Røde smage og søde syner
Af Heidi Frank Svømmekjær, foto af Maja Vase
Rød er lig sødme, og farverig mad får os til at spise mere. Det er et par af tommelfingerreglerne, når man taler om farver inden for neurogastronomi og forbrugeradfærd. Heidi Frank Svømmekjær har kigget lidt nærmere på sagerne for at finde ud af, hvorfor farver betyder mere for smagsoplevelsen, end man lige skulle tro.
FØRST KOMMER SYNET
“Øjnene er det første, vi smager med. Så rører vi måske med fingrene (bestik er en nyere opfindelse inden for de sidste i 2-300 år), så kommer duften, mundfornemmelsen, og først derefter kommer vi
til smagen.” Sådan beskriver kok og medforfatter til bogen “Neurogastronomi” Rasmus Bredahl det, han kalder “smagspyramiden”. Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle de andre sanser aktiveres i vurderingen af maden, før smagsløgene kommer på banen. På den måde når vi at danne os detaljerede forventninger om smag, aroma og tekstur, udelukkende baseret på madens ydre egenskaber. Og synet får en særstatus i vurderingen af den. Som forfatter Tom Vanderbilt beskriver det i artiklen The Colours We Eat: “Trods al snakken om tungen og ganen kan man argumentere for, at vore øjne er det vigtigste smagsorgan.”
FARVEN ER VIGTIGST
Enhver fødevare har flere visuelle indikatorer, som vi kan danne vores forventninger ud fra. På denne måde skal vi ikke have mange sekunder for at kunne vurdere et æbles sprødhed, sødhed, saftighed og art baseret alene på dets farve og overfladespændstighed. Forskningen tyder dog på, at en ting er vigtigere end alle de andre. Ifølge Charles Spence, som er eksperimentel psykolog og mangeårig samarbejdspartner med kokken Heston Blumenthal, er farven en af de faktorer, der påvirker vores forventninger mest i forbindelse med mad. Men hvordan den påvirker os, er en anden sag.
ALLE REGNBUENS NÆRINGSSTOFFER
I artiklen “On the psychological impact of food colour” skriver Spence, at “[…] mennesker spiser mere slik, hvis det findes i en række forskellige farver, end hvis det kun tilbydes i en enkelt farve, selv hvis den farve tilfældigvis er forbrugerens favorit. “Men hvad skyldes denne hang til farver egentlig? Bredahl fortæller:
“Farverig mad appellerer mere til os, fordi hjernen kobler mange farver med mange næringsstoffer. Det er en indsigt, som især slikindustrien benytter sig af. Tænk bare på M&M’s. Hvis de kun havde én farve, ville vi spise langt færre. I min hverdag som kok prøver jeg at bruge det som en form for positiv nudging i stedet, hvor jeg sørger for, at de sundeste elementer i maden er mere farverige end de mindre sunde. Så bliver det den instinktive drift, der driver værket og ikke et eller andet slankedogme.”
Det samme kan man lege med, når man bager derhjemme. Hvis man for eksempel skal lave en kagebuffet, kan man pynte den billigste, sundeste eller nemmeste kage med flere slags frugter eller andre farverige elementer, mens det mere tidskrævende eller dyre indslag på bordet holdes i én eller to farver. Eller gøre det lige omvendt, hvis man er i det generøse hjørne.
FORVENTNINGERNE STYRER SLAGETS GANG
Koblingen mellem madens farve og vores oplevelse ved at spise den mangler dog stadig at blive nævnt. Sagen er den, at vores forestillinger omkring den mad, vi ser foran os, ikke bare bygger op til selve spisningen. De påvirker den måde, vores hjerne bearbejder sanseindtrykkene, mens vi spiser. Dels kan en spiseoplevelse bekræfte, afkræfte, skuffe eller overgå vores forestillinger. Dels kan den fortsat styres af vores forhåndsindtryk, fordi hjernen ofte skyder genvej i analysen af sanseindtrykkene. Bredahl forklarer:
“Synet kan trumfe den fysiske smag på tungen. Hjernen vil hellere genkalde en tidligere smag end
at analysere en ny, fordi den sparer energi på den måde. Det er en såkaldt prediction mechanism.”
Så hvis synet fortæller os, at en drik er rød, viser forskningen, at testpersonerne er mere tilbøjelige til at identificere smagen som fx jordbær eller hindbær. De trækker altså på tidligere smagserfaringer, selv hvis drikken er vand eller faktisk har en helt anden smag.
I “The colours we eat” skriver Vanderbilt: “… farver påvirker ikke kun vores forventninger: De ændrer faktisk, hvordan vi smager på mad.” Af samme grund benytter man sig ofte af blindsmagninger i uigennemsigtige glas eller i rum med ændret belysning, så farverne ikke påvirker vurderingen af det smagte. Og når et nyt produkt skal udvikles i fødevareindustrien, starter man gerne med smagen og designer derefter farven, så den bedst muligt understøtter resultatet. I den forbindelse læner man sig ofte op ad et par enkle retningslinjer med hensyn til farver og deres smagsassociationer.
SMAGEN AF RØD
Der findes en række klassiske smagsassociationer, som vi forbinder med visse farver. For eksempel har rød en særstatus i forhold til det søde spektrum.
“Hvis en abe får valget mellem en rød og en grøn frugt, vil den altid vælge den røde instinktivt, fordi den typisk vil være sødere og mere næringsrig. På den anden side forbinder vi ofte grøn med en umoden og sur smagsoplevelse. Det er nedarvet gennem mange tusind års evolution”, siger Bredahl og fortsætter; “Grøn har også en friskhedsassociation, mens gul forbindes med syrlighed, blåt og sort med salt, og endelig er der brun, som vi ofte frastødes af, da vi forbinder den med fordærv.”
Det er naturligvis bare tommelfingerregler, hvis sandhedsværdi afhænger af mange ting som fx konsistens, indpakning og øvrige kontekstuelle faktorer. Og så findes der også naturligt forekommende eksempler på røde vækster, som vores sanseapparat viger uden om. Tænk bare på knaldrøde fluesvampe, der trods deres fascinerende farve også virker afskrækkende midt i en grønbrun skovbund.
LEG MED FARVEASSOCIATIONERNE
Rasmus Bredahl foreslår et par neurogastronomiske forsøg, man kan lave derhjemme.
# Prøv at servere den samme søde, evt. røde dessert på hhv. en sort, firkantet tallerken og en hvid, rund tallerken. Bed testpersonerne beskrive smagen og sødhedsgraden. Ofte vil de svare, at desserten på den sorte tallerken er mindre sød.
# Stil en skål M&Ms frem og læg mærke til, hvilken farve der spises sidst. Var det mon den blå? Ofte styrer folk, især dem over 30 år, udenom de blå, da der ikke findes naturligt forekommende blå fødevarer.
# Server en farvet saft, hvor farven “svarer” til smagen, som fx orange appelsinsaft. Den ene halvdel af testpersonerne smager saften med bind for øjnene og den anden får lov til at se, mens de smager. Gæt hvilken gruppe, der svarer mest rigtigt …
Mere fra samme magasin:
Røde smage og søde syner
Af Heidi Frank Svømmekjær, foto af Maja Vase
Rød er lig sødme, og farverig mad får os til at spise mere. Det er et par af tommelfingerreglerne, når man taler om farver inden for neurogastronomi og forbrugeradfærd. Heidi Frank Svømmekjær har kigget lidt nærmere på sagerne for at finde ud af, hvorfor farver betyder mere for smagsoplevelsen, end man lige skulle tro.
FØRST KOMMER SYNET
“Øjnene er det første, vi smager med. Så rører vi måske med fingrene (bestik er en nyere opfindelse inden for de sidste i 2-300 år), så kommer duften, mundfornemmelsen, og først derefter kommer vi
til smagen.” Sådan beskriver kok og medforfatter til bogen “Neurogastronomi” Rasmus Bredahl det, han kalder “smagspyramiden”. Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle de andre sanser aktiveres i vurderingen af maden, før smagsløgene kommer på banen. På den måde når vi at danne os detaljerede forventninger om smag, aroma og tekstur, udelukkende baseret på madens ydre egenskaber. Og synet får en særstatus i vurderingen af den. Som forfatter Tom Vanderbilt beskriver det i artiklen The Colours We Eat: “Trods al snakken om tungen og ganen kan man argumentere for, at vore øjne er det vigtigste smagsorgan.”
FARVEN ER VIGTIGST
Enhver fødevare har flere visuelle indikatorer, som vi kan danne vores forventninger ud fra. På denne måde skal vi ikke have mange sekunder for at kunne vurdere et æbles sprødhed, sødhed, saftighed og art baseret alene på dets farve og overfladespændstighed. Forskningen tyder dog på, at en ting er vigtigere end alle de andre. Ifølge Charles Spence, som er eksperimentel psykolog og mangeårig samarbejdspartner med kokken Heston Blumenthal, er farven en af de faktorer, der påvirker vores forventninger mest i forbindelse med mad. Men hvordan den påvirker os, er en anden sag.
ALLE REGNBUENS NÆRINGSSTOFFER
I artiklen “On the psychological impact of food colour” skriver Spence, at “[…] mennesker spiser mere slik, hvis det findes i en række forskellige farver, end hvis det kun tilbydes i en enkelt farve, selv hvis den farve tilfældigvis er forbrugerens favorit. “Men hvad skyldes denne hang til farver egentlig? Bredahl fortæller:
“Farverig mad appellerer mere til os, fordi hjernen kobler mange farver med mange næringsstoffer. Det er en indsigt, som især slikindustrien benytter sig af. Tænk bare på M&M’s. Hvis de kun havde én farve, ville vi spise langt færre. I min hverdag som kok prøver jeg at bruge det som en form for positiv nudging i stedet, hvor jeg sørger for, at de sundeste elementer i maden er mere farverige end de mindre sunde. Så bliver det den instinktive drift, der driver værket og ikke et eller andet slankedogme.”
Det samme kan man lege med, når man bager derhjemme. Hvis man for eksempel skal lave en kagebuffet, kan man pynte den billigste, sundeste eller nemmeste kage med flere slags frugter eller andre farverige elementer, mens det mere tidskrævende eller dyre indslag på bordet holdes i én eller to farver. Eller gøre det lige omvendt, hvis man er i det generøse hjørne.
FORVENTNINGERNE STYRER SLAGETS GANG
Koblingen mellem madens farve og vores oplevelse ved at spise den mangler dog stadig at blive nævnt. Sagen er den, at vores forestillinger omkring den mad, vi ser foran os, ikke bare bygger op til selve spisningen. De påvirker den måde, vores hjerne bearbejder sanseindtrykkene, mens vi spiser. Dels kan en spiseoplevelse bekræfte, afkræfte, skuffe eller overgå vores forestillinger. Dels kan den fortsat styres af vores forhåndsindtryk, fordi hjernen ofte skyder genvej i analysen af sanseindtrykkene. Bredahl forklarer:
“Synet kan trumfe den fysiske smag på tungen. Hjernen vil hellere genkalde en tidligere smag end
at analysere en ny, fordi den sparer energi på den måde. Det er en såkaldt prediction mechanism.”
Så hvis synet fortæller os, at en drik er rød, viser forskningen, at testpersonerne er mere tilbøjelige til at identificere smagen som fx jordbær eller hindbær. De trækker altså på tidligere smagserfaringer, selv hvis drikken er vand eller faktisk har en helt anden smag.
I “The colours we eat” skriver Vanderbilt: “… farver påvirker ikke kun vores forventninger: De ændrer faktisk, hvordan vi smager på mad.” Af samme grund benytter man sig ofte af blindsmagninger i uigennemsigtige glas eller i rum med ændret belysning, så farverne ikke påvirker vurderingen af det smagte. Og når et nyt produkt skal udvikles i fødevareindustrien, starter man gerne med smagen og designer derefter farven, så den bedst muligt understøtter resultatet. I den forbindelse læner man sig ofte op ad et par enkle retningslinjer med hensyn til farver og deres smagsassociationer.
SMAGEN AF RØD
Der findes en række klassiske smagsassociationer, som vi forbinder med visse farver. For eksempel har rød en særstatus i forhold til det søde spektrum.
“Hvis en abe får valget mellem en rød og en grøn frugt, vil den altid vælge den røde instinktivt, fordi den typisk vil være sødere og mere næringsrig. På den anden side forbinder vi ofte grøn med en umoden og sur smagsoplevelse. Det er nedarvet gennem mange tusind års evolution”, siger Bredahl og fortsætter; “Grøn har også en friskhedsassociation, mens gul forbindes med syrlighed, blåt og sort med salt, og endelig er der brun, som vi ofte frastødes af, da vi forbinder den med fordærv.”
Det er naturligvis bare tommelfingerregler, hvis sandhedsværdi afhænger af mange ting som fx konsistens, indpakning og øvrige kontekstuelle faktorer. Og så findes der også naturligt forekommende eksempler på røde vækster, som vores sanseapparat viger uden om. Tænk bare på knaldrøde fluesvampe, der trods deres fascinerende farve også virker afskrækkende midt i en grønbrun skovbund.
LEG MED FARVEASSOCIATIONERNE
Rasmus Bredahl foreslår et par neurogastronomiske forsøg, man kan lave derhjemme.
# Prøv at servere den samme søde, evt. røde dessert på hhv. en sort, firkantet tallerken og en hvid, rund tallerken. Bed testpersonerne beskrive smagen og sødhedsgraden. Ofte vil de svare, at desserten på den sorte tallerken er mindre sød.
# Stil en skål M&Ms frem og læg mærke til, hvilken farve der spises sidst. Var det mon den blå? Ofte styrer folk, især dem over 30 år, udenom de blå, da der ikke findes naturligt forekommende blå fødevarer.
# Server en farvet saft, hvor farven “svarer” til smagen, som fx orange appelsinsaft. Den ene halvdel af testpersonerne smager saften med bind for øjnene og den anden får lov til at se, mens de smager. Gæt hvilken gruppe, der svarer mest rigtigt …
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.
Velkommen til Lækkerier #32
Brunsviger, Sarah Bernhard, Medaljer og listen er lang. Vi har udvalgt 23 af vores favoritter fra bagerens hylder. Nogle er nye og nogle er gamle, men alle er de danske klassikere.
Mød redaktionen #31
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Søren Scheel
Er dessertchef på Kødbyens Fiskebar og tidligere dessertkok på Søllerød Kro. I kan sikkert genkende ham fra Lækkerier Prisen 2023, hvor han var en af deltagerne.
Velkommen til Lækkerier #31
Har du nogensinde tænkt over hvor vilde opfindelser både køleskab og fryser er? Sikkert ikke, for du er nok – ligesom mig – vokset op i et hjem hvor begge dele har været en selvfølge. Vi har altid haft frosne ærter og regnbueis lige ved hånden. Men sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan har det slet heller ikke altid været her. Is – i blokke eller i fryserform – har givet os evnen til at bevare eller konservere mad og har på den måde revolutioneret vores spisevaner og vores evne til at brødføde befolkninger.
Mød redaktionen #30
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevare- videnskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Mike Adelsten
Mike er uddannet kok og konditor og har blandt andet arbejdet på Søllerød Kro og WinterSpring. Han er i dag en del af udviklingsteamet på restaurant Alchemist.
Velkommen til Lækkerier #30
Takket være vores energihungrende stenalderhjerner, dygtig markedsføring gennem årtier og en berømt hyggekultur er vi danskere den mest slikspisende nation i verden.
Bogklubben #27
Kogebøger har i alt for mange år været kilden til mit mad-had. Med kogebøger kom fiasko, ingen kunne ramme den succes, som billederne i sådanne bøger kunne udstråle. Men i dag – nu hvor jeg har lært at lave de mest basale retter og nyder at lære nye, læser jeg kogebøger til aftenkaffen. De inspirerer mig, gør mig sulten, og så elsker jeg at spise med øjnene.
Mød redaktionen #27
Siden sidst har Mia besøgt et vildt kogebogsmuseum og madbibliotek i Grythyttan i Sverige og nydt godt af FIKA – med sødt svensk bagværk og godis. Mika har arrangeret Lækkeriers Læserudfordring og var igen, igen imponeret over hvor dygtige, kreative og engagerede vores læsere! Mika og Maja har også fejret udgivelsen af Majas fuldstændigt fabelagtige nye bog Macaron på en festlig cykeltur med 100 balstyriske balloner.
Maja har også fejret bogudgivelsen i sit nye, smukke studio i Sluseholmen, hvor hun forkælede mange af jer med labre macarons fra bogen. Hun har også haft den kæmpe fornøjelse af at være dommer til Lækkeriers Læserudfordring og var helt høj efter at have bedømt alle jeres dejlige kager. De smagte så godt, at hun kørte runde to efter kameraerne var slukket. Og hun glæder sig allerede til næste år!
Elisabeth Madsen
Elisabeth er kok og huserer om sommeren som dessertkok på Svinkløv Badehotel. Denne vinter er hun commis til Brian Mark Hansen, når de sammen stiller op ved Bocuse d’Or (VM for kokke, red.) Til dette nummer af Lækkerier har hun udviklet desserter, både en til jul og en til nytår.
Sisse Sejr
Sisse er journalist og podcaster, nyslået kogebogs- forfatter og kæmpe fan af Bagedysten. Sisse deler sine bedste anbefalinger til bagebøger.
Bogklubben #29
Jeg er typen, der sætter gule postit-notes i mine kogebøger, ved alle de retter, jeg godt vil prøve. Det er typisk det første, jeg gør, når jeg får en ny bog hjem. Bladrer den igennem og indsætter noter dér, hvor noget særligt vækker min sult og min nysgerrighed. Jeg er også typen, der køber en del engelske kogebøger, oftest er det fordi jeg følger mine madhelte på sociale medier og i diverse nyhedsbreve, og så er der nogen af dem, der dér skriver ud, hvad de har på vej. Så forudbestiller eller køber jeg på Amazon. Eller går ned i Kunst & Køkkentøj. Danske kogebøger køber jeg også indimellem, men kun indimellem, for jeg er så heldig, at have mange bekendte, der er kogebogsforfattere eller arbejder på forlag, så jeg får en del hårde gaver!
Mød redaktionen #29
Lækkeriers redaktion består af den internetberømte kagekunstner Maja Vase, lektor, kandidat i fødevarevidenskab og brødbager Mia Irene Kristensen, samt franskskolede konditor og chefredaktør Mika Wulff.
Trine Hahnemann
Er kok, virksomhedsejer, aktivist og forkæmper for både gode råvarer og bedre arbejdsvilkår i restaurationsbranchen. Hun er forfatter til en lang række kogebøger som er udgivet verden over, heriblandt hendes bedstsælgende bagebøger om skandinavisk bagning som for alvor har slået hen- des navn fast i Storbritannien og USA.
Velkommen til Lækkerier #29
Der findes næppe en mere dansk råvare til det søde køkken end fløde. Vi har med ærefrygt kastet os over denne nationalspise og udforsket dens forskellige fortræffeligheder. For fløde er naturligvis mere end noget man hælder over røde jordbær og andet end flødeskummet på toppen af lagkagen. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fløden og hvad den kan, også i det skjulte.
bogklubben #08
DJ, kageentusiast og kvinden bag Aarstidernes bagebog ‘Pixi bager grønne kager’, tipper om sine tre favoritbagebøger.
Jeg har altid brugt kogebøger, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille havde min mor én kogebog, og jeg elskede at gå hjem efter skole og bage en af de to sandkager der var i den. Den hed ‘God Mad Let at Lave’, og den havde ingen billeder så vidt jeg husker. Siden da har jeg altid købt kogebøger, især når jeg rejser. Jeg har bl.a. en lille kogebog, jeg fik af en veninde fra et madkursus, hun var på i Thailand. Dét er fantastisk, det er nemlig opskrifter, du ikke kan finde online.
Jeg bruger meget nettet og Instagram til at finde nye opskrifter, men det er også sjældent man kan finde opskriften der igen. Så lige hvad opskrifter angår, er jeg mest fan af printet materiale. Fx til jul, når julekassen kommer frem, så har jeg tre gamle magasiner liggende med de trøfler og den konfekt, der laves hvert eneste år. Fantastisk.
Christels egen udgivelse:
OM PIXI BAGER GRØNNE KAGER, People´s Press. Christel Pixi og Søren Ejlersens univers af kager, som alle kan bage, udgivet i bogformat i efteråret 2017. Grønsager, frugter og bær, nødder, chokolade, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og fondant, farvestoffer og kunstigheder er udeladt. Det er ikke helse-kager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer.
Mød redaktionen #08
Siden sidst har Maja udgivet en dødsmuk nytårsebog, lokket familien med på en impulsiv rejse til Bali (det var ikke så vanskeligt…), nærstuderet og nørdet gourmetrestauranter i Ubud – og allerede booket bord på to af dem #kæmpesommerfugleimaven. Mika har simpelthen ikke lavet andet end at arbejde og så lige holde en dejlig lang juleferie med masser af hyggetid og tid til test af nye opskrifter. Mia har redigeret en lærebog i fødevarer, smagt sig igennem et utal af Jacob & Jakob-is med stort velbehag (flere den slags fotoshoots, tak!) og har shoppet gode køkkengadgets på udsalg.