Røde smage og søde syner

Af Heidi Frank Svømmekjær, foto af Maja Vase

Rød er lig sødme, og farverig mad får os til at spise mere. Det er et par af tommelfingerreglerne, når man taler om farver inden for neurogastronomi og forbrugeradfærd. Heidi Frank Svømmekjær har kigget lidt nærmere på sagerne for at finde ud af, hvorfor farver betyder mere for smagsoplevelsen, end man lige skulle tro.

FØRST KOMMER SYNET

“Øjnene er det første, vi smager med. Så rører vi måske med fingrene (bestik er en nyere opfindelse inden for de sidste i 2-300 år), så kommer duften, mundfornemmelsen, og først derefter kommer vi
til smagen.” Sådan beskriver kok og medforfatter til bogen “Neurogastronomi” Rasmus Bredahl det, han kalder “smagspyramiden”. Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle de andre sanser aktiveres i vurderingen af maden, før smagsløgene kommer på banen. På den måde når vi at danne os detaljerede forventninger om smag, aroma og tekstur, udelukkende baseret på madens ydre egenskaber. Og synet får en særstatus i vurderingen af den. Som forfatter Tom Vanderbilt beskriver det i artiklen The Colours We Eat: “Trods al snakken om tungen og ganen kan man argumentere for, at vore øjne er det vigtigste smagsorgan.”

FARVEN ER VIGTIGST

Enhver fødevare har flere visuelle indikatorer, som vi kan danne vores forventninger ud fra. På denne måde skal vi ikke have mange sekunder for at kunne vurdere et æbles sprødhed, sødhed, saftighed og art baseret alene på dets farve og overfladespændstighed. Forskningen tyder dog på, at en ting er vigtigere end alle de andre. Ifølge Charles Spence, som er eksperimentel psykolog og mangeårig samarbejdspartner med kokken Heston Blumenthal, er farven en af de faktorer, der påvirker vores forventninger mest i forbindelse med mad. Men hvordan den påvirker os, er en anden sag.

ALLE REGNBUENS NÆRINGSSTOFFER

I artiklen “On the psychological impact of food colour” skriver Spence, at “[…] mennesker spiser mere slik, hvis det findes i en række forskellige farver, end hvis det kun tilbydes i en enkelt farve, selv hvis den farve tilfældigvis er forbrugerens favorit. “Men hvad skyldes denne hang til farver egentlig? Bredahl fortæller:

“Farverig mad appellerer mere til os, fordi hjernen kobler mange farver med mange næringsstoffer. Det er en indsigt, som især slikindustrien benytter sig af. Tænk bare på M&M’s. Hvis de kun havde én farve, ville vi spise langt færre. I min hverdag som kok prøver jeg at bruge det som en form for positiv nudging i stedet, hvor jeg sørger for, at de sundeste elementer i maden er mere farverige end de mindre sunde. Så bliver det den instinktive drift, der driver værket og ikke et eller andet slankedogme.”

Det samme kan man lege med, når man bager derhjemme. Hvis man for eksempel skal lave en kagebuffet, kan man pynte den billigste, sundeste eller nemmeste kage med flere slags frugter eller andre farverige elementer, mens det mere tidskrævende eller dyre indslag på bordet holdes i én eller to farver. Eller gøre det lige omvendt, hvis man er i det generøse hjørne.

FORVENTNINGERNE STYRER SLAGETS GANG

Koblingen mellem madens farve og vores oplevelse ved at spise den mangler dog stadig at blive nævnt. Sagen er den, at vores forestillinger omkring den mad, vi ser foran os, ikke bare bygger op til selve spisningen. De påvirker den måde, vores hjerne bearbejder sanseindtrykkene, mens vi spiser. Dels kan en spiseoplevelse bekræfte, afkræfte, skuffe eller overgå vores forestillinger. Dels kan den fortsat styres af vores forhåndsindtryk, fordi hjernen ofte skyder genvej i analysen af sanseindtrykkene. Bredahl forklarer:

“Synet kan trumfe den fysiske smag på tungen. Hjernen vil hellere genkalde en tidligere smag end
at analysere en ny, fordi den sparer energi på den måde. Det er en såkaldt prediction mechanism.

Så hvis synet fortæller os, at en drik er rød, viser forskningen, at testpersonerne er mere tilbøjelige til at identificere smagen som fx jordbær eller hindbær. De trækker altså på tidligere smagserfaringer, selv hvis drikken er vand eller faktisk har en helt anden smag.

I “The colours we eat” skriver Vanderbilt: “… farver påvirker ikke kun vores forventninger: De ændrer faktisk, hvordan vi smager på mad.” Af samme grund benytter man sig ofte af blindsmagninger i uigennemsigtige glas eller i rum med ændret belysning, så farverne ikke påvirker vurderingen af det smagte. Og når et nyt produkt skal udvikles i fødevareindustrien, starter man gerne med smagen og designer derefter farven, så den bedst muligt understøtter resultatet. I den forbindelse læner man sig ofte op ad et par enkle retningslinjer med hensyn til farver og deres smagsassociationer.

