
Rugbrød med kaffe og rugkerner
Opskrift af Cathrine Brandt. Foto af Chris Tonnesen.
Kaffe er velkommen i næsten alt mit bagværk. Jeg elsker kaffe! Et hjemmebagt rugbrød kan også have fordel af friskbrygget kaffe. Den bitre og dybe smag klæder surdejens syre, rugmelets kornsmag og skaber en fin balance med maltmelets mørke noter. Her får du et rugbrød, der smager af endnu mere, og som holder sig saftigt og godt i mange dage.
Ingredienser
Mængde: 1 brød
Udstyr: rugbrødsform, 2 L
Kerner:
230 g knækkede rugkerner
75 g solsikkekerner
60 g sesamfrø
350 g kaffe
Fordej:
120 g moden surdej, se nedenfor
180 g groft rugmel
180 g vand, stuetempereret
Dej:
udblødte kerner
fordej
120 g groft rugmel
15 g havsalt
20 g mørkt maltmel
Desuden:
lidt smør til formen
solsikkekerner og sesamfrø til drys
overskudssurdej til strygelse
TIP Hvornår er surdejen moden?
Jeg beskriver min surdej som enten moden eller ung. En surdej er moden, når den er syrlig, faldet sammen og er klar til en fodring. En surdej er ung et par timer efter en 1:1:1 fodring, når den peaker og er bageklar.
Fremgangsmåde
Dag 1:
- Bland knækkede rugkerner, solsikkekerner og sesamfrø i en skål og hæld kaffe over – kaffen kan være kold eller varm. Rør rundt. Dæk skålen til og lad den stå ved stuetemperatur til dagen efter; 16-20 timer.
- Bland moden surdej, rugmel og vand i en anden skål og rør sammen til fordej. Dæk skålen til og lad dejen stå ved stuetemperatur til dagen efter; 16-20 timer.
Dag 2:
- Kom udblødte kerner, fordej, rugmel, havsalt og maltmel i en skål og rør det godt sammen i en røremaskine med det flade piskeris eller en håndmikser med dejkroge i 5 minutter. Dejen skal ikke være alt for fast.
- Smør din rugbrødsform med smør. Drys solsikkekerner i bunden af formen. Kom rugbrødsdejen i formen og fordel den ud – det gøres nemmest med bagsiden af en våd ske. Pensl rugbrødet med en rest surdej (rør om nødvendigt surdejen op med lidt vand, så den er flydende) – det hjælper sesamfrøene med at sidde fast på det færdigbagte rugbrød. Drys med sesamfrø. Læg et låg over rugbrødet, eller dæk det med husholdningsfilm. Lad rugbrødet stå ved stuetemperatur og hæve i cirka 3-4 timer til dejen er hævet til cirka 80% i formen og har 5-10 lufthuller i overfladen.
- Tænd ovnen på 190 C (alm. varme) og bag rugbrødet i 1 time og 10 minutter. Befri rugbrødet fra formen og lad det køle helt af på en rist.
TIP: Hævetiden er altid vejledende!
Vigtigst er, at dit rugbrød hæver godt op i formen og får lufthuller i overfladen som angivet. Hævetiden afhænger af fordejens aktivitet, dejens temperatur og temperaturen der, hvor rugbrødet står og hæver.
TIP: Surdej på køl
Har du din surdej stående i køleskabet, kan du med fordel give din surdej en fodring dagen inden, du skal bruge den som en moden surdej i fordejen. Har du, ligesom jeg, din surdej stående ved stuetemperatur og fodrer den (næsten) dagligt, så er din surdej klar til brug og fodring af fordejen med det samme.

Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Rugbrød med Cathrine Brandt
Rugbrød med kaffe og rugkerner
Opskrift af Cathrine Brandt. Foto af Chris Tonnesen.

