Småkagernes historie

Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Ida Rørholm Davidsen.

Vi kender dem så godt, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Småkagerne, som vi får serveret til et kedeligt møde på jobbet, som kommer på kakkelbordet en hverdagsaften, eller som vi bliver budt på til kirkekaffen om søndagen. En pose af de blandede fra Karen Volf eller et endnu mere stilfærdigt mærke. Og ja, småkager er små og næsten af natur ydmyge, men dels er småkager jo meget andet og mere end det, der kommer ud af en pose fra det nærmeste supermarked og dels har småkagerne en lang historie, der fortæller en masse om den tid, som de er blevet til i.

SØD, PRAKTISK, FED

Man har bagt små søde ting omtrent lige så længe som man har bagt brød til livets ophold. Sødt og fedt bagværk har været populært til alle tider – både pga. den dejlige smag og den praktiske koncentration af næring i form af livsvigtige kalorier. De første små kager har ikke været særligt søde, men biscotti og beskøjter – navne som begge betyder, at de er bagt to gange og altså at de er tvebakker – er blevet brugt som rejsemad af bl.a. soldater på krigstogt og sømænd, der var til søs i lange perioder og som havde brug for føde, som var nemt og praktisk at håndtere.

SMÅKAGENS REJSE FRA PERSIEN TIL EUROPA

Egentligt søde småkager siges at have set dagens lys første gang i Persien – nutidens Iran – i tiden efter sukkeret var blevet udviklet dér i det 7. århundrede og var blevet relativt tilgængeligt for bredere kredse end de kongelige og allerrigeste i området. Da muslimske hære fra østen drog mod vest og erobrede Spanien i 700-tallet, havde de deres småkage-traditioner med sig, og småkagerne spredte sig efterfølgende gennem hele Europa.

Kagerne udviklede og forandrede sig naturligvis efterhånden som de blev indført i områder med forskellige kulinariske traditioner og tilgængelige råvarer, og udviklingen er da også fortsat efterhånden som årene er gået. I dag kan man finde et utal forskellige ”familier” af småkager med varianter, der er hinandens brødre og søstre, fætre og kusiner, onkler og tanter, i alle hjørner af Europa. Tænk på variationer over små kager kogt i fedt (fx klejner og oprindelige æbleskiver), kager der er bagt på spyd (fx spettekaka, baumkuchen), kager med særlige krydderier (fx peberkager, jødekager), hårde, runde småkager bagt på eftervarmen i en brødovn (pebernødder), smukke småkager presset i form i udskårne træforme (springerle, speculaas) og kager bagt i eller med forskellige jern (vafler, gode råd, æbleskiver, krustader).

Udviklingen af småkagerne har også haft en nær tilknytning til den varmekilde, der har været tilgængelig: man kan simpelthen ikke bage vaniljekranse over et bål, et ildsted, eller i en kæmpestor brændefyret brødovn, men det kan man i en ovn, hvor varmen kan reguleres. Derfor er den klassiske rigtige småkage opstået sammen med indførelsen af støbejernskomfurer i almindelige husholdninger fra midten af 1800 tallet. Da blev det pludselig muligt at regulere varmen og bage fine og sarte småkager.

KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE

I udlandet findes begrebet ”småkage” ikke, så mange steder opererer man med en skønsom blanding af cookies, crackers, biscuits, biscotti, brownies, blondies, x, y, z, når man vil tale om en lille kage. Det bliver hurtigt uoverskueligt for dels fungerer de forskellige betegnelser i mange tilfælde med glidende overgange fra den ene til den anden, og dels angiver det samme ord noget forskelligt, alt efter hvor i verden man befinder sig. En biscuit i England er således slet ikke det samme som en biscuit i USA.

En amerikansk småkage kaldes – som de fleste ved – ”cookie”, og nogle mener at ordet kommer af det hollandske ”koekje”, der betyder ”lille kage”. Ordet skulle være kommet til den nye verden med de tidlige hollandske indvandrere der slog sig ned på østkysten i 1600-tallet

På dansk er vi dog ikke i tvivl om, hvad en småkage er – og ikke er: vi taler om vaniljekranse, jødekager, finskbrød, brunkager og en masse andre, som vi kan genkende med et blik og placere i netop den ”kagedåse” eller kategori. Vi ved, at en kiks er noget andet, at en tvebak ikke er sød, at biskotti er fra Italien og at digestives er for store. Oreos har fyld og er fra Amerika og er ikke rigtige småkager og chokoladekiks er – ja, netop – chokoladekiks og altså heller ikke småkager.

I Danmark ved vi også, at de hjemmebagte småkager er en uundværlig ingrediens i en rigtig jul. Måske er der købekager på bordet resten af året, men til jul gør vi det selv. Vi hygger med store mængder smør og sukker, der står skyer af mel og kanel omkring os, vi ælter og får dej op under neglene, vi ruller pølser, som vi skærer i skiver, vi vrider klejner, vi får alle kageudstikkerne frem fra skufferne, og når der lugter herligt, brunt og brændt, så er der ingen, der undervurderer betydningen af den lille, ydmyge småkage.

Lise Lotz:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.

magasin15-KarenVolf

EN LILLE HISTORIE OM KAREN VOLF, DANMARKS SMÅKAGEEMINENCE

Navnet Karen Volf er helt og aldeles synonymt med danske småkager, og de fleste tænker vel knap nok over, at der bag navnet gemmer sig et rigtigt levende menneske, som har levet en gang. Men Karen levede skam, og hun er et spændende bekendtskab. Karen Kirstine Hansen blev født på en gård på Midtsjælland i 1864. Som attenårig kom hun i husholdningslære, og hun arbejdede i køkkenet på forskellige store sjællandske gårde og godser, og bare et par år efter rejste hun til hovedstaden. Her blev hun ansat som køkkenchef på et af Københavns berømte teatre på trods af sin unge alder; hun var noget helt særligt.

Karen blev gift med en udlært mejerist fra Sønderjylland, Christen Wolff. Hun tog sin mands efternavn, men hun ændrede senere stavemåden til den, som vi kender i dag – af ukendte årsager. I 1890 startede Karen og Christen deres egen virksomhed sammen. Oprindeligt ville de drive mejeri på Strandvejen, men Karen fandt på at supplere mælkeprodukterne med bagværk – og det slog an! Mejeriet-der-blev-til-et-konditori var pludselig et populært samlingssted for de lokale borgere, og inden længe var det kagerne og ikke mælken, der var forretningens centrum. Karen og Christen måtte flytte og udvide deres butik og produktionslokaler flere gange og byggede en decideret kagefabrik, så de kunne følge med efterspørgslen.

Karen Volf var ikke bare en driftig forretningskvinde, hun var også lidt af et marketing-geni, og hun var netop dygtig til at brande sig på sit navn – foruden naturligvis det gode bagværk. Hun var i 1900 en af de allerførste, der bragte kager ud til kunderne med automobil, og hun fik sit navn skrevet med kæmpestore bogstaver på siden af bilen, så ingen kunne være i tvivl om, hvor de gode sager kom fra. Hun var så dygtig, at vi alle kender navnet her over 125 år senere. To af Karen og Christens børn gik ind i forretningen, der voksede yderligere, blev landsdækkende og siden er blevet en stor spiller på det internationale småkagemarked.

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Småkager

Småkagernes historie

Tekst af Lise Lotz. Illustrationer af Ida Rørholm Davidsen.

magasin15-KarenVolf

Vi kender dem så godt, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Småkagerne, som vi får serveret til et kedeligt møde på jobbet, som kommer på kakkelbordet en hverdagsaften, eller som vi bliver budt på til kirkekaffen om søndagen. En pose af de blandede fra Karen Volf eller et endnu mere stilfærdigt mærke. Og ja, småkager er små og næsten af natur ydmyge, men dels er småkager jo meget andet og mere end det, der kommer ud af en pose fra det nærmeste supermarked og dels har småkagerne en lang historie, der fortæller en masse om den tid, som de er blevet til i.

SØD, PRAKTISK, FED

Man har bagt små søde ting omtrent lige så længe som man har bagt brød til livets ophold. Sødt og fedt bagværk har været populært til alle tider – både pga. den dejlige smag og den praktiske koncentration af næring i form af livsvigtige kalorier. De første små kager har ikke været særligt søde, men biscotti og beskøjter – navne som begge betyder, at de er bagt to gange og altså at de er tvebakker – er blevet brugt som rejsemad af bl.a. soldater på krigstogt og sømænd, der var til søs i lange perioder og som havde brug for føde, som var nemt og praktisk at håndtere.

SMÅKAGENS REJSE FRA PERSIEN TIL EUROPA

Egentligt søde småkager siges at have set dagens lys første gang i Persien – nutidens Iran – i tiden efter sukkeret var blevet udviklet dér i det 7. århundrede og var blevet relativt tilgængeligt for bredere kredse end de kongelige og allerrigeste i området. Da muslimske hære fra østen drog mod vest og erobrede Spanien i 700-tallet, havde de deres småkage-traditioner med sig, og småkagerne spredte sig efterfølgende gennem hele Europa.

Kagerne udviklede og forandrede sig naturligvis efterhånden som de blev indført i områder med forskellige kulinariske traditioner og tilgængelige råvarer, og udviklingen er da også fortsat efterhånden som årene er gået. I dag kan man finde et utal forskellige ”familier” af småkager med varianter, der er hinandens brødre og søstre, fætre og kusiner, onkler og tanter, i alle hjørner af Europa. Tænk på variationer over små kager kogt i fedt (fx klejner og oprindelige æbleskiver), kager der er bagt på spyd (fx spettekaka, baumkuchen), kager med særlige krydderier (fx peberkager, jødekager), hårde, runde småkager bagt på eftervarmen i en brødovn (pebernødder), smukke småkager presset i form i udskårne træforme (springerle, speculaas) og kager bagt i eller med forskellige jern (vafler, gode råd, æbleskiver, krustader).