SMAGEN AF RØD

Der findes en række klassiske smagsassociationer, som vi forbinder med visse farver. For eksempel har rød en særstatus i forhold til det søde spektrum.

“Hvis en abe får valget mellem en rød og en grøn frugt, vil den altid vælge den røde instinktivt, fordi den typisk vil være sødere og mere næringsrig. På den anden side forbinder vi ofte grøn med en umoden og sur smagsoplevelse. Det er nedarvet gennem mange tusind års evolution”, siger Bredahl og fortsætter; “Grøn har også en friskhedsassociation, mens gul forbindes med syrlighed, blåt og sort med salt, og endelig er der brun, som vi ofte frastødes af, da vi forbinder den med fordærv.”

Det er naturligvis bare tommelfingerregler, hvis sandhedsværdi afhænger af mange ting som fx konsistens, indpakning og øvrige kontekstuelle faktorer. Og så findes der også naturligt forekommende eksempler på røde vækster, som vores sanseapparat viger uden om. Tænk bare på knaldrøde fluesvampe, der trods deres fascinerende farve også virker afskrækkende midt i en grønbrun skovbund.

magasin05-IMG_4370_1

LEG MED FARVEASSOCIATIONERNE

Rasmus Bredahl foreslår et par neurogastronomiske forsøg, man kan lave derhjemme.
# Prøv at servere den samme søde, evt. røde dessert på hhv. en sort, firkantet tallerken og en hvid, rund tallerken. Bed testpersonerne beskrive smagen og sødhedsgraden. Ofte vil de svare, at desserten på den sorte tallerken er mindre sød.

# Stil en skål M&Ms frem og læg mærke til, hvilken farve der spises sidst. Var det mon den blå? Ofte styrer folk, især dem over 30 år, udenom de blå, da der ikke findes naturligt forekommende blå fødevarer.

# Server en farvet saft, hvor farven “svarer” til smagen, som fx orange appelsinsaft. Den ene halvdel af testpersonerne smager saften med bind for øjnene og den anden får lov til at se, mens de smager. Gæt hvilken gruppe, der svarer mest rigtigt …

Mere fra samme magasin:

Røde smage og søde syner

Af Heidi Frank Svømmekjær, foto af Maja Vase

magasin05-IMG_4370_1

Rød er lig sødme, og farverig mad får os til at spise mere. Det er et par af tommelfingerreglerne, når man taler om farver inden for neurogastronomi og forbrugeradfærd. Heidi Frank Svømmekjær har kigget lidt nærmere på sagerne for at finde ud af, hvorfor farver betyder mere for smagsoplevelsen, end man lige skulle tro.

FØRST KOMMER SYNET

“Øjnene er det første, vi smager med. Så rører vi måske med fingrene (bestik er en nyere opfindelse inden for de sidste i 2-300 år), så kommer duften, mundfornemmelsen, og først derefter kommer vi
til smagen.” Sådan beskriver kok og medforfatter til bogen “Neurogastronomi” Rasmus Bredahl det, han kalder “smagspyramiden”. Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle de andre sanser aktiveres i vurderingen af maden, før smagsløgene kommer på banen. På den måde når vi at danne os detaljerede forventninger om smag, aroma og tekstur, udelukkende baseret på madens ydre egenskaber. Og synet får en særstatus i vurderingen af den. Som forfatter Tom Vanderbilt beskriver det i artiklen The Colours We Eat: “Trods al snakken om tungen og ganen kan man argumentere for, at vore øjne er det vigtigste smagsorgan.”

FARVEN ER VIGTIGST

Enhver fødevare har flere visuelle indikatorer, som vi kan danne vores forventninger ud fra. På denne måde skal vi ikke have mange sekunder for at kunne vurdere et æbles sprødhed, sødhed, saftighed og art baseret alene på dets farve og overfladespændstighed. Forskningen tyder dog på, at en ting er vigtigere end alle de andre. Ifølge Charles Spence, som er eksperimentel psykolog og mangeårig samarbejdspartner med kokken Heston Blumenthal, er farven en af de faktorer, der påvirker vores forventninger mest i forbindelse med mad. Men hvordan den påvirker os, er en anden sag.

