Regnbueis

Opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.

Regnbueisen har fået lidt af et comeback takket være bl.a. Hansens Is og Morten Heiberg. Det gode ved den trefarvede is er, at alle kender den og kan lide den, og det dumme er, at den er besværlig at fremstille, fordi du skal lave is ad tre omgange. Jeg satte mig derfor for at udvikle en nem regnbueis, og – tadaaa! – her er den. Netop fordi denne opskrift er en semifreddo, og dermed en luftig ismasse, så kan alle tre lag fryses stort set samtidig og stadig give et flot snit.

Ingredienser

Mængde: 6 portioner

Udstyr:
Rugbrødsform 1,2 l

Isbase:
80 g æggeblommer
40 g sukker
80 g æggehvider
60 g sukker
3 1/2 dl fløde

Jordbærpure:
150 g jordbær (frosne eller friske)
15 g sukker

Desuden:
10 g kakao
1/2 tsk rødbedepulver

Fremgangsmåde

Jordbærpure:

1. Giv jordbærene et opkog og lad dem simre, indtil de er tøet op. Tilsæt sukker, stavblend massen, si den og lad den køle af. Du skal bruge 100 gram siet jordbærpure til isen.

Ismasse:

1. For en rugbrødsform med bagepapir og sæt den i fryseren, mens du laver ismassen.

2. Pisk æggeblommer og de 40 gram sukker til en helt lys og luftig æggesnaps.

3. Pisk æggehviderne, til de er luftige, og tilsæt så de 60 gram sukker lidt efter lidt og pisk marengsen, til den er blank.

4. Pisk fløden til blødt skum.

5. Del æggesnapsen i tre lige store portioner (af 40 gram). Det er bedst at veje de tre ismasser af, så du får det rette blandingsforhold i de tre slags is.

6. Rør kakaopulveret i den ene 1/3 af æggesnapsen i en ny skål.

7. Tilsæt 1/3 af flødeskummet (ca. 110 gram) og fold det forsigtigt sammen med kakaoæggesnapsen.

8. Tilsæt til sidst 1/3 af marengsen (ca. 40 gram) og fold den forsigtigt i.

9. Hæld forsigtigt kakaoismassen i bunden af rugbrødsformen, så den lægger sig i et jævnt lag. Sæt isen i fryseren – og husk at stille formen på et jævnt underlag.

10. Lav nu vaniljeisen: Vend endnu 1/3 æggesnaps (det vil sige 1⁄2 af det, der nu er tilbage) forsigtigt sammen med 1/3 af flødeskummet (1⁄2 af det, der er tilbage). Vend til sidst 1/3 af marengsen forsigtigt i (1⁄2 af det, der er tilbage). Hæld forsigtigt ismassen oven på kakaoisen i rugbrødsformen og stil den tilbage i fryseren.

11. Til sidst laver du jordbærisen: Vend resten af æggesnapsen sammen med 100 g afkølet jordbærpure og rødebedepulveret.

SÅDAN FÅR DU DEN FLOTTE FARVE
Jeg tilsætter udelukkende rødbedepulver for farvens skyld, så du kan altså sagtens udelade det, hvis du ikke vil bruge det. Rødbedepulver kan du købe hos Specialkøbmanden.

12. Vend nu forsigtigt resten af flødeskummet i jordbæræggesnapsen og til sidst vender du resten af marengsen i. Hæld jordbærismassen forsigtigt oven på isen i rugbrødsformen og dæk formen med film. Stil isen i fryseren i mindst 4 timer, men gerne til næste dag.

Servering:

Tag isen ud af fryseren lige før servering. Befri den fra formen ved at trække forsigtigt i bagepapiret. Hvis isen ikke følger med, kan du dyppe bunden af formen ultrakort i varmt vand og prøve igen. Skær isen i skiver, smil og server.

Tallerken fra Shigeichiro Takeuchi hos Dansk Made for Rooms

Mere fra samme magasin:

Mere i samme serie: Is uden ismaskine

Læs flere lignende artikler