Kaffe er velkommen i næsten alt mit bagværk. Jeg elsker kaffe! Et hjemmebagt rugbrød kan også have fordel af friskbrygget kaffe. Den bitre og dybe smag klæder surdejens syre, rugmelets kornsmag og skaber en fin balance med maltmelets mørke noter. Her får du et rugbrød, der smager af endnu mere, og som holder sig saftigt og godt i mange dage.
Ingredienser
Mængde: 1 brød
Udstyr: rugbrødsform, 2 L
Kerner:
230 g knækkede rugkerner
75 g solsikkekerner
60 g sesamfrø
350 g kaffe
Fordej:
120 g moden surdej, se nedenfor
180 g groft rugmel
180 g vand, stuetempereret
Dej:
udblødte kerner
fordej
120 g groft rugmel
15 g havsalt
20 g mørkt maltmel
Desuden:
lidt smør til formen
solsikkekerner og sesamfrø til drys
overskudssurdej til strygelse
TIP Hvornår er surdejen moden?
Jeg beskriver min surdej som enten moden eller ung. En surdej er moden, når den er syrlig, faldet sammen og er klar til en fodring. En surdej er ung et par timer efter en 1:1:1 fodring, når den peaker og er bageklar.
Fremgangsmåde
Dag 1:
- Bland knækkede rugkerner, solsikkekerner og sesamfrø i en skål og hæld kaffe over – kaffen kan være kold eller varm. Rør rundt. Dæk skålen til og lad den stå ved stuetemperatur til dagen efter; 16-20 timer.
- Bland moden surdej, rugmel og vand i en anden skål og rør sammen til fordej. Dæk skålen til og lad dejen stå ved stuetemperatur til dagen efter; 16-20 timer.
Dag 2:
- Kom udblødte kerner, fordej, rugmel, havsalt og maltmel i en skål og rør det godt sammen i en røremaskine med det flade piskeris eller en håndmikser med dejkroge i 5 minutter. Dejen skal ikke være alt for fast.
- Smør din rugbrødsform med smør. Drys solsikkekerner i bunden af formen. Kom rugbrødsdejen i formen og fordel den ud – det gøres nemmest med bagsiden af en våd ske. Pensl rugbrødet med en rest surdej (rør om nødvendigt surdejen op med lidt vand, så den er flydende) – det hjælper sesamfrøene med at sidde fast på det færdigbagte rugbrød. Drys med sesamfrø. Læg et låg over rugbrødet, eller dæk det med husholdningsfilm. Lad rugbrødet stå ved stuetemperatur og hæve i cirka 3-4 timer til dejen er hævet til cirka 80% i formen og har 5-10 lufthuller i overfladen.
- Tænd ovnen på 190 C (alm. varme) og bag rugbrødet i 1 time og 10 minutter. Befri rugbrødet fra formen og lad det køle helt af på en rist.
TIP: Hævetiden er altid vejledende!
Vigtigst er, at dit rugbrød hæver godt op i formen og får lufthuller i overfladen som angivet. Hævetiden afhænger af fordejens aktivitet, dejens temperatur og temperaturen der, hvor rugbrødet står og hæver.
TIP: Surdej på køl
Har du din surdej stående i køleskabet, kan du med fordel give din surdej en fodring dagen inden, du skal bruge den som en moden surdej i fordejen. Har du, ligesom jeg, din surdej stående ved stuetemperatur og fodrer den (næsten) dagligt, så er din surdej klar til brug og fodring af fordejen med det samme.
Mere fra samme magasin:
Mere i samme serie: Rugbrød med Cathrine Brandt
Læs flere lignende artikler

Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.

Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.

Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.

Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.

Signaturbrød fra restaurant Brace
Sødt, salt, aromatisk og både sprødere og blødere end det focaccia du kender.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.

Zucchini bread
Man skal ikke være bange for at bruge grøntsager i kager! En squash er en ret neutral grøntsag, som ikke afgiver megen smag, men giver en ubeskriveligt god og svampet konsistens i kagen. Min søn er vild med denne nemme kage, og han har været med til at lave den utallige gange.

Koldhævede speltstykker
Spelt er en af de gamle hvedesorter, som kan noget smagsmæssigt interessant og mere berigende end almindelig, moderne brødhvede. Til gengæld kan det godt være en udfordring at bage med ren spelt. Det proteinnetværk, som skal holde dejen sammen og elastisk, er nemlig ikke nær så stærkt som i almindelig hvede. Det betyder, at du skal være en anelse mere forsigtig når du rører deje med speltmel på fx røremaskine.
Speltmel suger også mere vand, hvilket er en rigtig god grund til at tilsætte grønt til denne type brød. Speltdejen her er lavet til aflange stykker, som fungerer rigtig godt som sandwichboller i madkurven, men du kan også sagtens bage mindre stykker til morgenbrød eller større flutes eller brød, husk blot at justere bagetiden.

Salt ‘monkey bread‘
Monkey bread er traditionelt set sødt og minder i smag meget om vores kanelsnegle: søde dejstykker, som er vendt i smeltet smør og kanelsukker, nogle gange tilsat pecannødder, og efterfølgende bagt sammen i en randform. Det nydes lunt og nybagt, så dejstykkerne er nemme at pille fra hinanden.
Jeg synes faktisk, at denne type brød er lidt sjovere i en salt udgave, som kan agere midtpunkt på et ethvert middagsbord, hvad enten det skal stå alene med et glas rødvin og snacks eller være tiltrækkende tilbehør på en ellers lidt smagsmæssigt flad suppesøndag. Du kan variere kombinationen af urter alt efter formålet eller hvad urtebedet er fyldt med, og skulle der ligge en vesterhavsost eller gouda i dit køleskab i stedet for parmesan, så smager brødet altså stadig rigtig skønt.

Svenske Fröknäcke
Jeg elsker knækbrød og derfor elsker jeg også at smage nye varianter, når jeg er i udlandet. I efteråret var jeg på studiebesøg i knækbrødets hjemland; Sverige. Jeg støvsugede de lækre super- markeder i Stockholm og stødte flere gang på de mest fantastiske, papirtynde og virkelig atypiske knækbrød proppet med kerner.

Baghrir
Pandekagerne med de tusindvis af huller er en marokkansk klassiker, som Jamila og Khadijas husker og elsker fra deres barndom. Deres mor stod ofte op før alle andre derhjemme og bagte dem til morgenmad, og de husker tydeligt hvordan duften spredte sig til hele huset, så de vidste hvilke dejlige lækkerier der ventede dem ved morgenbordet allerede inden de var stået op. Pandekagerne spises ofte med “amlou”, som er en marokkansk mandelsmør som blandt andet er tilsat arganolie, men de er lige så gode med marmelade eller Nutella eller dit favorit-pandekage-gejl.

Rigeligt remonce
Hemmeligheden bag alle gode kanelsnegle, snurrer og brunsviger ligger i den perfekte remonce – en remonce i rigelige mængder, som bliver på sin plads i bagværket under bagningen. Vi dykker ned i hemmelighederne bag den lækre sukkerblanding og hvordan man holder den inde i bagværket.

Syrlige citrussnurrer
Snurrer er den bløde blanding mellem kage og brød. De føles mindre forpligtende end en flødeskumskage, men remoncen rammer lige plet og stiller den altid presserende kagesult.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er en ørn til at sno den klassiske snurre, og jeg synes af og til, at de bliver unødvendigt kompakte i midten, selv efter hævning. Derfor har jeg adapteret Richard Bertinet’s (indehaver af britisk bageskole) smarte metode til formningen. Her skæres bredere dejstrimler, som deles i tre og flettes, hvorefter fletningen rulles hen over sig selv og sættes med lukningen i bunden.
Her anvendes teknikken til en dejlig sød og syrlig snurre. Dejen tilsættes en smule creme fraiche, som holder den saftig og understøtter citrussmagen i remoncen. De nybagte snurrer pensles med en sirup tilsat citronsyre (den du også bruger, hvis du laver hyldeblomstsaft), som giver en syrlighed, som ellers er svær at få frem i det søde bagværk.

Fabelagtigt nemme frøsnappere
Frøsnappere er en lille magisk ting på morgenbordet – ikke alt for sød, men heller ikke salt. Oprindeligt laves den af wienerdej og har du overskuddet, så kan du folde smørret ind i dejen her på traditionel vis. Jeg foretrækker den nemme facon, hvor smørret tilsættes frossent, som flager.
Frøsnapperne kan sagtens laves dagen før og opbevares på køl indtil bagning – eller ligefrem fryses direkte efter formning, og bare tages ud og sættes i køleskab aftenen før bagning og servering.

Rosinbrød af Mia Irene Kristensen
Rosinbrød er en snart uddøende race i bagerens vindue, men det smager forbandet godt, især hvis man er fan af rosiner i bagværk – for det her er mættet med rosiner. Et rosinbrød må ikke have skiver, hvor man skal kigge langt efter saftighed til brødet.

Fastelavnsboller af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens fastelavnsbolle er en semlor-inspireret sag. Bunden er en gærdejsbolle med remonce og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.

Annemette Voss’ koldhævede boller
En dej med en dyb og super lækker smag. Mørk malt tilfører en meget karakteristisk smag, som er ret kraftig, så lad være med at være alt for rundhåndet. Dejen er silkeblød og lækker og helt fantastisk at arbejde med.

Bake-off pizzabunde
Hjemmelavede pizzaer er en favorit hos de fleste, men det kan være bøvlet at få hverdagen til at passe med hævning af dej og en lidt længere arbejdsproces end 30 minutter. Mange steder kan man købe relativt gode forbagte pizzabunde, lige til at toppe selv, men det bliver hurtigt en lidt dyr fornøjelse – så bag dem hellere selv!
Jeg rydder ofte en hylde i vores fryser og propper den med de her forbagte pizzabunde. Det gør det meget nemt at lave pizza på en travl hverdag, samtidig med at jeg faktisk synes at pizzabunden har rigtig godt af at blive bagt to gange, den bliver langt mere sprød, end hvis du bager den direkte med fyld på.

Signaturbrød fra restaurant Brace
Sødt, salt, aromatisk og både sprødere og blødere end det focaccia du kender.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Havrebrødet er luftigt, supersaftigt og har en vidunderlig smag af havre. Der skal øl i dejen og det skal man ikke være bange for. Det giver både konsistens til brødet og en mild syrlighed til smagen. Har du ikke mulighed for at bruge øl, kan du er- statte det med vand i samme mængde, men det vil dog ændre lidt på både konsistens og smag.

Kuvertbrød fra Søllerød Kro
Et lille luftigt maltbrød med valnødder og dejlig tynd og sej skorpe. Dejen til dette brød er ret fugtig, og vandet skal tilsættes ad flere omgange for at sikre at melet kan optage fugten. Hvis du tilsætter alt vandet fra start, vil du få et mere kompakt brød, som minder mere om rugbrød i strukturen.

Zucchini bread
Man skal ikke være bange for at bruge grøntsager i kager! En squash er en ret neutral grøntsag, som ikke afgiver megen smag, men giver en ubeskriveligt god og svampet konsistens i kagen. Min søn er vild med denne nemme kage, og han har været med til at lave den utallige gange.

Koldhævede speltstykker
Spelt er en af de gamle hvedesorter, som kan noget smagsmæssigt interessant og mere berigende end almindelig, moderne brødhvede. Til gengæld kan det godt være en udfordring at bage med ren spelt. Det proteinnetværk, som skal holde dejen sammen og elastisk, er nemlig ikke nær så stærkt som i almindelig hvede. Det betyder, at du skal være en anelse mere forsigtig når du rører deje med speltmel på fx røremaskine.
Speltmel suger også mere vand, hvilket er en rigtig god grund til at tilsætte grønt til denne type brød. Speltdejen her er lavet til aflange stykker, som fungerer rigtig godt som sandwichboller i madkurven, men du kan også sagtens bage mindre stykker til morgenbrød eller større flutes eller brød, husk blot at justere bagetiden.

Salt ‘monkey bread‘
Monkey bread er traditionelt set sødt og minder i smag meget om vores kanelsnegle: søde dejstykker, som er vendt i smeltet smør og kanelsukker, nogle gange tilsat pecannødder, og efterfølgende bagt sammen i en randform. Det nydes lunt og nybagt, så dejstykkerne er nemme at pille fra hinanden.
Jeg synes faktisk, at denne type brød er lidt sjovere i en salt udgave, som kan agere midtpunkt på et ethvert middagsbord, hvad enten det skal stå alene med et glas rødvin og snacks eller være tiltrækkende tilbehør på en ellers lidt smagsmæssigt flad suppesøndag. Du kan variere kombinationen af urter alt efter formålet eller hvad urtebedet er fyldt med, og skulle der ligge en vesterhavsost eller gouda i dit køleskab i stedet for parmesan, så smager brødet altså stadig rigtig skønt.

Svenske Fröknäcke
Jeg elsker knækbrød og derfor elsker jeg også at smage nye varianter, når jeg er i udlandet. I efteråret var jeg på studiebesøg i knækbrødets hjemland; Sverige. Jeg støvsugede de lækre super- markeder i Stockholm og stødte flere gang på de mest fantastiske, papirtynde og virkelig atypiske knækbrød proppet med kerner.

Baghrir
Pandekagerne med de tusindvis af huller er en marokkansk klassiker, som Jamila og Khadijas husker og elsker fra deres barndom. Deres mor stod ofte op før alle andre derhjemme og bagte dem til morgenmad, og de husker tydeligt hvordan duften spredte sig til hele huset, så de vidste hvilke dejlige lækkerier der ventede dem ved morgenbordet allerede inden de var stået op. Pandekagerne spises ofte med “amlou”, som er en marokkansk mandelsmør som blandt andet er tilsat arganolie, men de er lige så gode med marmelade eller Nutella eller dit favorit-pandekage-gejl.

Rigeligt remonce
Hemmeligheden bag alle gode kanelsnegle, snurrer og brunsviger ligger i den perfekte remonce – en remonce i rigelige mængder, som bliver på sin plads i bagværket under bagningen. Vi dykker ned i hemmelighederne bag den lækre sukkerblanding og hvordan man holder den inde i bagværket.

Syrlige citrussnurrer
Snurrer er den bløde blanding mellem kage og brød. De føles mindre forpligtende end en flødeskumskage, men remoncen rammer lige plet og stiller den altid presserende kagesult.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er en ørn til at sno den klassiske snurre, og jeg synes af og til, at de bliver unødvendigt kompakte i midten, selv efter hævning. Derfor har jeg adapteret Richard Bertinet’s (indehaver af britisk bageskole) smarte metode til formningen. Her skæres bredere dejstrimler, som deles i tre og flettes, hvorefter fletningen rulles hen over sig selv og sættes med lukningen i bunden.
Her anvendes teknikken til en dejlig sød og syrlig snurre. Dejen tilsættes en smule creme fraiche, som holder den saftig og understøtter citrussmagen i remoncen. De nybagte snurrer pensles med en sirup tilsat citronsyre (den du også bruger, hvis du laver hyldeblomstsaft), som giver en syrlighed, som ellers er svær at få frem i det søde bagværk.

Fabelagtigt nemme frøsnappere
Frøsnappere er en lille magisk ting på morgenbordet – ikke alt for sød, men heller ikke salt. Oprindeligt laves den af wienerdej og har du overskuddet, så kan du folde smørret ind i dejen her på traditionel vis. Jeg foretrækker den nemme facon, hvor smørret tilsættes frossent, som flager.
Frøsnapperne kan sagtens laves dagen før og opbevares på køl indtil bagning – eller ligefrem fryses direkte efter formning, og bare tages ud og sættes i køleskab aftenen før bagning og servering.