ALLE REGNBUENS NÆRINGSSTOFFER

I artiklen “On the psychological impact of food colour” skriver Spence, at “[…] mennesker spiser mere slik, hvis det findes i en række forskellige farver, end hvis det kun tilbydes i en enkelt farve, selv hvis den farve tilfældigvis er forbrugerens favorit. “Men hvad skyldes denne hang til farver egentlig? Bredahl fortæller:

“Farverig mad appellerer mere til os, fordi hjernen kobler mange farver med mange næringsstoffer. Det er en indsigt, som især slikindustrien benytter sig af. Tænk bare på M&M’s. Hvis de kun havde én farve, ville vi spise langt færre. I min hverdag som kok prøver jeg at bruge det som en form for positiv nudging i stedet, hvor jeg sørger for, at de sundeste elementer i maden er mere farverige end de mindre sunde. Så bliver det den instinktive drift, der driver værket og ikke et eller andet slankedogme.”

Det samme kan man lege med, når man bager derhjemme. Hvis man for eksempel skal lave en kagebuffet, kan man pynte den billigste, sundeste eller nemmeste kage med flere slags frugter eller andre farverige elementer, mens det mere tidskrævende eller dyre indslag på bordet holdes i én eller to farver. Eller gøre det lige omvendt, hvis man er i det generøse hjørne.

FORVENTNINGERNE STYRER SLAGETS GANG

Koblingen mellem madens farve og vores oplevelse ved at spise den mangler dog stadig at blive nævnt. Sagen er den, at vores forestillinger omkring den mad, vi ser foran os, ikke bare bygger op til selve spisningen. De påvirker den måde, vores hjerne bearbejder sanseindtrykkene, mens vi spiser. Dels kan en spiseoplevelse bekræfte, afkræfte, skuffe eller overgå vores forestillinger. Dels kan den fortsat styres af vores forhåndsindtryk, fordi hjernen ofte skyder genvej i analysen af sanseindtrykkene. Bredahl forklarer:

“Synet kan trumfe den fysiske smag på tungen. Hjernen vil hellere genkalde en tidligere smag end
at analysere en ny, fordi den sparer energi på den måde. Det er en såkaldt prediction mechanism.

Så hvis synet fortæller os, at en drik er rød, viser forskningen, at testpersonerne er mere tilbøjelige til at identificere smagen som fx jordbær eller hindbær. De trækker altså på tidligere smagserfaringer, selv hvis drikken er vand eller faktisk har en helt anden smag.

I “The colours we eat” skriver Vanderbilt: “… farver påvirker ikke kun vores forventninger: De ændrer faktisk, hvordan vi smager på mad.” Af samme grund benytter man sig ofte af blindsmagninger i uigennemsigtige glas eller i rum med ændret belysning, så farverne ikke påvirker vurderingen af det smagte. Og når et nyt produkt skal udvikles i fødevareindustrien, starter man gerne med smagen og designer derefter farven, så den bedst muligt understøtter resultatet. I den forbindelse læner man sig ofte op ad et par enkle retningslinjer med hensyn til farver og deres smagsassociationer.

SMAGEN AF RØD

Der findes en række klassiske smagsassociationer, som vi forbinder med visse farver. For eksempel har rød en særstatus i forhold til det søde spektrum.

“Hvis en abe får valget mellem en rød og en grøn frugt, vil den altid vælge den røde instinktivt, fordi den typisk vil være sødere og mere næringsrig. På den anden side forbinder vi ofte grøn med en umoden og sur smagsoplevelse. Det er nedarvet gennem mange tusind års evolution”, siger Bredahl og fortsætter; “Grøn har også en friskhedsassociation, mens gul forbindes med syrlighed, blåt og sort med salt, og endelig er der brun, som vi ofte frastødes af, da vi forbinder den med fordærv.”

Det er naturligvis bare tommelfingerregler, hvis sandhedsværdi afhænger af mange ting som fx konsistens, indpakning og øvrige kontekstuelle faktorer. Og så findes der også naturligt forekommende eksempler på røde vækster, som vores sanseapparat viger uden om. Tænk bare på knaldrøde fluesvampe, der trods deres fascinerende farve også virker afskrækkende midt i en grønbrun skovbund.

LEG MED FARVEASSOCIATIONERNE

Rasmus Bredahl foreslår et par neurogastronomiske forsøg, man kan lave derhjemme.
# Prøv at servere den samme søde, evt. røde dessert på hhv. en sort, firkantet tallerken og en hvid, rund tallerken. Bed testpersonerne beskrive smagen og sødhedsgraden. Ofte vil de svare, at desserten på den sorte tallerken er mindre sød.

# Stil en skål M&Ms frem og læg mærke til, hvilken farve der spises sidst. Var det mon den blå? Ofte styrer folk, især dem over 30 år, udenom de blå, da der ikke findes naturligt forekommende blå fødevarer.

# Server en farvet saft, hvor farven “svarer” til smagen, som fx orange appelsinsaft. Den ene halvdel af testpersonerne smager saften med bind for øjnene og den anden får lov til at se, mens de smager. Gæt hvilken gruppe, der svarer mest rigtigt …

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler