Roulade med jordbær og estragon
Af Mika Wulff. Foto af Rikke Westesen.
Der er næsten ikke noget så sommerligt og nemt som en roulade. En ægte sommerhus-klassiker, som er specielt godt egnet til sæsonbagning, fordi den kan bruges som beholder til alt godt fra haven eller krattet.
Dette er en helt simpel roulade, som er lavet med en “rørt dej”. Den er ikke så nem at få perfekt rund, som en roulade af “sukkerbrødsdej”, men til gengæld holder den sig dejlig fugtig og den smager skønt af smør. Du kan bruge opskriften som grundopskrift til alle dine roulader. Denne er rullet med jordbærsyltetøjet fra side 66 og rullet i urtesukker med estragon. Estragon og jordbær er meget gode venner og krydderurten giver et ekstra pift til den velkendte jordbær smag.
Ingredienser
Mængde: 10-12 portioner, 1 stor roulade eller to små
90 g smør
100 g sukker
½ tsk vaniljepasta, vi har brugt Taylor & Colledge
100 g æg (ca 2 stk)
1 nip salt
100 g kagehvedemel, vi har brugt Valsemøllen
1 tsk bagepulver
150 g jordbærsyltetøj
2 spsk hvidt sukker
en lille håndfuld friske estragonblade
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200C (alm. varme) og forbered en bageplade med bagepapir. Dejen skal smøres ud i 30×40 cm, så du kan evt. lave en fold på bagepapiret ved de mål, eller tegne på bagsiden af papiret med en blyant. Ellers er der også øjemål.
- Pisk stuetempereret smør, sukker og vaniljepasta helt lyst og luftigt. Det tager ca. 5 minutter.
- Rør æggene i smørret ét ad gangen og rør til massen er homogen efter hvert æg. Tilsæt salt.
- Sigt mel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i dejen til det er helt fordelt og dejen er glat og homogen. Pas på ikke at slå for meget luft ud af dejen.
- Fordel dejen i et jævnt lag i et rektangel på 30×40 cm på bagepapiret. Det gøres nemmest med en vinklet paletkniv.
- Bag bunden i ca. 10-12 minutter indtil den er lysebrun og springer tilbage når du trykker den forsigtigt ned.
- Imens rouladebunden bager forbereder du sukkeret: Blend 1 tsk sukker sammen med friske estragonblade på en minihakker.
OBS: Har du ingen minihakker kan du bruge en morter i stedet. Bland de blendede urter sammen med resten af sukkeret og drys det ud på et stykke bagepapir. - Når rouladebunden er bagt færdig placeres den, direkte fra ovnen, oven på urtesukkeret med det oprindelige bagepapir opad. Pil papiret af og fordel syltetøjet i et tyndt lag på rouladebunden.
OBS: Jeg blender altid syltetøjet til roulader, da det er nemmere at sprede det i et jævnt lag på den måde. - Rul rouladen sammen om sig selv og pak den stramt ind i bagepapiret, så den sidder i spænd. Lad den sætte sig her i mindst et kvarter mens den køler ned. Rouladen kan også opbevares og holde sig i flere dage på køl, hvis den pakkes lufttæt ind.
TIP
Prøv at erstatte estragon med fx citronverbena, det går også eminent godt til jordbær.
TIP
Sørg for at æggene er stuetemperatur når du bager med dem. Hvis de er køleskabskolde risikerer du at kagedejen skiller.
Roulade med jordbær og estragon
Af Mika Wulff. Foto af Rikke Westesen.
Der er næsten ikke noget så sommerligt og nemt som en roulade. En ægte sommerhus-klassiker, som er specielt godt egnet til sæsonbagning, fordi den kan bruges som beholder til alt godt fra haven eller krattet.
Dette er en helt simpel roulade, som er lavet med en “rørt dej”. Den er ikke så nem at få perfekt rund, som en roulade af “sukkerbrødsdej”, men til gengæld holder den sig dejlig fugtig og den smager skønt af smør. Du kan bruge opskriften som grundopskrift til alle dine roulader. Denne er rullet med jordbærsyltetøjet fra side 66 og rullet i urtesukker med estragon. Estragon og jordbær er meget gode venner og krydderurten giver et ekstra pift til den velkendte jordbær smag.
Ingredienser
Mængde: 10-12 portioner, 1 stor roulade eller to små
90 g smør
100 g sukker
½ tsk vaniljepasta, vi har brugt Taylor & Colledge
100 g æg (ca 2 stk)
1 nip salt
100 g kagehvedemel, vi har brugt Valsemøllen
1 tsk bagepulver
150 g jordbærsyltetøj
2 spsk hvidt sukker
en lille håndfuld friske estragonblade
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200C (alm. varme) og forbered en bageplade med bagepapir. Dejen skal smøres ud i 30×40 cm, så du kan evt. lave en fold på bagepapiret ved de mål, eller tegne på bagsiden af papiret med en blyant. Ellers er der også øjemål.
- Pisk stuetempereret smør, sukker og vaniljepasta helt lyst og luftigt. Det tager ca. 5 minutter.
- Rør æggene i smørret ét ad gangen og rør til massen er homogen efter hvert æg. Tilsæt salt.
- Sigt mel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i dejen til det er helt fordelt og dejen er glat og homogen. Pas på ikke at slå for meget luft ud af dejen.
- Fordel dejen i et jævnt lag i et rektangel på 30×40 cm på bagepapiret. Det gøres nemmest med en vinklet paletkniv.
- Bag bunden i ca. 10-12 minutter indtil den er lysebrun og springer tilbage når du trykker den forsigtigt ned.
- Imens rouladebunden bager forbereder du sukkeret: Blend 1 tsk sukker sammen med friske estragonblade på en minihakker.
OBS: Har du ingen minihakker kan du bruge en morter i stedet. Bland de blendede urter sammen med resten af sukkeret og drys det ud på et stykke bagepapir. - Når rouladebunden er bagt færdig placeres den, direkte fra ovnen, oven på urtesukkeret med det oprindelige bagepapir opad. Pil papiret af og fordel syltetøjet i et tyndt lag på rouladebunden.
OBS: Jeg blender altid syltetøjet til roulader, da det er nemmere at sprede det i et jævnt lag på den måde. - Rul rouladen sammen om sig selv og pak den stramt ind i bagepapiret, så den sidder i spænd. Lad den sætte sig her i mindst et kvarter mens den køler ned. Rouladen kan også opbevares og holde sig i flere dage på køl, hvis den pakkes lufttæt ind.
TIP
Prøv at erstatte estragon med fx citronverbena, det går også eminent godt til jordbær.
TIP
Sørg for at æggene er stuetemperatur når du bager med dem. Hvis de er køleskabskolde risikerer du at kagedejen skiller.
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.