Mikas marmorkage

Svampet og lækker mamorkage med chokoladestykker

Opskrift af Mika Wulff. Foto af Line Falck. Styling af Pia de Thurah.

Marmorkage, og andre former for sandkage, er efter min mening en overset guldgrubbe inden for bageverdenen. Ofte bliver de anset som tørre og kedelige, men det er slet ikke tilfældet, hvis man gør sig umage og følger denne opskrift. Æggene skal ikke piskes luftige, det giver en tør kage. I stedet skal smørret piskes meget luftigt sammen med sukkeret, det giver en luftig men svampet kage. Og så er der lidt hakket mørk chokolade i kakaodejen. Sådan kan jeg bedst lide den.

Ingredienser

200 g smør
250 g sukker
1 vaniljestang
4 æg, str M/L (200 g)
3 spsk sødmælk
200 g hvedemel
1 knivspids fint salt
2 tsk bagepulver
15 g kakaopulver (2 spsk)
1 spsk sødmælk (til kakaodejen)
50 g hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde

1. Smør en kageform med smør. Her er brugt en troisfrererform fra Kunst og Køkkentøj.

2. Forvarm ovnen til 175°.

3. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.

4. Bland sukker, vaniljekorn og blødt smør i en skål, og pisk det meget lyst og luftigt. Det skal piskes enten med en håndmikser eller en røremaskine for at blive luftigt nok.

5. Rør langsomt æggene i et ad gangen. Rør til dejen er helt homogen, men pisk ikke yderligere luft i æggene.

6. Sigt mel, salt og bagepulver sammen.

7. Rør nu skiftevis melblanding og sødmælk i dejen.

8. Når dejen er homogen, deles den i to næsten lige store portioner.

9. Rør kakaopulver og den sidste skefuld mælk i den mindste portion af dejen. Tilsæt den hakkede mørke chokolade, og rør til det er fordelt.

10. Hæld dejen i kageformen ved at placere skiftevis en stor skefuld af vaniljedejen og en skefuld af kakaodejen. Jeg bruger en isske med fjeder. Kør til slut en kødnål igennem dejen (det giver et fint mønster).

11. Bag kagen i ca. 30 – 40 minutter (bagetiden afhænger af kageformen og ovnen). Tag den ud, så snart den er gennembagt og en kølnål kommer ren ud af kagen, når den prikkes.

12. Lad kagen hvile i ca. 20 minutter, før den vendes ud af formen.

13. Kagen holder sig sagtens frisk i et par dage, hvis den pakkes lufttæt ind, og den kan også sagtens fryses.

magasin06-laekkerier0308201726055

Mere fra samme magasin:

Læs flere lignende artikler