krat. De kan være svære at plukke pga. de meget tornede buske, men smagen er det hele værd. Brombær har ligesom hindbær rigtig mange kerner og små vilde bær har en tendens til at blive lidt hårde ved kogning, så det kan være en god ide at blende eller si pure til mousser og is. Ligesom med solbær bliver smagen mere intens og aromatisk ved opvarmning.
Sæson: August til oktober.

TRANEBÆR & TYTTEBÆR

Er begge små røde bær med en kraftig, syrlig smag og bitterhed. De bruges traditionelt som tilbehør til kød i form af kompot og chutney. Begge bær har en aroma, som også gør dem egnede til søde sager. Det kræver bare lidt mere sukker end de gængse bær, som vi bruger. Både tyttebær og tranebær fås tørrede og har ofte en sødere smag og mindre bitterhed i denne form. Begge bær indeholder fra naturens hånd benzoesyre, som fungerer som konserveringsmiddel. Derfor holder kompot og sylt af disse bær typisk længere end samme produkter fremstillet af andre frugter og bær.
Sæson: September – oktober.

HYLDEBÆR

Vokser primært vildt og i baghaverne. Det er små lilla-sorte bær, som hænger i store klaser. De har en sødmefuld og rund smag, med en let bitterhed på linje med solbær. Hyldebær skal koges godt (mindst 15-20 min) inden indtagelse, da de indeholder naturlige giftstoffer, som nedbrydes ved gennemkogning. Derfor bruges hyldebær også primært til saft og suppe, men smager også skønt i andre former for desserter. Hyldebærsmagen går godt i kombination med bl.a. citron, kanel, lakrids og appelsin.
Sæson: September – oktober.

KENDER DU DESUDEN
Boysenbær, morbær, rønnebær, skovjordbær og havtorn – de er også små himmerigsmundfulde!

VIDSTE DU AT

Visse typer bær
… og frugt indeholder pektin, et naturligt forekommende ”geleringsmiddel”. Det betyder at de kan tykne pureer, marmelade og syltetøj uden andre tilsætninger end sukker. Bær som er rige på pektin er fx solbær, stikkelsbær og ribs. Pektin kan også købes som en fødevareingrediens og bruges som tykningsmiddel. Her kendes det som e-nummer 440.

Bærrene ”ånder” videre
… eller respirerer som det hedder, efter plukning. Her nedbrydes bærrenes kulhydrat til energi, da bærret ikke længere har forbindelse til plante
og rodnet. Mange bær har en høj respirationshastighed og en stor overflade, med stor vandfordampning, hvilket er nogle af årsagerne til at holdbarheden er kort. Kølig opbevaring og skånsom håndtering forlænger holdbarheden mærkbart.

Banan hører også til i kategorien “bærfrugt”,
… selvom vi sjældent bruger den, som vi bruger andre bær.

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler