Mille Feuille
den franske tusindlagskage
Tekst og opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Gylden, sprød, smørfyldt og karamelliseret butterdej med silkeblød, luftig og vaniljeprikket creme. Mere skal der ikke til for at lave en mille feuille – en af de mest ikoniske franske konditorkager, som også ofte er at finde på restauranternes menukort.
Den klassiske servering af kagen er stående og med synlige lag, så du kan se de betagende etager af skiftevis sprød butterdej og silkeblød creme. Men enhver, som har forsøgt at spise en mille feuille ved, at bare et lille prik med gaflen splintre kagen i atomer. En lille finte er at servere den liggende, så lagene vender opad. Sådan møder du oftest mille feuille, når den bliver serveret som dessert, og på den facon kan det rent faktisk lade sig gøre at spise den med kniv og dessertgaffel – præcis som en ægte fransk mademoiselle ville gøre det.
Fyldet findes i flere forskellige varianter. Den klassiske version er med smørcreme – en fransk en af slagsen, som er lavet på æggeblommer og med smag af enten vanilje eller praliné (hasselnøddepasta, red.). Smørcreme er lige en tand for tung til mig, så jeg laver min mille feuille med en vaniljecreme inspireret af min kagehelt og tidligere arbejdsgiver, Pierre Hermé. Det er en crème anglaise på ren fløde, der bliver pisket med mascarpone, så det er heller ikke en let creme, men den har en lettere og helt silkeblød konsistens, som jeg er vild med. Og så er den ikke mindst sprøjtefast, på trods af at jeg har skruet ned for mængden af mascarpone.
TUSINDLAGSDEJ
Én ting, der ikke kan varieres, er butterdejen. Den skal være lavet af smør. Ellers er det en kedelig omgang. I Danmark er vi så uheldige, at vi faktisk ikke kan købe butterdej af smør i supermarkedet – de er allesammen lavet med palmefedt. Og da det er lidt af et projekt at lave butterdej selv, har jeg lavet kagen her på en nem butterdej – en ‘tusindlagsdej’, som jeg kalder den. Den er langt nemmere at lave end butterdej og giver et superfint resultat – den hæver lige så fint op, men i stedet for helt synlige snorlige lag af dej, giver det en dej med en masse små lufthuller. Derfor er det altid den opskrift, jeg tyr til derhjemme, når en opskrift kalder på butterdej. Du kan læse min grundige guide til ‘tusindlagsdej’ på de følgende sider.
Her viser jeg, hvordan kagen kan serveres både stående og liggende. Den liggende version giver mulighed for at give den mere gas med pynten, og jeg har pyntet med jordbærpure, blomster og friske jordbær – ideen er ikke bare inspireret, men tyvstjålet fra Freja Krarups smukke koldskålskage.
Begge versioner af mille feuille er med jordbær – fordi jordbær og fløde altid er godt, og fordi det er sommer. Men du kan snildt bruge dine egne favoritbær eller helt udelade dem.
Fremgangsmåde
Vaniljecreme:
1. Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand.
2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem sammen med sukkeret.
3. Hæld fløde og en skefuld af vaniljesukkeret i en tykbundet gryde sammen med vaniljestangen og varm blandingen op lige under kogepunktet.
4. Pisk æggeblommer og det resterende vaniljesukker let sammen i en stor skål.
5. Fisk vaniljestangen op af gryden og hæld den hede fløde i æggeblandingen, mens du pisker. Hæld det hele tilbage i gryden. Varm stille og roligt blandingen op ved lav varme og under omrøring med en silikonedejskraber, til blandingen når en temperatur på 84°. Blandingen må ikke koge, men skal lige op og tykne til en tynd creme.
6. Når cremen når 84°, hælder du den straks gennem en si (for en sikkerheds skyld) og over i en skål. Dæk så cremen med husholdningsfilm på overfladen og sæt den på køl.