Udviklingen af småkagerne har også haft en nær tilknytning til den varmekilde, der har været tilgængelig: man kan simpelthen ikke bage vaniljekranse over et bål, et ildsted, eller i en kæmpestor brændefyret brødovn, men det kan man i en ovn, hvor varmen kan reguleres. Derfor er den klassiske rigtige småkage opstået sammen med indførelsen af støbejernskomfurer i almindelige husholdninger fra midten af 1800 tallet. Da blev det pludselig muligt at regulere varmen og bage fine og sarte småkager.

KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE

I udlandet findes begrebet ”småkage” ikke, så mange steder opererer man med en skønsom blanding af cookies, crackers, biscuits, biscotti, brownies, blondies, x, y, z, når man vil tale om en lille kage. Det bliver hurtigt uoverskueligt for dels fungerer de forskellige betegnelser i mange tilfælde med glidende overgange fra den ene til den anden, og dels angiver det samme ord noget forskelligt, alt efter hvor i verden man befinder sig. En biscuit i England er således slet ikke det samme som en biscuit i USA.

En amerikansk småkage kaldes – som de fleste ved – ”cookie”, og nogle mener at ordet kommer af det hollandske ”koekje”, der betyder ”lille kage”. Ordet skulle være kommet til den nye verden med de tidlige hollandske indvandrere der slog sig ned på østkysten i 1600-tallet

På dansk er vi dog ikke i tvivl om, hvad en småkage er – og ikke er: vi taler om vaniljekranse, jødekager, finskbrød, brunkager og en masse andre, som vi kan genkende med et blik og placere i netop den ”kagedåse” eller kategori. Vi ved, at en kiks er noget andet, at en tvebak ikke er sød, at biskotti er fra Italien og at digestives er for store. Oreos har fyld og er fra Amerika og er ikke rigtige småkager og chokoladekiks er – ja, netop – chokoladekiks og altså heller ikke småkager.

I Danmark ved vi også, at de hjemmebagte småkager er en uundværlig ingrediens i en rigtig jul. Måske er der købekager på bordet resten af året, men til jul gør vi det selv. Vi hygger med store mængder smør og sukker, der står skyer af mel og kanel omkring os, vi ælter og får dej op under neglene, vi ruller pølser, som vi skærer i skiver, vi vrider klejner, vi får alle kageudstikkerne frem fra skufferne, og når der lugter herligt, brunt og brændt, så er der ingen, der undervurderer betydningen af den lille, ydmyge småkage.

Lise Lotz:
Lise er cand.theol. og hun kombinerer sin faglige viden med sin søde passion i foredrags- og eventvirksomheden Kage! Kage! Kage! Hun har blogget i flere år på kagekagekage.dk og har udgivet to kagebøger, ”Kager uden mel” og ”Honningkager”.

EN LILLE HISTORIE OM KAREN VOLF, DANMARKS SMÅKAGEEMINENCE

Navnet Karen Volf er helt og aldeles synonymt med danske småkager, og de fleste tænker vel knap nok over, at der bag navnet gemmer sig et rigtigt levende menneske, som har levet en gang. Men Karen levede skam, og hun er et spændende bekendtskab. Karen Kirstine Hansen blev født på en gård på Midtsjælland i 1864. Som attenårig kom hun i husholdningslære, og hun arbejdede i køkkenet på forskellige store sjællandske gårde og godser, og bare et par år efter rejste hun til hovedstaden. Her blev hun ansat som køkkenchef på et af Københavns berømte teatre på trods af sin unge alder; hun var noget helt særligt.

Karen blev gift med en udlært mejerist fra Sønderjylland, Christen Wolff. Hun tog sin mands efternavn, men hun ændrede senere stavemåden til den, som vi kender i dag – af ukendte årsager. I 1890 startede Karen og Christen deres egen virksomhed sammen. Oprindeligt ville de drive mejeri på Strandvejen, men Karen fandt på at supplere mælkeprodukterne med bagværk – og det slog an! Mejeriet-der-blev-til-et-konditori var pludselig et populært samlingssted for de lokale borgere, og inden længe var det kagerne og ikke mælken, der var forretningens centrum. Karen og Christen måtte flytte og udvide deres butik og produktionslokaler flere gange og byggede en decideret kagefabrik, så de kunne følge med efterspørgslen.

Karen Volf var ikke bare en driftig forretningskvinde, hun var også lidt af et marketing-geni, og hun var netop dygtig til at brande sig på sit navn – foruden naturligvis det gode bagværk. Hun var i 1900 en af de allerførste, der bragte kager ud til kunderne med automobil, og hun fik sit navn skrevet med kæmpestore bogstaver på siden af bilen, så ingen kunne være i tvivl om, hvor de gode sager kom fra. Hun var så dygtig, at vi alle kender navnet her over 125 år senere. To af Karen og Christens børn gik ind i forretningen, der voksede yderligere, blev landsdækkende og siden er blevet en stor spiller på det internationale småkagemarked.

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Småkager

Læs flere lignende artikler