Jordbærpure:
1. Giv jordbærene et opkog og lad dem simre i fem minutter, indtil de er tøet op.
2. Tilsæt sukker og melamin og rør rundt. Stavblend massen, si den og lad den køle af.
Tusindlagsdej:
(se fremgangsmåde i guiden her).
Samling:
1. Skær butterdejen ud i 24 ens rektangulære stykker. Det er ret afgørende for kagens endelige udseende, at butterdejen er skåret pænt. Til det formål har jeg to tip: Jeg klipper en lille guide i karton på 3 x 8 cm, som jeg skærer efter for at sikre, at kagerne bliver ens og retvinklede. Og jeg skærer butterdejen med en savtakket kniv, da det giver den pæneste kant.
2. Vend nu cremen sammen. Vej 275 g kold creme anglaise af (resten kan du spise som snack). Pisk cremen glat og pisk derefter mascarponen i og fortsæt med at piske i et par minutter, til cremen er helt homogen. Hæld cremen på en sprøjtepose med den ønskede tylle. Her er brugt en rund tylle på 10 mm til lagene, mens jeg til pynten på toppen af kagen har klippet et skråt hul i sprøjteposen og brugt den uden tylle.
3. Læg nu kagerne sammen. Læg 8 stykker butterdej op. Sprøjt tre baner creme på langs på hvert stykke, så cremen dækker butterdejen. Sprøjt nu en lille stribe jordbærpuré i fordybningerne mellem de tre striber creme. Placer forsigtigt et stykke butterdej på toppen af creme og giv kagerne et meget let tryk.
4. Gentag processen med creme og puré og top med de sidste 8 stykker butterdej.
5. Pynt kagerne simpelt med et drys flormelis, eller sprøjt mere creme og jordbærpuré på og top med blomster og friske jordbær. Server kagerne straks, så butterdejen ikke bliver blød.
Napoleons yndlingskage
På engelsk hedder mille feuille en ‘Napoleon’, ligesom vi i Danmark kender den som en ‘Napoleonskage’. Et rygte siger, at det var Napoleons yndlingskage, og det kunne jo forklare navnet. Særligt skulle varianten med praliné have været hans favorit.
Ingredienser
Mængde: 8 kager
Vaniljecreme:
2 blade husblas
1 stang vanilje
60 g sukker
250 g fløde
60 g æggeblommer
125 g mascarpone
Jordbærkompot:
300 g jordbær (friske eller frosne)
30 g sukker
1/4 tsk rød melamin fra Tørsleffs
Tusindlagsdej:
250 g mel
130 g vand, koldt
1/2 tsk fint salt
250 g koldt smør
Desuden:
evt. friske jordbær (til pynt)
evt. spiselige, gule blomster
Mille Feuille
den franske tusindlagskage
Tekst og opskrift af Mika Wulff. Foto af Chris Tonnesen.
Gylden, sprød, smørfyldt og karamelliseret butterdej med silkeblød, luftig og vaniljeprikket creme. Mere skal der ikke til for at lave en mille feuille – en af de mest ikoniske franske konditorkager, som også ofte er at finde på restauranternes menukort.
Den klassiske servering af kagen er stående og med synlige lag, så du kan se de betagende etager af skiftevis sprød butterdej og silkeblød creme. Men enhver, som har forsøgt at spise en mille feuille ved, at bare et lille prik med gaflen splintre kagen i atomer. En lille finte er at servere den liggende, så lagene vender opad. Sådan møder du oftest mille feuille, når den bliver serveret som dessert, og på den facon kan det rent faktisk lade sig gøre at spise den med kniv og dessertgaffel – præcis som en ægte fransk mademoiselle ville gøre det.
Fyldet findes i flere forskellige varianter. Den klassiske version er med smørcreme – en fransk en af slagsen, som er lavet på æggeblommer og med smag af enten vanilje eller praliné (hasselnøddepasta, red.). Smørcreme er lige en tand for tung til mig, så jeg laver min mille feuille med en vaniljecreme inspireret af min kagehelt og tidligere arbejdsgiver, Pierre Hermé. Det er en crème anglaise på ren fløde, der bliver pisket med mascarpone, så det er heller ikke en let creme, men den har en lettere og helt silkeblød konsistens, som jeg er vild med. Og så er den ikke mindst sprøjtefast, på trods af at jeg har skruet ned for mængden af mascarpone.
TUSINDLAGSDEJ
Én ting, der ikke kan varieres, er butterdejen. Den skal være lavet af smør. Ellers er det en kedelig omgang. I Danmark er vi så uheldige, at vi faktisk ikke kan købe butterdej af smør i supermarkedet – de er allesammen lavet med palmefedt. Og da det er lidt af et projekt at lave butterdej selv, har jeg lavet kagen her på en nem butterdej – en ‘tusindlagsdej’, som jeg kalder den. Den er langt nemmere at lave end butterdej og giver et superfint resultat – den hæver lige så fint op, men i stedet for helt synlige snorlige lag af dej, giver det en dej med en masse små lufthuller. Derfor er det altid den opskrift, jeg tyr til derhjemme, når en opskrift kalder på butterdej. Du kan læse min grundige guide til ‘tusindlagsdej’ på de følgende sider.
Her viser jeg, hvordan kagen kan serveres både stående og liggende. Den liggende version giver mulighed for at give den mere gas med pynten, og jeg har pyntet med jordbærpure, blomster og friske jordbær – ideen er ikke bare inspireret, men tyvstjålet fra Freja Krarups smukke koldskålskage.
Begge versioner af mille feuille er med jordbær – fordi jordbær og fløde altid er godt, og fordi det er sommer. Men du kan snildt bruge dine egne favoritbær eller helt udelade dem.
Ingredienser
Mængde: 8 kager
Vaniljecreme:
2 blade husblas
1 stang vanilje
60 g sukker
250 g fløde
60 g æggeblommer
125 g mascarpone
Jordbærkompot:
300 g jordbær (friske eller frosne)
30 g sukker
1/4 tsk rød melamin fra Tørsleffs
Tusindlagsdej:
250 g mel
130 g vand, koldt
1/2 tsk fint salt
250 g koldt smør
Desuden:
evt. friske jordbær (til pynt)
evt. spiselige, gule blomster
Fremgangsmåde
Vaniljecreme:
1. Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand.
2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem sammen med sukkeret.
3. Hæld fløde og en skefuld af vaniljesukkeret i en tykbundet gryde sammen med vaniljestangen og varm blandingen op lige under kogepunktet.
4. Pisk æggeblommer og det resterende vaniljesukker let sammen i en stor skål.
5. Fisk vaniljestangen op af gryden og hæld den hede fløde i æggeblandingen, mens du pisker. Hæld det hele tilbage i gryden. Varm stille og roligt blandingen op ved lav varme og under omrøring med en silikonedejskraber, til blandingen når en temperatur på 84°. Blandingen må ikke koge, men skal lige op og tykne til en tynd creme.
6. Når cremen når 84°, hælder du den straks gennem en si (for en sikkerheds skyld) og over i en skål. Dæk så cremen med husholdningsfilm på overfladen og sæt den på køl.
Jordbærpure:
1. Giv jordbærene et opkog og lad dem simre i fem minutter, indtil de er tøet op.
2. Tilsæt sukker og melamin og rør rundt. Stavblend massen, si den og lad den køle af.
Tusindlagsdej:
(se fremgangsmåde i guiden her).
Samling:
1. Skær butterdejen ud i 24 ens rektangulære stykker. Det er ret afgørende for kagens endelige udseende, at butterdejen er skåret pænt. Til det formål har jeg to tip: Jeg klipper en lille guide i karton på 3 x 8 cm, som jeg skærer efter for at sikre, at kagerne bliver ens og retvinklede. Og jeg skærer butterdejen med en savtakket kniv, da det giver den pæneste kant.
2. Vend nu cremen sammen. Vej 275 g kold creme anglaise af (resten kan du spise som snack). Pisk cremen glat og pisk derefter mascarponen i og fortsæt med at piske i et par minutter, til cremen er helt homogen. Hæld cremen på en sprøjtepose med den ønskede tylle. Her er brugt en rund tylle på 10 mm til lagene, mens jeg til pynten på toppen af kagen har klippet et skråt hul i sprøjteposen og brugt den uden tylle.
3. Læg nu kagerne sammen. Læg 8 stykker butterdej op. Sprøjt tre baner creme på langs på hvert stykke, så cremen dækker butterdejen. Sprøjt nu en lille stribe jordbærpuré i fordybningerne mellem de tre striber creme. Placer forsigtigt et stykke butterdej på toppen af creme og giv kagerne et meget let tryk.
4. Gentag processen med creme og puré og top med de sidste 8 stykker butterdej.
5. Pynt kagerne simpelt med et drys flormelis, eller sprøjt mere creme og jordbærpuré på og top med blomster og friske jordbær. Server kagerne straks, så butterdejen ikke bliver blød.
Napoleons yndlingskage
På engelsk hedder mille feuille en ‘Napoleon’, ligesom vi i Danmark kender den som en ‘Napoleonskage’. Et rygte siger, at det var Napoleons yndlingskage, og det kunne jo forklare navnet. Særligt skulle varianten med praliné have været hans favorit.
Mere fra samme magasin:
Læs flere lignende artikler
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.
Lækkeriers bedste hindbærsnitte
Efter mange smagninger og mange bagerunder er vi sikre i vores sag: Vi går med en smørholdig mørdej med flormelis, som er porøs og ikke hård, som mange af de hindbærsnitter man møder rundt omkring hos bagerne. Den skal afbages gylden, for der er altså ikke meget sjov ved en bleg mørdej – heller ikke i en hindbærsnitte. Den skal fyldes med hjemmelavet hindbærsyltetøj, som er relativt nemt at lave og giver den allerbedste, intense og friskeste smag af hindbær og på toppen er der mest stemning for hindbærglasur, da det er dejligt og velkendt.
Othellolagkage af Thomas Bastholm
En vaskeægte lagkageklassiker med alt det du godt kan lide: makronbunde, lagkagebunde, vaniljecreme, kakaoglasur og marcipanbånd.
Mazariner af Thomas Bastholm
Vidste I at mazarinkagen er opkaldt efter den franske kardinal Marzarin, som levede i 1600-tallet? Den lille marcipankage med glasur er dog dateret til 1888. Lige siden har den været fast inventar i de danske kagemontrer og Thomas Bastholm giver os sin sirlige version lige her.
Kanelstang af Thomas Schelde
Sådan en smuk klassiker, som er både festlig og underspillet på én gang. Thomas Schelde giver os sin version af en klassisk kanelstang.
Jordbærtærte af Lars Juul
Jordbærtærten er en af de allerstørste klassikere og her har Lars Juul fremstillet den i en lettere højtidelig udgave. Den er stor og pakket ind i smukt marcipanbånd, men indeni er det en jordbærtærte. Lars Juuls fingeraftryk er at arbejde med hasselnødder og nougat i stedet for den klassiske mørke chokolade og det er et vindertrick. En jordbærtærte bliver ikke bedre end denne her. Mindre måske, men ikke bedre.
Kransekage petit fours af Emil Obel
Kransekage er Emil Obels yndlingskage. Den er på én gang både den ultimative festkage og uhyggeligt simpel. Den følger os gennem alle livets store fejringer, fra nytår til studentergilder og bryllupper. Og så kan den varieres i det uendelige. Lige netop kransekagen i denne smukke petit four udgave er blevet en slags signaturkage for Emil Obel. De består af en sprød mørdejsbund, saftig kransekage og en syrlig lemoncurd med timian i midten. Og så var det også den allerførste kage han bagte i Den store bagedyst tilbage i 2018.
Sarah Bernhardt af Thomas Bastholm
Sarah Bernhardt er en lille kage opkaldt efter en stor personlighed. Med dens saftige makronbund og fløjlsbløde chokoladeganache er den umulig ikke at elske. Thomas Bastholms version er ekstra liret pyntet, men ellers helt klassisk og lavet med den syrlige, men dybe mørke chokolade Mexique fra Cacao Barry.
Drømmekage af Cathrine Brandt
Skærekage-klassikeren over dem alle er her fortolket af Cathrine Brandt, som har forkælet den med de bedste råvarer og sneget lidt ekstra smag ind i den. Hun har bagt en svampet sandkage med marcipan og den karamelliserede kokostopping har fået et hint af kardemommefrø. Og så kører Cathrine altid med en benhård 40:60 fordelingsnøgle i forholdet mellem kage og topping.
Cremelinser af Lars Juul
Vidste I at opskriften på cremelinser kan dateres helt tilbage til en dansk kogebog fra 1616 og dermed er en af de ældste klassiske danske kager. Og at flere af bidragyderne til dette prægtige kagebord nævner cremelinsen som det mest undervurderede stykke bagværk. Lad os lave om på det.
Onsdagssnegle af Mika Wulff
Hvem opfandt egentlig onsdagssneglen? En klog bager, forestiller vi os. Konceptet er enkelt – en kæmpe snegl til en god pris og kun om onsdagen. Sneglen er bagt med gærdej og kan derfor være både større og billigere end klassiske wienerdejs-snegle.
Flødeskumskager af Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsens elegante flødeskumskage, som gæsterne på Svinkløv Badehotel har kunne nyde i sommer, sender tankerne i retning af Poire Belle Helene med kombinationen af Fløde 48% fra Arla Unika, sprød kakaobund og pocheret pære.
Hjemmelavet marcipan af Emil Obel
Har du lyst til at udfordre den klassiske kransekage med din egen hjemmelavede marcipan, får du Emil Obels opskrift her. Lav den med lige præcis dine yndlingsnødder, kerner eller frø og giv kransekagen nyt liv.
Nøddehorn af Emil Obel
Nøddehornet er i familie med kransekagen, men denne lidt mere rustikke version, er en næste lige så stor klassiker fra bagervinduet. Det er Emil Obels kransekage, der gemmer sig under hasselnøddeflager og tempereret chokolade og det smager helt formidabelt sammen. Dette er en slags to-i-en-opskrift, for skipper du nødderne, har du klasssiske kransekagestykker, som du kan pynte med glasur i stedet.
Lagkage af Freja Krarup
Sjældent har vi smagt så vidunderlig en lagkage som denne. Opskriften her fungerer fremragende som lagkageskabelon, og kan varieres ud i det uendelige. Freja Krarup elsker selv at komme friske kompotter i lagkagen, som modspil til de fede cremer, og derfor er hendes version med frugtkompot. Men en rest marmelade kan også sagtens bruges.
Komtessevaffel af Torben Bang
Vi kendte ikke komtessevaflen før Torben Bang selv foreslog den som en deltager på kagebordet, som skulle rumme alle de danske kageklassikere. Og sikke et dejligt bekendtskab den er.
Medaljer af Maja Vase
Medaljen er en af de mest klassiske flødeskumskager og når det er Maja Vase der laver dem, er de naturligvis mini.
Romkugler af Mette Sophie Olsen
Mette Sophies romkugler er ikke fejet op fra bagerens gulv, og de smager ens hver gang. De er lavet på luksus marcipanbunde og pyntet mere festligt end nogen anden romkugle vi har set.
Toscatærte af Torben Bang
Formentlig opkaldt efter operaklassikeren Tosca, men præcis hvor og hvornår og hvem der står bag, har vi ikke kunnet finde ud af. Men kærligheden til denne klassiske kage med mazarin og hasselnødder er ikke til at tage fejl af. Torben Bang har perfektioneret Toscatærten og her får I hans klassiske opskrift.